Nordiske oliven: umodne mirabeller i saltlage

Mirabeller er en af de mest udbredte vilde spise man kan finde i det ganske land i sensommermånederne. Træerne står langs markskel, kyster og sågar ved parkeringspladser og i parker. I foråret står de i yndefuldt flor og sidenhen blærer de sig med frugt i kilovis, ikke til at stå for, selvom jeg ved at en del haveejere slet ikke ønsker dem på matriklen.

Den lille stenfrugt har jeg plukket i en del år, også da jeg boede inde på stenbroen, men sidste år da jeg flyttede til Møn tog det vist nærmest overhånd – for de står allevegne. Nuvel det blev til en del glas marmelade som jeg har nydt over vinteren og har kunne forære væk af og den skønneste saft som jeg klart skal lave meget mere af i år. Der er en del arbejde med de små blommer, hvis man tilbereder dem uden blommer i, men hvis man sætter sin yndlingsskive på grammofonen og god tid af, så kan det gå hen og blive helt meditativt.

I år har jeg ville udvide mit mirabelle-repetoire, og forsøge mig med de umodne af slagsen. De små faste grønne mirabeller kan nemlig præserveres på forskellig vis, som en slags nordiske oliven. Jeg har skelet til forskellige opskrifter, og er nået frem til at jeg i første omgang skulle komme dem i saltlage. Flere skriver at de ved denne metode bliver ret så salte, så når de har trukket nogle måneder vil jeg gøre som Snilde.dk anbefaler sidst i hendes opskrift. Jeg har smagt umodne fermenterede mirabeller en enkelt gang, og forestiller mig at smagen her bliver derhen af, men kender faktisk ikke resultatet da de jo skal trække. Men da det er NU de hænger der så flotte, faste, grønne og umodne på træerne, så deler jeg opskriften i fald du selv skulle få lyst til at prøve.

Nordiske oliven: umodne mirabeller i saltlage

Syltetøjs, – og/eller henkogningsglas. Eller i condibøtte.

Umodne mirabeller
Salt uden jod
Vand

FREMGANGSMÅDE:

Vask syltetøjsglas og hav dem klar – de skal ikke, som ved syltning have hverken atamon eller alkohol, da det vil slå de sunde bakterier man bruger ved netop fermentering ihjel.

Skyl mirabellerne, se dem efter for småkryb og tag stilke af. Stik dem med en gaffel, sådan at saltlagen trænger ind i kødet.

Lav saltlage efter flg. mål: 5 g salt pr.dl vand.

Kom mirabellerne på glassene og hæld lagen over.

Stil glassene på en tallerken og let på trykket en gang dagligt den første uge. Stil dem derefter mørkt og køligt i min. 3 måneder.

Smag efter 3 måneder på dem, og synes du de er for salte, så kom dem i olivenolie, evt tilsat hvidløg og krydderier som det foreslås i link over opskriften.

Reklamer

Syltede kvæder

Syltede kvæder/LaCucinaNada

De bedste gaver jeg kan få er enten de hjemmegjorte eller råvarer af en slags. Så da tilbuddet om at få en pose kvæder leveret fra en tidligere klassekammerats forældres sommerhushave bød sig, var jeg ikke sen til at takke ja. Kvæderne har nu stået og bredt sin skønne duft i nogle uger, og enkelte er desværre gået til i mellemtiden, alene fordi jeg ikke har kunne bestemme mig for hvad jeg ville bruge denne sending til. Ihh hvor gad jeg godt have et køligt spisekammer eller en kælder til den slags …

Jeg har tidligere lavet marmelade af kvæder, brugt kvæder sammen med æble til æbleflæsk og haft en gæste foodie forbi bloggen, som har lavet både marmelade og gelé af den særegne frugt. Få gange har jeg set kvæder i handlen, bla i Torvehallerne og hos Aarstiderne, og ellers er det en frugt du finder i gamle haver. Den er afgjort værd at gå på jagt efter, frugten man ikke kan spise som den er, men skal tilberede.

http://www.historicfood.com/Quinces%20Recipe.htm

Foto: http://www.historicfood.com

Og dét er netop ved tilberedningen magien sker, her forvandles det lyse stenhårde frugtkød sig til en blød tyggevenlig konsistens og får den smukkeste rødlige farve. Mest kendt er kvæden nok for kvædebrød, som i Spanien er et ret fast indslag til ost i form af membrillo. I de adelige køkkener op igennem madhistorien har man lavet finurlige mønstre og udskæringer i kvædebrødet.

Kvædegiveren beholdt selv nogle kvæder, og har syltet sine. Og så opfordrede hun til en #kvædebattle på Instagram. Det kan jeg jo ikke sidde overhørig, for som bekendt ved I jo at jeg elsker en god udfordring! Jeg har så også valgt at sylte mine kvæder, for at kunne bruge dem som tilbehør til svinekød, simreretter og anden vintermad, men også i desserter og lignende. Og så har jeg en hemmelig plan med nogle af dem, hvis den lykkes kommer du selvfølgelig til at læse mere om den.

Jeg har syltet mine kvæder sådan her:

6 kvæder

6 spsk sukker

6 dl vand

5 nelliker

en lille håndfuld kardemommefrø

2 stjerneanis

1 kanelstang

Saften samt skallen af en økologisk citron

4 spsk muscovadosirup


 

Giv vandet et opkog med sukker og krydderier.

Gnub fnuller af kvæderne, skræl og halvér dem. Fjern kernehuset, og skyl dem igen.

Hæld halvdelen af citronsaften over kvæderne, sådan at de ikke bruner. Kom kvæderne ned i sukkerlagen, og lad dem simre i ca. 20 min.

Varm ovnen på 175 grader.

Læg nu kvæderne i en bradepande, dryp muscovadosirup på kvæderne og hæld halvdelen af væden over. Hæld yderligere resten af citronsaften over. Bag dem i ca. 50 minutter, eller til de er møre. Det afhænger af størrelsen på dem, jeg fiskede de mindste af dem op efter ca. 35 min. Hæld evt resten af væden over senere hen, det du skal se efter er om kvæderne får en let karamelliseret overflade, og om der mangler væde i bradepanden.

Kvæderne smager afsindig godt lune, men kan snildt nydes kolde også. De kan også kommes i retter, i det Marokkanske køkken spises de bla i Tagine med lam. Prøv dem med vaniljeis, sammen med rødvinskogte pærer eller figner eller eks vis til stærke oste. Eller hak en halv, og nyd den på din morgen skyr.

De kan opbevares i et steriliseret tætsluttende glas i køleskabet, eller i et mørkt køligt spisekammer et stykke tid.