oprydning

Tilsyneladende er det ret svært. For mange. Det med at få ryddet op. Og ryddet ud ikke mindst.

Og hvorfor skriver jeg så om det på en madblog? Det gør jeg fordi emnet ligger mig på sinde, og fordi jeg har snakken med rigtig mange om, hvor svært det lader til at være. Måske er det ikke så langt fra emnet mad, for det er lige præcis min akilleshæl (garanteret mange andres), at holde styr på hvad der egentlig er i fryseren, bagerst i køkkenskabene mv.

Forleden talte jeg med en moden dame til et selskab. Snakken faldt på oprydning, og hun fortalte at hun og hendes mand havde ret så mange ting i deres hjem. Noget der med årene var begyndt at irritere hende. Eks vis har de hver gang et familiemedlem døde, taget et par genstande med tanke på at deres børn måske ville have dem når de skulle skabe eget hjem. Sjovt nok ville børnene ikke eje noget som helst af det. Jeg tillod mig at give hende det jeg vil kalde de 3 gyldne spørgsmål, som du finder længere nede i indlægget her, og tilsyneladende inspirerede de hende så meget, at hun dagen derpå var gået i krig med den store oprydning.

Selv forsøger jeg på bedste vis at holde orden, ligesom jeg holder rent, og ikke gør rent. Det skyldes især at jeg bor sammen med to katte, og derfor støvsuger 2-3 gange om ugen, for at holde bestanden af kattehår nogenlunde nede. Forskellen i brugen af ordet holde og gøre, har haft stor betydning for mig, i særdeleshed da jeg havde et fuldtidsjob og mange gøremål ved siden af – der var sætningen “jeg skal også have gjort rent” en enorm stressfaktor for mig. Hvorimod at holde hjemmet rent, er noget jeg gør løbende, og dermed ikke tager en halv søndag ud af kalenderen til formålet. Måske du synes det er ordknepperi, men så tyg lidt på forskellen ved at sige sætningerne højt for dig selv. Kan du fornemme forskellen?

Ligesom med rengøring er det med oprydning, desto længere tid du lader stå til, desto mere uoverskueligt bliver det at tage fat. Bunker har det med at føles som en indre ophobning, de bliver nærmest et symbol på vores dårlige samvittighed, et billede på at vi ikke har overskud. Måske er du ikke typen der stabler til bunke, måske er du den der gemmer i skabe og skuffer, og faktisk ikke har overblik over hvad du gemmer af vejen? Det kan ses som et billede på, at du gerne vil fremstå som et ordensmenneske ud ad til, men inderst inde er der rod, måske ligefrem kaos i dine tanker. Ifølge feng shui, er sågar et kælder,- eller loftsrum et billede på din indre mentale tilstand, i den forståelse at propper du blot tingene ind, lagrer gamle ting og sager og fylder det til bristepunktet, ja så er som med dine tanker og følelser, du tager dig ikke af dem. Ude af øje, ude af syne, tænker du måske? Men nej, det ligger der, der i din underbevidsthed. Men det er jo minder i form af kærestebreve, gamle skoleopgaver, studenterhuen. Og Mormors fine kommode, som ikke lige passer ind i indretningen nu. Ungernes aflagte legetøj. Skitøjet, teltudstyret og what not. Om det hele skal ud, foræres væk eller til Frelsens Hær, det kan være, men det er sådan set ikke det der er pointen. Pointen er at se det som et billede på dit indre.

Netop det fører mig til oprydning i selve hjemmet. Hvis du har mod på at tage fat, så lover jeg dig at du vil føle en lettelse. I takt med at du får endevendt skuffer, skabe, kælderrum, brudekisten, opbevaringsæsker osv osv, og samtidig får dannet et overblik, måske ligefrem får skabt nye systemer, så vil du føle lettelsen gradvist. For en 6-7 år siden tog jeg for første gang i mit liv den helt store tur, alt, og jeg mener ALT blev endevendt, og der skete det mest utrolige: mine myoser i skuldrene forsvandt, jeg tabte mig og jeg fik en energi sjældent set. Og nej, jeg prøver ikke at prædike selvudvikling, ej heller er mit formål at piske dig i gang, jeg deler blot min erfaring, som du måske kan gøre brug af. Men jeg vil provokere dig så meget, og påstå at hvis du lader dig provokere af det jeg skriver, så er det nok fordi der er noget om snakken – du kan mærke at det er et irritations moment, de dér bunker rundt omkring, skoene der konstant flyder ude i entreen, sommertøj, vintertøj og festtøj i en skønsom blanding i dit ellers store klædeskab, ungernes babylegetøj der har det med at dukke op imellem alders svarende legetøj ….

Hvis du virkelig stadig tænker, sikke en gang pladder, så tænk på den umiddelbare gevinst: ved at rydde op og skabe logiske systemer, så ved du i det mindste nøjagtig hvor tingene er. Og hvem ved, måske der ligefrem er lidt håndører at tjene ved at sælge ud, eller en god følelse at opnå ved at give væk.

Selv bor jeg virkelig småt, faktisk decideret trendy, i følge tidens mode med small living. Nogle vil se det som begrænsende, og der er da også mange der især ved mødet med mit lille køkken, udbryder “hvordan dælen kan du trylle al den mad frem fra den lille plads?”, eller som undrer sig over hvordan jeg kan leve med så lidt garderobeplads. Men faktisk har jeg det meste af mit voksenliv levet på meget lidt plads, og derfor har jeg haft rig mulighed for at øve mig i at rydde jævnligt ud. Der er nemlig én ting vi mennesker har til fælles, vi hamstrer. Nej, vil nogle af jer sige, jeg gør ikke. Men det gør du. Nogle kan ikke få sko nok, andre kan ikke stå for et godt tilbud med mængderabat, andre igen synes aldrig at der er gadgets nok, om det være sig i køkkenet, garagen eller værktøjskassen. Det handler det om, at få øje på HVAD du hamstrer. Reflekter lidt over hvorfor det lige er den, eller de ting du ikke kan få nok af. Måske konkluderer du, at det er ok. Måske får du øje på at du faktisk slet ikke har brug for mere af det. Vigtigst er det at få øje på det, og dermed skabe en bevidsthed om dit hamstringsgen. Senest da jeg lavede øvelsen, havde jeg kun udgifter til friske råvarer i køkkenet igennem flere måneder! Jeg hamstrer nemlig ris, korn, kerner, pasta og den slags, som et andet barn af krigen. Og nej, der skal ikke mange dyrt købte terapitimer til at få øje på hvad det handler om.

Nå, men hvordan kommer man så i gang med den her oprydning? Det får du mine bedste råd til her:

Vælg et område. Det kan være klædeskabet f eks.

Tag ALT ud. Gør det tomme klædeskab rent.

Se nu på hvert stykke tøj, og stil dig selv disse tre spørgsmål:

Fejler tøjet noget? Hvis, kan det repareres? Kan du selv? Hvis ikke, får du det gjort andetsteds? Hvis ikke, kan det bruges til pudseklude? Er det i en ok stand, så du kan være bekendt at give det til genbrug?

Hvornår har du sidst brugt det? Var det i sommer? Jamen så ok, hvis du altså mener du vil bruge det denne sommer også. Hvis længere tilbage, så ud med det. Ja du læste rigtigt, ud med det.

Passer det egentlig sammen med noget i min garderobe? Hvis nej, er det nok et fejlkøb, og så skal det ud. Det kan godt være at du faldt for den, en dag du et kort øjeblik tænkte, at du ville finde din indre hippie frem, men går du ikke i den slags, så kommer du nok heller ikke til det. Så ud med det.

Et tillægsspørgsmål ved al oprydning, er om andre kan bruge det. Men lav nu ikke nye bunker, og gem det ikke i garagen til en dag du vil give det væk. Sæt en dato på for hvor længe du vil have det liggende, skriv ud til dem du måtte mene vil have det. Kør på genbrugsstationen med det, med det samme. Gå ned i Kirkens Korshær eller hvad der nu ligger af genbrugsbutikker i nærheden med det. Eller sæt det evt til salg, man overraskes over at andre faktisk gerne vil købe det man ikke selv vil have. Der findes et utal af muligheder for at sælge sine sager, find den form der passer dig bedst. Selv synes jeg det er drøn hyggeligt at få mig en stand på et loppemarked, og min indre kregler har det ok med at vide, at der i perioder er flyttekasser og sække i mit kælderrum for en tid, vel og mærke fordi det er sorteret og mærket, og fordi jeg ved det skal videre. Men sæt nu en dato, book en stand, for ellers ender det jo blot som alt det andet du lagrer. Og husk at have en plan for det du ikke får solgt …! Det kan være noget så simpelt som at køre det direkte på genbrugsstationen…

For på den måde taler vi vitterlig om ude af øje, ude af dit sind.

Man kan more sig over fænomenet small living, men man kan også se det som den modreaktion mod årtiers mere vil have mere, og lade sig inspirere til at gøre sig tanker om HVAD man egentlig har brug for i sit liv af materielle genstande. Da jeg senest havde den helt store oprydning, var der en der spurgte, om hvorfor jeg egentlig beholdt mine bøger. Den tyggede jeg lidt på. For nej, jeg har jo ikke som sådan brug for dem. Jo måske de par havebøger jeg har, hvis vi skal skrælle det helt ind til benet. Men jeg holder meget af mine bøger, også selvom jeg har læst flertallet af dem, og i teorien kunne skille mig af med dem. For mig er de en væsentlig del af min stue. Og sådan har vi det alle med et eller andet, og pointen er ikke nødvendigvis at skille os af med alt det der ikke dækker vores basalbehov, og gør hverdagen lettere. Vi er jo også redebyggere, der signalerer noget med den måde vi indretter os på.

Som kontrast til at bo småt, er der dem der bor med et eller flere værelser i overskud. Det kan være børnene der er flyttet hjemmefra, eller at man blot bor stort. I den forbindelse læste jeg engang noget klogt, definer hvad hvert rum egentlig skal bruges til. På den måde ender et forladt børneværelse, eller et halvt indrettet arbejdsværelse ikke blot som opmagasinering.

En anden øvelse er, at når først man har ryddet ud, hvad skal så ind i hjemmet af nyt? Når man står der i Netto og ser på tilbudsvarerne, du ved de der søde puder og andre dimser, når man er på udsalg og tænker at dén skjorte må man da have eller når der ryger en del ekstra dingenoter i posen ude i IKEA … så tænk lige over om du egentlig har brug for genstanden. Jeg mener, har du 40 skjorter i forvejen, også efter oprydningen, så er det nok ikke en skjorte du har brug for. Hvis du bare må eje lige den skjorte, så gør brug af denne sætning: en ind, en ud. Gå så direkte hjem og vælg den ud en anden kan få glæden af.

Normalt gør jeg mig umage med ikke at provokere alt for meget, men med dette indlæg er det faktisk lige akkurat mit mål. Min erfaring siger mig, at de vanemennesker vi er kan gøre os nærmest handlingslammede, og set i forhold til oprydning, så skal der for manges vedkommende et (kærligt) spark bagi. Måske er det lykkedes mig at give dig lige det spark du havde brug for?

En af mine veninder, en meget omsorgsfuld ung kvinde, har meget svært ved at skille sig af med både tøj og ting. Vi taler en del om det at rydde ud, og det er min fornemmelse, at hun er ved at finde et leje, for hvad der for hende er ok. Forstået på den måde at hun nyder at omgive sig med pyntegenstande, holder af at have mormors OG farmors stel stående i skænken og at have meget tøj at vælge imellem. Samtidig leger hun også med sit udtryk, og det være sig både påklædnings,- og indretningsmæssigt og mit gæt er, at hun søger at finde en decideret stil. Nuvel nogle elsker at omgive sig med en masse sager, andre gør ikke. Men hvis jeg skal bore lidt i det, netop med hende i tankerne, så handler det rigtig meget om at det er svært at give slip. Det er måske i sig selv ikke nødvendigt, men det hvor det bliver interessant for hende, er at hun ønsker mere ryddelighed og mest af alt nogle logiske systemer ifht opbevaring. Dem og det skaber hun udelukkende ved at tage fat, område for område, og der er ikke nogen hurtig vej ud af det – hver ting skal gennemgås. Hun har taget spadestikket til ud-rydningen af flere omgange, men så ender det som regel med at hun får samlet til opmagasinering, senest da vi var på loppemarked, hvor hun havde mindst lige så meget med hjem, som ud. Pointen med at dele den historie, er at det er en aktiv beslutning man skal træffe, det med at ville op,- og udrydningen.