Gen-dyrk bladselleri

Ved mit forsøg på at fotografere urtepotten, synes min ene kat at hun da skulle være med på billedet, så det fik hun lov til, den lille linselus.

Nu har jeg gennem nogle år gendyrket grøntsager af forskellig slags og har fundet nogle favoritter som jeg er særlig vild med at dyrke. En af dem er rødbede, som giver de skønne rødbedeblade til salater, en anden er bladselleri som især giver toppene, men faktisk også reelt gendyrker sig. Det er en flippet tanke at man kan plante en grøntsag igen, blot man har den del af den som sætter rødder tilbage, men samtidig er det jo sund fornuft. Fænomenet er sikkert opstået i krigstid eller anden periode med økonomisk nedgang og med mangel på ressourcer. I hvert fald kan man læse om det i forbindelse med Victory Gardens, som nok har været forgængeren for kolonihaven, hvor byboere fik mulighed for at dyrke jorden i, eller tæt på byerne.

Jeg får ret forskellige reaktioner når jeg enten deler billeder af gen-dyrk eller folk ser mine gendyrknings-projekter herhjemme. Mange er overraskede over at man overhovedet kan, og det siger jo nok noget om vores manglende basale viden om dyrkning af grøntsager, især yngre generationer og bymennesker har jo nærmest aldrig set hvordan en grøntsag dyrkes. Nuvel, det emne skal vi ikke ind på i dette indlæg.

Det skal derimod handle om gen-dyrk af bladselleri, en grøntsag de fleste af os nok ikke bruger vildt ofte og sjældent også et helt bundt af gangen. Selv gør jeg det, at jeg skærer stænglerne af et par cm over bunden, skyller dem alle, tager den mængde fra jeg skal bruge og så skærer jeg resten i skiver og fryser dem i mindre portioner. Bunden sætter jeg så over et glas med vand, sådan at den kun lige rører vandet. Jeg skifter vandet regelmæssigt indtil den har slået en del rødder, og så planter jeg den i en potte med jord. Her skyder den afsindig hurtigt friske skud, som jeg klipper af løbende og drysser på f eks bolognese og simreretter og ellers lader jeg blot planten vokse sig stor og frodig til den efterhånden har sæt nye stængler jeg kan spise af. I år vil jeg grave planten her ned i en af plantekasserne i vores by-køkkenhave i gården hvor bladselleri virkelig har mulighed for at vokse sig stor og frodig.

TIP: har du ikke et glas eller andet der passer helt i forhold til at bladsellerien kun må få tæerne i vand, sæt da tandstikkere ind i den og lad dem hvile på glassets kant.

På billedet ses også et par porrer sammen med bladsellerien, for man kan jo lige så godt udnytte pladsen, når man som jeg har meget lidt vindueskarmplads. Porrer sætter kun friske toppe og gendyrker ikke sig selv som en egentlig porre. Toppene bruger jeg til alt det man bruger purløg på, da smagen er ret ens, eller der hvor jeg synes der mangler et lille friskt pift løgsmag. F eks har jeg forsøgt mig med finthakkede porretoppe i en mayonnaise til en sandwich, hvilket blev ret så godt. I dette tilfælde skal porrerne også plantes ned i haven i gården, men med det formål at lade dem gå i stok og dermed blomstre med de smukkeste Allium blomster.

Jeg lover dig at det er virkelig let at gendyrke en bladselleri, og jeg vil varmt anbefale dig at prøve næste gang du har et! Har du en gnaver boende er de som oftest også meget begejstrede for de friske skud.

Hjemmedyrket grønt drys på maden: ærteskud, karse og løg-toppe.

windowfarm

Der er ikke noget så lækkert som at kunne nippe eller klippe lidt frisk grønt drys og toppe sin mad med, hvis du spørger denne ByBonde og Foodie. Og det behøver ikke altid være de klassiske friske krydderurter. Ligesom det ikke kræver hverken en køkkenhave eller en altankasse for at dyrke disse bud på grøn topping.

Som de fleste ved, så har jeg en have lige nedenfor min bagtrappe, hvor plantekasser bygget op af paller og pallerammer samt krukker i massevis udgør det for en moderne køkkenhave og et socialt samlingspunkt i min gård. I den har vi selvfølgelig det mest almindelige pyntegrønt og en masse friske krydderurter sommeren over, men det hindrer mig ikke i at have noget indenfor rækkevidde når jeg står i køkkenet, dels fordi det er lettere, men også fordi jeg simpelthen ikke kan lade være.

Det pirrer mine sanser at have vindueskarmen i køkkenet fuldt af grønne spiselige vækster – duftene, farverne, formerne og alle smagene. Faktisk er der nærmest ikke en ret der forlader mit køkken uden, at jeg enten smager den til med noget af det grønne, eller topper med lidt kønt og smagfuldt grønt.

ærteskud

Ærteskud.

Lige nu har jeg pladsmangel da jeg har en del planter til forspiring, der alle skal ned og bo i plantekasserne i haven. En af dem er de ærter jeg har forspiret i år, for at være sikker på de skyder, da vi ikke var så heldige med ærterne sidste år. Og ærteskuddene er jo spiselige, og smager noget så skønt af, ja ærter. De er nemme at få til at spire indendørs og behøver ikke en masse fancy udstyr, blot en potte med dræn, noget god næringsrig pottemuld, et par så-ærter, en masse lys og regelmæssig vanding. Hvis du blot vil dyrke dem som ærteskud/ærtespirer, så nip hyppigt af dem for at holde væksten nede, og så evt et par ærter i en mellemstor potte, sådan at de slås lidt om jorden, det er også med til at holde væksten nede. Hvis du har en altan eller en have, eller måske kender en haveejer, så kan du jo plante dem ud sidenhen eller forære dem væk. Husk at en reel ærteplante skal have noget at kravle på, gerne hønsenet sådan at du let kan komme til at plukke ærterne. Læs på posen med ærter hvordan de skal sås, og så evt løbende igennem sommeren hvis du bliver helt pjattet med at have friske ærteskud. Ærter kan købes i de fleste velassorterede supermarkeder lige nu, i plantecentre, byggemarkeder og i Tiger. Køb et par poser hvis du vil have en decideret produktion af ærteskud, ellers er en pose langt rigeligt.

karse

Karse.

I den nyligt overståede påske hører der sig jo karse til, så det såede jeg en god uges tid før påske, og jeg har spist det på nær sagt alt siden de små spirer kiggede op. Karse kan man så hele året, og som det er de fleste kendt, så behøver karse slet ikke jord for at sætte spirer. Og man kan så karse i hvad som helst – har du børn, så få dem til at være med, det synes de er smadder skægt, især fordi der ikke går mange dage før de små spirer kommer. Men man kan sagtens dyrke karse i køkkenhaven også, de bliver større, lidt grovere i det og smager ret så stærkt. Vi har også sået et par rækker i Den Urbane Have igen i år, sådan at der er et godt drys på især de mange asiatiske retter som den passer så fortrinligt til.

Løgtop

Løg-top.

Det sidste grønne drys jeg vil anbefale at dyrke i køkken vindueskarmen denne gang, er løg-toppe. Faktisk er det i kategorien gendyrk, fordi løget som sådan er avlet frem, men nu er det toppene vi går efter. Det gøres så ekstrem simpelt som at sætte løget i et glas eller en vase hvor løget hviler på kanten, og hvor vandet ikke rammer selve løget (så rådner det), men blot rødderne. Man kan vælge et løg der allerede er begyndt at spire, eller sætter et løg til at spire. Og så klipper man blot af spirerne, lidt som med purløg, og bruger løbende af dem. Alt efter hvilket løg man vælger, vil smagen variere, men kort sagt så smager løg-toppe af, ja løg. Men mildere, og derfor er toppene gode på rigtig mange forskellige ting; smørrebrød, æggekage, sammenkogte retter, ja hvor du nu synes et lille frisk sprødt pift af løgsmag vil passe på. Du kan gøre præcis det samme med et helt hvidløg, og opnå skønne friske toppe i en noget mildere hvidløgssmag end selve hvidløget.

Hvis du sætter løget, eller løgene, i pyntelige glas eller vaser så prøv også at sæt dem på det dækkede bord, evt sammen med blomsterløg og andre blomster. Det ikke alene pynter for øjet, men gør også at man ved bordet selv kan pynte sin mad af. Husk i så fald at læg en lille saks ved.

Frisk rødbedesalat og lidt om gen-dyrk

Rødbedesalat/LaCucinaNada

På Facebook har jeg stiftet bekendtskab med Persilles Hjemmedyrk, og emnet gen-dyrk gjorde mig nysgerrig. Persille selv har sit køkken fyldt med alskens grøntsager som hun dyrker igen og igen. Mest er det topskud som kan gendyrkes, og mange af dem igen og igen. Måske du også er stødt på fænomenet? Eller på Persille, hun har nemlig været i både tv og har været omtalt en del på det seneste. Hvis du er blevet nysgerrig så kig forbi hendes univers, eller følg siden på fb hvor hun kommer med en del anbefalinger og gode tips.

Da mit hjem ikke har den luksus at have store vindueskarme, og da jeg har to meget nysgerrige samboere (læs: katte), har jeg endnu ikke kastet mig ud i andet gendyrk end med et par rødbeder. Til gengæld er jeg solgt til idéen, for hold nu op det er let og giver virkelig et afkast. Jeg satte to rødbede toppe i en plastbøtte med jord, og efter en uge kunne jeg høste de første små spæde blade. I skrivende stund har jeg høstet hele tre gange! And whats not to like? Man smider jo alligevel blot enderne ud for det meste.

Rødbedeblade

I går høstede jeg en ordentlig omgang af rødbede bladene, og da jeg havde en pose rødbeder, blev det til en rigtig lækker frisk rødbedesalat: (det var jo også Meat Free Monday).

Rødbedeblade

Rødbeder

Fetaost i blok

Diverse nødder og kerner: græskarkerner, peanuts, solsikkekerner

Groft flagesalt

Evt en lille håndfuld ramsløgblade

Bag rødbederne i ovnen til de er møre – med skræl og hele pivtøjet. Lad dem køle en smule, og fjern skrællen. Skær dem ud som du er i humør til.

Rist nødder og kerner på en pande med en smule olie, kom salt på, og rist til kernerne begynder at poppe og smager salt. Hold godt øje med dem så de ikke brænder på. Lad dem køle af.

Anret rødbedebladene på et fad, drys ramsløgblade udover. Sæt nu rødbederne rundt omkring på laget af blade. Hæld vinaigretten udover, godt fordelt. Smuldr fetaen og drys den ligeledes udover. Top med nødder og kerner.

La Cucina Nada´s vinaigrette:

2 spsk god olivenolie

1 spsk grov sennep (prøv øl-sennep fra Nyord)

1 spsk solbæreddike (eller anden eddike med smag, solbær går godt til rødbeder)

1 tsk groft flagesalt

en smule frisk kværnet peber

Rør eddike med olie, og pisk sennep i. Krydr undervejs. Dressingen er færdig når den tykner.

– Smag til, og tilsæt evt citronsaft.

Har du prøvet at gendyrke grøntsager? Eller har du mod på at give det et forsøg?