Tørrede æbleringe

Advarsel: jeg kommer til at skrive lidt om jul, så er du slet ikke tunet ind på det fænomen endnu, så scroll direkte ned til opskriften 👇

I år vil jeg pynte op til jul under temaet: naturlig og spiselig, forstået således at det jeg vil pynte op med skal kunne spises, være lavet af noget spiseligt, være samlet i naturen eller være naturligt.

Jeg er uden tvivl inspireret af at bo på Møn, hvor jeg har rimelig let adgang til at samle i naturen, men også af mine projekter i køkkenet.

Faktisk tror jeg sågar jeg vil have et juletræ! Det skal pyntes med spiselige sager på alle mulige måder; tørrede skiver af æble og appelsin, honningkage, – eller peberkagehjerter, måske slikstokke osv. Sådan et træ har jeg drømt om at skabe i mange år og nu må tiden være kommet.

Øverst kan du se hvordan jeg også har brugt tørrede æbleringe til at pynte med. I øvrigt kan man også tørre æbleringe på en snor eller en tynd stang af en slags.

Men udover at være dekorative, så smager de også bare godt. En sund let snack, som man også kan have med på farten. Når jeg har tørrede æbleringe, så har jeg dem som regel i et syltetøjsglas stående fremme sådan, at jeg har sundt slik indenfor rækkevidde. Det trick er uden tvivl også smart hvis man har småfolk i hjemmet. Apropos småfolk, så er jeg sikker på at børn vil synes godt om at være med til at lave disse æbleringe. Og sørg for at lav mange, for de har det med at forsvinde.

Tørrede æbleringe:

Skyl æbler og tør dem. Skær dem i meget tynde skiver, dog ikke silketyndt for så knækker de let. Skær kernehuset fri med en lille kniv, rundt eller evt i en stjerne ligesom det danner fra naturens side.

Læg ringene på en rist med bagepapir og bag dem i 1,5 – 2 timer v.100 grader varmluft til de er tørre.

Lad dem køle helt og gem dem efterfølgende i en lufttæt beholder.

Reklamer

Nordiske oliven: umodne mirabeller i saltlage

Mirabeller er en af de mest udbredte vilde spise man kan finde i det ganske land i sensommermånederne. Træerne står langs markskel, kyster og sågar ved parkeringspladser og i parker. I foråret står de i yndefuldt flor og sidenhen blærer de sig med frugt i kilovis, ikke til at stå for, selvom jeg ved at en del haveejere slet ikke ønsker dem på matriklen.

Den lille stenfrugt har jeg plukket i en del år, også da jeg boede inde på stenbroen, men sidste år da jeg flyttede til Møn tog det vist nærmest overhånd – for de står allevegne. Nuvel det blev til en del glas marmelade som jeg har nydt over vinteren og har kunne forære væk af og den skønneste saft som jeg klart skal lave meget mere af i år. Der er en del arbejde med de små blommer, hvis man tilbereder dem uden blommer i, men hvis man sætter sin yndlingsskive på grammofonen og god tid af, så kan det gå hen og blive helt meditativt.

I år har jeg ville udvide mit mirabelle-repetoire, og forsøge mig med de umodne af slagsen. De små faste grønne mirabeller kan nemlig præserveres på forskellig vis, som en slags nordiske oliven. Jeg har skelet til forskellige opskrifter, og er nået frem til at jeg i første omgang skulle komme dem i saltlage. Flere skriver at de ved denne metode bliver ret så salte, så når de har trukket nogle måneder vil jeg gøre som Snilde.dk anbefaler sidst i hendes opskrift. Jeg har smagt umodne fermenterede mirabeller en enkelt gang, og forestiller mig at smagen her bliver derhen af, men kender faktisk ikke resultatet da de jo skal trække. Men da det er NU de hænger der så flotte, faste, grønne og umodne på træerne, så deler jeg opskriften i fald du selv skulle få lyst til at prøve.

Nordiske oliven: umodne mirabeller i saltlage

Syltetøjs, – og/eller henkogningsglas. Eller i condibøtte.

Umodne mirabeller
Salt uden jod
Vand

FREMGANGSMÅDE:

Vask syltetøjsglas og hav dem klar – de skal ikke, som ved syltning have hverken atamon eller alkohol, da det vil slå de sunde bakterier man bruger ved netop fermentering ihjel.

Skyl mirabellerne, se dem efter for småkryb og tag stilke af. Stik dem med en gaffel, sådan at saltlagen trænger ind i kødet.

Lav saltlage efter flg. mål: 5 g salt pr.dl vand.

Kom mirabellerne på glassene og hæld lagen over.

Stil glassene på en tallerken og let på trykket en gang dagligt den første uge. Stil dem derefter mørkt og køligt i min. 3 måneder.

Smag efter 3 måneder på dem, og synes du de er for salte, så kom dem i olivenolie, evt tilsat hvidløg og krydderier som det foreslås i link over opskriften.

Rabarberchutney

Nu har jeg en hel del gange fortalt om rabarberchutney´ens fortræffeligheder, og så forleden går det op for mig, at der slet ikke er en opskrift på én sådan på bloggen ! Så med de flotteste rabarber i hus, som jeg fik lov til at høste i en have ikke så langt fra hvor jeg bor, skulle der rodes bod på det. Rabarberchutney har en let syrlighed og med de smage der er tilsat her i opskriften, får den både en dybde og varme. Den passer rigtig godt nok især til indiske stærke retter, men også som det lille pift til svinekød, kylling og diverse ris, – og nudelretter. Selv bruger jeg det til alt mulig, senest til mørbradbøffer i går aftes.

Opskriften svarer til 3 halvliters syltetøjsglas.

Rabarberchutney

750 g rabarber

1 æble

3 fed hvidløg

0,5 dl æblecidereddike

150 g sukker

1 dl korender, eller lyse rosiner

1/2 chili, alt efter styrke med eller uden kerner

Ca. 1 cm frisk ingefær

Saften af en 1/2 appelsin

1 tsk spidskommenfrø

1 stk hel kanel

1 tsk fennikelfrø

FREMGANGSMÅDE

Skyl rabarberne og skær dem i skiver. Skær det allernederste hvide fra på skrå.

Skræl æblet og skær det i tern.

Skær chilien i skiver, skræl ingefær stykket og skær det i mindre stykker og tag skallen af hvidløgsfedene. Hak det hele sammen i små stykker.

Kom alle ingredienserne i en gryde, og giv det et opkog. Skru ned med det samme og lad det simre ved svag varme en times tid.

Vask syltetøjsglassene, og skold dem med kogende vand. Lad dem dryppe af på et rent viskestykke imens chutneyen simrer.

Hæld den færdige chutney på glas med det samme og luk dem til.

Opbevar glassene mørkt og køligt.

Chutneyen kan spises med det samme, men smager bedre efter den har stået nogle dage. Den kan holde sig forholdsvis længe.

Blommegrød

When life gives you Plums … i går blev jeg ca. et kilo blommer rigere og de blev i dag omsat til den skønneste blommegrød. Sådan en helt klassisk én af slagsen, uden dikkedarer og som bare smager af sommer.

Blommegrød:

1 kg blommer

175 g sukker

2 dl vand

+

1 spsk kartoffelmel

1,5 spsk vand

Skyl blommerne og skær dem i kvarte.

Kom dem i gryden med sukker og giv et opkog. Skru ned og rør grundigt så sukkeret blandes godt og hæld vandet ved.

Lad det simre til blommerne bliver kogt ud.

Bland kartoffelmel med vand og pisk det sammen, rør det i gryden lige så stille til grøden begynder at tykne og får den rette konsistens. Grøden vil tykne noget yderligere når den har været på køl.

Hæld grøden i en ren skål og dæk den til og kom den på køl. Det tager nogle timer før grøden er kold.

Server den kold. Her har jeg nydt den helt old School med piskefløde på, sådan som jeg bedst synes om det.

Agurkesalat

Hvad forstand har bønder på agurkesalat ?

At gå agurk !

Agurketid.

Den krumme, hvis altså den ikke har været udsat for EU-direktiver, vandholdige grøntsag har lagt navn til spøjse udtryk og begreber. Som f eks nu hvor Folketinget er gået på sommerferie, ja så måske ikke helt den nye regering, hvor der er knap så meget indenrigsstof at skrive om for pressen, det er så agurketid. For mig er agurketid noget ganske andet, det er når de nye danske agurker kommer i handlen. Som den faste læser ved, så er jeg pjattet med at bruge årstidens råvarer fordi de bare smager af mest. Og det gør den nu og henover sommeren, agurken. Især dem der er dyrket på friland. Så i min optik er det bare om at bruge løs af dem.

De er perfekt tilbehør til rigtig meget sommermad, til at slukke tørsten, pifte smagen op i en ikke for krydret G&T – ja i vandkanden også, i salater og ikke mindst til at komme på glas f eks råsyltet eller som her i en gammeldags agurkesalat.

Agurkesalat:

3 agurker
5 dl klar lagereddike
1 dl sukker
1 spsk groft salt

1/2 spsk hele peberkorn

4-5 dildskærme/dildkroner

FREMGANGSMÅDE:
Skær agurken i tynde skiver, læg dem på et fad. Drys en smule af saltet ud over og vend rundt i dem. Lad noget af vandet trække ud af agurkerne imens du ordner glas og koger lage.

Kog eddike, sukker og salt op til sukkeret er opløst. Skru ned for varmen og tilsæt peberkornene.

Vask syltetøjs, – eller henkogningsglassene i varmt vand og opvaskemiddel, skyl dem grundigt. Hæld kogt vand i glassene, luk dem til og ryst. Sørg for at have rene hænder når du rører ved glassene mv.

Pak nu glassene med agurkeskiverne, kom en dildskærm ned i glasset og pak med resten af skiverne. Kom en dildskærm mere ved og hæld syltelagen over.

Luk glassene.

Opbevar agurkesalaten mørkt og køligt.

Rabarberlikør

Forleden fik vi en del rabarber i Stop Spild Lokalt og vi frivillige udvekslede idéer til hvad man kan lave med de skønne stængler. Her fortalte én af dem, at hun i mange år har lavet rabarberlikør, en drik jeg aldrig er stødt på (I wonder why?!). Faktisk måtte jeg hjem og Google hvad en likør egentlig er, for jeg må tilstå at jeg ikke er så stærk i barskabets herligheder. Ifølge Wikipedia “er en likør er en sød alkoholisk drik, som ofte har fået smag fra frugter, urter, krydderier, blomster, frø, rødder, planter, bark eller fløde.. Ordet likør kommer fra latin liquifacere, “at opløse” og henviser til opløsningen af de smagsgivere, der bliver brugt i likøren.” Præcis det der med at opløse en smagsgiver i alkohol, lød jo simpelhen så besnærende (og let !), at dét måtte jeg prøve – og når det så oven i købet er med en af mine absolutte yndlings grøntsager.

Efter at have trukket et par dage, er likøren nu ved at få en yndig lyserød farve.

I min research om rabarberlikør lærte jeg til min gru, at den skal trække i minimum 4 uger, og gerne helt op til 6 måneder ! Det giver jo selvfølgelig god mening, at det tager tid for smagen at udvikle sig, men det betyder jo så at man skal være tålmodig og at jeg af gode grunde ikke har smagt på varen, selvom jeg nu deler den med dig her på bloggen. Det gør jeg ellers aldrig, men det er jo nu det er rabarbersæson så jeg tager chancen, for jeg er sikker på at det er en guddommelig drik. Også når vi når hen til de mørke kolde måneder igen.

Du kan drikke den som den er, blande den op med danskvand eller lade den indgå i drinks. Selv har jeg et par idéer i ærmet, som jeg deler senere på sommeren, ligesom du om om nogle uger kan se på Instagram hvordan farven på likøren har udviklet sig.

Rabarberlikør:

-1/2 liter-

250 g rabarber

100 g sukker

1/2 l vodka

En 1/2 l flaske/glas med tætsluttende låg

____________________________

Skyl rabarberne, skær evt blade af og skær dem skråt forneden. Skær dem i tynde stykker.

Kom rabarber i den rengjorte tørre flaske, hæld sukker over, ryst let.

Hæld vodka i til toppen af flasken og luk. Ryst igen. Stil flasken mørkt og køligt. Ryst den indimellem.

Lad den trække i nogle uger, og si da rabarberne fra. Lad den yderligere trække i ca.4 uger.

.

 

Ramsløgpesto

Når man her i foråret på en gåtur i skoven, en park eller hvor de nu ellers har fået forvildet sig hen, og duften af hvidløg pludselig rammer én, så ved man at man har fundet det grønne guld: ramsløg. Jeg har her i mit nærområde fulgt planten fra den stod helt spæd til nu hvor den er i fuldt flor, med de yndigste hvide blomster. Egentlig synes jeg sæsonen er gået lige lovlig hurtigt i år, for på mit sankested er bladene faktisk allerede blevet gullige og smagen er ved at blive harsk. Men måske du har adgang til ét sted hvor de stadig står struttende og meget grønne, og i så fald: kom ud og pluk !

Hvis du ikke lige har tid til at omsætte ramsløgene efter sanketuren, så skyl den grundigt, slyng den i en salatslynge og opbevar dem enten i frysepose på køl nogle dage eller frys dem.

Ramsløg var en af de første vilde planter jeg sankede og ramsløgpesto har i en hel del år nu, været en del af mit køkken. Jeg tilbereder ofte en lidt større portion, og fryser den i mindre bøtter. I den del jeg fryser, tilsætter jeg ikke parmesan, fordi jeg synes pestoen bliver knap så god med parmesan i efter den har været på frost. Det er meget let at rive parmesan og røre den i når den skal bruges. Ramsløgpesto kan bruges på rigtig mange måder – helt oplagt sammen med pasta ! Men prøv den også på kogte kartofler, i en sandwich, som tilbehør til kød eller hvor du tænker smagen af hvidløg, umami og noget friskt vil passe til. På billedet herunder har jeg sat et glas ramsløgpesto på et charcuteriebræt, hvor den passede rigtig godt sammen med de fede og krydrede salamier, men også med de lidt ferske tørre oste.

I stedet for pinjekerner kan du bruge f eks solsikkekerner, ligesom du kan vælge en anden tør fast danskproduceret ost i stedet for parmesan. På den måde får du måske en mere nordisk udgave af pestoen med andre smage.

 

Ramsløgpesto:

50 g pinjekerner

Ca.100 g ramsløg

Ca. 1 dl olivenolie, evt mere

100 g parmesan

Frisk kværnet peber

 

Skyl ramsløgbladene grundigt og slyng dem i en salatslynge.

Snit bladene i mindre stykker.

Kom ramsløg, pinjekerner og olien – lidt af gangen – i en blender eller en større skål og kør med stavblenderen.

Riv parmesanosten og rør den i.

Smag til med peber, og evt salt – jeg kommer ikke salt i, da jeg synes parmesanen er salt nok. Husk at pestoen også trækker smag, hvis ikke du bruger den med det samme. Man kan altid smage den til ved brug, evt også med citronskal.

Opbevar pestoen på køl i et lille rengjort og skoldet syltetøjsglas eller en plastbøtte med låg.

Prøv også ramsløgsmør , som er helt vildt let at lave og som bare smager SKØNT ! Eller ramsløgmayonnaise som kan bruges til alt fra røget fisk og i sandwiches.

 

Syltede rødløg

Syltede rødløg er tæske-lækkert tilbehør i kategorien surt.

Især klæder de den hjemmelavede junk food virkelig godt: på en hotdog, i en burger, i wraps mv, men kan også sætte prikken over i´et til grydesteg, sammenkogte retter eller en hakkebøf.

Og så er det helt vildt let at lave – dét kræver ingen sylte skills, blot en pokkers god kniv eller et mandolinjern, et sylteglas og flg. ingredienser:

Syltede rødløg:

5 rødløg, mellemstore

1 dl hvidvinseddike

1 dl æblecidereddike

3 dl *husholdningseddike

1 dl sukker

1 laubær blad

Ca.10 peberkorn

Ca.10 fennikelfrø

*Du kan også sagtens vælge 5 dl af den samme eddike, jeg har blot forsøgt mig med flere forskellige kombinationer igennem årene, og synes denne blanding giver en god balance og dybde i smagen.

Skræl løgene og skær dem tyndt på et mandolinjern – jeg skar dem her i hele ringe, du kan også vælge at halvere løget og skive det i tynde både. Pak sylteglasset med løgringene.

Hæld eddiker og krydderier i en gryde og giv det et opkog. Skru ned og lad småkoge til sukkeret er opløst.

Si krydderierne fra og hæld syltelagen over løgene. Luk glasset og stil det mørkt og køligt.

Rødløgene er klar til at spise efter et par dage, optimalt en uges tid.

HUSK: god hygiejne når du sylter !
Vask sylteglasset i varmt vand og opvaskemiddel – også gummiringen.
Skold glasset og den klud du tørrer det af med til sidst.

Hyldebærsaft

Nu nærmer sig den koldere tid, og dermed sæson for snue, og der er der ikke meget der er bedre end et glas varm hyldebærsaft til at få varmen på.

Hvis du har brug for lidt ekstra at varme dig på, eller bare fordi det smager hamrende godt, så kom et skvæt god mørk rom i den opvarmede saft.

Og det er lige nu, som i NU du skal ud og plukke de sidstesolmodne bær. Har du ikke mulighed for at koge saften nu, så rip klaserne, skyl bærrene og kom dem i fryseren.

Denne saft er koncentreret, da jeg blander den op med vand, efterhånden som den drikkes.

Hyldebærsaft:

2 æbler

Ca. 500 g hyldebær

1 citron

200 g sukker

Skræl æblerne og skær dem i mindre stykker – uden stilk og kernehus.

Kom bærrene og sukker i en gryde, og lad det simre langsomt i ca.5 minutter.

Skær citronen i både.

Kom æblestykker og citronbåde ved, og giv det et opkog. Lad det simre ved svag varme i ca.10 min.

Sluk for varmen og lad det trække en times tid. Hæld nu saften/massen i et saftklæde og lad det dryppe helt af. Hjælp evt lidt på vej ved at mase klædet lidt.

Hæld på flaske – rengjort, skoldet og steriliseret.

Hvad med at lave en portion hyldebærsuppe ?

Solbærmarmelade

Jovist sæsonen for solbær er ovre, men nu havde jeg én pose fuld i fryseren, som jeg fik i en fin velkomstkurv da jeg flyttede ind i min lejlighed her i Stege, og den tog unødig plads. I dag blev den omsat til en skøn enkel marmelade, uden nogen dikkedarer. Eller det er måske lyv, for jeg har faktisk tilsat geleringspulver. Det er noget jeg sjældent gør når jeg sylter, men det var som om denne marmelade ikke rigtig ville sætte sig, og der er vist noget om at pektinindholdet falder når bær og frugt har været nedfrosset. Så indimellem må man ty til hjælpemidler, sådan er det jo.

Måske har du også solbær i fryseren? Hvis ikke, kan du jo vente til næste år når bærrene hænger solmodne på buskene. I hvert fald vil jeg sige, at sådan et glas hører til blandt mine favoritter.

Solbærmarmelade:

  • 500 g solbær
  • 500 g sukker
  • 1-2 tsk. geleringspulver
  • Atamon eller klar alkohol til at skylle glassene med

Nip bærrene og skyl dem i en si, lad dem dryppe af.

Kom bærrene i en større gryde, og lad dem simre i 5-7 min. under svag varme.

Tilsæt nu sukker, og geleringspulver efter anvisning på posen.

Lad marmeladen koge videre i ca. 10 min. og skum af undervejs.

Kom marmeladen direkte på rengjorte skoldede og skyllede glas, luk til og opbevar mørkt og køligt.

Du kan sagtens koge en marmelade med langt mindre mængde sukker, men da konserveres den knap så godt og skal dels opbevares på køl og dels spises hurtigere.