Det her er den letteste konfekt at lave, og så smager det bare godt. Og af mere.Større børn kan også sagtens være med til at lave dem.
Lav eventuelt en ekstra portion, og glæd kolleger, en ven eller dine bedsteforældre med en pose eller et kræmmerhus fuld. Det vil uden tvivl vække glæde, og husk at det jo er det julen også handler om.
Konfekten laves i små konfektforme, som du finder i supermarkedet her op til jul. Selv plejer jeg at hamstre lidt ekstra når jeg støder på dem på Nettos spotvare reoler.
Du skal bruge:
100 g nougat
100 g mælkechokolade
En håndfuld frysetørrede hindbær
Evt lidt spiselig glitterstøv (Mill & Mortar har en i pink, som passer smukt til hindbærrene)
Sådan gør du:
Skær nougat i mindre stykker, og hak chokoladen groft.
Smelt begge dele sammen over vandbad.
Fyld nu konfektmassen i formene med en tylle eller en teske næsten op til kanten.
Drys en smule hindbær på hver, og evt en smule glitter ovenpå.
Stil dem koldt, og lad dem stivne.
Opbevares køligt.