Mirabelle-rosmarin marmelade

Indimellem bliver jeg helt forpustet ved tanken om alt den vilde mad der er derude. På mine gå, – og cykelture holder jeg øje med sæsonernes skiften og dermed hvad der er at sanke på netop dét tidspunkt. Men også hvad der er på vej. Nogle gange er det jo ikke en decideret planlagt sanketur og så ærgrer jeg mig som oftest over at jeg ikke har mit grej med mig og planlægger derfor en tur tilbage inden længe. Ligesom jeg mindmapper de sager som er ved at være klar til at blive plukket og samlet for at vende retur til det sankespot. Men så sker livet, eller jeg bliver distraheret af noget andet og enten glemmer det eller kommer for sent. Og så er det jeg bliver dels ærgerlig og forpustet. For det er om at være der når de er derude; planterne, blomsterne, bærrene, frugterne og svampene.

Måske kan du genkende det, hvis du også sanker, måske synes du det lyder en anelse skørt. Jeg har i hvert fald fået enorm respekt for jæger-samler mennesket, der jo hele tiden var dybt afhængig af den omkringliggende natur for at overleve. Og for dem må det have været benhårdt arbejde. Det er jo ikke altid at der er nok af det man søger efter, vind og vejr er afgørende for udkommet og dengang må man have bevæget sig over afsindigt store arealer.

Nå, men jeg samler jo som sådan ikke for at overleve, jeg samler fordi jeg ikke kan lade være. Fordi der er så mange spændende smage derude, fordi det er gratis mad, fordi jeg får en god oplevelse i naturen og fordi min hjerne for en stund bliver sat på pause.

Alt det fik jeg fuld valuta for forleden, hvor cykelturen egentlig blot skulle gå til den lokale planteskole, men hvor jeg på vejen derud spottede en masse vild mad; brombær, æbler, hyldebær, kirsebær, cikorie, hybenrose, hyrdetaske, kløver, røn, nælder, kamille og sidst men ikke mindst, mirabeller. Sidstnævnte hang i klaser så tunge at grenene så ud til at ville knække, blandt den røde sort var mange helt mørke lilla og saftsprængte når man bed af dem. Men jeg havde jo hverken kurv eller condibøtter med, så hvor skulle jeg have dem? Heldigvis havde jeg et stofnet i tasken, så på tilbagevejen plukkede jeg til nettet næsten bristede og knap 4,5 kilo mirabeller kom med hjem. Jeg skal afgjort tilbage til netop dét sted, for der var så fint med kornmark på den ene side, havet ikke langt derfra og ikke et øje at syne.

En lille portion brugte jeg i små stenfrugttærter sammen med nektarin og abrikoser (opskriften på dem har jeg delt i mit Instagram feed )

Derudover forærede jeg en pose væk til en veninde og så lavede jeg denne ret så skønne marmelade med frisk hakket rosmarin i. Kombinationen gør den perfekt til mange oste, men er også lækker i sig selv.

Så tag kurven over armen når du går tur her en af dagene, hvis altså du ikke er så heldig ligefrem at have et mirabelletræ i haven. Jeg brugte røde mirabeller, en blanding af helt modne og knap så modne, de røde har mest sødme, men de gule kan også sagtens bruges. Der bliver til 4 glas af 300 ml i hvert glas af denne opskrift.

Mirabelle-rosmarin marmelade:

1 kg mirabeller, udstenede

600 g sukker

2 spsk citronsaft

2 spsk finthakket frisk rosmarin

Atamon

Skyl mirabellerne og se dem efter. Halvér dem og udfri dem for sten, sortér dem fra der evt har fået orm.

Kom mirabeller i en stor gryde, hæld sukker over og lad det trække imens du gør sylteglassene klar.

De skal vaskes i varmt vand og sæbe, dernæst skoldes – husk lågene og så kan du for en sikkerheds skyld skylle dem af i en anelse atamon: hæld atamon i bunden af det tørre glas, skru låget på og ryst godt, hæld atamon fra.

Hak rosmarinen fint, press citronen så du får ca.2 spsk og kom begge dele ved miraballerne.

Giv det nu et opkog, skru ned og lad det simre i 10-15 min. Skum af undervejs og hæld den varme marmelade direkte på glassene. Skru lågene på og lad dem stå ved stuetemperatur og køle af. Stil dem derefter mørkt og køligt.

Sødskærmssalt – Sweet Cicely Salt

 

RECIPE IN ENGLISH BELOW.

Sødskærm, eller spansk kørvel som den også kaldes har en sødlig smag af anis, lakrids og fennikel og så dufter den tydeligt af anis – et godt trick når du på din sanketur er på udkig efter sødskærm, for den kan forveksles med bla skarntyde som jo er giftig. Er du i tvivl, så pluk et blad og nulr det mellem fingrene, dufter det af anis, så har du fået jackpot.  Lige nu er de især gode fordi bladene er lysegrønne og friske, senere på sæsonen nøjes jeg med at plukke de små topskud. Både stængler og blade er spiselige, ligesom blomsterne er når de sætter i blomst og endelig kan frøene også bruges som krydderi. Du kan lave en smagsinfusion af bladene, og tilføre den i eksempelvis en sauce eller en cocktail, mest velkendt er sødskærm nok i brændevin. Men prøv dig frem.

Der er efterhånden en del hjælp at hente hvis du er i tvivl om du har fundet den rette vilde mad, eller du ikke ved hvad du skal gå efter. Et let format er apps da man jo har dem lige ved hånden, læs her mine tips til 3 brugbare apps.

I meget af det jeg har læst om brugen af sødskærm er det ofte i det søde køkken, eller som nævnt tidligere i brændevin. Selv er jeg ikke så begejstret for lakridssmag i desserter, chokolade mv, men synes derimod den går excellent sammen med svinekød og der hvor man bruger varme krydderier, eksempelvis i simreretter hvor anisen lige bryder med det fede og det dybe. Jeg har ikke brugt sødskærm særlig meget i min madlavning og mest i frisk tilstand – hvor du i øvrigt også får mest smag, men nu hvor jeg har meget let tilgang til den, tænkte jeg at man da måtte kunne lave en kryddersalt. Salten får, udover en mageløs lysegrønne farve, en tydelig smag af anis og vil kunne bruges til mange ting. Det er virkelig let at lave og er et lille hyggeligt projekt man sagtens kan have børnene med til også.

På billedet herover ser du saltet inden det er tørret, her vil det være vådt og det er vigtigt at det tørrer fuldstændig inden du kommer det i en lufttæt beholder, sådan at det ikke mugner. Opskriften er vejledende da det beror på hvor kraftig en smag bladene har og hvor meget du ønsker anissmagen træder igennem. Prøv dig evt frem med en mindre portion først. Jeg har brugt helt almindelig groft husholdningssalt som fungerer fint, men du kan også vælge at bruge flagesalt, det har jeg flere gange brugt til at lave kryddersalt med og det er særlig egnet til at drysse på maden.

SØDSKÆRMSSALT:

1 dl groft salt

Ca. 1 stor håndfuld sødskærm stængler

Skyl stængler og slyng dem tørre.

Kom salt og stængler i en blender eller en minihakker.

Blend/kværn til stænglerne er meget fintdelte og blander sig med saltet. Det er nu en våd masse da planten udskiller en del væske.

Bred massen ud på bagepapir på en bageplade – så tyndt som muligt et lag.

Tør nu saltet i ovnen på 50 grader.

Det skal være knasende tørt. Det tager nogle timer.

Lad saltet køle af og kom det i en lufttæt beholder.

Saltet holder jo på det nærmeste uendeligt, men mister med tid noget af smagen.

Hvis du synes saltet er for groft/har for mange større klumper efter tørring, så kør det i blenderen en gang mere.

SWEET CICELY SALT:

1 dl coarse salt

One large handful Sweet Cicely stems

Rinse the stems and swirl them dry. Blend the stems and salt in a blender or a mini mixer until well mixed. The salt should be a wet homogeneous mass.

The salt is now a wet homogeneous mass.

Place the mass on a baking tray covered with baking paper, spread the mass into a thin layer.

Dry the salt in the oven 50’C for 2-3 hours or until completely dry.

Keep the salt in bags or an airtight container.

The recipe is indicative as it depends on the intensity of the Sweet Cicely and how intens you want the flavor of anise.

Se også opskriften på ramsløgssalt !

Ramsløgssalt

 

Prøv lige at se, en nærmest jomfruelig klorofyl-grøn farve! 

Det skal slet ikke handle om Covid-19 lockdown dette indlæg. Og så alligevel lidt. For i skrivende stund hører jeg i radioen, at politiet ser sig nødsaget at finde bødehæftet frem for at få folk til at følge påbuddet om ikke at færdes mange samme sted. Det er vist nok mest i de større byer, hvor der er knap så mange grønne oaser til de mange byboere, for det er slet ikke et problem hernede i vandkants Danmark. Det er jeg meget taknemmelig for generelt, men især i disse tider – for jeg kan slet ikke fungere hvis ikke jeg kan komme ud og gå mine ture. Da slet ikke nu vejret er så gudsbenådet.

Det benyttede jeg mig af i går, hvor jeg nærmest var ene om at gå langs med volden her i Stege. Især var jeg ene om at have sankekurven over armen og stå med bagdelen opad. For jeg skulle nemlig plukke ramsløg.  Jeg håber uanset hvor i landet du bor, at du kan finde et sted at plukke ramsløg lige nu. De smager friskt, saftigt og er endnu ikke alt for harske. Så pluk, pluk, pluk !

Du kan bruge ramsløg til meget, noget hvor du vil tilføre en frisk hvidløgssmag. I mit køkken er den kommet for at blive og særligt ramsløgpestoramsløgsmør og ramsløgssalt er blevet ret så faste elementer i sæsonen. Da jeg forleden tænkte over hvad jeg skulle kreere med ramsløg i år, gik det op for mig at jeg ikke har delt min opskrift på kryddersalt med ramsløg her på bloggen. Så den får I selvfølgelig her.

RAMSLØGSSALT:

1 dl groft salt

Ca. 20 ramsløgsblade

Målene er vejledende, for det beror af lidt forskelligt: hvor kraftig en smag du ønsker, hvor store bladene er og hvor meget styrke der er i dem. Nu hvor de stadig er forholdsvis unge er de stærke/skarpe, senere på sæsonen bliver de let harske. Men prøv dig frem.

Skyl bladene og slyng dem tørre.

Kom salt og groft revne ramsløgsblade i en blender eller en minihakker.

Blend/kværn til bladene er meget fintdelte og blander sig med saltet. Det er nu en våd masse da ramsløgene udskiller en del væske.

Bred massen ud på bagepapir på en bageplade – så tyndt som muligt et lag.

Tør nu saltet i ovnen på 50 grader.

Det skal være knasende tørt, for ellers risikerer du at saltet mugner. Det tager nogle timer.

Lad saltet køle af og kom det i en lufttæt beholder.

Saltet holder jo på det nærmeste uendeligt, men mister med tid noget af smagen. Men det kan snildt holde sig godt til næste års ramsløgssæson – så mit bedste råd: lav rigeligt. Man kan jo altid forære en lille bøtte væk også.

 Herover ser du saltet inden det kom i ovnen. Rør rundt i det undervejs, sådan at det bliver fordelt og derved har nemmere ved at tørre.

Sanke: 3 gode apps at have ved hånden når du sanker

Hyldebær/LaCucinaNada

Hyld vokser over hele landet, og er jo et skønt træ der giver hele to gange om året: først hyldeblomsten i forsommeren og så hyldebærret i efteråret.

Sanke, foragere, samle vild mad. Kald det hvad du vil. Men gør det, for det stimulerer vores indre samler-jæger instinkt. Og så er det ret så meditativt at gå på opdagelse i den vilde natur, langs marker og hegn, i skoven og ved vandet.

Selv er jeg ikke meget øvet, men jeg øver mig. Mest har jeg øvet mig i sommerhalvåret, men det vil jeg gerne lave om på, sådan at jeg også lærer at sanke mere i vinterhalvåret – for der er altid vilde spiselige sager at samle og tage med hjem i køkkenet, uanset årstid. Er du heller ikke særlig øvet? Eller måske nybegynder? Så kan det være en rigtig god idé, at have gode apps ved hånden. Du får mine 3 bedste her:

Sanker: er en smart app der med et kort viser hvad andre sankere har fundet netop der. Den kan du f eks bruge til at planlægge din sanketur med, eller du kan tage den frem når du er et sted og se hvad du kan finde i nærheden. Det kræver dog et vist kendskab til hvilke sager der er spiselige, når det kommer til de mindre kendte af slagsen, men den tillid vokser jo mere kendskab du selv får.

Byhøst: Byhøst var den første app af den slags jeg stiftede bekendtskab med, og selv som daværende Københavner havde jeg stor glæde af app´en. Den er ligesom Sanker bygget op omkring at folk deler gode sanke-steder. App´en har efterhånden et ret stort register.

VILD MAD: er både en app og en meget god hjemmeside. Den fungerer sådan at du kan søge på en bestemt vild spiselig plante/bær/frugt mv, læse om den, dens egenskaber, hvordan du evt kan tilberede den og om den f eks har en meget lignende giftig søster-variant. Der er beskrivelser af hvor i landskabet du kan finde den, samt billeder – ofte af både selve den vilde mad og hvad den evt vokser på eller ved. Desuden er der opskrifter. App´en er udviklet af en række organisationer, virksomheder og Friluftsrådet. For mig en uundværlig makker på mine gå, – og sanketure.

Ramsløg/LaCucinaNada

Ramsløg, så hele skovbunden dufter af hvidløg …

Tip endelig i kommentarfeltet hvis du kender til endnu en app som andre vil få glæde af.

Skov Fladstjerne/LaCucinaNada

Skov Fladstjerne, eller Stor Fladstjerne, der vokser i skoven og blomstrer så fint. Både yndige at se på, men også fine og delikate at bruge i salater eller til at pynte maden af med.

Billederne er fra min Instagramprofil fra nogle af mine sanketure. Læs evt også indlægget med tip til gode sanke Instagramprofiler her.

Sanke: 12 Instagramprofiler du skal følge

Æblerov/LaCucinaNada

Her er jeg på æble-pærerov, hvor der også kommer lidt med hjem til en vase.

Sanker du ? Eller vil du måske gerne gøre dig mere i at samle spiselige sager i naturen? Så er her 12 Instagramprofiler der er værd at følge:

natur–mad  – Birthe Fosgrau sanker vilde blomster og planter, både til madlavning og hudpleje.

Wild.forager – Thomas Patterson kan virkelig noget med at finde svampe.

Er du i tvivl om reglerne for hvor, hvor meget og hvordan du må sanke? Så læs reglerne her.

spisnaturen  –  det gør hun, Kirsten Bjerrum, især de vilde planter hun finder på stranden. Selvom hun ikke har sanket længe, så er der gode fifs at finde på profilen.

Strandhoest  – og nu vi er ved stranden, så er der på denne profil et væld af planter og urter der vokser på og ved stranden, samt i havet – der er sågar en masse fisk, også tilberedte med de vilde spiselige planter at finde.

Foragingyourworld – vel nok den profil med de smukkeste billeder blandt sankerne. Wesley Fite deler ud af fifs til hvilke vilde sager du kan sanke nærmest overalt.

En buket velduftende ramsløgsblomster fra en sanketur. Kan både bruges som de er på maden, men kan også syltes og tørres.

Vilderaavarer – her deler Klara Rask billeder af hvad hun sanker i den danske natur. Man kan også komme på guidede sanketure med hende.

Kokkemanden – Thomas Askov er uddannet kok og ivrig sanker der deler ud af både naturligt mad og en masse sanketips.

Neonatur – her er også en kok, nemlig den svenske kok Niki Sjölund, der deler smukke billeder fra den svenske natur og hvad der der findes af spiselige vilde sager.

Mirabeller/LaCucinaNada

En skål fuld af sensommerens bedste frugt: mirabeller.

Vildmad – profilen bag Vildmad som arrangerer et væld af forageringsture med madlavning i det fri og som vel nok var nogle af de første herhjemme til at udbyde den slags til privatpersoner ?

Wildfoodchef – Benjamin Bay Carlsens, der er én af mændende der står bag ovenstående virksomhed, egen profil.

Violer/LaCucinaNada

Her har jeg fået lov til at grave en vild viol op for at plante den i min gård, sådan at jeg har violer lige nede for døren i det tidlige forår. Lige til at pynte af med, eller måske kandisere dem.

Og så er der 2 profiler du måske allerede kender, men som ikke desto mindre klart skal være med på listen:

Snildedk – måske kender du Stephanie S. Alemanno fra Masterchef ? Selv har jeg med glæde fulgt hendes sankerier igennem nogle år, og hendes profil bliver kun mere og mere interessant.

Wildfooding – Danmarks første professionelle sanker, Thomas Laursen, der startede den karriere med at samle myrer til Noma. Hans profil er ikke til at komme udenom hvis du vil lære mere om at sanke.

Kartofler med ramsløgspesto og hybenroseblade/LaCucinaNada

Kartoffelsalat med ramsløgpesto og pyntet af med spiselige hybenroseblade.
Alle billederne er fra min Instagram profil hvor du også finder sanke-tips og opskrifter med vilde spiselige sager fra tid til anden.

Ramsløgpesto

Når man her i foråret på en gåtur i skoven, en park eller hvor de nu ellers har fået forvildet sig hen, og duften af hvidløg pludselig rammer én, så ved man at man har fundet det grønne guld: ramsløg. Jeg har her i mit nærområde fulgt planten fra den stod helt spæd til nu hvor den er i fuldt flor, med de yndigste hvide blomster. Egentlig synes jeg sæsonen er gået lige lovlig hurtigt i år, for på mit sankested er bladene faktisk allerede blevet gullige og smagen er ved at blive harsk. Men måske du har adgang til ét sted hvor de stadig står struttende og meget grønne, og i så fald: kom ud og pluk !

Hvis du ikke lige har tid til at omsætte ramsløgene efter sanketuren, så skyl den grundigt, slyng den i en salatslynge og opbevar dem enten i frysepose på køl nogle dage eller frys dem.

Ramsløg var en af de første vilde planter jeg sankede og ramsløgpesto har i en hel del år nu, været en del af mit køkken. Jeg tilbereder ofte en lidt større portion, og fryser den i mindre bøtter. I den del jeg fryser, tilsætter jeg ikke parmesan, fordi jeg synes pestoen bliver knap så god med parmesan i efter den har været på frost. Det er meget let at rive parmesan og røre den i når den skal bruges. Ramsløgpesto kan bruges på rigtig mange måder – helt oplagt sammen med pasta ! Men prøv den også på kogte kartofler, i en sandwich, som tilbehør til kød eller hvor du tænker smagen af hvidløg, umami og noget friskt vil passe til. På billedet herunder har jeg sat et glas ramsløgpesto på et charcuteriebræt, hvor den passede rigtig godt sammen med de fede og krydrede salamier, men også med de lidt ferske tørre oste.

I stedet for pinjekerner kan du bruge f eks solsikkekerner, ligesom du kan vælge en anden tør fast danskproduceret ost i stedet for parmesan. På den måde får du måske en mere nordisk udgave af pestoen med andre smage.

 

Ramsløgpesto:

50 g pinjekerner

Ca.100 g ramsløg

Ca. 1 dl olivenolie, evt mere

100 g parmesan

Frisk kværnet peber

 

Skyl ramsløgbladene grundigt og slyng dem i en salatslynge.

Snit bladene i mindre stykker.

Kom ramsløg, pinjekerner og olien – lidt af gangen – i en blender eller en større skål og kør med stavblenderen.

Riv parmesanosten og rør den i.

Smag til med peber, og evt salt – jeg kommer ikke salt i, da jeg synes parmesanen er salt nok. Husk at pestoen også trækker smag, hvis ikke du bruger den med det samme. Man kan altid smage den til ved brug, evt også med citronskal.

Opbevar pestoen på køl i et lille rengjort og skoldet syltetøjsglas eller en plastbøtte med låg.

Prøv også ramsløgsmør , som er helt vildt let at lave og som bare smager SKØNT ! Eller ramsløgmayonnaise som kan bruges til alt fra røget fisk og i sandwiches.

 

Anmeldelse + GIVE AWAY: Vild mad i køkkenet/Thomas Laursen

 

//REKLAME// Indlægget er blevet til i samarbejde med Politikens Forlag

Hvis jeg i mine anmeldelser af kogebøger delte kokkehuer, grydeskeer eller stjerner ud, så ville den her få det maksimale antal ! Sjældent har jeg læst en kogebog hvor forfatteren har så meget af sig selv med i bogen og kommer så tydeligt frem med sit budskab. I dette tilfælde er budskabet: brug naturen som det spisekammer det er. Og det gør Thomas Laursen i stor stil.

Thomas Laursen skriver i bogen at han har samlet vild mad i hele sit liv og gik under navne som Urte-Thomas, skovtrolden og var ham mange ikke helt forstod. Men så blev han kendt som myremanden, for det var ham der introducerede de berømmede orangemyrer til Noma. I dag ernærer han sig ved at være professionel sanker, agerer fødevarekonsulent for en række restauranter samt Fødevare, – og Fiskeriministeriet og så kender du ham garanteret fra tv hvor han senest medvirkede i Smagen af Danmark sammen med Morten Lindberg (en helt igennem fantastisk serie af madprogrammer, som jeg varmt vil anbefale dig at se, hvis du ikke allerede har set dem.)

Selv er jeg på nybegynder stadiet hvad angår at sanke, fouragere eller at samle spiselige sager i naturen. Og dog måske ikke, for jeg kender og genkender efterhånden en hel del planter, kender deres navn, deres smag og hvor de vokser. Blot er jeg stadig lost i forhold til brugen af mange af dem. Her kommer Vild mad i køkkenet på ét helt perfekt tidspunkt i mit køkkenliv, da jeg jo nu er flyttet et sted hen hvor der ikke er langt til naturen, også den tilpas uberørte (læs: knap så meget trafik og beboelse). Bogen er desuden udkommet på dén tid af året hvor naturen er mest gavmild: spæde urter pibler op af jorden og hvor smagene er mest delikate. Det er da også afsnittet om maj måned der er et af de fyldigste i bogen.

Jeg har fulgt Thomas i mange år nu og udover at inspirere mig helt enorm meget, så lærer jeg også meget af hans gavmilde deling af viden. Dels om hvilke planter, kogler, blade mv der rent faktisk er spiselige, men også at man skal turde lege noget mere hvad angår at smage sig frem, og prøve forskellige tilberedningsteknikker af. Det budskab er også klart i bogen og for mig er det, det sidste skub til at komme videre på min færd med at sanke.

Vild mad i køkkenet har nogle indledede lærerige afsnit om terroir, råd til samleren, konserveringsmetoder mv, hvorefter den er inddelt i sæsoner. Sæsoner som ser lidt anderledes ud end de klassiske fire årstider, for der opereres med mikrosæsoner i kogebogen. Et fænomen jeg selv er ved at blive ret bevidst om nu jeg ofte bevæger mig langs kystlinje, brakvand, uberørte områder og skovlignende områder.

Opskrifterne i bogen bygger på et udvalg af den vilde mad der er at finde i mikrosæsonen. Og de spænder vidt: der fermenteres, syltes, laves olier, tørres, præserveres, infuseres og pyntes af. Det er tydeligt et legende eksperimenterende menneske der står bag opskrifterne, opskrifter der for de fleste ikke er genkendelige og som i mange tilfælde ligner noget man får serveret på Noma, Geranium og mange af de restauranter der bruger den vilde naturs gaver i serveringerne. Man kan vælge at bruge bogen sådan at man følger den mere eller mindre slavisk, men man kan også lade sig inspirere og f eks høste strandkål før blomstring her i maj måned, for så at fermentere det hjemme. Eller plukke ramsløgsblomster og sylte dem til brug på et andet tidspunkt i sin madlavning. Uanset hvordan du vælger at bruge bogen, så er jeg sikker på at din madlavning lige så langsomt vil ændre sig. Ligesom din færden i naturen vil gøre det – hvis den da ikke allerede har gjort det ? Selv tager jeg mig i at luske ind i krat, stå med rumpen i vejret langs hegn, holde øje med spæde planter dag for dag og notere mig at her vil der komme bær, frugt eller nødder i efteråret osv.

Bogen er klart til dig der gerne vil gøre mere ud af maden, dig der er i gang med at samle vilde planter til præservering i forrådskammeret allerede eller dig der gerne vil have en mere udførlig bog/kogebog i forhold til hvad der kan spises, hvor og hvornår det gror.

GIVE AWAY

I samarbejde med forlaget udlodder jeg lige nu et eksemplar af

Vild mad i køkkenet ! 

Hvis du vil være med i konkurrencen om et eksemplar, så skal du skrive en kommentar om dit forhold til brugen af den vilde mad i DIT køkken. Kommentaren skal lande senest d.5.5.19 og vinderen trækkes umiddelbart efter.

Konkurrencen er nu slut og vinderen er trukket.

Vild mad i køkkenet, Thomas Laursen. Fotos: Hans-Henrik Høeg, Grafisk tilrettelægning: Sille Koppel. Er udkommet på Politikens Forlag og koster 300 kr. Du kan læse et uddrag af den her.