Søg

Emneord

spiselige blomster i maden

Pandekagedagen: Crêpes m.spiselige blomster

Hvis du som jeg følger en masse madører, Foodies og andre madgale profiler ovre på Instagram, så er du klar over at det i morgen er international pandekagedag. Men hvorfor spiser vi egentlig pandekager lige dén dag ? Herhjemme stammer traditionen fra at vi spiste dem dagen før fasten begyndte. En faste der mestendels bestod af fisk, grød og grovbrød i 40 dage inden påske og derfor tømte man spisekamrene for hvidt mel, æg, mælk og smør og bagte pandekager.

Og er der noget jeg bliver helt salig over, så er det en stak nybagte pandekager ! Som barn husker jeg bedst de pandekager min onkel Arne i Sverige stod og bagte sent om aftenen – sågar midt om natten !, når den stod på torden-kaffe. En skik han havde med sig fra sin barndom, hvor han voksede op i et stråtækt bondehus på fyn, længe før lynafledere og med de voksnes skræk for at lynene skulle slå ned i huset eller de omkringliggende stalde. Jeg voksede op i indre by i København og havde aldrig mødt det fænomen før, men synes jo selvfølgelig at det var lige sagen. Vi børn fik kakao, de voksne drak kaffe, radioen summede og vi sad der på slagbænken i køkkenet og ventede spændt på at pandekagerne kom på bordet. Måske fordi det var det eneste han egentlig mestrede i køkkenet, måske fordi han også forbandt det med gode barndomsminder, jeg ved det ikke, men i hvert fald så var en mester i pandekagebagning. Faktisk bagte han dem også efter vi en sjælden gang fik grød til aftensmad. Dét husker jeg til gengæld som en noget tung affære.

Mine favorit pandekager er nok den franske version, crêpes, som er en tyndere variant af pandekagen. Sød, let syrlig og sprød i overfladen. Mums. Til at toppe dem, er jeg mest til et tyndt lag sukker eller frisk frugt og bær når de er i sæson. Hvis det skal være til en decideret dessert anretning, så er de nu også ret gode lagt sammen med en skive is eller en rigtig god chokoladesovs. Det kan du heldigvis helt selv bestemme.

Her har jeg ladet mig inspirere af den koreanske Hwajeon, som bages med rismel og med spiselige blomster. Dem er der jo ikke det store udvalg af lige nu, udover stedmoderblomsten og derfor er det den jeg har valgt. En rigtig sød lille forårsbebuder.

Forestil dig lige hvor flotte crêpes (eller pandekager) det kan blive når det er sæson for roser, tallerkensmækkere , hjulkrone , morgenfrue, duftgeranium, lavendel, forglemmigej, asters, bellis, kornblomst eller syrener !! Ja ikke alene udseendesmæssigt, men også smagene af blomsterne vil man jo kunne lege med.

F eks kunne man drysse lavendelsukker på, lave en syren sirup til eller måske en is på duftgeranium ?

Med spiselige blomster skal man selvfølgelig være varsom med, at spise dem hvis man ikke ved om de er sprøjtede. Bedst er det at dyrke dem selv ,eller købe dem i specialforretninger der fører dem i sortimentet. Uanset, så skal de skylles forsigtigt og dryppe godt af inden brug.

Jeg har bagt både almindelige i pandestørrelse og en stak i en blinispande, for at lege lidt med formatet og finde ud af hvad jeg synes bedst om. Det har jeg så ikke helt bestemt mig for endnu … men jeg er sikker og vis på at jeg kommer til at bage pandekager med spiselige blomster igen !

Opskriften her er til 4 personer eller 2 der holder virkelig meget af crêpes.

Crêpes m.spiselige blomster:

4 æg

60 g hvedemel

1 dl kærnemælk

1/2 dl koldt vand

Revet skal af 1 appelsin (klassisk bruger man citron)

Smør til stegning.

+ spiselige blomster, f eks mini stedmoderblomster

Slå æggene ud i en skål og kom de øvrige ingredienser ved. Pisk til dejen er sammenhængende. Lad dejen hvile imens du ordner blomsterne.

Varm panden op, kom smør på og hæld en 1/2 dl crêpesdej på panden. Nu gælder det om at bage undersiden næsten færdig, den skal brune. Herefter vender du crêpesen om og steger den ganske kort så den tager lidt farve. Vend den om igen og læg blomsterne på – tryk dem evt forsigtigt ned i dejen med en palet og bag den yderligere 1-2 minutter.

Server crêpesene varme.

Reklamer

Guide til spiselige blomster: Hjulkrone

I føljetonen om spiselige blomster er turen nu kommet til Hjulkrone, en plante mange ikke rigtig kender og en plante mange i første omgang ikke tror på er spiselig. Men det er den skam. Ligesom den med sit lidt særprægede ur-agtige udseende faktisk er ret så pyntelig i haven, som den står der med sine nikkende blomster. Og bierne elsker den – et argument i sig selv for at så en hjulkrone eller to i haven, køkkenhaven, på altanen eller i gårdhaven.

Vi har haft den højt plante med de nikkende blomster og de behårede blade i Den Urbane Have fra det første år uden, at have større kendskab til den, end at jeg har set den rundt omkring i gamle haver. I år har vi f eks ikke sået en eneste, men har da fået selskab af hele 5 planter som jo så har selvsået sig fra sidste år.

Det er ikke kun os ByBønder der er flittige i haven for tiden, bierne summer om ørerne på os og er især vilde med nektar fra hjulkronen.

Kært barn har mange navne.

Herhjemme går den under navnet hjulkrone men hedder på latin Borago officinalis og på engelsk Borage. Officinalis hentyder til at planten har været brugt som medicinsk plante.

Den står så fint, nærmest majestætisk med sine nikkende 5-bladede blomster.

Sæson.

Den sås i det tidlige forår på det sted den skal vokse i ca 2,5 cm´s dybde og skal have rimelig stor afstand til naboplanter da den breder sig en del på det nederste stykke, ca 90 cm´s afstand. Den er hurtig til at skyde, og den spæde plante står fra tidligt på sæsonen. Alt efter hvor meget sol der er blomstrer den allerede fra juni måned. Hjulkrone har to blomstringer henover sæsonen. Ca 8 uger efter såning kan man begynde at høste de spæde blade. Hjulkrone bliver ca 1/2 meter høj.

For et par sæsoner siden indførte vi den hvide hjulkrone i haven, og var så begejstrede da den ikke fik lus og utøj, modsat den blå. I år lader det til at være omvendt …

Sorter.

Primært findes hjulkrone med blå blomster, som faktisk skifter farve til rødlig efter befrugtningen og ved høj syrepåvirkning. Lige nu har den ene af vores hjulkrone-planter nærmest pink blomster, måske pga de store mængder regn. Den findes også med hvide blomster, og bærer da navnet Borago alba.

Jeg har aldrig set planten til salg, og derfor må man ty til at så den selv. Hjulkrone frø fås på de fleste planteskoler, online samt i flere byggemarkeder med en haveafdeling.

Her en lille asiet med hjulkrone i selskab med kornblomster og tallerkensmækker.

Vækstbetingelser.

Hjulkrone trives med tør veldrænet jord, men trives også godt på lidt tungere jord i halvskygge. Hjulkrone selvsår sig og frøene er noget vanskelige at samle. Hjulkrone er en god naboplante til bælgplanter, kål, spinat og jordbær og efter sigende skulle tomater få bedre smag og være mindre modtagelig ifht skadedyr hvis den har hjulkrone som naboplante.

Vi har hjulkrone flere steder i plantekasserne, i år er den nabo til ærter og salater. Den kan sagtens stå i krukker også, ligesom den vil være nyttig at have på en altan. Særlig smart er det at hjulkronen med sin brede bladpragt forneden dækker for ukrudt og derfor er den ret velegnet i en køkkenhave, hvad end det er i plantekasser eller på friland.

En omelet bliver da langt mere festlig med både hakket spinat i æggemassen, og pyntet af med hjulkrone og morgenfrue.

Brug hjulkrone i …

Faktisk er både blade, frø og blomster spiselige. Selv er jeg først i år begyndt at eksperimentere med brugen af bladene i mit køkken, men er endnu ikke nået til at teste dem opvarmede – det siges ellers at de skulle være rigtig gode i supper. De spæde blade er rarest at tygge i, hvis du spørger mig og bidrager f eks til en frisk salat med en smag af østers – ja du læste helt rigtigt, østers. Frøene kan syltes, ligesom man kan udvinde en olie som skulle være helbredende. Den medicinske del vil jeg (endnu) slet ikke gå ind i, men er ved research til dette indlæg stødt på en del interessante artikler om gammalinolensyren som planten indholder og dens helbredende virkning. Jeg har ej heller forsøgt mig med at sylte frøene, men det må da afgjort prøves på et tidspunkt.

Planten dufter af agurk, og det er også det blomsterne smager af. Ligesom hele planten har en kølende effekt, og derfor synes jeg at blomsten særligt passer i en gin & tonic, særligt den hvor man kommer agurkeskiver i. Ligesom den passer i en del andre drinks, også pga dens størrelse.

Brug ellers blomsten i isterninger som bruges i drinks, kølende sommerdrikke eller til at pifte et glas vand op med.

Den er fristende at bruge i det søde køkken, den lille yndige blomst, men udover cheesecake kan jeg ikke umiddelbart komme på mange match hvor agurk passer ind i det søde køkken. Måske du selv kan komme på noget, og ellers prøv dig frem.

Jeg pynter især friske salater af med hjulkrone, smørrebrød og madder, ligesom den jo kan bruges til at pynte enhver varm og kold ret af hvor et snert af agurkesmag går an.

HUSK altid at se blomsterne efter for insekter, og skyl dem evt let inden brug.

G&T´s i gården med et par naboer, piftet op med et par hjulkrone i hver.

OBS: jeg er stødt på et par artikler hvori der står at bla hjulkrone er kræftfremkaldende og leverskadende. Selv er jeg overbevist om at i de små mængder jeg spiser den, så sker der ikke noget. Men det er jo op til den enkelte at afgøre. Se Fødevarestyrelsens liste over spiselige blomster og planter for mere info.

 

Kilder: Den selvforsynende have, John Seymour, medicinurter.dk, Samvirke.dk, Arla.dk samt egen erfaring

Blog på WordPress.com.

Up ↑