Bæredygtighed: Affaldssortering

 

Hånden på hjertet, hvor god er du til at få sorteret dit affald? Selv har jeg igennem det forgangne år arbejdet på at blive langt bedre til det, og vil faktisk tillade mig at pudse glorien – jeg sorterer stort set ALT affald.

Der er selvfølgelig forskel fra kommune til kommune i forhold til de muligheder man har for sortering, i mit tilfælde er jeg bosat i Københavns Kommune som gør det lettere og lettere for alle os der bor i etageejendomme at komme af med vores affald. Med regelmæssig omdeling af et nyhedsbrev fra Affald Kbh, får man ret let anvisninger på hvad der skal i hvilken affaldsspand, svar på hvilke ting og sager der kan genanvendes samt en masse info om hvad tingene genbruges til. Desuden har vi i min gård opstillet affaldsspande til papir, pap, elektronik, hård plast, metal og glas. Det jeg har svært ved at komme af med er farligt affald og til dels stor skrald, fordi jeg enten skal fange en af Miljøbilerne, som kommunen kører rundt med på fastsatte dage, eller få fragtet ting og sager ned på genbrugsstationen – som godt nok ikke ligger mere end 10 min. herfra, men som kan være lidt svært udelukkende med en cykel som pakæsel.

I den ejerforening jeg bor i, har vi oprettet en byttecentral på fb, som giver mulighed for at komme af med ting og sager der igennem. Det mest optimale ville være et bytte-rum, da vi faktisk er en ret stor forening, og har rum til det. Indtil nogle stiller et konkret forslag og tager ansvar for et sådan rum, så kan vi heldigvis benytte os af bytte-muligheden på den lokale genbrugsstation eller de forskellige online muligheder der er.

Nå, men tilbage til den daglige affaldssortering, så hører jeg mange sige at det er for besværligt, og til det må jeg sige, ja i starten. Men når man får udviklet en vane for hvordan man gør, så er det altså ikke raketvidenskab, ej heller særlig besværligt. Og i min verden, er det det hele værd og det eneste rigtige at gøre med de enorme mængder affald vi efterhånden genererer. F eks skyller jeg blot lige plastik skruelåget på en yoghurt karton af, og lægger den i mit tørrestativ til den er tør. Eller jeg maser og folder pap sammen med det samme, så det fylder så lidt som muligt indtil jeg går ned med det – det skal jo alligevel fylde så lidt som muligt nede i pap-skraldespanden også, sådan at der er plads til endnu mere pap. Sidder der plast i en papæske f eks, så klipper jeg det lige ud, det tager et par sekunder. Glas,- og plastkrukker der har været creme, shampoo og den slags i, bliver skyllet rene, sat til tørre sammen med min opvask. Det er altså ikke særlig svært.

Anderledes let er det efterhånden ved at blive for husejeren der har spande stående lige udenfor døren – dét, eller et større køkken med mulighed for at etablere et fikst sorteringssystem, kan jeg godt misunde. For den del jeg synes er en udfordring, er selve opbevaringen af skraldet indtil jeg går ned med det, for nej, jeg går ikke ned med en konservesdåse ad gangen jo. Jeg veksler lidt mellem at have en pose hængende i køkkenet, hvor plast, metal og pap ryger ned, og så sorterer jeg det enten i skralderummet, eller inden jeg går ned. Eller også har jeg en gammel Aarstiderne kasse stående, som giver lidt bedre overblik, men som til gengæld skal med op igen.

Hvad vil jeg egentlig med at skrive et sådan indlæg? Jeg vil flere ting. Jeg vil skabe refleksion, hvis du er en af dem der hopper over hvor gærdet er lavest, og blot kyler det hele i dagrenovation. Jeg vil opfordre dig til at få lavet et system, og se at komme i gang med at sortere affald. Øvelse gør mester. Og vi kan simpelthen ikke være andet bekendt overfor den klode vi bor på, hinanden og de der kommer efter os.

Desuden vil jeg meget gerne have jeres kommentarer, det kan være at I har en rigtig god idé til genbrug, sorteringen i det daglige eller noget andet. Så smid endelig nogle affalds-guldkorn.

Farmageddon går i kødet på forbrugeren.

“Dette er ikke en `stakkels dyrene bog´ … den prædiker heller ikke vegetarisme. Det er ikke anti-kød og heller ikke en anti-corporate bog”, sådan skriver Philip Lymbery og Isabel Oakeshott i bogen Farmageddon. En bog jeg langt om længe har fået læst, en bog der har efterladt mig temmelig frustreret over verdens udviklingen indenfor kødproduktion.

Bogen er gået hen og er blevet en hel bevægelse med tilhængere som bla Hugh Fearnley-Whittingstall fra Rive Cottage under parolen: Compassion in World farming. Igennem bogen kommer de med mange eksempler og faktuelle tal. Det er benhård læsning, for det handler ikke kun om dyrene, som ellers har temmelig dårlige vilkår i det konventionelle landbrug, men også om miljøet; regnskoven der trues voldsomt, biodiversiteten i al natur der mange steder er ødelagt, truede folkeslag mv. Desuden kommer bogen også ind på arbejdsforholdene og sundhedsaspektet for enorm mange bønder, især de der arbejder på landbrug der producerer foder til alle slagtedyrene.

70 billioner slagtedyr bliver produceret på  kloden i dag, to tredjedele af dem bliver opdrættet i det konventionelle landbrug, og fra Philip Lymberys rejser rundt på kloden bemærker han at der rigtig mange steder slet ikke går dyr frit på markerne længere. Her stiller han bla spørgsmålstegn ved en nok så relevant problematik, nemlig konsekvensen af hvor al dyrenes afføring fra disse “dyre-fabrikker” som de omtales i bogen. Som bekendt bliver den afføring som kommer fra dyr der går frit jo til naturlig kompost direkte på stedet, og skal ikke fragtes væk, ofte over lange strækninger. Og på den måde slutter ringen, for dermed bliver jorden mere frugtbar og producerer naturlige afgrøder til dyrene og de mange insekter der jo er med til at holde gang i biodiversiteten.

Disse mange dyr indtager en tredjedel af klodens kornproduktion, 90 % af soyaproduktionen og 30 % af den globale fiskefangst. Mad som kunne føde den hastigt voksende befolkning på kloden.

Der gives ret grelle eksempler på hvordan kød produktionen har sat sine tydelige spor i naturen, og har ændret faun og flora markant rundt om på jorden. Eksempler som også kan ses på film. Et eksempel er da de besøger en produktion af genmodificeret Soya i Argentina, hvor eneste tegn på naturligt liv er en allerhelvedes masse myg, hvilket er yderst mærkeligt da der ingen vandhuller er i nærheden. Flere steder dyrkes enorme arealer med kun én slags afgrøde, især i USA, og mange af stederne er bierne nærmest uddøde. Bier som er en af de væsentligste spillere i spillet om klodens overlevelse.

Vi her i Danmark kan ikke pege fingre af andre lande i dette tilfælde, da vi er et af de lande der fører stort i forhold til indtaget af kød: gennemsnitsdanskeren spiser 48 kilo kød om året! Og det tal lader til kun at stige yderligere, igennem de sidste 20 år er danskernes forbrug af kylling f eks steget fra 11,6 kg på år pr dansker til 24,2 kg. Sideløbende er realprisen grotesk nok faldet med 40 % siden 1980. For det er danske forbrugere tilsyneladende gerne vil have, billigt kød. Kød er ikke længere forbundet med status som det var det i det gamle landbrugssamfund, hoved salig fordi vi importerer enorme mængder fra lande der kan producere til langt lavere priser end herhjemme. Her er vi medvirkende til at holde lønninger og arbejdsforhold nede for rigtig mange der arbejder indenfor denne industri.

Så er spørgsmålet om hvem der skal regulere denne produktion, sådan at vi kan brødføde en befolkning der ifølge FN´s prognoser spår at vi vil vokse fra nuværende 7 milliarder til 9 milliarder i 2050? På et tidspunkt vil vi ikke kunne producere de enorme mængder billigt korn til dyrefoder, og får behov for at bruge det som menneskeføde, spår seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Henning Otte Hansen, og det vil presse priserne på kød markant opad mener han. Danmarks Naturfredningsforening mener at nogle af løsninger er, at vi spiser langt mindre mængder kød, og at vi skal vælge en bedre kvalitet. Desuden mener de at landbruget skal blive langt bedre til at fodre dyrene med restprodukter i stedet for afgrøder som mennesker kan spise.

Samme konklusion drages også i Farmageddon, vi er nød til at ændre vores måde at spise på, og skære radikalt ned på indtaget af kød. Vi skal tilbage til at kød var en luksus spise for at vi kan brødføde os alle i fremtiden. En anden meget væsentlig konklusion i bogen, er et større fokus på madspild, aldrig er der blevet smidt så meget mad i den vestlige verden som i dag. Alene i Danmark smider vi 540.000 ton spiselige fødevarer ud – her står fødevaresektoren for de 303.000 ton og private forbrugere smider 237.000 ton mad ud. Herhjemme arbejder bevægelsen StopSpildAfMad ihærdigt på mange forskellige tiltag for at reducere madspildet, men igen er det i den grad op til den enkelte forbruger at gøre noget aktivt selv. Altså kan vi som forbrugere være med til at vende udviklingen, ved at styre på de knapper der drejer sig om hvad og hvor meget vi kommer i indkøbskurven, samt på at sikre at det rent faktisk ender på tallerknen og i vores maver, og ikke i skraldespanden.

– Jeg håber at dette indlæg har skabt stof til eftertanke hos dig, kære læser, og hvis du vil læse mere vil jeg varmt anbefale dig at læse bogen, eller søge på Farmageddon, hvor du både finder uddrag af bogen, filmklip, debat og meget mere.


 

Dette indlæg er baseret på flg. kilder:

Farmageddon af Philip Lymbery og Isabel Oakeshott

Avisen Natur & Miljø, Danmarks Naturfredningsforening, #2 juni 2014

Stop Spild Af Mad.dk