olivenolie

Pasta Arrabiata

Skrevet den 21. marts 2018 af LaCucinaNada

(*ANNONCE)

Selvom jeg prøver alle mulige retter af, her i mit lille cucina og er forholdsvis nysgerrig på at smage på nye smagskombinationer, så er der én ret jeg vender tilbage til igen og igen. Også med formatet pasta med tomatsauce eksperimenterer jeg, men det der altid er gældende når jeg laver det, er at de rene smage trænger tydeligt igennem. Og jeg må bare konstatere at det er den slags retter jeg synes bedst om. Måske er det fordi jeg har fået italiensk mad ind nærmest med modermælken, for er der ét køkken der dyrker og værner om at de enkelte smage skal stå frem i en ret, så er det efter min mening det italienske.

Udover at have fået en hel del italiensk mad serveret hjemme og i Italien, kom vi en hel del på en italiensk restaurant som også lå i min barndomsgade Skindergade, Piazza Navona, hvor ejeren godt nok var pæredansk men hans kokke var altid fra støvlelandet. Jeg var så hjemmevant på den lille restaurant i to etager, at jeg kom i køkkenet hvor jeg synes bedst om at være. Her var jeg fri for voksensnak, og her lærte jeg mere end jeg dengang var klar over. Her fik jeg lov til selv at kreere mine desserter, som slet ikke stod på menukortet. Her holdt jeg mit barne-italienske ordforråd lidt ved lige, og her blev pjattet og fortalt røverhistorier som jeg holdt meget af at lytte til. En aften synes en af kokkene, at jeg skulle stå for min mors bestilling, helt selv og jeg blev instrueret i at lave penne arrabiata. Jeg vil skyde på at jeg har været omkring 9-10 år gammel, og jeg kan huske jeg følte mig som ligeværdig med kokken og var stolt som bare pokker da tjeneren afslørede for min mor hvem kokken var.

Nu er arrabiata jo ikke nogen svær sauce at lave, men med den barndomserindring og med min smag for det simple, så står den ret som noget helt særlig for mig. Også selvom det for mine barndoms-smagsløg var en lidt stærk sauce med den friske chili i. Du bestemmer jo helt selv hvor stærk du vil have din arrabiata, men den er bedst når det blot bider lidt og man stadig sagtens kan smage tomaterne.

Når man læser om arrabiata og søger på opskrifter, så er det som om der er to skoler, hvor den ene sværger til at der skal koges pasta penne til, ligesom de gjorde på Piazza Navona, for som kokken der sagde, så suger de saucen bedst. Jeg koger lidt forskellige pasta typer til, og har her i denne opskrift valgt stringozzi som er en virkelig delikat pasta med bid i. Og som med alle andre retter er det jo afgørende hvilke råvarer og produkter man bruger, men især i forhold til de helt enkle retter synes jeg at kunne smage, når der er spenderet en smule på dem. Derfor har jeg forkælet denne tomat sauce med hjemmedyrkede chili, en anelse flagesalt og den lækreste olivenolie jeg længe har smagt. Mindre kan selvfølgelig gøre det, men und dig selv at bruge det bedste du har råd til og gør denne for italienerne en forret, til den ypperste hovedret.

*Denne opskrift er udviklet i samarbejde med Det Italienske Køkken som er en online shop der sælger udvalgte italienske kvalitetsprodukter. Hvis du skulle blive fristet af nogle af lækkerierne i shoppen, så får du 15% rabat ved at bruge koden: lacucinanada !

Pasta Arrabiata:

4 personer

6 spsk olivenolie

3 fed hvidløg, pillede

1/2 – 1 frisk chili, efter styrke (jeg brugte 1/2 de Cayenne + 1/2 middel stærk Habanero)

390 g hakkede tomater fra dåse/karton

Ca. 100 g pasta efter eget valg pr. pers.

Et nip flagesalt + evt 1/2 tsk sukker

Sæt vandet over til pastaen og kog det sideløbende med at du laver saucen.

Udkern chilien og hak den fint.

Varm olien op i en sauterpande ved middel varme og svits nu hvidløgsfeddene samt chili heri til hvidløgene er brunede af. Pil hvidløgene op. Hold godt øje med panden, sådan at den hakkede chili og hvidløgene ikke branker.

Hæld nu de hakkede tomater på panden, og lad det simre ved svag varme. Smag til undervejs med salt og evt sukker hvis du synes den er for syrlig – sukkeret drysser du blot udover og lader smelte ned i saucen.

Monter saucen med en anelse olivenolie, hæld vandet fra pastaen og hæld pastaen i saucen. Det gør ikke spor at der hænger en lille smule af vandet ved pastaen når den kommer over i panden. Bland nu godt og lad blandingen få lidt højere varme et par minutter.

Per favore, Boun appetito!

Har du fået lyst til at bage flutes til pastaen?

Så se min opskrift på hjemmebagte sprøde flutes her.

Præservering: langtidsbagte tomater

Skrevet den 12. august 2014 af LaCucinaNada

Lige nu hvor tomaterne topper er det bare om at lave godt sager ud af dem, og udnytte deres fulde sødme og lette syre. En let, og ekstrem lækker måde er at langtidsbage dem. Brug evt lidt forskellige små tomater, og tænk i smagsvariation og forskellige farver. Jeg har brugt blomme,- cherry og vilde tomater i røde, grønne, violette og gule farver. Det eneste minus er at det er lidt af en energirøver, da de skal bage i 5 timer, men tænk evt i at lave dem når du alligevel har gang i ovnen, eller før eller efter brug af ovnen.

Processen er meget lige til:

Skyl og tør tomaterne. Skær dem i halve og bred dem ud i en bradepande beklædt med bagepapir.

Riv et par hvidløgsfed henover.

Dryp med olivenolie så det dækker let.

Krydr med en god kryddersalt, jeg brugte den med salvie og morgenfrue samt en skefuld sukker – det fremhæver sødmen i tomaterne.

Riv evt skallen af en usprøjtet citron henover også.

Bag nu tomaterne nederst i ovnen v.100 grader i 5 timer.

Hæld dem på steriliserede glas, og dæk med olivenolie.

De langtidsbagte tomater holder i nogle uger, husk at stik ren bestik ned i glasset når du tager af dem!

Server eks vis tomaterne i salat, til tapas, sammen med grillet kød eller evt i en burger.

Abrikoskage m.pinjekerner

Skrevet den 28. maj 2014 af LaCucinaNada

Er der en type frugt der sætter mig i en stemning af sydens sol med små snævre gader, varme sandstrande, markeder bugnende af gode råvarer og lækre brune ben, så er det stenfrugten. Nektariner, ferskner, paraguayos og abrikoser mv.

Blot at gnaske dem i sig er det allerbedste, især når det er on-location og den søde saft slukker ens tørst i varmen. Hvor melon for mange er lig med sommer, er stenfrugten det for mig. Som barn husker jeg de meget modne og søde friske abrikoser i Italien, og som helt ung de kæmpe store saftige ferskner og nektariner i Grækenland, som var fast at finde på min morgenmenu.

Noget de frugter egner sig rigtig godt til, er at blive bagt. Enten blot befriet fra deres sten med sukker strøet over og en fed creme serveret til. Eller i en tærte eller i en kagedej. Således husker jeg min ene Italienske tante bagte rustikke kager, hvor hun kom olivenolie i dejen, som vi bruger smør. Det giver kagen en anden mere svampet konsistens, og tilfører den en dyb smagsnuance. Sådan en type kage fik jeg lyst til at efterligne sent i går aftes, da jeg havde nogle ret skønne friske økologiske abrikoser som jeg havde købt på nemlig.com. Den ramte ret godt smagen, sådan som jeg husker den.

Du kan sagtens bage kagen med nektariner eller ferskner i stedet, som den skarpe læser nok har iagttaget, så har jeg forsøgt mig med både abrikoser og nektariner.

Du får min opskrift her:

Opskriften svarer til en springform, jeg bagte den blot i 6 små tærteforme.

* * * * *

Abrikoskage:

100 g hvedemel

100 g mandler

2 æg

150 g rørsukker, lys

1/2 strøgen tsk groft salt

1 tsk bagepulver

100 g god jomfruolivenolie

Ca. 7-8 friske abrikoser (bruger du nektariner, da knap så mange, da de jo er større)

20-30 g pinjekerner

* * * * *

Smør springformen med en smule olivenolie eller med smør.

Opvarm ovnen på 165 grader.

Skyl abrikoserne, og dup dem tørre. Skær dem i halve, og befri dem for stenen. Skær dem yderligere i halve, sådan at du har 4 både.

Mal mandlerne til fint mel.

Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse. Tilsæt olien løbende undervejs.

Bland mel, bagepulver og salt. Sigt blandingen i dejen, og pisk dejen sammen.

Hæld nu dejen i formen.

Fordel abrikoserne i det mønster du synes, evt i cirkler og afslut med én i midten. Drys pinjekerner udover.

Bag nu kagen midt i ovnen i ca. 30 min., eller til den ikke hænger i og overfladen er sprød.

Server kagen som den er, eller med en creme rørt af mascarpone og creme fraiche, ca. halvt af hver.