Sprøde salte græskarkerner

Sprøde salte græskarkerner

Haps, haps, haps !

Her er en lækker hjemmelavet snack med dobbelt op på god samvittighed: den er forholdsvis sund og du undgår madspild. Desuden smager det jo bare af mer´ – whats not to like?

Sprøde salte græskarkerner:

Skyl kernerne grundigt så al græskarkødet er væk, slyng dem evt i en salatslynge.

Tænd ovnen på 160 grader.
Kog græskarkernerne dækket med vand i ca.15-20 min.
Hæld vandet fra og bred kernerne ud på bagepapir og læg dem i et ovnfast fad.
Dryp lidt olie over og drys salt på.
Rist græskarkernerne i ca.20-30 min. til de ikke længere er bløde, hold godt øje med dem.

Lad dem køle af.

Opbevar kernerne i en bøtte med låg, hvis du altså kan holde dig fra dem.

Sprøde salte græskarkerner

Pesto af gulerodstoppe

Det er nu de bliver trukket op af jorden, de små sprøde gulerødder og de smager bare allerbedst lige nu. Selv gnasker jeg løs af dem som de er og bruger dem som tilbehør til maden, f eks let glaserede i honning.

De skal tilberedes nænsomt, sådan at det sprøde bevares og lad gerne lidt af toppen blive siddende på, da det også giver smag og tekstur. Selve stænglerne er bitre, men bladene smager friskt og en anelse af gulerod. Så smid ikke toppene ud, men brug dem eksempelvis i en pesto som her. Pestoen kan eksempelvis bruges til pasta, som smørelse i en sandwich eller på nye kogte kartofler.

Husk at du kan fryse pesto, hvis nu du laver en større portion eller ikke lige får spist den. Jeg har brugt cashewnødder i denne opskrift, bla fordi det var hvad jeg havde af nødder på lager, men også fordi de har sådan en lidt neutral smag. Du kan selvfølgelig bruge pinjekerner, hasselnødder eller mandler hvis du hellere vil det. Eller solsikkekerner som i denne opskrift på persille pesto.

Pesto af gulerodstoppe:

1 bdt gulerodstoppe

Ca. 2 dl olivenolie

50 g frisk revet parmesan

50 g cashewnødder

2 fed hvidløg

Et kværn eller to frisk peber

Lidt citronsaft, smag til

Pil bladene af stænglerne og skyl og slyng dem i en salatslynge.

Rist nødderne let på en tør pande.

Riv parmesan fint.

Kom alle ingredienserne i en minihakker eller en blender, olien lidt af gangen til ønsket konsistens. Pres hvidløgsfeddene i.

Smag til med peber og citronsaft.

Gløggsirup

Har du gløgg tilbage fra julen? Hvad så med at trylle den om til en lækker sirup, som du kan bruge til alt muligt: på is, desserter eller pandekager. Eller servere på ostebordet i en lille kande, hvor den vil klæde stærke oste og blåskimmelost særlig godt. Idéen til siruppen fik jeg da jeg havde gløgg tilovers efter at have pocheret pærer til denne kage. For hvorfor skulle den gå til spilde?

Gløgg sirup:

75 cl færdigblandet gløgg

4-5 dl Sukker

Kog gløggen forsigtigt op til kogepunktet og hæld sukkeret i.

Skru ned med det samme og lad den simre ved svag varme til sukkeret er helt opløst og den tykner.

Hold igen med den sidste dl og spæd op hvis den ikke tykner nok.

Siruppen tykner dog når den køler.

Hæld siruppen på en rengjort flaske og opbevar den mørkt og køligt.

Kage med glöggpocherede pærer

Man har det jo med at have rester fra julen og hvad er bedre end at omsætte dem til ren weekend forkælelse?

Jeg fik idéen til kagen her, da jeg havde en flaske færdigblandet gløgg stående og ikke havde lyst til at drikke den. Af fare for at lyde som en mad-snob, så bryder jeg mig sjældent om den gløgg man kan købe sig til i supermarkederne, simpelthen fordi den ofte er alt for sød. Hvordan havde sådan en flaske så sneget sig ind i mit barskab? Jo, den fik jeg i Stop Spild Lokalt, faktisk sidste år, men den fejlede jo som sådan ikke spor. Har du ikke gløgg på lager, kan du sagtens lave den selv. De gløgg pocherede pærer er ikke spor svært at lave, men pocher dem gerne dagen før, sådan at de kan trække godt og grundigt i den krydrede vin. Kagen her vil være en god dessertkage, sådan én man kan drikke kaffe og en lille avec til og på den måde være et godt punktum efter en middag.

Som bonus kan du si gløggen fra i en skål, når pærerne har trukket og koge den til en gløggsirup. Super lækkert at have til desserter, pandekager, vafler eller stærke oste !

Gløgg pocherede pærer:

3-4 pærer alt efter størrelse

Ca. 75 cl gløgg

Skræl pærerne og stil dem med bunden nedad i en lille gryde.

Hæld gløggen over så den dækker pærerne og sæt *bagepapirscirklen over.

Lad dem simre ved svag varme i 30 min., sluk for varmen og lad dem stå og trække – gerne natten over.

Læg pærerne i et dørslag og lad dem dryppe helt af.

Klip en cirkel af bagepapir svarende til grydens diameter og klip et lille hul i midten. Bagepapiret gør at pærerne bliver nede og ikke popper op over væden.

Kagedej:

150 g blødt smør

150 g rørsukker

3 æg

200 g hvedemel

1 tsk bagepulver

1 tsk stødt ingefær

1 tsk stødt kardemomme

Pisk smør og sukker hvidt og skummende.

Tilsæt ét æg ad gangen ind i dejen.

Sigt melet og bland det med bagepulver og krydderierne og rør det i dejen.

Lad gerne dejen stå og hvile lidt.

_ _ _ _ _

Smør rugbrødsformen let.

Sæt pærerne med bunden nedad i formen med mellemrum. Hvis ikke de vil stå af sig selv, så skær det nederste af enden af sådan at de kan stå lige op.

Kom nu dejen ned over pærerne, glat den let og bank formen let et par gange i bordet, så dejen sætter sig.

Bag kagen i ca.40 min. på 200 grader på rillen lige under midten.

Prøv også at server de gløggpocherede pærer til en god vaniljeis, vaniljecreme eller til ost. Mums.

Rom-mokkakugler

Som I jo nok ved, så er jeg frivillig i Stop Spild Lokalt her på Møn og det har skærpet min opmærksomhed yderligere omkring madspild. Der kan gå helt sport i hvordan man kan bruge en råvare eller, som i tilfældet her, et færdigt produkt på en anden måde. De overskudsvarer vi får mest af, er brød og kage hvor rigtig meget af det ikke fejler spor, ligefrem er meget friskt, men hvor noget af det er liiiidt kedeligt og en smule tørt.

En klassisk måde at anvende kagerester er jo som bekendt at lave den til romkugler. Efter min smag, helst med et skvæt ægte mørk rom. Sådan en flaske var jeg ikke så heldig at have på lager, så jeg måtte ty til romessens, som jo bare smager ret så syntetisk. Derfor kom jeg på at skrue op for mokkasmagen og bruge en god mørk kakao. Det gjorde udfaldet og jeg kan nu tage en omgang rom-mokkakugler med til møde med de andre frivillige her senere i dag. Meget passende, ikke?

Kagerester, tænker du, det har man da aldrig noget af. Og det er jo godt hvis I aldrig har det hjemme hos jer. Det har jeg til gengæld med jævne mellemrum. Enten fordi jeg bager kage som om der skal komme gæster, fordi jeg får købt mig en færdigbagt kage som viser sig ikke at være særlig interessant eller nu hvor jeg som her har taget kagerester med hjem, som ellers skulle være smidt ud. Rester af kage kan nemt fryses.

Tip: hvis ikke du bruger en kagerest med kanel i, så tilsæt en smule stødt kanel til dejen. Den er med til at give romkuglerne en dybde og gør noget ganske særligt for smagen.

Rom-mokkakugler:

Ca. 450 g kagerester, jeg brugte en halv citron sandkage og en halv kanelstang

4 spsk kakaopulver

1 dl espresso eller meget stærk brygget kaffe

60 g nougat

100 g solbærmarmelade

1/2 spsk romessens eller mørk rom

Chokoladekrymmel til pynt

Riv kagerne i mindre stykker og kom kageresterne i en større skål.

Tilsæt de øvrige ingredienser og *rør til det har en ensartet masse – hæld kaffe i lidt af gangen, smag til. Smag også til ifht rom, måske vil du have en kraftigere smag. Husk at kuglerne trækker mere smag når de står på køl.

Sæt dejen på køl en halv til en times tid.

Tril nu kugler i ønsket størrelse, og sæt dem på køl igen.

Hæld imens chokoladekrymmel ud på en bradepande og tril kuglerne heri.

Opbevar kuglerne i en småkagedåse med mellemlægs, – eller bagepapir imellem, gerne på køl.

*Jeg brugte min håndmixer, det går fint med den.

Du kan sagtens trille kuglerne i anden krymmel, eller f eks frysetørret bærpulver eller bær. Det kan også være finthakkede nødder eller måske spiselig glitterstøv.

Madspild – hvad du (og jeg) kan gøre.

ssl-logo1

Logo: Stop Spild Lokalt

Med den netop overståede højtid bag os, har en følelse været dominerende hos mig og det er følelsen af, at jeg sjældent har beskæftiget mig med noget så meningsfyldt som at være med til at dele overskudsmad ud. Til jer der ikke ved det, så er jeg blevet frivillig i den stadigt voksende bevægelse Stop Spild Lokalt, som også har en afdeling her i Stege på Møn. Her har vi åbent 4 dage om ugen hvor de frivillige i egen bil og for egen regning kører så langt som til Præstø for at hente overskudsvarer fra supermarkeder, som vi så deler ud i vores lånte lokale. Formålet med bevægelsen er primært at hjælpe socialt udsatte og økonomisk trængte familier, men er samtidig også en kamp mod det enorme madspild der er i detailhandlen. Alt arbejdet foregår på frivillig basis, og jeg fascineres af de mange kræfter der dag efter dag tager kontakt til nye samarbejdspartnere, møder op med et smil og forbereder, deler ud og gør rent samt kører kilometervis for at indsamle madvarerne.

Til jul og nytår delte vi ekstraordinært ud, da en del butikker holder lukket i forbindelse med højtiderne og dermed har mange ekstra varer hvor datoen er udløbet eller er tæt på at udløbe. Det var et stort arbejde at få stablet på benene, og det tærede noget på min fysiske formåen, men det var samtidig det hele værd ! At kunne glæde og hjælpe andre med det vel nok mest basale, mad, gjorde mig lykkelig helt ind i hjertekulen.

ssam

Kilde: Stop Spild Af Mad

Samlet smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Husholdningernes madspild udgør 260.000 ton pr. år. I servicesektoren er der et årligt madspild på 227.000 ton, heraf 163.000 ton fra detailhandlen, 29.000 ton fra hoteller og restauranter og 31.000 ton fra institutioner og storkøkkener om året. Madspild fra primærproduktionen udgør 100.000 ton pr. år, mens fødevareindustrien står for et årligt madspild på 133.000 ton.
Kilde: Stop Spild af Mad

Selv er jeg ret ferm til at få brugt både mine rester, men også hele varen, f eks broccoli hvor jeg selvsagt også bruger stokken, ligesom der skal en del til før jeg erklærer f eks et rynket æble for uspiseligt. Det har dels Stop Spild af Mad bevægelsen en stor del af æren for og dels ser jeg mig “tvunget” til at tænke mig om både når jeg køber ind, når jeg laver mad og når jeg står med en slatten grøntsag, et daggammelt brød eller hvad det nu måtte være. For jeg hører med i statistikken over økonomisk trængte i dette land, efter jeg for nogle år tilbage kom på ressourceforløbsydelse.

En anden statistik jeg er en del af, er den her under hvor en husstand med 1 person smider svimlende 98,8 kilo mad ud pr år! Det tal giver mig lyst til at veje af inden jeg smider i bio-spanden, for det kan da simpelthen ikke passe. Gisp.

Årligt madspild per person i forhold til husstandens størrelse:
Husstand med 1 person: 98,8 kilo
Husstand med 2 personer: 65 kilo
Husstand med 3 personer: 67,6 kilo
Husstand med 4 personer: 57,2 kilo
Husstand med 5 personer: 46,8 kilo
Husstand med 6 personer og derudover: 52 kilo

Kilde: Stop Spild af Mad

Det er på mange måder sværere at få brugt det hele når man er en single-husstand, ligesom det er en udfordring at købe ind når man blot er én. Men her bruger jeg et par huskeregler:

  • Tjek køleskab og køkkenskabe inden indkøb, og ryd jævnligt op begge steder
  • Skriv en indkøbsseddel
  • Køb ikke store mængder, hvis du ved du ikke får dem brugt
  • Frys ned: del pakning af kød f eks op og frys det ned du ikke tilbereder
  • Planlæg brugen af evt rester af tilberedt mad

Og hvad vil jeg så med dette indlæg? Pudse glorien? Give dig dårlig samvittighed? Nej, jeg ønsker at vi allesammen bliver langt mere bevidste, på trods af at især de private forbrugere har reduceret madspild en hel del, for der er stadig lang vej endnu. Og alt det her peger i en retning: så længe forbrugerne forventer bugnende hylder, at der aldrig må være udsolgt og har de indkøbsvaner som flertallet har med store pakninger og mængde rabatter, ja så bliver producenterne jo ved med at producere. Altså er det dig og mig der som kritiske og bevidste forbrugere der kan påvirke udviklingen, f eks ved at tale med den lokale brugsuddeler, købe varer tæt på udløbsdatoen, nappe den pose kartofler der måske har 2 kartofler der er begyndt at spire osv osv.

Jeg kunne helt klar også ønske mig, at man på et højere lovgivningsmæssigt niveau satte meget mere ind. Eksempelvis at der kom et forbud mod at smide madvarer ud, som supermarkederne gør i ekstrem stor stil – jeg er sikker på du ville rystes hvis du kiggede ned i containeren ved dit lokale supermarked. Selv har jeg kun skraldet få gange, men tænker jævnligt at jeg skal trodse min angst for at kravle ind i en container for der bliver ikke alene smidt mad ud, men også tøj, julepynt, slik og alt mulig andet. Heldigvis er der en del aktivister som også gør opmærksom på det store problem, at vi samtidig med har børnefamilier som ikke har økonomi til at give deres børn en sund og alsidig kost, smider tonsvis af mad og varer ud der intet fejler. En af dem er kokken Fabian Vennekilde som her efter nytår har fået taletid i forskellige medier, bla her i BT. Du kan følge ham og hans mange videoer på Facebook hvor han regelmæssigt gør chokerende fund.

En anden måde du kan hjælpe til med at bekæmpe madspild, er ved at give noget af din tid. Stop Spild Lokalt er i rigtig mange byer, og der kan man som frivillig hjælpe til på ugentlig basis, ved at afhente madvarer fra de butikker og supermarkeder vi samarbejder med eller indimellem til de særlige uddelinger vi har omkring højtiderne. Du skriver blot bynavn efter SSL, og så er jeg sikker på der er også er en afdeling tæt på dig.

I aften er jeg en del af holdet igen, og ser frem til at dele overskudsvarer ud endnu engang.

Bananbrød m. dadler og valnødder

Da jeg var yngre synes jeg at det at have vaner var noget død-kedeligt noget, hvor jeg i dag føler at mange af mine vaner giver mig en ro. Det forholdsvis forudsigelige gør at mine tanker får en pause. Ligesom at jeg skal bruge mindre energi, som ofte udløser mere, eller en mere positiv, energi til nye gøremål. Man kan næsten tænke vaner som en slags opsparing. Måske du kan nikke til det jeg fabulerer over.

En af de vaner jeg har haft i en årrække er, at jeg lørdag formiddag lytter til Mads & Monopolet, hvis jeg er hjemme. I de tre formiddagstimer programmet varer får jeg, vanen tro, ordnet noget af det huslige arbejde og ofte også forberedt indkøb og madlavning. Efter jeg er flyttet til Møn, har de lørdags-formiddage mange gange også stået på bagning af en slags. Og i skrivende stund dufter her h i m m e l s k, så jeg glæder mig til at sætte tænderne i et stykke efter min travetur og indkøb.

Der er tilsat dadler for sødmen og teksturen, ligesom valnødderne også giver det noget sprødt. Begge dele er rester fra julen og på den måde får man jo brugt lidt af de rester. Du kan bruge tørrede figner i stedet, eller udelade den tørrede frugt helt.

Bananbrød m.dadler og valnødder:

2 modne bananer, gerne overmodne

150 g sukker

2 æg

1/2 dl kærnemælk

1 spsk vanillesukker

1 tsk bagepulver

200 g hvedemel

10 tørrede dadler uden sten

2 håndfulde valnødder uden skal

Varm ovnen på 200 grader.

✴ ✴ ✴

Mos bananerne, rør sukker og vanillesukker i bananmosen.

Bland nu alle de andre ingredienser, på nær dadler og valnødder i mosen. Pisk dejen med en el pisker til en ensartet masse.

Halvér dadlerne og tag stenene ud, klip dem i mindre stykker. Hak valnødderne groft. Kom nødder og dadler i dejen, vend dem rundt.

Kom bagepapir i en rugbrødsform og hæld dejen heri.

Bag brødet i 20-30 min. til det er lysebrunt – tjek evt med en strikke pind, når dejen slipper er det færdigt.

Brødet holder sig friskt længe pga fugten fra bananerne. Opbevares bedst i klæde eller papirspose.

Mørdejskiks

//REKLAME//

Kender du det med at stå med en klump mørdej der bliver tilovers når du bager tærte? Oftest gør jeg det, at jeg fryser den og blander den med en anden rest en anden gang. Men sidst jeg stod med sådan en rest tærtedej, så tænkte jeg om ikke det kunne blive til nogle ret gode kiks, sådan nogle man kunne servere på ostebordet eller nyde som snacks.

Som sagt, så gjort. Og de smager dejligt, de små smørholdige kiks. Et format jeg klart skal lege mere med. Her har jeg bagt halvdelen neutrale og så har jeg kommet nigellafrø på den anden halvdel – du kan i princippet drysse lige det du lyster af birkes, hakkede nødder, kerner, frø ovenpå, sådan så de passer til det du vil spise dem til.

Ligesom du kan udstanse kiksene med udstikkere til småkager, pasta-udstikkere, bunden af et facetslebet glas med mønster i, omringet af et glas eller hvad nu nu måtte have lyst til. Måske det skal være hjerter eller stjerner til julefrokostbordet? Og apropos det med jul, så ja der er noget tid til den endnu, men sådan noget som kiks, småkager, sylterier mv kan man jo godt tyvstarte på og være i god tid med.

Prøv f eks at server portvinssyltede figner til blåskimmelost og tørre faste oste som Tomme-osten her fra Hårbølle. Mums det er godt.

Mørdejskiks:

150 g smør, blødt

100 g flormelis

1 æg

250 g hvedemel

Et nip groft salt

Evt nigella frø, birkes el andet som pynt og smagsgiver

Varm ovnen på 175 grader.

Bland det bløde smør med flormelis, og sigt melet heri. Tilsæt salt og slå ægget ud i dejen, og saml den. Tilsæt evt minimalt med koldt vand, hvis ikke dejen samles helt. Sæt dejen på køl et par timer.

Tag halvdelen af dejen fra køleskabet og rul den ud på et bord drysset med lidt mel. Rul den ud i 1 – 1,5 cm´s tykkelse og udstans kiksene. Rul overskydende dej sammen, og kom det evt på køl imens du ruller den næste halvdel ud. Bliv ved med at udstanse kiks til du ikke har mere dej.

Læg dem over på en bageplade beklædt med bagepapir efterhånden som de er klar.

Drys evt nigellafrø, eller andet på og bag dem på rillen lige under midten i ovnen i ca.10-15 min. eller til de er let lysebrune og sprøde. Hold godt øje med dem under bagningen.

Hvis du f eks anretter kiksene sådan som på billedet herunder, kan de jo snildt serveres som finalen på en god middag – er tallerknen ikke bare fed??

Regi er venligst sponsoreret af Søstrene Grene. Julevarene er landet i butikkerne i dag, d.25.10.18.

Ymerdrys m.kardemomme og kanel

 

For mig er det vildt at nogle kan spise meget salte, stærke og tilberedte sager allerede fra morgenstunden af. Anderledes har jeg det med en brunch, da mit system så har været i gang i nogle timer, men på hverdage hvor maven skal lige så stille i gang, der synes jeg bedst om en skål et-eller-andet. Det være sig varm grød her i vinterhalvåret, en skål havregryn eller et mejeriprodukt af en slags. Af sidstnævnte skal det ikke være en hemmelighed, at jeg elsker ymer. Sådan af den helt gammeldags slags; fed, cremet, let syrlig og samtidig sødlig. Desværre er der stort set ingen mejerier der laver den ordentligt længere, sikkert pga fedtforskrækkelsen, hvilket med eksempelvis ymer er en skam, da meget af smagen går tabt. Naturmælk har fornylig ændret på deres ymer, og det er virkelig trist, for nøj hvor var deres god. Af eneste rigtig tykke og fede ymer jeg kan finde, er det Arla Unikas udgave. Men den er så kostbar en affære, at jeg kun tillader mig at købe en liter for en fyrre krone hos dem indimellem. Nå, nok om selve ymeren, bred eller ej, nu skal det handle om det der drysses ovenpå.

For siger man ymer i min bog, i hvert fald den jeg kommer i morgenmadsskålen, så er ymerdrys bare et rigtig godt match. Det rimer på barndomserindringer og mødet med det sprøde med den dybe smag der bare passer rigtig godt til det fede og cremede. Desuden er det en smart måde at få brugt det sidste tørre rugbrød på.

Normalt laver man ymerdrys på rugbrød uden kerner, man da jeg ikke spiser den slags, så laver jeg min ymerdrys på groft rugbrød. På den måde får min mave jo så også flere fibre fra morgenstunden, og på trods af den forholdsvis store mængde sukker det kræves for at riste drysset i oven og få den helt rigtige smag frem, så føler jeg mig rimelig sund efter sådan en portion. Der er jo ingen der siger man skal spise det hver dag. Selvom det er svært når man har sådan en omgang hjemmelavet ymerdrys stående. Min ymerdrys er også lidt halvgrov i det, men man kan jo lave den lige så fin man ønsker det.

Her har jeg krydret min ymerdrys sådan at det nærmest føles som om man spiser kage der i de årle timer. Jeg synes det giver et frækt pift. Synes man det er for meget, så lader man bare være med at tilsætte det. Nogle morgener kommer jeg yderligere lidt hakkede nødder og måske lidt rosiner på også. Gør hvad der gør din (morgen)mave glad.

Prøv også at pres saften fra 1/2 appelsin udover drysset inden det kommer i ovnen, det giver en herlig aromatisk smag.

Ymerdrys m.kardemomme og kanel:

200 g rugbrød

2-3 spsk brun farin

1 tsk (uden top) stødt kardemomme

1 tsk (uden top) stødt kanel

* * * * *

Varm ovnen på 175 grader.

Kom bagepapir i en mindre bradepande.

Skær kanterne af rugbrødet, og findel det i en skål ved at nulre det forholdsvis fint.

Tilsæt sukker og krydderier, og bland det godt.

Kom nu drysset i bradepanden, bred det ud i et tyndt lag, og bag det nu i ovnen i ca.20 min. Hold øje med det, sådan at det ikke brander på.

Lad drysset køle helt inden det hældes på glas eller lign.

Se også min opskrift på Rugbrøds-granola !

Pasta m. bagte grøntsager

Faktisk er denne ret blevet til ud fra devisen: hvad grøntsagsskufferne gemmer på, og selvfølgelig hvordan man får størst velsmag ud af det. En ret jeg har lavet på forskellige måder i årevis, og en måde at tilberede pastasauce på jeg troede mange kendte til. Efter at have talt med flere om den, fandt jeg ud af at det måske er knap så udbredt en måde at lave pastasauce på, og efter opfordring deler jeg nu min opskrift med jer herunder.

Det er vigtigt at det ikke bliver sådan en skraldespands-sauce, forstået sådan, at selvom det er en genial måde at undgå madspild på, så skal grøntsagerne jo stadig gerne passe til hinanden, og alt for mange forskellige vil jeg heller ikke anbefale. Det ovnbagte grøntsager kan i forhold til når man steger og lader dem simre i gryde eller sauterpande eks vis, synes jeg er at de får mere dybde i smagen, og især nu hvor vi sommerens grønne sager bare smager af mere, bliver det en ret intens sauce. Krydder du med friske krydderurter, basilikum og oregano i rundhåndede mængder til en sauce m. bla ovnbagte tomater så får du altså en virkelig lækker sauce. Jeg har altid tomater med i min udgave, da de jo er med til at der dannes væde og man derved får en decideret sauce ud af det. Prøv også udelukkende med tomater og måske lidt frisk chili, det er også virkelig vanedannende.

I opskriften her bliver der til en lille bradepande fuld, ca.3-4 portioner. Saucen kan sagtens fryses, ligesom den kan spædes op eller suppleres med at stege et par skiver bacon som du drysser udover ved servering, eller du kan bruge den i din kødsovs. Så det kan betale sig at lave en større portion nu du alligevel er i gang med at skære grøntsager ud, og har sat gang i ovnen. Jeg anbefaler pasta penne, rigatoni eller conchiglie, som alle får saucen til at hænge bedre fast.

Pasta m. bagte grøntsager:

1 rød peberfrugt

1 squash

1 bk champignon el 2-3 portobellosvampe

4 forårsløg

1/2 løg

3-4 fed hvidløg

500 g friske tomater

Friske krydderurter, en stor håndfuld

Olivenolie

Middelhavssalt og frisk kværnet peber

Desuden:

100 g pasta pr pers. koges efter anvisning på posen

Frisk revet parmesan

Evt friske krydderurter ved servering

 

Varm ovnen på 200 grader.

Smør en bradepande m. en smule olivenolie.

Skyl alle grøntsagerne, på nær svampene og skær dem i mundrette stykker. Børst svampene fri for jord og skær dem i kvarte.

Pil løg og hvidløg, skær det øverste grønne af forårsløgene, og pil evt den yderste hinde af det hvide. Skær løg og forårsløg i tynde både.

Bland nu grøntsager og løg i bradepanden. Dryp olivenolie udover. Kom krydderurterne ved.

Krydr m. salt og peber, smag til undervejs. Kom evt en smule mere olie på undervejs hvis det tørrer lidt ind.

Bag grøntsagerne i ca.30-40 min. til de er møre, tomaterne er smattede og let gyldne.

Kog pastaen imens, og bland den færdigkogte pasta med grøntsagerne, evt imens bradepanden står på blusset på komfuret sådan at pastaen opsuger både væden og grøntsagerne.

Server med frisk revet parmesan og evt krydderurter på, eller stil det på bordet sådan at man selv kan dosere.