“Stedsans” satte mine sanser i spil.

stedsans/LaCucinaNada

En af mine veninder var i åbningsweekenden på Stedsans, og sammenfattede aftenen med ét ord: magisk. Og jeg må give hende ret, oplevelsen var simpelthen magisk! Det var hele settingen, stemningen, madens kvalitet, kokkens passion, alt det grønne, mine medspisende, de gode vine, det lune vejr, de mange grin, duftene og hele share food-konceptet der er med til at sætte alle ens sanser i spil, og sammenlagt gør at det hele simpelthen bliver magisk.

stedsans/østergro/LaCucinaNada

Ude på det industriprægede ydre Østerbro har en gruppe aktive fået stablet en produktiv Tagfarm på benene på bare ét år, en have hvor medlemmer kommer og hjælper til, og henter afgrøder. En ByHave i ret så stor skala, noget en anden ByBonde kun kan beundre. Settingen er unik herhjemme, og man taber næsten pusten når man kommer op af den snoede vindeltrappe, og synet af rækker i massevis klar til at blive beplantet, møder én. Det er på én og samme tid landligt og urbant. Det er som en lomme midt i byen, et sted hvor bier og høns er faste beboere som passes af de begejstrede ByBønder.

stedsans/LaCucinaNada

stedsans/LaCucinaNada

Sommeren over fra torsdag – søndag kommer der også et andet slags folk på dette grønne tag, nemlig et køkkencrew med den autodidakte kok Flemming Schiøtt Hansen og hans kone, madskribenten Mette Helbæk i spidsen. For her på taget har de nemlig oprettet en restaurant, eller hvis jeg skal bruge et ord jeg synes er mere rammende; et spisested. Dermed kommer der de fire dage i ugen en del flere mennesker på taget end normalt, med to seatings pr. aften med plads til 24 ad gangen fyldes drivhuset hvor der er dækket op ved et langbord op. Også her er scenen sat på fineste vis med skind på bænkene, enkle blomster på bordet og kantet med reoler med spirer og tomater i massevis. Hvis du vælger den tidlige seating er du måske så heldig som vi var i går, og får fornøjelsen af aftensolen der kaster sin stråler over den smukke farm, og giver et eventyrligt lys inde i drivhuset. Hvis du derimod vælger den sene, får du eventyrlig belysning i form af kæder i rækkevis med pærer i, og stearinlys i massevis indendørs. Uanset hvilket tidspunkt du vælger får du sæsonens råvarer omdannet til ærlige, smukke, velsmagende, uprætentiøse og enkle retter serveret. Alt sammen, så vidt muligt, lokale og økologiske råvarer.

stedsans /LaCucinaNada

stedsans/LaCucinaNada

Eftersom at restauranten opererer med årstiden som dogme ved du ikke på forhånd hvad dagens menu er, men én ting er sikkert: grøntsagerne har hovedrollen, og tilberedes så man kan smage alle nuancerne i de enkelte lækkerier. Du får 6 serveringer, og kan tilkøbe vin eller vælge en vinmenu.

stedsans/LaCucinaNada

I går da jeg besøgte stedet med tre madblog kolleger, og fik aok.dk til bordherre, samt to muntre brødre på den anden side, lød menuen på flg.:

stedsans/LaCucinaNada

Kålskud & rygeost, spæde broccoliskud der var let dampede, serveret med agurk, spæde radiser, chiaknækbrød og en hjemmerørt creme af yoghurt og citron – rygeost vil jeg ikke kalde den, men godt smagte den til de sprøde forårsgrøntsager. Smukt anrettet på skærebræt, lige til at dele med sine nærmeste ved bordet. Hertil hørte en rosé vin fra Rousillion, let sommerlig og dejlig afstemt.

Nye hvidløg & porcheret æg, let dampede (måske lidt for let, til mine smagsløg)hvidløg med spæd smag og virkelig sprøde, super enkelt serveret med perfekt porcherede æg. Til hvidløgene hørte et glas Pouilly Fume mgn., den hørte ikke til blandt mine favoritter, men mine medspisende var ret så fornøjede for denne hvidvin.

stedsansrødder/LaCucinaNada

Rødder m. ramsløg-bearnaise, gamle rødder, blev de døbt i vores ende af langbordet, da sæsonen jo endnu ikke er helt inde for pastinak, rødbeder og gulerødder. De var i selskab med kartofler, alt sammen ovnbagt, i og for sig slet ikke noget nyt, hvis ikke det var fordi det var de ypperste rødder der dyrkes herhjemme. Og ramsløg-bearnaisen … den smagte så englene sang. Eneste minus var, at jeg kunne have spist mere af den. I glasset blev der skænket en let orange vin fra Lazio. Her sprang jeg et glas over.

stedsans/LaCucinaNada

Oksebryst m. kryddersmør og rødløg, i rustikke skåle serveredes aftenens vel nok smukkeste ret, braiseret oksebryst med bagte rødløg, dertil kryddersmør og frisk timian i massevis. Igen meget enkelt, og afsindig velsmagende. Nu kom der rødvin i glasset, nemlig en Nebbiolo fra Piemonte, dén var god og matchede kødet fint, måske havde en lidt tungere vin passet bedre til de skarpe løg.

stedsans/LaCucinaNada

Comté & nødder, det skulle have været valnødder, sagde kokken, men da han ikke kunne få fat i det, blev det til pecannødder, der lå strøet over stokke af den milde og bløde comté. Knap så lokalt må man sige, men kombinationen af osten, nødderne og den dertil serverede Savagnin fra Jura, gik det hele op i en højere enhed. Og jeg er ellers ikke pjattet med de lidt for metalliske Jura vine.

Stedsansdessert/LaCucinaNada

Rabarber & creme, aftenens eneste solo-servering var de lynsyltede rabarber – godt med tekstur og bid i – der var toppet med grofthakkede mandler og kakaonibs, på en bund af en skøn creme af let pisket fløde rørt med ymer. Serveret med et glas sød vin fra Loire, ligesom det skulle være.

stedsans/LaCucinaNada

Som du nok kan fornemme var jeg ret begejstret for oplevelsen, både ByBonden og Madbloggeren gik hjem på denne halv-lune forårsaften med en følelse af at mine sanser havde været på overarbejde – i den mest positive forstand. Stedsans får igen mine varmeste anbefalinger – snyd ikke dig selv for denne unikke oplevelse!

Tak til mine medspisende, værterne og de nye mennesker vi mødte, for et alle tiders lille afterparty på det skønne tag også.

Her kan du se AOK´s flotte billeder fra aftenen, og ja, undertegnede er med på et par stykker af dem, ligesom resten af mit selskab er det. Læs også Raavare´s fine beskrivelse.

 

Reklamer

Høstmiddag i Din Baghave´s pop up Restaurant

Den første fredag i måneden har grønthandleren, Mette Helbæk, der står bag “Din Baghave” sammen med gemalen startet en pop up restaurant. Du kan læse mere om datoer mv her: Din Baghave – Pop up Restaurant . Via Mad+Medier netværket havde Mette inviteret madskribenter med til halv pris, og vi var en lille flok damer der fandt sammen for at nyde de mange retter i går aftes.

Restauranten har til huse i Serapions Ordenens lokaler på Haveselskabetsvej på Frederiksberg – godt gemt bag Frederiksberg Allé. Selve lokalerne bringer minder om en svunden tid, sådan a´la Violets danseskole i Matador, med sildebensparket gulve, velourtapeter, gamle dækketøjs-skabe, en skønsom blanding af Panton-lamper og gulnede lysekroner fra en tid hvor lokalerne uden tvivl var røgfyldte.

Billedet her er lånt fra Din Baghaves hjemmeside. Det er i denne sal, med scene, at selve middagen foregår.

Der var sat godt ind for at modtage aftenens vel godt 70 gæster med smukt indgangsparti med vaser med bloklys i, tjenerne var i klædt sorte forklæder og høflige smil, der blev skænket boblevand som velkomstdrink og borddækningen traditionsrigt dækket med musselmalet, smukke glas og damask servietter, meget smukt og indbydende!

Samtidig med denne lidt højtidelige stemning, var det som at være til en større familiefest, og det skinnede tydeligt igennem at værtsparret, Mette Helbæk og Flemming Schiøtt Hansen, der driver denne mand-kone forretning som de selv kalder det, ønskede at indføre gæsterne i deres måde, ikke alene at tilberede mad på, men også at have gæstebud på. Jeg følte mig hjemme, godt modtaget og samtidig havde jeg en følelse af at blive forkælet, og at det var en restautionsoplevelse.

Man sidder ved langborde 12 mand ved hvert bord, og er man som vi var et mindre selskab, eller kommer to, så fungerede det fint at man dels kunne tale sammen som selskab, men at man også fik talt med andre ved bordet, og ikke mindst som til en hver større middag: skålede med hele bordet!

Og skåle var der rig mulighed for, hver ret var akkompagneret af et glas vin, i et enkelt tilfælde et glas cider. Jeg er på ingen måde vin-kyndig så jeg vil ikke rode mig ud i anmeldelser af de enkelte vine, men de fleste fungerede super godt til retterne, særligt var vi pjattede med Sant Ulderico´en, en recioto della valpolicella fra 2006. Cideren var dejlig frisk, men havde efter min smag været mere velegnet til en grillpølse en varm sommerdag.

De syv retter startede som appetizers til velkomstdrinken, og her nåede jeg at smage en grøntsagssuppe serveret i et shot-glas, samt sprøde radiser med rygeost – flot anrettet på fade med en masse rygeost, garneret med radiser og årets absolut sidste agurker.

Dernæst blev vi ført igennem 5 grøntsagsretter samt en kød ret. Konceptet var brugen af de sidste sprøde friske grøntsager for i år, sæsonens grønt eller anden høst inden vinteren sætter ind. Alle retterne var tilberedt ganske let, blancherede, smørdampede og ovnstegte. I mange af retterne var smagsoplevelsen en blanding af sødme tilført syrlighed eller noget bittert, og der var sprødhed i form af bacontern, ristede nødder eller små majroer. Alle retterne kom ind på fade, og gik bordet rundt – igen uhøjtideligt og som at være til privat middag.

Særligt hovedretten, hvis man kan kalde det dét med en 7-retters servering, var jeg vild med! Det var spidskål, de sødeste mest smagfulde gulerødder jeg nogensinde har smagt, kartofler, jordskokker, majroer og små ristede hasselnødder suppleret af en skøn hollandaise, der dog i anden omgang kom ind i en lidt for tynd udgave.

Men også kalvehjerterne – let stegt med sprød kant og bløde som smør inden i, i selskab med rødløg og aïoli var rigtig godt.

Middagen blev rundet af med pære belle-helene med parfait serveret på smuk vis i et fransk sylteglas, og endelig med kaffe, mørk chokolade samt avec i form af grappa, calvados og cognac i den nederste sal.

For en fattig pædagog som jeg, kan en pris på knap 700 kr være lidt af en udskrivning, og derfor var jeg meget glad for, at få muligheden for at få denne oplevelse til halv pris. Men selvom 700 kr er mange penge, er det på ingen måde for dyrt for en sådan oplevelse – jeg vil på det varmeste anbefale at du tager kæresten, dine forældre eller en flok venner med og lade jer få del i Mette og Flemmings begejstring over simpel madlavning, og ikke mindst grøntsagernes mange muligheder! Men skynd dig – der er rift om pladserne!

– Måske inspireret af at være tilstede i loge-lokalerne, stiftede vi i går vores egen lille madklub! Et egentlig navn har den ikke fået endnu, blandt forslagene var Søsterpligt-madklubben;-) Men én ting ligger fast, der skal være en slags tema over middagene, og Kristine, der står bag Kristines Komfur lægger ud med julemiddag for de madglade damer. Dét ser jeg frem til!