Søg

Emneord

sanke

Ramsløgpesto

Når man her i foråret på en gåtur i skoven, en park eller hvor de nu ellers har fået forvildet sig hen, og duften af hvidløg pludselig rammer én, så ved man at man har fundet det grønne guld: ramsløg. Jeg har her i mit nærområde fulgt planten fra den stod helt spæd til nu hvor den er i fuldt flor, med de yndigste hvide blomster. Egentlig synes jeg sæsonen er gået lige lovlig hurtigt i år, for på mit sankested er bladene faktisk allerede blevet gullige og smagen er ved at blive harsk. Men måske du har adgang til ét sted hvor de stadig står struttende og meget grønne, og i så fald: kom ud og pluk !

Hvis du ikke lige har tid til at omsætte ramsløgene efter sanketuren, så skyl den grundigt, slyng den i en salatslynge og opbevar dem enten i frysepose på køl nogle dage eller frys dem.

Ramsløg var en af de første vilde planter jeg sankede og ramsløgpesto har i en hel del år nu, været en del af mit køkken. Jeg tilbereder ofte en lidt større portion, og fryser den i mindre bøtter. I den del jeg fryser, tilsætter jeg ikke parmesan, fordi jeg synes pestoen bliver knap så god med parmesan i efter den har været på frost. Det er meget let at rive parmesan og røre den i når den skal bruges. Ramsløgpesto kan bruges på rigtig mange måder – helt oplagt sammen med pasta ! Men prøv den også på kogte kartofler, i en sandwich, som tilbehør til kød eller hvor du tænker smagen af hvidløg, umami og noget friskt vil passe til. På billedet herunder har jeg sat et glas ramsløgpesto på et charcuteriebræt, hvor den passede rigtig godt sammen med de fede og krydrede salamier, men også med de lidt ferske tørre oste.

I stedet for pinjekerner kan du bruge f eks solsikkekerner, ligesom du kan vælge en anden tør fast danskproduceret ost i stedet for parmesan. På den måde får du måske en mere nordisk udgave af pestoen med andre smage.

 

Ramsløgpesto:

50 g pinjekerner

Ca.100 g ramsløg

Ca. 1 dl olivenolie, evt mere

100 g parmesan

Frisk kværnet peber

 

Skyl ramsløgbladene grundigt og slyng dem i en salatslynge.

Snit bladene i mindre stykker.

Kom ramsløg, pinjekerner og olien – lidt af gangen – i en blender eller en større skål og kør med stavblenderen.

Riv parmesanosten og rør den i.

Smag til med peber, og evt salt – jeg kommer ikke salt i, da jeg synes parmesanen er salt nok. Husk at pestoen også trækker smag, hvis ikke du bruger den med det samme. Man kan altid smage den til ved brug, evt også med citronskal.

Opbevar pestoen på køl i et lille rengjort og skoldet syltetøjsglas eller en plastbøtte med låg.

Prøv også ramsløgsmør , som er helt vildt let at lave og som bare smager SKØNT ! Eller ramsløgmayonnaise som kan bruges til alt fra røget fisk og i sandwiches.

 

Reklamer

Anmeldelse + GIVE AWAY: Vild mad i køkkenet/Thomas Laursen

 

//REKLAME// Indlægget er blevet til i samarbejde med Politikens Forlag

Hvis jeg i mine anmeldelser af kogebøger delte kokkehuer, grydeskeer eller stjerner ud, så ville den her få det maksimale antal ! Sjældent har jeg læst en kogebog hvor forfatteren har så meget af sig selv med i bogen og kommer så tydeligt frem med sit budskab. I dette tilfælde er budskabet: brug naturen som det spisekammer det er. Og det gør Thomas Laursen i stor stil.

Thomas Laursen skriver i bogen at han har samlet vild mad i hele sit liv og gik under navne som Urte-Thomas, skovtrolden og var ham mange ikke helt forstod. Men så blev han kendt som myremanden, for det var ham der introducerede de berømmede orangemyrer til Noma. I dag ernærer han sig ved at være professionel sanker, agerer fødevarekonsulent for en række restauranter samt Fødevare, – og Fiskeriministeriet og så kender du ham garanteret fra tv hvor han senest medvirkede i Smagen af Danmark sammen med Morten Lindberg (en helt igennem fantastisk serie af madprogrammer, som jeg varmt vil anbefale dig at se, hvis du ikke allerede har set dem.)

Selv er jeg på nybegynder stadiet hvad angår at sanke, fouragere eller at samle spiselige sager i naturen. Og dog måske ikke, for jeg kender og genkender efterhånden en hel del planter, kender deres navn, deres smag og hvor de vokser. Blot er jeg stadig lost i forhold til brugen af mange af dem. Her kommer Vild mad i køkkenet på ét helt perfekt tidspunkt i mit køkkenliv, da jeg jo nu er flyttet et sted hen hvor der ikke er langt til naturen, også den tilpas uberørte (læs: knap så meget trafik og beboelse). Bogen er desuden udkommet på dén tid af året hvor naturen er mest gavmild: spæde urter pibler op af jorden og hvor smagene er mest delikate. Det er da også afsnittet om maj måned der er et af de fyldigste i bogen.

Jeg har fulgt Thomas i mange år nu og udover at inspirere mig helt enorm meget, så lærer jeg også meget af hans gavmilde deling af viden. Dels om hvilke planter, kogler, blade mv der rent faktisk er spiselige, men også at man skal turde lege noget mere hvad angår at smage sig frem, og prøve forskellige tilberedningsteknikker af. Det budskab er også klart i bogen og for mig er det, det sidste skub til at komme videre på min færd med at sanke.

Vild mad i køkkenet har nogle indledede lærerige afsnit om terroir, råd til samleren, konserveringsmetoder mv, hvorefter den er inddelt i sæsoner. Sæsoner som ser lidt anderledes ud end de klassiske fire årstider, for der opereres med mikrosæsoner i kogebogen. Et fænomen jeg selv er ved at blive ret bevidst om nu jeg ofte bevæger mig langs kystlinje, brakvand, uberørte områder og skovlignende områder.

Opskrifterne i bogen bygger på et udvalg af den vilde mad der er at finde i mikrosæsonen. Og de spænder vidt: der fermenteres, syltes, laves olier, tørres, præserveres, infuseres og pyntes af. Det er tydeligt et legende eksperimenterende menneske der står bag opskrifterne, opskrifter der for de fleste ikke er genkendelige og som i mange tilfælde ligner noget man får serveret på Noma, Geranium og mange af de restauranter der bruger den vilde naturs gaver i serveringerne. Man kan vælge at bruge bogen sådan at man følger den mere eller mindre slavisk, men man kan også lade sig inspirere og f eks høste strandkål før blomstring her i maj måned, for så at fermentere det hjemme. Eller plukke ramsløgsblomster og sylte dem til brug på et andet tidspunkt i sin madlavning. Uanset hvordan du vælger at bruge bogen, så er jeg sikker på at din madlavning lige så langsomt vil ændre sig. Ligesom din færden i naturen vil gøre det – hvis den da ikke allerede har gjort det ? Selv tager jeg mig i at luske ind i krat, stå med rumpen i vejret langs hegn, holde øje med spæde planter dag for dag og notere mig at her vil der komme bær, frugt eller nødder i efteråret osv.

Bogen er klart til dig der gerne vil gøre mere ud af maden, dig der er i gang med at samle vilde planter til præservering i forrådskammeret allerede eller dig der gerne vil have en mere udførlig bog/kogebog i forhold til hvad der kan spises, hvor og hvornår det gror.

GIVE AWAY

I samarbejde med forlaget udlodder jeg lige nu et eksemplar af

Vild mad i køkkenet ! 

Hvis du vil være med i konkurrencen om et eksemplar, så skal du skrive en kommentar om dit forhold til brugen af den vilde mad i DIT køkken. Kommentaren skal lande senest d.5.5.19 og vinderen trækkes umiddelbart efter.

Konkurrencen er nu slut og vinderen er trukket.

Vild mad i køkkenet, Thomas Laursen. Fotos: Hans-Henrik Høeg, Grafisk tilrettelægning: Sille Koppel. Er udkommet på Politikens Forlag og koster 300 kr. Du kan læse et uddrag af den her.

Blog på WordPress.com.

Up ↑