Dessertkage: pistaciemarengs, jordbærmousse, mandel “æg” og martsvioler

Skrevet den af LaCucinaNada

Her er en virkelig delikat dessert som smager af forsommer og tager sig ret fint ud, synes du ikke? Måske den skal på bordet her i påsken?

Den kræver ikke de store skills, men den tager lidt tid at lave, da moussen skal have lov at sætte sig. Lav den dagen før den skal serveres.

På billederne ser du den i en portionsanrettet udgave. Opskriften svarer til én dessertkage lavet i en springform på 17 cm i omkreds, bager du den i en almindelig springform, så øg mængden i marengsbunden lidt. Du kan vælge at bage marengsbunden og dernæst udstikke den i portioner, denne manøvre kræver lidt grej (læs i opskriften) eller du kan vælge at lave den som en hel dessertkage.

Jeg fandt jordbær i fryseren, som jeg frøs i sommer, og har du ikke sådan nogle på lager, så vil jeg anbefale at du køber frosne jordbær i stedet for friske – de friske smager slet ikke af nok nu her udenfor sæsonen.

Som pynt har jeg brugt fine martsvioler som du finder ude i naturen (måske på din egen græsplæne?) lige nu. Martsvioler har en let floral smag og så dufter de helt eventyrligt. Pluk dem et sted lidt fra f eks stier. Derudover har jeg penslet mandler med tørret blåbærpulver for at få et par ‘æg’ på desserten i anledningen af påsken. Blåbærpulver kan du købe i online helsekostforretninger og butikker med kagegrej. Du kan jo selvsagt bruge lige det pulver du er i humør til – måske skal der glitter på i stedet? Jeg valgte blåbærpulveret fordi det matchede til blomsterne og er en ret flot kontrast til den lyserøde mousse.

Dessertkage: pistaciemarengs, jordbærmousse, mandel “æg” og martsvioler

  • 6 stk små eller 1 stor (17 cm i diameter springform)

Pistaciemarengs:

Se opskriften på bunden her, udskift blot mandlerne med usaltede pistacienødder.

Bunden skal være helt afkølet inden du kommer jordbærmoussen på.

Jordbærmousse:

300 g jordbær

2 blade husblas

2 spsk sukker

Saften af 1 lime

2 dl piskefløde

Smelt husblassen over vandbad. (Du kan også udbløde den, det virker blot knap så godt for mig).

Kom jordbær, sukker og limesaft i en gryde og varm dem op under låg, så du holder på saften. Bruger du frosne jordbær, så lad dem tø en anelse inden, så du ikke får for meget vand i saften og sørg for at de får et opkog, hvis det er købe-jordbær på frost, i fald der skulle være bakterier i. Sigt jordbærkompotten og rør den smeltede husblas i saften. Lad saften svale. Smid kompotten ud.

Pisk fløden til en blød skum.

Hæld saften i flødeskummet lidt af gangen, imens du folder saften forsigtigt ind i skummet så du ikke slår luften ud af den.

Kom jordbærmoussen på en sprøjtepose – sæt evt posen i et højt glas eller en kande, så er det letter at styre. Luk posen og sæt på køl imens du forbereder kagen/kagerne.

Sådan monterer du desserten:

Hvis du portionsanretter, så udstik marengsbunden med en *udstikker og lad bundene blive i hver udstikker. Klip nu **kageplast  sådan at den passer hele vejen rundt indeni udstikkeren og sæt evt en papirclips foroven for at holde den samlet. Sæt plasten så langt ned over marengsbunden som muligt.

Når du har dem alle klar, så sprøjter du moussen langs med kanten og indad fordelt på alle bundene (Der vil være lidt mousse i overskud).

Sæt nu dessertkagerne i fryseren, sørg for at de står helt plant, og frys dem i min. et par timer og gerne natten over. Tag dem ud en times tid før de skal spises.

Laver du dessertkagen som én kage, bruger du samme fremgangsmåde på nær at udstikke dem.

*Jeg brugte cylinderformet udstikkere på 5 cm i højden og 6 cm i diameter. Der blev

**Kageplasten skal være min. lige så bred som cylinderen er høj.

Pynt:

“Æg”

12 mandler (evt flere hvis du laver en hel kage)

Blåbærstøv, ca. et par spsk

1 æggehvide

Smut mandlerne og dup dem tørre.

Vend dem i æggehviden og tril dem i blåbærstøvet, brug evt en pincet. Sørg for at de er dækket hele vejen rundt. Lad dem tørre helt inden du pynter med dem.

Martsvioler

Skyl blomsterne forsigtigt, nip al stilk af og slyng den tørre. Brug dem hele eller pluk de enkelte blomsterblade af.

Sæt et par mandel “æg” på hver dessertkage og pynt med blomster.

Laver du desserten som en hel kage, kan du vælge at pynte kagen langs med kanten, en lille høj i midten af kagen eller lidt “tilfældigt”.

GIVE AWAY + Rabatkode: Spiselige blomster/Sylvester Andersen

Skrevet den af LaCucinaNada

//REKLAME// Indlægget er blevet til i samarbejde med forlaget, anmeldelsen står for egen regning. 

Hvis du følger med i mit lille univers på forskellige platforme, så kommer det vist næppe som en overraskelse at jeg er fuldstændig pjattet med at pynte maden af med spiselige blomster. Især da jeg havde Den Urbane Have lige nede foran køkkentrappen blev der pyntet til den store guldmedalje – selv en kartoffelmad fik f eks en blomsterkarseblomst på. Ikke bare fordi jeg kunne, men også fordi at de tilfører både en smag og et visuelt udtryk. Jeg har da også sørget for at plante og så et mindre udvalg af netop spiselige blomster i krukker i min nye gård.

Sådan har kokken Sylvester Andersen det tilsyneladende også, der efter at have stået i køkkenet på Nimb, Alberto K og AOC, i dag er køkkenchef på Sølyst:

“For mig er en blomst ikke bare en blomst. Der er så mange forskellige at vælge imellem, med mange forskellige smagsnuancer og farver, som man kan bruge til at give sin ret den smag, man synes, den mangler. Eller det særlige visuelle udtryk, for man skal huske, at man i høj grad også spiser med øjnene.”

Indledningsvist er skriver han, at dette er opskrifter udviklet af en kok der bevæger sig inden for den finere gastronomi, men at man ikke skal lade sig skræmme af den årsag. Sylvester opfordrer med kogebogen her til, at vi hjemme-kokke gør langt mere brug af de skønne spiselige blomster i maden og han appellerer til at vi bruger vores fantasi i madlavningen. Og det er da også opskrifter på retter som de færreste jeg kender tilbereder derhjemme i hverdagen. MEN med Flemming Gernyx billeder og de smukt anrettede retter, bliver jeg i hvert fald MEGET inspireret af kogebogen.

Spiselige blomster/Sylvester Andersen

Efter et par indledende afsnit om hvor man finder blomsterne, dyrker dem og behandler dem, har bogen tre hovedafsnit: forretter, hovedretter og tilbehør til hovedretter samt desserter. Den ene mere smuk og indbydende end den anden, hvor især forretterne og desserterne vinder hos mig.

I de fleste af opskrifterne bliver blomsterne brugt til at pynte af med, men især juicer Sylvester også krydderurter og råvarer og smagstilsætter olier, som begge fungerer som komponenter i retterne. Selv er jeg begyndt at teste forskellige måder at få blomsternes smag ind i dele af opskrifterne, f eks ved at infusere fløde. Det er en svær kunst at inkorporere de sarte blomster i selve retterne, synes jeg, og måske er det også derfor jeg ikke kan finde eksempler på det i kogebogen. Det kunne jeg godt have tænkt mig der havde været et par eksempler på. Noget andet der måske mangler, er en mere udførlig guide til hvor man finde de vilde af de spiselige blomster. Jeg ved det ville kræve lidt af et opslagsværk, og at det ikke er bogens hensigt, men jeg kan forestille mig at mange der ikke er så vant til brugen af spiselige blomster i maden vil være lidt lost på den konto. Men her er mit bedste råd: køb dig til spiselige blomster – husk at også blomster på krydderurter er spiselige eller pluk dem du kender både i haver og ude i naturen (eller se f eks Vild mad i køkkenet som du lige nu også kan vinde her på bloggen !)

Der er mange blærede komponenter at finde i bogen, f eks en forret med grillede minimajs, hvor hårene fra majsene tørres i ovnen og bruges som en del af retten, kærnemælks, – og flødesne som en del af en dessert. Der er smage jeg ikke lige ville have tænkt sammen, som eks vis en hel bagt pighvar med røget oksemarv og brændt agurk sammen med stegt vesterhavstorsk, kål og løjrom.

GIVE AWAY:

Vind et eksemplar af Spiselige blomster !

Du er med i lodtrækningen ved at skrive en kommentar om hvorfor lige du skal vinde bogen herunder indlægget. Kommentaren skal lande senest d.5.5.2019.

Konkurrencen er nu slut og vinderen er trukket.

Hvis du ikke er så heldig at vinde, så gør brug af rabatkoden – se længere nede hvordan du gør det !

(Pssst … du kan også deltage ovre på Instagram og derved få to lodder i puljen om at vinde kogebogen.)

Spiselige blomster/Sylvester Andersen

Det er klart opskrifter der generelt tager lidt tid, hvor der i mange af dem er dele du skal forberede inden og du skal ikke være bange for at bruge en pincet når du anretter. I det hele taget er der tale om finesse her. Så vil du være helt tro mod opskrifterne, så er kogebogen her for dig der virkelig synes at madlavning er en fest. Eller måske til über Foodien eller madnørden i gave ? Men som kokken bag selv opfordrer til, så vil jeg mene at opskrifterne er inspirerende uanset hvor ferm du er i et køkken. Selv er jeg VILDT inspireret og har sat post-its ved temmelig mange af opskrifterne, hvorpå jeg indtil flere steder har påført egne idéer udover.

Spiselige blomster, Sylvester Andersen. Fotos: Flemming Gernyx. Er udkommet på Muusmann Forlag, se uddrag af bogen her. Den koster 199,95 kr.

RABATKODE:

Du får lige nu 20% ved køb af bogen + fri fragt hos forlaget

Brug koden: lacucinanada

Rabatten gælder til d.26.5.2019.

Pandekagedagen: Crêpes m.spiselige blomster

Skrevet den af LaCucinaNada

Hvis du som jeg følger en masse madører, Foodies og andre madgale profiler ovre på Instagram, så er du klar over at det i morgen er international pandekagedag. Men hvorfor spiser vi egentlig pandekager lige dén dag ? Herhjemme stammer traditionen fra at vi spiste dem dagen før fasten begyndte. En faste der mestendels bestod af fisk, grød og grovbrød i 40 dage inden påske og derfor tømte man spisekamrene for hvidt mel, æg, mælk og smør og bagte pandekager.

Og er der noget jeg bliver helt salig over, så er det en stak nybagte pandekager ! Som barn husker jeg bedst de pandekager min onkel Arne i Sverige stod og bagte sent om aftenen – sågar midt om natten !, når den stod på torden-kaffe. En skik han havde med sig fra sin barndom, hvor han voksede op i et stråtækt bondehus på fyn, længe før lynafledere og med de voksnes skræk for at lynene skulle slå ned i huset eller de omkringliggende stalde. Jeg voksede op i indre by i København og havde aldrig mødt det fænomen før, men synes jo selvfølgelig at det var lige sagen. Vi børn fik kakao, de voksne drak kaffe, radioen summede og vi sad der på slagbænken i køkkenet og ventede spændt på at pandekagerne kom på bordet. Måske fordi det var det eneste han egentlig mestrede i køkkenet, måske fordi han også forbandt det med gode barndomsminder, jeg ved det ikke, men i hvert fald så var en mester i pandekagebagning. Faktisk bagte han dem også efter vi en sjælden gang fik grød til aftensmad. Dét husker jeg til gengæld som en noget tung affære.

Mine favorit pandekager er nok den franske version, crêpes, som er en tyndere variant af pandekagen. Sød, let syrlig og sprød i overfladen. Mums. Til at toppe dem, er jeg mest til et tyndt lag sukker eller frisk frugt og bær når de er i sæson. Hvis det skal være til en decideret dessert anretning, så er de nu også ret gode lagt sammen med en skive is eller en rigtig god chokoladesovs. Det kan du heldigvis helt selv bestemme.

Her har jeg ladet mig inspirere af den koreanske Hwajeon, som bages med rismel og med spiselige blomster. Dem er der jo ikke det store udvalg af lige nu, udover stedmoderblomsten og derfor er det den jeg har valgt. En rigtig sød lille forårsbebuder.

Forestil dig lige hvor flotte crêpes (eller pandekager) det kan blive når det er sæson for roser, tallerkensmækkere , hjulkrone , morgenfrue, duftgeranium, lavendel, forglemmigej, asters, bellis, kornblomst eller syrener !! Ja ikke alene udseendesmæssigt, men også smagene af blomsterne vil man jo kunne lege med.

F eks kunne man drysse lavendelsukker på, lave en syren sirup til eller måske en is på duftgeranium ?

Med spiselige blomster skal man selvfølgelig være varsom med, at spise dem hvis man ikke ved om de er sprøjtede. Bedst er det at dyrke dem selv ,eller købe dem i specialforretninger der fører dem i sortimentet. Uanset, så skal de skylles forsigtigt og dryppe godt af inden brug.

Jeg har bagt både almindelige i pandestørrelse og en stak i en blinispande, for at lege lidt med formatet og finde ud af hvad jeg synes bedst om. Det har jeg så ikke helt bestemt mig for endnu … men jeg er sikker og vis på at jeg kommer til at bage pandekager med spiselige blomster igen !

Opskriften her er til 4 personer eller 2 der holder virkelig meget af crêpes.

Crêpes m.spiselige blomster:

4 æg

60 g hvedemel

1 dl kærnemælk

1/2 dl koldt vand

Revet skal af 1 appelsin (klassisk bruger man citron)

Smør til stegning.

+ spiselige blomster, f eks mini stedmoderblomster

Slå æggene ud i en skål og kom de øvrige ingredienser ved. Pisk til dejen er sammenhængende. Lad dejen hvile imens du ordner blomsterne.

Varm panden op, kom smør på og hæld en 1/2 dl crêpesdej på panden. Nu gælder det om at bage undersiden næsten færdig, den skal brune. Herefter vender du crêpesen om og steger den ganske kort så den tager lidt farve. Vend den om igen og læg blomsterne på – tryk dem evt forsigtigt ned i dejen med en palet og bag den yderligere 1-2 minutter.

Server crêpesene varme.

Kandiserede violer

Skrevet den af LaCucinaNada

I år valgte jeg at så stedmoderblomster til Den Urbane Have selv, og det selvom det jo nok er den billigste og letteste blomst at få fat i til forårshaven. Det kolde tidlige forår gjorde at de ikke rigtig skød, på trods af at de blev nurset som bitte små spirer, først i min vindueskarm i et lille drivhus og sidenhen i drivhus i køkkenhaven. Men med den helt vildt skønne varme maj, skal jeg ellers love for at de fik fart på ! Og de bliver blot ved og ved med at skyde og blomstre. Et temmelig succesfuldt projekt må jeg sige. Absolut ikke sidste gang jeg gør det. Ved at så dem selv kan man også få langt flere forskellige sorter og farver end dem de store supermarkedskæder fører der i februar-marts måned. Næste år vil jeg dyrke dem i bla en sart rosa …. lige til at pynte kager og desserter af med.

Nu tænker du måske, at jeg skriver violer i overskriften, og så plaprer jeg løs om stedmoderblomster. Men stedmoderblomster tilhører viol familien, så den er god nok. Og den er spiselig – især den hjemmedyrkede hvis du ikke sprøjter den med unødigt stads. Endnu en fordel ved at så den selv. Selvom du nu også godt kan spise blomsterne fra dem du køber færdigdyrket, blot lad der gå nogle uger hvor den når at skyde nye blomster. Men du kan ikke sige dig helt fri for rester af hvad gartnerierne har hældt over dem.

Oprindeligt er det marts violen man kandiserer og derfor man kender kandiserede violer som værende blå-lilla, som den jo er. Men det nåede jeg ikke og eftersom at stedmoderblomsten er mere udbredt, gør jeg opmærksom på at du sagtens kan kandisere den også.

Her er de brugt til at pynte en citronkage med citronglasur af.

Sådan gør du:

Pluk blomsterne, gerne med så meget stængel at du har noget at holde fast i. Skyl dem og efterse dem for smådyr. Lad dem tørre helt.

Pisk en æggehvide skummende, ikke stiv.

Hæld flormelis i en tallerken.

Dyp forsigtigt blomsterne i æggehviden og derefter sier eller drysser du flormelis udover blomsterne. Læg dem på en bageplade med bagepapir og knæk blomsterstilkene af.

Sæt dem i en 75 grader varm ovn og lad dem tørre i to timer – hold ovndøren på klem.

Opbevar de helt afkølede blomster i en lufttæt beholder.

Du kan også vælge at tage de enkelte blomster blade af og kandisere dem, det kræver knap så meget fingersnilde som hele blomster, da de krummer sig sammen og bliver som de kandiserede violer man kender fra glas.

Og så kan du jo selvsagt kandisere alle slags spiselige blomster, rosenblade eller morgenfrue blade f eks.

Præservering: Purløgs-infuseret eddike

Skrevet den af LaCucinaNada

Så smuk rosa er eddiken blevet på blot 2 dage, og smagen er allerede skøn.

Infuseret eddike kan ret meget, udover at få de mest fantastiske farver. Det at et emne får lov at trække smag gør eddiken smagskoncentreret og yderst oplagt til især at bruge i dressing. På den måde får sommerens salater et pift både visuelt og vigtigst, smags-mæssigt.

– Forestiller mig at også en hjemmerørt mayonnaise med denne eddike bliver et af sommerens store hit i det lille hjem … kan du smage det?

Forleden blev jeg på Instagram inspireret til at lave mig en eddike infuseret med purløgsblomster. Og nu de blomstrer på livet løs i vores urbanehave i gården, så var der jo ikke andet for end at prøve. Der er egentlig ikke nogen opskrift, for det er så såre simpelt: pluk purløgsblomster, skyl dem og se dem efter for diverse krible-krable væsen og lad dem dryppe af. Kom en god håndfuld blomster i et sylte, – eller henkogningsglas, eller i en flaske med låg, hvis halsen er bred nok til at få blomsterne ned i. Husk at glassene skal være rene. Hæld klar lagereddike på til det dækker blomsterne og luk. Lad nu eddiken trække et par dage eller 5, si blomsterne fra. Lad eddiken stå mørkt. Brug løs af den, og hvis du får lavet et glas ekstra kan du jo forære det væk.

Se også opskriften på Roseneddike !

Guide til spiselige planter: Vulkansurkløver (rød skovsyre)

Skrevet den af LaCucinaNada

I guiden til spiselige blomster og planter er vi nu nået til en af de nok mest eksponerede, nemlig den der i folkemunde kaldes rød skovsyre. I grunden hedder den ikke sådan, men derimod vulkansurkløver, Oxalis vulcanicola på latin. Vulkansurkløver hører til surkløverfamilien, Oxalidaceae og navnet Oxalis hentyder til som navnet antyder, oxalsyre – ligesom i rabarber. Som du nok ved er oxalsyre er giftigt i store mængder, men den slags mængder indtager man jo slet ikke når man pynter af med henholdsvis bladene og blomsterne fra vulkansurkløveren eller bruger den i små mængder – i store mængder smager den slet ikke godt.

Vulkansurkløver er oprindelig en plante fra syd, – og mellem Amerika, og hører ikke til i vores flora som den vildtvoksende skovsyre Oxalis acetosella. Den har mørkerøde blade, nærmest lilla på bagsiden og får gule blomster. Blomsterne springer ud i solskin, og derfor trives planten bedst lyst. Der findes efterhånden et par varianter af spiselig Oxalis, f eks en sort hvor bladene er nærmest gyldne og blomsterne hvide. Spørg efter dem på planteskolen eller hos en gartner der dyrker krydderurter. Eller spørg om du må få et par stiklinger hos venner og bekendte.

Faktisk er Vulkansurkløver en flerårig plante, men så skal den stå frostfrit om vinteren. Af den årsag, samt fordi den formerer sig ved hjælp af underjordiske stængler, og kan blive afsindig stor kan det være en fordel at sætte den i krukker. I Den Urbane Have har vi nu haft den i plantekasserne ude i enderne, sådan at den kan falde ned over kanten og pynte med sin pragt og har blot gravet dem op i efteråret, hvorpå vi har sat nye i foråret. Mest af alt fordi vi ikke har plads til særlig mange overvintrende planter. Til gengæld har vi hver gang taget afstikkere og på den måde lavet nye planter, hvilket er helt vildt nemt – enten kan du klippe stiklinger af og sætte dem i vand, hvor den så forholdsvist hurtigt sætter rødder, eller du kan blot stikke stiklinger i jorden. Hvis du gør det sidste skal du være meget opmærksom på om planten er fugtig nok.

Senest har jeg brugt vulkansurkløver blade til at pynte af med på disse agurkeruller m.makrelsalat og samtidig med at det ser fint ud, så giver de lige det syrlige pift.

Selv pynter jeg ofte mad af med især bladene som har en dejlig let syrlighed, og det være sig i både det søde og det salte køkken, blot at syren passer til i smagen. I løbet af sommeren hvor vulkansurkløveren sætter en masse af de små fine blomster bruger jeg også løs af dem. De smager af knap så meget som bladende og passer derfor ind lidt flere steder.

Her et eksempel på hvor fint og enkelt de små gule vulkansurkløver blomster kan være med til at pynte en lille anretning med hvide asparges af.

Årsagen til at jeg deler dette indlæg på denne årstid, er at det er et helt perfekt tidspunkt at få trimmet sin vulkansurkløver lidt, nu den skyder helt nede fra med friske skud. Det man klipper af, kan man jo så oplagt bruge til at lave stiklinger af til nye planter. Sidste år havde vi ikke vulkansurkløver i vores by-køkkenhave, noget jeg ærgrede mig over og har bestemt mig for at vi skal have i år. Så nu er jeg ved at stiklinge-formere den noget forhutlede vulkansurkløver jeg har stående i min windowfarm.

På billedet ovenover ses Vulkansurkløveren i plantereolen vi har i Den Urbane Have. Vi havde blot taget et par afstikkere fra moderplanten og så sørgede de selv for at slå rødder i deres nye bolig. Har du ingen have, så fortvivl ej, vulkansurkløver trives rigtig fint indendøre, ligesom den vil gøre det på de aller fleste altaner.

Se Fødevarestyrelsens  oversigt over planter ifht spiselig brug.

MadbloggerUdfordringen#13: Sommermenu

Skrevet den af LaCucinaNada

Denne gang er der lagt op til at samarbejdet er den reelle udfordring i MadbloggerUdfordringen, men for mig viste det sig at være det benspænd vi fik af Spis & Vis og Lykkes Lækkerier, nemlig mælkebøtte der gav mig de største kvaler …

Måske tænker du at den da ellers er let, især at finde men også at bruge i køkkenet. Og det er den måske også hvis man er haveejer eller bor på landet. Eller måske er den knap så udbredt alle vegne længere, for min makker Christina har også haft sine kvaler, og hun bor i hus og have. Jeg lagde ellers godt ud med at researche på mælkebøtten, og fik bla en idé til at jeg ville frittere selve blomsterne, ligesom man gør det med hyldeblomst skærme, blot ikke i en sød udgave, men som en krydret appetizer som skulle serveres til en aperitif. Det var i hvert fald sådan Noter fra køkkenet og haven og jeg havde planlagt det. Men den må du tænke dig til, for på min jagt efter mælkebøtter var de enten afblomstrede eller også stod de langs med gangstier hvor hundene besørger, og dem havde jeg ærlig talt ikke lyst til at komme i sanke-kurven. I det hele taget kan det være lidt af en udfordring sådan at fouragere i naturen, og jeg savnede da f eks også en stige da jeg bestemte mig for at samle hyldeblomster oppe ved Utterslevmose. Men mest af alt synes jeg det er en dejlig måde at komme ud i (by-) naturen på, og jeg finder enorm fred i krop og sind når jeg går der og spejder i trætoppe, krat og eng.

Med en uddannet kok, reklamefotograf, madstylist og opskriftsudvikler som makker, er der jo selvsagt forskel på vores billeder, men som makker kunne jeg ikke ønske mig bedre. Godt nok valgte vi ikke at mødes, Christina og jeg, da vi bor på hver vores ø og begge har været noget udfordrede på bla tid. Men vi har udvekslet mails i massevis, startende med brainstorms en masse som endte i noget ret konkret. En sjov proces for sådan nogle som os, der jo for det meste arbejder solo, i hvert fald når det kommer til indlæg på bloggen. Måske fordi vi ikke mødtes, og måske fordi vi som sådan har arbejdet hver især med elementer til den samlede menu, har vi overhovedet ikke været uenige eller haft svært ved at nærme os hinanden. Måske fordi vi har en ret ensartet tilgang til overskriften, og fordi vi hurtigt blev enige om at der skulle være et overflåd af spiselige blomster, urter og grønne sager i vores sommermenu da vi begge har adgang til en køkkenhave. Det havde selvfølgelig udfordret os det ekstra at mødes om selve madlavningen, men jeg synes vi har løst opgaven på bedste måde ud fra de vilkår og omstændigheder der har været. Personligt kunne jeg godt have valgt at udfordre mig selv i forhold til det tekniske, og det var egentlig også min oprindelige tanke. Men helbredet vil det ikke altid som jeg vil det, så jeg har trøstet mig selv undervejs med at en sommer menu vel heller ikke skal blive alt for avanceret i forhold til at de fleste skal kunne være med.

Vi har sammensat en menu som vi tænker vil være ideel (delvist) at tilberede under åben himmel og som vi ser for os indtaget på terassen eller i gårdhaven. Ligesom de af retterne der kræver forberedelse kan laves på en regnvejrsdag, eller når man får for meget af solen. Vi har valgt at arbejde med hovedingredienserne : makrel og stikkelsbær, og derudover mælkebøtte som vi som bekendt fik som benspænd. Mælkebøtten inspirerede os til at gå all in på spiselige blomster. Vi har leget med røg, nye spæde sager fra køkkenhaven, makrel som er i sæson, og som med dens fedme egner sig virkelig godt til at blive røget og det noget oversete bær: stikkelsbær, fordi vi synes det med dets syrlighed kan noget andet end de mere traditionelle bær.

En notesbog fra haven og køkkenet + La Cucina Nada´s SOMMERMENU lyder som følgende:

Aperitif:

Stikkelsbærsaft toppet med cremant m. hyldeblomst sukker på kanten af glasset

&

Hjemmelavet, mælkebøtterøget friskost med rugbrødssalt på vilde urter og spiselige blomster, samt kirsebærbalsamico

Hovedret:

Varmrøgede makreller og mormor-rødbedesalat med peberrods-dyner

Fougasse m. friske krydderurter og tørrede spiselige blomster

Kryddersalt m. tørrede spiselige blomster

Dessert:

Stikkelsbærgrød m. piskefløde

Aperitif: stikkelsbærsaft toppet med cremant m. hyldeblomst sukker på kanten af glasset & hjemmelavet, mælkebøtterøget friskost med rugbrødssalt på vilde urter og spiselige blomster, samt kirsebærbalsamico.

Stikkelsbærsaft toppet med cremant og med hyldeblomst sukker på kanten af glasset:

Hyldeblomst sukker:

Ca. 6 hyldeblomstskærme

Ca. 1 dl sukker

Se skærmene efter for insekter, og læg dem evt i en skål med vand. Lad skærmene dryppe tørre

Rib blomsterne af skærmene, undgå stilke da de hverken er kønne i sukkeret, men også gør det bittert. Bred dem ud på opsugende papir, eks vis avis og bland med sukkeret.

Du kan vælge at blende sukkeret fint, da smager hyldeblomsten kraftigere igennem, eller lade den være grov som på mine billeder. Jeg valgte mest den grove for syns skyld, sådan at man kan se blomsterne.

Sukkeret er med til at præservere blomsterne, så hvis den er tør når du kommer den på glas eller i skål med låg, så kan den i princippet holde evigt, men mister noget af smagen over tid.

Brug ellers hyldeblomst sukker på pandekager, over sommerens bær, på morgenmaden mv.

Umiddelbart inden servering breder du noget af sukkeret ud på en tallerken, på en anden tallerken fylder du en smule vand. Dyp nu glassene først i vandet, dernæst i sukkeret sådan at de får en fin lille sukkerkant.

Hæld dernæst 1/3, eller 1/4 stikkelsbærsaft i glassene og top med cremant.

Stil evt flaskerne på bordet, sådan at man kan lave sig en ekstra drink.

Har du stikkelsbærsaft tilovers, da kan du evt blande det op med vand og nyde som saftevand.

 

Hovedret: varmrøgede makreller og mormor-rødbedesalat med peberrods-dyner.

Fougasse m. friske krydderurter og tørrede spiselige blomster

Kryddersalt m. tørrede spiselige blomster

Fougasse m. friske krydderurter og tørrede spiselige blomster:

Lav kryddersaltet et par dage inden du bager brødet. Du laver det sådan her:

Pluk spiselige blomster, jeg valgte en blanding af røde roser, blå kornblomster, gule morgenfruer og mælkebøtter. Pluk blomsterbladene af og bred dem ud på en avis på f eks en bradepande eller lign. Stil den tørt et par dage til bladene er helt tørre. Alternativt kan du i velassorterede grønthandlere og hos Mill & Mortar (samt mange steder i syd europa)købe dig til tørrede spiselige blomster.

Bland nu de tørrede blomsterblade med flagesalt, og opbevar det i en bøtte med tætsluttende låg.

Vælg gerne flere forskellige slags krydderurter; timian, rosmarin, olivenurt eller nøjes med en slags. De plukkes blot enkeltvist af når de skal på brødet.

Fougasse er det provencalske svar på focaccia, og bages med forskellige toppings som friske eller tørrede tomater, fennikelfrø, oliven, friske krydderurter mv. Det er derudover kendt på sit udseende med huller, eller vinduer om du vil.

Fougasse:

– 1 stk.-

15 g gær

3 dl vand

500 g hvedemel type 00

1/2 spsk groft salt

3 spsk olivenolie + et par dryp på brødet inden bagning

Ca. en håndfuld kryddersalt m. tørrede blomster + en smule friske krydderurter

Opløs gæren i lunkent vand og hæld olien ved.

Tilsæt ca. halvdelen af melet, og rør dejen sammen. Kom salt ved, og ælt nu resten af melet ind i dejen. Ælt dejen til den er smidig, elastisk og blød.

Pensl en hæveskål med en smule olivenolie, rul dejen heri, sådan at den dækkes af olien, og lad den hæve heri i min. 1 time, gerne længere.

Når dejen skal bages tændes ovnen på 220 grader, og den stænkes med vand på alle siderne.

Dejen slås ned, og rulles eller strækkes ud til en elipseform. Dæk nu dejen med et fugtigt klæde, sådan at den mister sin elasticitet.

Læg den på en smurt bageplade, drysset let med mel, og klip huller – jeg klippede et par stykker på tværs og nogle lidt mindre der mødes på midten. Du kan også klippe på skrå sådan at det ligner et blad.

Kom nu kryddersalt og friske krydderurter på brødet, tryk blidt urterne ned i dejen.

Pensl evt brødet med en æggeblomme rørt op med en smule vand el.olivenolie.

Bag brødet i ca. 20-25 min. til det lyder hult, og er let gyldent. Stænk gerne med vand undervejs i bagningen.

Lad brødet køle en smule inden det serveres.

Måske den observante læser har bemærket at stikkelsbærsaften er rød, hvor grøden er grøn? Det skyldes såmænd blot at jeg kogte saften på røde stikkelsbær, desværre ikke af egen avl, men det var til gengæld de grønne stikkelsbær jeg kogte grøden på.

Dessert: stikkelsbærgrød m. piskefløde

Stikkelsbærgrød:

– En skål fuld, nok til ca. 4-6 pers.-

600 g stikkelsbær

2 dl vand

1/2 vaniljestang

3 dl sukker

Maizena

+ piskefløde v. servering

Nip bærrene og skær evt stilke og ender fra m en lille urtekniv. Kom dem i en gryde.

Skær vaniljestangen op på langs, og skrab kornene ud. Kom dem og stangen ved stikkelsbærrene sammen med sukker og vand. Giv det et opkog, skum af undervejs. Lad bærrene simre ved svag varme i 15 min.

Rør nu 2 spsk maizena op med 1/2 dl vand, og kom lidt af blandingen i grøden imens den småkoger til grøden tykner. Den tykner yderligere noget ved afkøling. Fisk vaniljestangen op, og hæld grøden i den skål du vil servere den i. Dæk med husholdningsfilm og lad den køle helt før servering.

Server med kold piskefløde, eller evt en kugle vaniljeis på.

Håber menuen må smage dig vel og at sommeren gør dig godt!

 

Fotos: La Cucina Nada og Noter fra køkkenet og haven.

Guide til spiselige blomster: Hjulkrone

Skrevet den af LaCucinaNada

I føljetonen om spiselige blomster er turen nu kommet til Hjulkrone, en plante mange ikke rigtig kender og en plante mange i første omgang ikke tror på er spiselig. Men det er den skam. Ligesom den med sit lidt særprægede ur-agtige udseende faktisk er ret så pyntelig i haven, som den står der med sine nikkende blomster. Og bierne elsker den – et argument i sig selv for at så en hjulkrone eller to i haven, køkkenhaven, på altanen eller i gårdhaven.

Vi har haft den højt plante med de nikkende blomster og de behårede blade i Den Urbane Have fra det første år uden, at have større kendskab til den, end at jeg har set den rundt omkring i gamle haver. I år har vi f eks ikke sået en eneste, men har da fået selskab af hele 5 planter som jo så har selvsået sig fra sidste år.

Det er ikke kun os ByBønder der er flittige i haven for tiden, bierne summer om ørerne på os og er især vilde med nektar fra hjulkronen.

Kært barn har mange navne.

Herhjemme går den under navnet hjulkrone men hedder på latin Borago officinalis og på engelsk Borage. Officinalis hentyder til at planten har været brugt som medicinsk plante.

Den står så fint, nærmest majestætisk med sine nikkende 5-bladede blomster.

Sæson.

Den sås i det tidlige forår på det sted den skal vokse i ca 2,5 cm´s dybde og skal have rimelig stor afstand til naboplanter da den breder sig en del på det nederste stykke, ca 90 cm´s afstand. Den er hurtig til at skyde, og den spæde plante står fra tidligt på sæsonen. Alt efter hvor meget sol der er blomstrer den allerede fra juni måned. Hjulkrone har to blomstringer henover sæsonen. Ca 8 uger efter såning kan man begynde at høste de spæde blade. Hjulkrone bliver ca 1/2 meter høj.

For et par sæsoner siden indførte vi den hvide hjulkrone i haven, og var så begejstrede da den ikke fik lus og utøj, modsat den blå. I år lader det til at være omvendt …

Sorter.

Primært findes hjulkrone med blå blomster, som faktisk skifter farve til rødlig efter befrugtningen og ved høj syrepåvirkning. Lige nu har den ene af vores hjulkrone-planter nærmest pink blomster, måske pga de store mængder regn. Den findes også med hvide blomster, og bærer da navnet Borago alba.

Jeg har aldrig set planten til salg, og derfor må man ty til at så den selv. Hjulkrone frø fås på de fleste planteskoler, online samt i flere byggemarkeder med en haveafdeling.

Her en lille asiet med hjulkrone i selskab med kornblomster og tallerkensmækker.

Vækstbetingelser.

Hjulkrone trives med tør veldrænet jord, men trives også godt på lidt tungere jord i halvskygge. Hjulkrone selvsår sig og frøene er noget vanskelige at samle. Hjulkrone er en god naboplante til bælgplanter, kål, spinat og jordbær og efter sigende skulle tomater få bedre smag og være mindre modtagelig ifht skadedyr hvis den har hjulkrone som naboplante.

Vi har hjulkrone flere steder i plantekasserne, i år er den nabo til ærter og salater. Den kan sagtens stå i krukker også, ligesom den vil være nyttig at have på en altan. Særlig smart er det at hjulkronen med sin brede bladpragt forneden dækker for ukrudt og derfor er den ret velegnet i en køkkenhave, hvad end det er i plantekasser eller på friland.

En omelet bliver da langt mere festlig med både hakket spinat i æggemassen, og pyntet af med hjulkrone og morgenfrue.

Brug hjulkrone i …

Faktisk er både blade, frø og blomster spiselige. Selv er jeg først i år begyndt at eksperimentere med brugen af bladene i mit køkken, men er endnu ikke nået til at teste dem opvarmede – det siges ellers at de skulle være rigtig gode i supper. De spæde blade er rarest at tygge i, hvis du spørger mig og bidrager f eks til en frisk salat med en smag af østers – ja du læste helt rigtigt, østers. Frøene kan syltes, ligesom man kan udvinde en olie som skulle være helbredende. Den medicinske del vil jeg (endnu) slet ikke gå ind i, men er ved research til dette indlæg stødt på en del interessante artikler om gammalinolensyren som planten indholder og dens helbredende virkning. Jeg har ej heller forsøgt mig med at sylte frøene, men det må da afgjort prøves på et tidspunkt.

Planten dufter af agurk, og det er også det blomsterne smager af. Ligesom hele planten har en kølende effekt, og derfor synes jeg at blomsten særligt passer i en gin & tonic, særligt den hvor man kommer agurkeskiver i. Ligesom den passer i en del andre drinks, også pga dens størrelse.

Brug ellers blomsten i isterninger som bruges i drinks, kølende sommerdrikke eller til at pifte et glas vand op med.

Den er fristende at bruge i det søde køkken, den lille yndige blomst, men udover cheesecake kan jeg ikke umiddelbart komme på mange match hvor agurk passer ind i det søde køkken. Måske du selv kan komme på noget, og ellers prøv dig frem.

Jeg pynter især friske salater af med hjulkrone, smørrebrød og madder, ligesom den jo kan bruges til at pynte enhver varm og kold ret af hvor et snert af agurkesmag går an.

HUSK altid at se blomsterne efter for insekter, og skyl dem evt let inden brug.

G&T´s i gården med et par naboer, piftet op med et par hjulkrone i hver.

OBS: jeg er stødt på et par artikler hvori der står at bla hjulkrone er kræftfremkaldende og leverskadende. Selv er jeg overbevist om at i de små mængder jeg spiser den, så sker der ikke noget. Men det er jo op til den enkelte at afgøre. Se Fødevarestyrelsens liste over spiselige blomster og planter for mere info.

 

Kilder: Den selvforsynende have, John Seymour, medicinurter.dk, Samvirke.dk, Arla.dk samt egen erfaring

Guide til spiselige blomster: Tallerkensmækker

Skrevet den af LaCucinaNada

Her er bønner kantet med tallerkensmækkere på den ene side og tagets på den anden. Begge spiselige blomster som stod så flot det første år i vores urbanehave.

Mange spørger mig om spiselige blomster – hvad kan de bruges til? hvilke er spiselige? hvordan dyrkes de? hvor køber jeg dem? osv. og det har fået mig til at lave en decideret guide til de skønne sager. En guide hvor jeg forsøger at komme hele vejen rundt om planten, uden at det bliver alt for gartner-agtigt. En guide der er brugbar for dig der bruger, eller gerne vil til at bruge spiselige blomster i din madlavning.

Selv var jeg ikke i tvivl da vi startede vores urbane have i gården op for nu fire år siden, den skulle have et overflåd af spiselige blomster, som dengang (også) var svære at købe sig til. Det er mange af dem stadig, og for sådan et by menneske som jeg, der ikke lige kender nogen med en have tæt på, så var der ikke andet for end at så dem selv. Og de er vitterlig lette at have med at gøre, de spiselige blomster. Som bonus tiltrækker de bier som enhver haveejer er afhængig af kommer forbi, og indtil flere af dem enten skræmmer skadedyr væk eller tiltrækker dem, sådan at de ikke går i andre spiselige planter. Og så er de jo bare smukke, velduftende og velsmagende!

Her ses hvor velvilligt tallerkensmækker kravler nedover plantekasserne i Den Urbane Have.

Kært barn har mange navne.

Egentlig hedder tallerkensmækkeren tropaeolum majus eller nasturtium på latin. Men kaldes pga de store flade blade, tallerkensmækker herhjemme. Den går også under navnet blomsterkarse, hvilket tilskrives dens karse-agtige pebrede smag især i bladene. Både blade og blomster er spiselige. De spæde blade er mindst kraftige i smagen.

Sæson.

Når den sås på friland skal frøene i jorden sidst i april måned når den værste nattefrost er ovre, alt afhængig af i hvilken jordhøjde den sås – desto mere beskyttet, jo tidligere kan den sås.

Den skyder kort tid efter, igen afhængig af varme, nedbør mv og man kan høste bladene allerede fra maj-juni måned. Tallerkensmækkeren sætter blomst i slut juni/start juli og blomstrer helt ind i oktober, eller til frosten sætter ind.

Planten er et-årig.

Den nye pige i klassen i år: den abrikos farvede tallerkensmækker.

Sorter.

Der findes en del forskellige sorter, og mange planteskoler samt webshops har efterhånden fået en del farver og sorter at vælge mellem når det kommer til frø.

I Den Urbane Have har vi i år tre forskellige slags: en med abrikos farvet blomst som har lysegrønne blade, den mere klassiske med orange og gule blomster, som også har lysegrønne blade og så en med kirsebær farvede blomster som får et mere mørkt løv. Jeg har set den i hvid, lyserød, pink og flerfarvet også. ( Se f eks froebutikken.dk for forskellige sorter).

Gul tallerkensmækker m. orange mønster.

Vækstbetingelser.

Hvis du kender en der dyrker tallerkensmækkere, kan du måske få lov at høste frø fra den. Den begynder at smide frøene i august-september, og selvsår sig hvis ikke man fjerner frøene. Saml blot de frø planten selv har smidt op. Lad frøene tørre et tørt sted, og kom dem i frøpose el lign når de er helt tørre og lette.

Du kan være heldig at finde tallerkensmækkere som plante på planteskoler, hos velassorterede blomsterforretninger og supermarkeder. Men har du en altan, en have eller blot mulighed for at sætte et par krukker i en gård, så kan du med fordel så tallerkensmækker selv. Den passer stort set sig selv henover sommeren, men kan selvfølgelig godt lide at blive vandet i tørkeperioder. Bedst er det hvis den enten kan få lov at hænge – eks vis i en altankasse, eller hvis den har noget at vokse op ad, for den breder sig med lange stængler og tager rigtig fart henover højsommeren.

Tallerkensmækker kan godt tåle noget skygge, men for at blomstre skal den helst have sollys. Planten stikker ikke dybt og er nem at flytte eller fjerne. Den breder sig velvilligt. Desto mere gødet jord den vokser i, desto flere blade og færre blomster sætter den.

Du kan også så den i en krukke indendørs og f eks have den i et planteophæng eller stående højt sådan at den kan hænge nedad.

Generelt er der at sige om tallerkensmækkeren, at det er en virkelig let plante at have med at gøre og den er derfor en sikker begynder plante. Dog bliver en del af den angrebet af lus over sommeren, og kan man slet ikke holde dem ud, så nip det angrebne af eller sprøjt med en blanding af kærnemælk, citronsaft og vand på de angrebne steder, det får som oftest lusene til at forsvinde. Vi er ikke helt hysteriske i vores plantekasser, for når lusene går i nogle af tallerkensmækkerne, så går de tilsyneladende ikke i andre af vores spiselige afgrøder. Men se altid efter når du plukker både blomst og blade, og skyl inden brug – blomsterne tåler selvsagt ikke en hård vandstråle, så det bedste er at ligge dem i vandbad kortvarigt og lade dem lufttørre inden brug. Særlig gode nabo-planter er: ærter, bønner og bærfrugt, da tallerkensmækkeren er med til at holde skadedyrene fra disse planter væk.

En forkælet kartoffelmad med rygeost og tallerkensmækkere samt en røget laks pyntet af med tallerkensmækkerblade og en anden spiselig blomst: hjulkrone.

Brug tallerkensmækker i …

Umiddelbart er den mest oplagt at bruge i det salte køkken, da især bladene smager stærkt af karse, pebret og let sennepsagtig. Den klæder f eks røg-smag rigtig godt og spiller godt op af rygeost, røget fisk mv. Brug bladene i salater der trænger til et pift og pynt af med blomsterne. Pynt kartoffelmaden, æggekagen eller smørrebrødet af med de små spæde blade. Brug bladene rullet sammen om fyld, f eks en fiskesalat af en slags. Generelt matcher den noget med fedme.

Bladene kan også hakkes fint og tåler let opvarmning – dog mister de lidt af smagen når de varmes op. Desuden kan bladene hakkes og tørres og gemmes som et krydderi.

Både bladene og blomsterne har også et snert af sødme over sig, og kan derfor også bruges i det søde køkken i nogen udstrækning. Smag dig frem, sådan at smagen matcher.

På billedet herover er der brugt tallerkensmækkerblade i en frisk salat, som også er pyntet af med et par af de smukke blomster. Og på billedet herunder giver tallerkensmækker blade sammen med kørvelpesto de ferske hvide asparges et godt modspil.

TIP: lav en decideret krydderurte salat, f eks med persille, dild, purløg, basilikum, karse, mynte og blade af tallerkensmækkere. Rør en let vinaigrette og bland med alle urterne og pynt af med spiselige blomster.

De umodne frø kan også høstes før de falder af og syltes. De bruges som en slags kapers.

Blomsterne smager ikke nær så meget som bladene, men blomster fra samme plante kan variere i smagen.

Både blomst og stilke er også virkelig fine i en buket, her i en sensommer buket i farverne hvid, gul og orange.

Har du tips eller råd om tallerkensmækkere, så del endelig i kommentarsporet herunder.

 

Kilder: Den selvforsynende have, John Seymour, wikipedia, Arla samt egen erfaring.

Se Fødevarestyrelsens liste over spiselige planter.

Karse på friland

Skrevet den af LaCucinaNada

Her står karsen side om side med purløg, morgenfruer og blomsterkarse i en af plantekasserne i Den Urbane Have.

Okay nu er hun sgu da blevet helt skør, tænker du måske. Sådan at skrive et indlæg om at så karse … MEN jeg siger dig at du får en helt vild intens smagsoplevelse ved at så karse i jord og på friland!

Så har du en altankasse, en krukke, en plantekasse eller måske en køkkenhave, og er du vild med karsens pebrede kraftige smag, så kan jeg kun anbefale dig at så den ude. Du får en endnu stærkere smag, og en karse som især egner sig som frisk drys på asiatiske krydrede retter. Prøv den også på den røgede markel, den forkælede kartoffelmad eller i en frisk salat eller en dressing hvor du mangler lidt POW. Karsen udvikler efter få uger blomster som også er spiselige, og som har samme lette smag af både sennep og peber. Karse dyrket på friland er mere bitter, end den lille kimplante du kender fra den man dyrker på vat i vindueskarmen. Karse egner sig ikke til opvarmning, da den mister sin smag.

Det kræver ingen gartner-skills, du køber blot en pose karse frø og sår dem dækket af et fint lag jord i enten en række eller på et mindre areal. Faktisk er karse på friland en af de bedste begynder planter for dig som ikke har dyrket køkkenhave. Står de decideret på friland kræver de ikke meget ekstra vanding. Du kan så karse fra midt i april til langt ind i juli måned – den kan med fordel eftersås løbende som du plukker af den, sådan at du har karse til et stykke hen på sensommeren. Du har rigeligt i en pose karse til en sæson på friland. Pluk endelig af den på livet løs, desto højere den bliver og desto kraftigere bladene bliver, jo mere kraftig bliver smagen også. Og den udvikler sig snildt til, ja knæhøj karse. Du kan sagtens klippe karsen ned hvis du synes den har udviklet sig lige lovlig kraftigt, eller blot rive den op og så en ny omgang.