Ramsløgpesto

Når man her i foråret på en gåtur i skoven, en park eller hvor de nu ellers har fået forvildet sig hen, og duften af hvidløg pludselig rammer én, så ved man at man har fundet det grønne guld: ramsløg. Jeg har her i mit nærområde fulgt planten fra den stod helt spæd til nu hvor den er i fuldt flor, med de yndigste hvide blomster. Egentlig synes jeg sæsonen er gået lige lovlig hurtigt i år, for på mit sankested er bladene faktisk allerede blevet gullige og smagen er ved at blive harsk. Men måske du har adgang til ét sted hvor de stadig står struttende og meget grønne, og i så fald: kom ud og pluk !

Hvis du ikke lige har tid til at omsætte ramsløgene efter sanketuren, så skyl den grundigt, slyng den i en salatslynge og opbevar dem enten i frysepose på køl nogle dage eller frys dem.

Ramsløg var en af de første vilde planter jeg sankede og ramsløgpesto har i en hel del år nu, været en del af mit køkken. Jeg tilbereder ofte en lidt større portion, og fryser den i mindre bøtter. I den del jeg fryser, tilsætter jeg ikke parmesan, fordi jeg synes pestoen bliver knap så god med parmesan i efter den har været på frost. Det er meget let at rive parmesan og røre den i når den skal bruges. Ramsløgpesto kan bruges på rigtig mange måder – helt oplagt sammen med pasta ! Men prøv den også på kogte kartofler, i en sandwich, som tilbehør til kød eller hvor du tænker smagen af hvidløg, umami og noget friskt vil passe til. På billedet herunder har jeg sat et glas ramsløgpesto på et charcuteriebræt, hvor den passede rigtig godt sammen med de fede og krydrede salamier, men også med de lidt ferske tørre oste.

I stedet for pinjekerner kan du bruge f eks solsikkekerner, ligesom du kan vælge en anden tør fast danskproduceret ost i stedet for parmesan. På den måde får du måske en mere nordisk udgave af pestoen med andre smage.

 

Ramsløgpesto:

50 g pinjekerner

Ca.100 g ramsløg

Ca. 1 dl olivenolie, evt mere

100 g parmesan

Frisk kværnet peber

 

Skyl ramsløgbladene grundigt og slyng dem i en salatslynge.

Snit bladene i mindre stykker.

Kom ramsløg, pinjekerner og olien – lidt af gangen – i en blender eller en større skål og kør med stavblenderen.

Riv parmesanosten og rør den i.

Smag til med peber, og evt salt – jeg kommer ikke salt i, da jeg synes parmesanen er salt nok. Husk at pestoen også trækker smag, hvis ikke du bruger den med det samme. Man kan altid smage den til ved brug, evt også med citronskal.

Opbevar pestoen på køl i et lille rengjort og skoldet syltetøjsglas eller en plastbøtte med låg.

Prøv også ramsløgsmør , som er helt vildt let at lave og som bare smager SKØNT ! Eller ramsløgmayonnaise som kan bruges til alt fra røget fisk og i sandwiches.

 

Reklamer

Butterdejssnegle m.pesto, pinjekerner og parmesan

I sommer så jeg en annonce med en opskrift på butterdejssnegle med pesto, og skrev mig kombinationen bag øret, for jeg glemte at notere den. Men da den ikke krævede de store køkken-skills, bestemte jeg mig for at lave dem som jeg mente de ville smage bedst.  Selv er jeg ikke sådan ovenud begejstret for pesto, og synes det i en periode blev brugt i nær sagt hvad som helst, og sådan kan man jo hurtigt få for meget. Men her tænkte jeg at det kunne gå ret godt, og det gjorde det!

Jeg serverede de små snegle på et fad med hjemmelavede bruschetta, oliven, nogle små rosmarin grissini kiks og salte mandler, til en velkomstdrink til min fødselsdag i mandags. Og jeg må bare sige, at de forsvandt ret så hurtigt blandt mine gæster – faktisk nåede jeg selv kun at smage én.

Som aperitif til snacksene serverede jeg et glas tør Cava blandet med 1/3 af denne mirabellesaft , det blev en lækker sød-syrlig og frisk drink som passede perfekt til en sensommer velkomstdrink – på billedet nedenunder ser du mig skåle med et glas.

De er HELT vildt nemme at lave, og den slags kan jo være rigtig smart hvis man ikke har så meget tid eller hvis man synes køkkenskriverierne nemt kan tage overhånd. Du får min opskrift herunder – jeg valgte en klassisk pesto Genovese, men du kan jo vælge lige den pesto du har på lager eller synes bedst om. Jeg kom ikke parmesan på sneglene inden bagning, det gør jeg klart en anden gang, da jeg tænker det lige giver dem dét ekstra pift.

Butterdejssnegle m.pesto og pinjekerner:

– Ca.10-12 stk.-

1 rulle butterdej

Ca. 1/2 glas pesto

En stor håndfuld pinjekerner

Ca. 75 g parmesan + evt mere til at drysse på sneglene inden bagning

  • Varm ovnen på 180 grader
  • Rul butterdejen ud på et større skærebræt
  • Smør pesto på i et tyndere lag, ikke helt ud til kanten
  • Drys pinjekerner udover
  • Riv parmesan udover i et jævnt lag
  • Rul nu rullen til en lang roulade, ikke stramt, men så stramt at den holder formen
  • Skær nu ud i stykker på ca. 3-4 cm
  • Sæt stykkerne med skærefladen opad på en bradepande beklædt med bagepapir
  • Tryk sneglene let flade, og stik evt butterdejs-flipperne ind under sneglene sådan at de ikke går op under bagningen
  • Bag dem i ca.10-12 min. hold øje undervejs

 

Persillepesto

Forleden var jeg med et par venner til Foodsharing, og fik friske lækre grønne sager og lidt brød med hjem. Fristet af et meget stort bundt bredbladet persille, uden egentlig at vide hvad jeg skulle bruge det til, røg det også med i nettet. Men så kom jeg i tanke om Ostesnak´s pointe, om at den ost man kommer i sin pesto jo ikke nødvendigvis behøver, at være en parmesan eller anden lignende tør fast ost, ligesom jeg erindrede at hun i sin vinder opskrift i Ost & ko´s sidste runde af opskriftskonkurrencen brugte hasselnødder i den ene pesto og solsikkekerner i den anden. Og vupti, så havde jeg jo faktisk det der skulle til på køl og på hylder til en persillepesto som har en noget anden tekstur og smag end den klassiske pesto genovese. Faktisk kunne man kalde denne pesto en fattigmands-pesto, eller måske en nordisk udgave af pestoen, da jeg endte med at komme solsikkekerner og (dansk produceret) fetaost i den.

Selv har jeg gået den forholdsvis klassiske vej når jeg har lavet pesto, i hvert fald når det kommer til valget af kerner og ost, men formen er jo til at lege med i nær sagt det uendelige og en virkelig god måde at præservere friske urter på. Hvis du undlader at tilsætte osten, så kan den let fryses og tages op ved brug, hvor du blot tilsætter og smager til med osten. Jeg synes osten får en underlig grynet konsistens når den har været en tur i fryseren, og derfor gør jeg det sådan når jeg fryser mine pesto. Og jeg fryser ret ofte en del af portionen, og nyder især i løbet af vinteren at kunne tage en portion sommer ud og nyde på min pasta, i min sandwich eller hvad jeg nu hitter på at bruge dem til.

Se også mine opskrifter på Tomatpesto og Kørvelpesto

Persillepesto:

Et stort bundt frisk (bredbladet) persille

100 g solsikkekerner

3-4 dl olivenolie

Evt 2-3 fed hvidløg

En smule citronsaft

100-150 g cremet fetaost

Evt groft salt

Rist solsikkekernerne på en tør pande til de begynder at tage farve, ryst panden godt undervejs sådan at de ikke brænder på.

Skyl persillen og lad den dryppe af. Klip evt det nederste grove af stænglerne af, og klip den så i mindre stykker – her bruges med fordel både stængler og blade.

Pil hvidløgene, og kom dem i en hvidløgspresser.

Kom nu kerner, persille og hvidløg i en blender og blend til det får en fin sammenhængende konsistens. Smag til med citronsaft undervejs. Evt også groft salt – det undlader jeg, da fetaen er temmelig salt i sig selv, og derfor smager jeg den først til med salt tilsidst.

Hvis du vil lave pestoen helt færdig i første hug, så smuldr fetaen i en skål og kom den ved pestoen i blenderen – kør til den er godt fordelt.

Fryser du pestoen, da kan små plastbøtter med tætsluttende låg anbefales. Husk blot at skriv på bøtten hvad der er i den.

Kom pestoen i rene skoldede glas eller plastbøtter, hæld en smule olivenolie over den inden du sætter låget på.

Hvide asparges m. kørvelpesto

 

Hvide asparges/LaCucinaNada

Er der noget der bare råber tidlig sommer på en tallerken, så er det asparges. Jeg er fuldstændig pjattet med de stængler – tilberedt så lidt som muligt, så er det det rene guld for mig. Og glad blev jeg forleden, da en sød underbo sendte mig en besked om, at hun havde hængt en pose til mig på sin bagdør, en pose med nye danske kartofler og hvide asparges hjembragt fra Samsø hvor hun havde været i weekenden.

Der var ingen tvivl i mit hoved om at de skulle forkæles med en krydderurt fra køkkenhaven, og pyntes med spiselige yndigheder fra samme sted. En af de krydderurter der skyder bedst lige nu, er kørvel og med dens lette anissmag, valgte jeg at lave en grov pesto af den. Parmesanens salte smag, og pinjekernernes sarte nøddesmag klæder sammen med kørvel de sødlige asparges på bedste vis. Du kan selvsagtens skifte den friske krydderurt ud med en anden, dog tror jeg eks vis at en pesto genovese (basilikum), vil være lige lovlig parfumeret.

Jeg serverede dem som tilbehør til en krogmodnet steak, ovnbagte kartofler og en salat med mormordressing – lidt af et festmåltid på en hverdagsaften, og en middag der var lige til at komme i sommerstemning af!

Hvide asparges/LaCucinaNada

Pestoen vil også gå rigtig godt til f eks kartofler, pasta og på bruchetta!

Hvide asparges m. kørvelpesto

Hvide asparges: skræl aspargesene let, og knæk den nederste ende af, der hvor du kan mærke den knækker naturligt. Damp dem let i en gryde med kogt vand, max et par minutter hvis du som jeg gerne vil have bid i dem. Hæld vandet fra gryden, og lad aspargesene holde sig varme i gryden med låg på til du er klar til at servere dem.

Kørvelpesto:

1,5 dl olivenolie

40 g pinjekerner

50 g fintrevet parmesanost

1 bdt kørvel med stilke, ca. 75 g

Smag til med frisk kværnet peber, og evt groft salt

Skyl og slyng kørvel tør.

Rist pinjekernerne af på en tør pande til de er let gyldne.

Kom alle ingredienserne i en blender og blend til en lind sauce – jeg valgte at bruge stavblender til denne pesto, sådan at jeg kunne styre konsistensen og lave den halvgrov.

Anret aspargesene og dryp en smule pesto over dem, server resten ved siden af en i skål. Pynt evt med spiselige blomster og blade – jeg brugte tallerkensmækkerblade og blomster fra rød surkløver.

 

 

Kylling/pestosnegle

Snegle 015

Til fastelavn bagte jeg pizzasnegle til ungerne, da vi synes de får så rigelig sødt den dag. Sådan nogle har jeg, i arbejdsregi, bagt et par gange. Og jeg har været skuffet hver gang. De er blevet for små, og smager ikke rigtig af så meget. Med hvad kunne jeg liste mere smag i dem? Og kunne de ikke også bages til voksenbrug?

Efter lidt grublen er jeg kommet frem til, at dejen dels skal laves af en klassisk pizzadej, i stedet for i mange opskrifter en mere bolle-agtig dej. Desuden er der ketchup i mange af opskrifterne til selve tomatsaucen – den udlod jeg sidste gang, da det efter mine smagsløg bliver alt for sødt. Der hvor jeg arbejder, er børnene heldigvis hverken hvidløgs eller krydderi forskrækkede, så jeg har lavet en tomatsauce med noget smag og med lidt styrke. Dog stadig tilpasset aldersgruppen 6-9 år.

Men jeg fik lyst til at eksperimentere i hjemmekøkkenet. Da jeg havde en del kylling tilovers, fra at have tilberedt en hel i römertopfen, måtte det da kunne bruges. Og så kom jeg på det med smagen: der skulle da ikke almindelig sauce i, nej der skulle pesto i!

Det gjorde udslaget.

Du kan købe et glas pesto, eller du kan vælge at lave din egen. Det er vitterlig ikke særlig svært. Og når du nu er i gang, så lav en dobbelt portion, så der er til en gang pasta en anden dag i ugen. Faktisk har jeg ikke delt opskriften på den klassiske pesto genovese her på bloggen, og brugte her et glas jeg havde fra Aarstiderne. Men eks vis har foodfanatic en. Derimod har jeg opskrift på både en tomatpesto og en ramsløgpesto. Førstnævnte vil være god i en plain pizzasnegl, blot med revet ost. Eller hvis det skal være ekstra frækt, med bacon eller oliven evt. Ramsløgene hører jo foråret til, og måske madsneglen skal stå helt enkelt, blot med pestoen i … eller måske ristede pinjekerner ovenpå?

Nå, tilbage til selve kylling,- og pestosneglene, som du bager sådan her:

Pizzadej:

  • 3 1/2 dl vand
  • 25 gram gær
  • 1 1/2 spsk olivenolie
  • 2 tsk groft salt
  • Ca.500 g mel type 00

Opløs gæren i vandet. Hæld det i skålen til røremaskinen, eller i en stor skål. Kom de øvrige ingredienser ved, hold tilbage med melet, og ælt dejen. Dejen skal samle sig til en kugle, være smidig og have en glat overflade. Lad dejen hæve i min.30 min. (Jeg rører indimellem min pizzadej sammen om morgenen, og så er den klar til når jeg kommer sulten hjem)

Fyld til snegle/LaCucinNada

Fyld:

  • Ca.80 gram pesto genovese
  • Ca.2 dl pillet kogt/tilberedt kyllingekød (brystkødet er det lækreste til dette formål)
  • 140 gram revet gouda, eller anden smeltevenlig ost

Når dejen er færdighævet, rulles den ud – overhovedet ikke nær så tynd som til pizza – til en rektangel. Jeg glemte at måle efter, hvilket egentlig var min intention, men kan se iflg forskellige opskrifter at den skal være ca.35 x 40 cm, min var nok smallere, men en smule længere.

Smør nu pestoen fra midten og ud til ca. 3 cm før kanten over hele dejen. Fordel osten henover, og endelig kyllingekødet. Og rul så dejen sammen til en roulade, så stramt som muligt.

Kom bagepapir på et par bageplader. Og skær nu rouladen i ca.12 lige store stykker, ønsker du flere og mindre snegle skærer du blot flere skiver. Kom sneglene på bagepladerne, og giv dem et let tryk med håndfladen, stik evt den løse snip ind under bunden af sneglen, ellers går den fra ved bagning.

Dæk sneglene med et klæde, og lad dem efterhæve i 45 min.

Bag dem ved 200 grader varmluft i ca.10-15 min, eller til de er gyldne og sprøde.

OBS: sneglene kan sagtens fryses og lunes. De egner sig vældig godt til at tage med på farten, eller som en ekstra treat i madpakken.

Hjemmelavet tomatpesto

 

Der er noget over ekstrem enkle måltider, og her betages jeg gang på gang af hvor usandsynlig godt frisk pasta med pesto smager – især en hjemmelavet pesto.

Den mest klassiske pesto, er pesto genovese; en sauce rørt af basilikum, pinjekerner, parmesan og olivenolie. Men pesto kan varieres med et utal af ingredienser, og en af dem jeg er særlig vild med er tomat pesto/pesto rosso. Og nu hvor min hjemmedyrkede økologiske basilikum skyder spæde basilikum blade på livet løs, så ville jeg prøve at lave en tomat pesto med den.

Tomat pesto:

  • 100 gram soltørrede tomater
  • 2 fed knust hvidløg
  • Et nip flagesalt
  • 30 gram pinjekerner
  • 20 gram cashewnødder
  • ca.100 gram  parmesan
  • Ca.2-2 1/2 dl god olivenolie
  • En håndfuld basilikumblade
  1. Udblød tomaterne i vand natten over.
  2. Rist pinjekerner og cashewnødder gyldne på en varm pande.
  3. Hæld vandet fra tomaterne.
  4. Kom tomater, pinjekerner, cashewnødder, revet parmesan, basilikumblade og olie i en blender og blend til tomater og nødder er meget finthakkede. Hold igen med olien, og suppler undervejs. Ønskes en mindre fast pesto, kom da mere olie i, og omvendt.
  5. Smag pestoen til med flagesalt, blend hurtigt med saltet.
  6. Pestoen kan holde sig på køl et par dage i et syltetøjsglas, eller fryses.
Her serveret sammen med fuldkorns fettuccine, med lidt revet parmesan på:
Pesto smager også rigtig godt på et stykke frisk eller ristet brød, eller på nogle af alle de spændende knækbrød.