MadbloggerUdfordringen #6: Dyrk og spis lokalt

Madbloggerudfordring_1024x1024px_White_Kaal

Nu blev det MadbloggerUdfordringens tur til at blive udfordret, og det af Forbrugerrådet Tænk, som gerne vil inddrage madbloggere i debatten om lokalt producerede råvarer og produkter. I kommentarsporet til indlægget der er linket til længere oppe, kan du læse indlæg fra med-bloggere, ligesom du kan hente undersøgelser, gode råd og se lister over gårdbutikker mv i links nederst i samme indlæg.

I de undersøgelser Forbrugerrådet Tænk har fået lavet, viser et ikke overraskende mønster, at os der bor i Hovedstaden er de der køber færrest lokalt producerede råvarer og produkter. For det er en udfordring når ens transportmiddel er en cykel, ens fødevarer pusher er et supermarked og når udbuddet i de supermarkeder enten er ikke-eksisterende, når det drejer sig om lokale varer, eller generelt meget lille. Mit overblik siger mig at Brugsen er den kæde med størst fokus på SpisLokalt, og i mit nærområde er Brugsen på Nørrebrogade ret langt fremme på den front. Men bedst til at føre et udvalg af lokale varer synes jeg at online butikker er, og heldigvis stiger andelen af gårdbutikker mv der sælger deres varer via internettet.

Selv gør jeg mig slet ikke umage nok med at komme lokalt produceret kød i kurven, og med vinterens komme sidste år, måtte jeg igen på jagt efter lokalt dyrkede frugter og grøntsager, eller i hvert fald de danske af dem. Og dét  i sig selv er problematisk, selv hos de supermarkedskæder der sælger sig på andre værdier end prisen, kan jeg eks vis knap nok finde danske æbler. At jeg køber økologisk, gør bestemt ikke udfordringen mindre, hvilket jeg finder meget mærkværdigt, da Danmark ligger i front på økologien.

Man kan jo diskutere supermarkedets kvalitets udbud, ligesom friskheds spørgsmålet af alle friske råvarer, men faktum er at de allerfleste af os køber ind i et supermarked. Måske køber de fleste nok også al deres mad i et af disse madmekkaer? Selv køber jeg alle basisvarer i supermarkedet, suppleret med varer fra et stigende antal andre steder: min lokale fiskehandler, som forsøger at få så mange lokalt fangede fisk som muligt, slagteren i Guldbergsgade på Nørrebro samt slagteren ved Kultorvet, som begge er økologiske og/eller sælger frilandskød. Efter dialog om lokalt fersk kød hos begge slagtere, kunne de oplyse mig om at der er en stigende efterspørgsel og at de i forvejen har fokus på det. Men jo, der ryger også en del kød ned i min e-kurv når jeg bestiller varer hos enten nemlig.com, og hos Aarstiderne.com, her vælger jeg dansk .kød. Når vi taler om alle kolonialvarerne, så afhænger det meget af hvilke varer der er tale om, hvis der skal stå lokalt produceret på etiketten før det kommer ind på mine køkkenhylder – for oliven, olier, ris, pasta, balsamico og en masse andre sager, ja de er som oftest produceret syd for Ejderen, og sådan er det. Derimod har jeg som oftest et udvalg af marmelader, geléer mv som er fundet på fødevaremarkeder, i lokale butikker mv, hvis altså ikke de er hjemmelavede, hvilket de som oftest er i mit køkken. Og så er vender vi tilbage til det jeg indtager mest af: frugt og grønt.

DenUrbaneHave/LaCucinaNada

I mange år fik jeg mine rationer leveret i en kasse fra Aarstiderne, men de er slet ikke gode nok til at komme danske varer ned blandt deres ellers lækre og brede udvalg, og derfor vælger jeg det ikke særlig ofte længere. De har en kasse i sortimentet med udelukkende danske varer, og da det i den er årstidens grønt er den et ret godt tilvalg når tiden er knap til grøntsagsjagt, og når man endnu en gang møder supermarkedernes ensformige grønthylder. Ellers henter jeg mine grønne, sprøde, friske og vitaminrige sager hos Omegn i Torvehallerne, som fører an i netop udvalget af lokalt producerede grøntsager og frugter. Noget de også gør det i, er at hente nye eller glemte sorter hjem, og det i alskens farver, størrelser og smage. Afgjort et af de mest inspirerende sted at købe frugt og grønt i København. Hvis ikke hverdagen stod på fuldtidsjob, kroniske smerter og seks måneder med mørke, ja så tog jeg gerne turen ind forbi hallerne flere gange ugentligt, men hverdagen kalder jo på én, og derfor skal det også være let tilgængeligt.

I frustration over at det ikke er det, og af ren kærlighed over at kunne bestemme hvilke sorter jeg ønsker at tilberede og gnaske i mig, ja så valgte jeg sidste år at etablere en Urban Have i min gård.

DenUrbaneHave/LaCucinaNada

 

Denne urbane have gav mig, og mine naboer, frisk grønt i månedsvis henover foråret, sommeren og langt ind i efteråret. Jeg har slet ikke ord nok for hvor stor en glæde de plantekasser har bragt ind i mit liv … Det er nok det bedste jeg nogensinde har skabt med egne hænder. Hvis du har fulgt mine ord og billeder om livet som ByBonde, så har du nok fanget mit budskab: DO IT. Ja det kræver noget arbejde, men lønnen er så ubeskrivelig stor, at det lønner sig fuldt ud. Og det er egentlig mit bidrag i debatten om SpisLokalt som by-bo, en opfordring til at berige dit udvalg af krydderurter, grøntsager, bær og måske ligefrem frugt, ved at anlægge en urban have. Det kan jo gøres i større eller mindre skala – sæt eks vis en kaplilærkasse med tomatplanter på taget af cykelskuret i gården, en krukke med flere forskellige krydderurter ved døren til bagtrappen eller plant en enkelt kasse til med et udvalg af salater i en palle. Eller gå hele vejen som vi er ved at gøre det i vores gård, og få naboerne med på den. Jeg lover dig at både børn og voksne vil glædes over initiativet. Og hvem ved, måske det ligefrem fører et øget fællesskab med sig? Og det er jo ikke sådan at foragte i vores fortravlede storby hverdag. Husk at man kan dyrke virkelig mange ting i sin vindueskarm eller i sin altankasse også!

Windowfarming/LaCucinaNada

En anden måde jeg skaffer lokale lækkerier på, er ved at tage ud i det blå på sanketure, hvor jeg fouragerer alt fra hyldeblomster, hyldebær, blommer, brombær, hindbær og æbler, til ramsløg, strand timian, vilde hvidløg mv. Meget af det 5 minutter fra min bopæl, andet når jeg er i det danske sommerland hvor strandeng, skov, kanten ved markerne og især min venindes sommerhus i Marielyst, som har til huse på en nedlagt frugtplantage, er mine jagtmarker. Man bliver overrasket over hvor meget byens natur egentlig byder på af spiselige sager! Selvfølgelig skal man være opmærksom på bil os, forurenede områder og særligt om der luftes hunde i nærheden af det der vokser lavt, og så skal man huske ikke at gå for hårdt til naturen – både for dens skyld, men også for den næste som vil plukke af de gratis glæder. Så pluk det du skal bruge, pluk spredt og ødelæg ikke grene, bevoksning mv. Hvis du har mod på at finde bær, frugt og grønt i naturområder tæt på dig selv, så hent ByHøst appen og se hvor andre har fundet plukkesteder – bidrag også selv med dine finde-steder, så alle får glæde af guldet. Der findes også et par gode bøger om emnet, desværre ikke i lommeformat, men som er rigt illustreret og giver dig viden om sorter du måske ikke kender i forvejen.

Sanketur/LaCucinaNada

Her i de mørke vintermåneder er urban haven jo selvsagt gået i dvale, eller dvs ikke helt, for faktisk har jeg sået vintersalater som er så hårdføre at sne og frost ikke slår dem omkuld, og jeg savner VILDT at kunne stikke i mine Birkenstock og løbe ned ad køkkentrappen for at hente grønt af egen avl. Men så bruges tiden til at planlægge hvad vi skal så og dyrke når foråret kommer igen. Og i år skal køkkenhaven udvides med flere plantekasser, grovere grøntsager samt et mindre udvalg af bærbuske. For vi har formuleret en erklæring i gårdudvalget, hver gang vi skal plante noget nyt i gården, eller hver gang en prydbusk går ud, så skal der plantes noget spiseligt. Alle de spiselige sager er jo også enorm prydelige, og pirrer sanserne om end i endnu højere grad end de grønne og de der blomstrer, så det kan kun gå hen og blive en gevinst for de 149 ejere vi er i ejerforeningen. Og på den måde bliver vi, om ikke selvforsynende, for det er ikke målet, men får mulighed for at kunne øge mængden af lokalt producerede sager i ret mange måneder af året. Se det er da #SpisLokalt i mine øjne.

DenUrbaneHave/LaCucinaNada

 

Blommesaft

Mirabeller/LaCucinaNada

Sidste weekend var jeg i Marielyst i min venindes sommerhus, og på de få gåture vi havde i naturen oplevede jeg, at mit fokus var på alt det der kan spises – hindbærbuske med få guldklumper tilbage, brombærbuske på vej med en ordentlig høst, hyben så smukke i changerende farver og bugnende mirabelle træer!
Hindbær/LaCucinaNada

 

Og når jeg skriver få gåture så var det fordi, at formålet med weekenden var at prøve nattelivet i det sydfalsterske sommerparadis af. De eneste måltider der gjorde at jeg stod i køkkenet var omkring morgenmaden, og mit fokus hjemmefra var slet ikke rettet mod maden. Men de blommetræer … dem kunne jeg altså ikke lade stå! Derfor så man min veninde, jeg og en dame der luftede hund blive ren Ole Opfinder-agtige, og fik udtænkt en anordning med hundesnor og sammenklappet paraply for at få de høje grene ned i plukke-højde, sådan at jeg kunne fylde den medbragte pose godt op. Der kom 2,7 kg med hjem til det lille køkken i København og en hel del mirabeller i maven. Mums.

 

I den mellemliggende uge har jeg stort set ikke været hjemme, og har ikke skænket posen med blommer mange tanker. I går aftes besluttede jeg mig så for at få dem omsat, og dét på trods af temmelig stygge tømmermænd da jeg dagen før var til 40-års fødselsdag. Derfor kom jeg på at lave saft, da det kræver en vældig lille indsats.

Det eneste det kræver når man laver saft af frugt og bær, er at man kender sødme graden og smager til undervejs. Jeg brugte to slags blommer, og den ene sort var ikke helt modne og har derfor en let syrlighed. En syrlighed jeg også synes klæder en saft.

blommesaft/LaCucinaNada

Blommesaft:

2 kg mirabeller eller anden blommesort

2 dl vand

Saften af 1-2 citroner

400 g rørsukker

samt

et par flasker med tætsluttende låg, kogt vand til at rense dem med samt en sjat spiritus til at sterilisering af flaskerne.

et saftklæde til afdrypning

Skyl blommerne og nip stilke af. Kom dem i en stor gryde sammen med vand og citronsaft. Kog ved lav varme i en times tid, til blommerne er udkogte. Si saften fra, måske af et par omgange.

Kog nu saften sammen med sukker til det opløses helt, og smag saften til – kom evt mere citronsaft i og giv det et yderligere opkog.

Hæld på de rensede flasker og opbevar mørkt og køligt.

 

Nyd saften som den er, eller bland en sjat i din danskvand og nyd en blomme-sodavand. Eller mix den evt i en cocktail. Det tror jeg min saft bliver brugt til, da jeg snart skal fejre min 40-års fødselsdag vil den nok ende i en velkomstdrink af en slags …

Måske du har et forslag til en blomme-drink?

 

Strandsafari, part two

Strandarve/LaCucinaNada

I fredags tog jeg til Fyn, nærmere bestemt Odense i første omgang. Her mødtes jeg med en veninde og spenderede et par timer i den lille hyggelige by. Dagen sluttede vi af i hendes, og hendes mands vidunderlige hus i Stenstrup udenfor Svendborg. Og Svendborg var netop byen hvor jeg i går skulle mødes med et følge af journalister, madskribenter og tv-folk mv på en såkaldt Strandsafari på Skarø.

For vi var inviterede af bla Syddansk Fødevareklynge til at spendere dagen på Skarø, en dag der startede med en smuk sejltur fra Svendborg til Skarø. En sejltur hvor der bla også var et mandekor ombord, der gav et par numre imens vi sejlede. Skønt, sommerligt og kitchet – vi manglede næsten bare Anders Agger og Anne Hjernøe.

Skarø/LaCucinaNada

Er det ikke bare ren Morten Korch-idyl?

På Skarø blev vi modtaget af Søren Espersen, ikke at forveksle med politikeren, men derimod kultursociolog, konsulent, foredragsholder og ekspert i vilde urter. Søren har udviklet konceptet Strandsafari, og afholder disse i samarbejde med en række netværk der ønsker at fremme syddanske fødevareerhverv. En mand der viste sig at være meget vidende, har stor fortællerlyst og som har en meget smittende begejstring for det spiselige der gror vildt i naturen.

Skarøis/LaCucinaNada

Hos et af erhvervene i det syddanske, nemlig Skarø Is, blev vi budt velkomne ved langborde i en længe af en nedlagt bondegård – rustikt, rodet på den charmerende måde og med friskbrygget kaffe. Det er ægteparret Martin og Britta der står bag det idealistiske firma, der startede småt og som ved hjælp af en allerh…… god is har fået godt tag i specialbutikker, restauranter, caféer, et flyselskab osv. Isen laves på birkesaft og sødes med tangsukker. Idéen med brugen af de naturlige råstoffer er, at de fremhæver den smag de nu tilsætter isen på bedste og mest naturlige vis. Vi fik adskellige smagsprøver:

Skarøis/LaCucinaNada

Lakrids,- og stikkelsbær is

Skarøis/LaCucinaNada

Softice – baseret på Kilk i stedet for mælk. Kilk indeholder syn gange så meget protein som mælk, proteiner der er lettere for kroppen at optage og nedbryde. Ergo en sundere is, whats not to like?

Skarøis/LaCucinaNada

Og så min absolutte favorit: Singapore Sling, udviklet til Singapore Airlines. Novra den er god. Her i selskab med en kugle lavendelis, som Martin sagde delte vandene, selv var jeg hverken vildt pjattet med den, men fandt den samtidig interessant og anderledes.

Efter besøget på is mejeriet, vandrede vi i samlet flok ned mod stranden med Hr Espersen i fortrop. Han gjorde en del stop undervejs, da meningen med turen jo var at vi skulle se på forskellige blomster, urter og tang. Alle nogle der kan ende på middagsbordet i den ene eller anden form.

Skarøis/LaCucinaNada

Her gnasker Marie Jeng til ære for fotografen,

i en af de mange vilde urter ..

Hjemmefra var min intention at nedfælde navne på samtlige fund, men som turen skred frem indså jeg at det var umuligt – dels var der mange, og dels kunne jeg ikke huske udseendet på dem alle. Et polaroid kamera havde været et mega hit at have med på turen! I stedet for at fokusere på dét, valgte jeg at nyde den smukke sommerdag, at småpludre med de andre deltagere og at suge til mig af viden, som ikke alene Søren delte ud af, men også Helle Brønnum Carlsen (madanmelder mv), Nethe Plenge (madskribent mv) og Helle Buchardt Boyd (DHI) var i besiddelse af.

Skarø/LaCucinaNada

Strandengen, en guldgrube hvad angår fund af vilde urter. Vi bevægede os dog ikke derind,da fuglene er i yngletid.

Hybenrose/LaCucinaNada

Hybenrose så smuk, og indbegrebet af sommer for mig.

Og en rigtig sommerdag var det! Hold op hvor var vi beriget med solens stråler, fuglenes kvidren, frøernes kvækken, en springende hare, svaner der lå på rede og havets friske lugt. For sådan en Kjøvenhavner unge som jeg, var det en sand fryd og noget jeg gør alt alt for sjældent.

Strandkål/LaCucinaNada

Strandkål i blomst, kålen som stenaldermennesket havde på menuen, og som i middelalderen blev forædlet og solgt på markeder.

Da vi havde set og smagt på glatbladet vejbred, røllike, hybenroser, blæretang, strandkål, starndarve mv, bevægede vi os hen mod færgelejet hvor der på den yderste tange på stranden var dækket et bord så smukt der midt i moder natur!

Skarø/LaCucinaNada

Skarø/LaCucinaNada

Her stod kokken Erik Lautrup-Nielsen klar med salat af vilde urter, hjemmelavede pølser, ramsløgsuppe, rygeost, laksemousse med rugbrødscrutoner, cider, øl, most og meget mere. Erik har sammen med Søren lavet mad til sanketure rundt om i landet, han fisker, går på jagt og er vild med mad fra naturens vilde spisekammer.

Skarø/LaCucinaNada

Det var virkelig dejlig sommermad, og jeg havde efterhånden fået samlet en del appetit af at være i den friske havluft. Men faktisk kunne han have serveret nær ved hvad som helst, for at sidde i de smukke omgivelser ved højbord var i sig selv en stor oplevelse … Men tusind tak for mad til Erik, mad der bestod af lokale råvarer, lokalt producerede drikkevarer og som altsammen bare smagte skønt.

Skarø/LaCucinaNada

Måltidet sluttede af med karamel med spansk kørvel i, og så selvfølgelig endnu mere is …

Hele dagen skinnede den tydelige passion for gode råvarer, og stoltheden omkring det syddanmark kan byde på foodwise igennem. Og hverken is-folket, Søren eller Kai Winter (syddansk fødevareklynge og synddanske smagsoplevelser) lagde skjul på at de brænder for at udbrede budskabet.

Strandsafari/LaCucinaNada

Her lyttes der opmærksomt til Sørens fortælling om endnu en urt.

Vi var da også flere der blev inspirerede til i samarbejde med dem at arrangere enten et teambuilding-event for vores arbejdsplads, en 40-års fødselsdag for vennerne eller på anden måde samle folk til en sådan skøn dag. Selv har jeg fået lyst til at tage en ø-hop tur i det sydfynske ø-hav, en mere rolig version af min ungdoms ø-hop i det græske ø-hav. En ferie i adstadigt tempo med overnatninger på b&b´s, gode spise oplevelser, lange vandreture, solbadning og cykelture.

Hvis du er nysgerrig på konceptet omrking Strandsafari, så læs mere her eller tag kontakt til Syddansk Fødevareklynge. Hvis du gerne vil læse mere om vilde urter og tang så læs bla her.

Jeg fik plukket lidt vild oregano, som har overlevet turen hjem og glæder mig til at komme i det maden snarrest, og så vil jeg spare op til et pølsekursus hos Erik. Ikke mindst vil jeg holde øjnene endnu mere åbne næste gang jeg bevæger mig ud i det dersens natur, og måske have Anette Eckmann´s “Naturens Spisekammer” med mig.

Tilsidst et STORT tak for invitationen, mødet med nye mennesker og for et gensyn med skønne mennesker!

LaCucinaNada