Møn Guide: Spis ude hjemme

Møn Guide: Spis ude hjemme

Når man sådan bor på en turist, – og sommerhus ø, så er der vist ikke noget at sige til, at en del flere finder herned, også midt i corona-tid. Noget af det mange sommerhusgæster, og lokale, finder rigtig hyggeligt, især nu vejret er så skønt, er at gå ud at spise. Men indtil videre er der jo som bekendt lukket på restauranter og caféer landet over, også her i Stege og rundt omkring på øen. MEN det betyder heldigvis ikke, at du ikke kan nyde godt af deres mad! Du kan nemlig på en hel del af stederne bestille takeaway som du kan spise hjemme eller måske et skønt sted udendørs – på afstand selvfølgelig.

Du kan finde flere af restauranterne på dette site , men der er nogle der (endnu) ikke er med på listen, så dem får du her:

På Møn Retreat Center tilbyder de en vegetarisk ugemenu.

Bogø Brød laver egnens – måske faktisk de bedste udenfor støvlelandet – pizze ! Og de har heldigvis åbent for salg gennem vinduet. De har også friskbagt brød.

Og nu vi er ved brød, så holder Øbageren stadig åbent med et sortiment af surdejsbrød, boller og kager.

Hannes Herligheder , der udover at være et cateringfirma også normalt huserer på Hotel Moen laver i denne tid dagens ret til 69 kr.

Sørme om ikke også Stege har fået sin første Foodtruck ! Og dét med Thai mad, hvor Ryoi Rang. Se menu og åbningstider på deres FB side OBS: kun åbent i weekends.

Eller måske er det ikke den første Foodtruck, for igennem længere tid har Guldkyllingen Stevns stillet deres Grilltruck, som de kalden den, op foran Aldi i Stege, vistnok hver lørdag – se mere info på deres FB side.

Desuden kan du købe alskens kaffe to-go hos The Coffee Connection.

Husk at støt lokalt, så vidt muligt.

Og pas på jer selv og hinanden.

#støtlokalt #spisudehjemme

 

En del af restautionsbranchen bløder lige nu, en del er lukket ned og så er der en voksende del af dem der har sadlet om til at lave takeaway i stedet. Et virkelig klogt træk for at overleve i disse krisetider. Så savner du at gå ud og spise god mad, vil tilføre hverdagen lidt luksus og samtidig støtte en udsat branche, så slå et sving forbi spisudehjemme hvor du finder restauranter i din landsdel der nu tilbyder takeaway i stedet. Sitet opdateres løbende og du kan også selv tilføje, hvad enten du som privat person får nys om en restaurant der ikke er på kortet eller du selv har en restaurant/café. Der er også en FB-gruppe hvor der dagligt tikker ind med spisesteder der nu tilbyder denne service, og så kan du følge #spisudehjemme på SoMe´s.

Husk også at vin, – og øl branchen er ekstra hårdt ramt, ligesom mange af de producenter der normalt leverer til restauranter, kantiner, caféer mv har svært ved at komme af med deres varer. Det kan være svært at finde frem til dem, men her har Koalition skrevet en guide hvor du finder alt fra frugt & grønt til brød og æg.

Det er vigtigere nu end nogensinde før at støtte lokalt, hvad enten det gælder indkøb i dit lokale supermarked (her har Brugsen og Irma f eks en del lokale varer på hylderne og i kølediskene), din grønthandler og din vin-pusher eller når det kommer til spisestederne, for en fremtid uden dem, er jo slet ikke til at forestille sig.

Kender du til yderligere initiativer, sites eller grupper med dette som formål, så del meget gerne i kommentarsporet herunder !