sund mad

Laksefilet en papillote m.lun kartoffelsalat i ramsløgssauce

Skrevet den 24. marts 202024. marts 2020 af LaCucinaNada

De står der struttende og klorofyl-grønne og frister i hobetal lige nu, ramsløgene. Og stort i hele landet har vi adgang til dem, helt gratis. Der følger oven i købet en gevinst med, en slags væren-i-nuet, som ikke er mange situationer forundt nu om dage. Så frem med sankekurven og pluk, pluk, pluk! Her er det selve ramsløgsbladene jeg har brugt i både den fine lille fiskepakke, som en papillote er og i den ÅNDSVAGT lækre sauce til kartoffelsalaten. Faktisk er retten en hyldest til løg-smagen og den jomfruelige grønne farve med både ramsløg, frisk hvidløg og ny vinterporre.

Prøv også at server kartoffelsalaten som tilbehør til andet, f eks grillpølser. Selv har jeg indtil flere idéer på tegnebrættet med dén sauce … stay tuned !

Jeg spiser ikke laks særlig ofte, og det er der flere årsager til. Èn af dem er at jeg kun køber MSC certificeret laks og kun vild laks og det er vildt svært at få fat i. Så til min store glæde har jeg opdaget at Aldi (dette er ikke betalt reklame, blot et fif) sælger netop det – de fås i en pakke med to fileter på frost. Altså jeg ville også spise en frisk fanget laks fra en lokal lystfisker, men dem kender jeg ikke nogen af, så jeg tyer til dem på frost. Og de smager ret godt, faste og kødrige. Nu ikke mere om selve fisken, men derimod lidt om tilberedningen: når man tilbereder en filet af fisk en papillote, så bevarer man det saftige og kan nærmest ikke tørstege fisken. Desuden får man saft og kraft fra det man kommer i pakken og grøntsagerne er yderst al dente. Det er faktisk min favorit metode til tilberedning af fiske filet-stykker. Det er jo ydermere en fin lille gimmick, sådan at servere “gaver” på bordet som de spisende skal pakke op.

Opskriften på laksen er til én person, men du kan jo gange den op. Kartoffelsalaten lavede jeg en lidt større mængde af og jeg kan rapportere fra frokostbordet her, at den også smager fortrinligt kold og dagen derpå.

Laksefilet en papillote m.lun kartoffelsalat i ramsløgssauce:

Laksefilet en papillote:

1 laksefilet

1/4 porre

1/2 frisk hvidløg, helt

En håndfuld friske ramsløgsblade

2 skiver lime (eller citron)

Et skvæt tør hvid, – eller hedvin, f eks Vermouth

Et par nip groft salt, evt halvt alm.salt og halvt ramsløgssalt

Frisk kværnet peber

Bagepapir

_ _ _

Tænd ovnen på 175 grader.

Dup laksestykket tørt, og krydr det med salt og peber.

Rens porren, og halvér den. Skær den ene halvdel i to lange stykker.

Skyl ramsløgsbladene grundigt, slyng dem tørre.

Skær det halve friske hvidløg i yderligere to halvdele.

Tag nu et stykke bagepapir – stort nok til at kunne lægge laksen + fyld i midten, og kunne pakke siderne til de lige overlapper hinanden samt at endestykkerne kan foldes sammen – lidt som når man pakker en gave ind.

Læg ramsløgsbladene i midten af bagepapiret, læg laksefilten ovenpå.

Læg porre og hvidløg på siderne af laksen.

Skær et par skiver lime og læg dem ovenpå laksen.

Pak nu pakken sammen, men sørg for at dampen kan slippe ud foroven. Via den åbning hældes et skvæt vin.

Sæt nu pakken i et lille fad som du sætter på risten lige under midten i ovnen i ca.15 min.

Server en papillote pakken med det samme.

Lun kartoffelsalat i ramsløgssauce:

150 – 200 g kartofler

Ca. 100-150 g ramsløgsblade

2 spsk grov, eller stærk sennep

Ca. 100 g vindruekerneolie

Vand

Salt og peber

Evt. en smule limesaft

+ evt friske urter (jeg brugte lidt vilde spiselige sager fra en sanketur: sødskærm og rød tvetand samt et par fine hvide martsvioler ved og på)

_ _ _

Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Kog dem til de er møre, hæld vandet fra og lad dem ligge i gryden med låg på til saucen er klar.

Skyl ramsløgsbladene grundigt og slyng dem tørre. Riv dem groft.

Kom dem i en minihakker – laver du en større mængde, så kom dem i en blender.

Kom sennep og olie ved og hak til bladene er meget findelte og saucen får en klar grøn farve.

Kom vand ved undervejs – lidt af gangen til ønsket konsistens. Saucen er tynd, men stadig cremet sådan at den kan hænge ved kartoflerne.

Smag til med salt, peber og evt limesaft.

Skyl de evt friske urter og dup dem tørre.

Kom kartoflerne i en skål, og hæld nu lidt af saucen over ad gangen, og vend den godt rundt så den hæfter sig på kartoflerne.

Drys undervejs de evt friske urter ved også og pynt evt af med et par spiselige blomster.

Falafel af flækærter

Skrevet den 14. oktober 2018 af LaCucinaNada

Falafler eller frikadeller, det beror helt på hvordan du krydrer og måske også former dem. Her i indlægget har jeg lavet farsen stort set som når jeg laver falafel af kikærter og har formet dem som når jeg laver kofta (krydrede mellemøstlige deller). Og så har jeg tilsat gurkemeje, som jo er udråbt til at være det sundeste krydderi. Godt nok mest i frisk form, men udover sundhedsaspektet synes jeg det giver disse falafel af flækærter en smuk farve og en dejlig dyb smag der fremhæver ærternes sødme.

På billedet serverer jeg falaflerne på en spidskålssalat, da jeg øver mig i igen at spise langt mere groft, uforarbejdet og sundere. Jeg har nemlig fået konstateret slidgigt et par steder, og sammenlagt med de kroniske smerter jeg har i forvejen, så er det på tide at bekæmpe noget af al den inflammation jeg har i min krop.

Du kan selvsagt spise dem i et fladbrød eller pitabrød som man oftest gør med falafel.

Men hvorfor over hovedet bruge flækærter til at lave falafler af ? Indtil fornylig var flækærter, eller gule tørrede ærter, noget der hørte tidligere generationers søberet, gule ærter til og noget jeg aldrig har haft i mine køkkenskabe. Men så sneg der sig et par små poser ind med et par Aarstiderne kasser som jeg ikke erindrer hvad skulle bruges til. Og da jeg stødte på dem der i forrådskammeret en del gange, så tænkte jeg at de måtte kunne bruges i en slags fars. Nu har jeg efterhånden været flere forskellige metoder igennem og er kommet frem til den her virkelig simple.

Flækærter er en anelse billigere end kikærter, og hvad endnu bedre er, så kan de produceres på vores breddegrader og er dermed mere miljøvenlige. De har et højt proteinindhold og en lav fedtprocent.

Udover krydderierne, som sætter godt med smag på, så handler det også om at lade farsen trække. Så hav det in mente når du planlægger at lave disse falafel. Ligesom de skal udblødes min. 6-8 timer før brug.

Falafel af flækærter:

– ca. 16 stk.

200 g flækærter (gule og/eller grønne)

2 tsk spidskommen frø

1/2 tsk chiliflager

1 knivspids cayennepeber

1 tsk stødt gurkemeje

3-4 fed hvidløg

Et lille bundt frisk persille

Saften af 1 citron

Ca. 2 tsk flagesalt + frisk kværnet peber

Olivenolie, ca. 1/2 dl til farsen, måske mere alt efter hvor lind den bliver. + til at friturestege dem i.

Skyl flækærterne godt igennem i en sigte og udblød dem i vand natten over. Når de skal tilberedes, skylles de igen og vandet sigtes fra. Hæld dem i en skål eller direkte i foodprocessoren.

Rist spidskommenfrø af på en varm pande, vær over panden da de hurtigt brænder på. Kom dem i en morter sammen med de øvrige krydderier, hvidløg og persillen plukket i mindre stykker. Giv det hele nogle stød til frøene har åbnet sig, hvidløgene er maste og persillen er fin delt.

Kom lidt olie af gangen ned til flækærterne og tilsæt krydderiblandingen. Pres citronsaften over og kør til du får en ensartet masse. Jeg laver denne fars en anelse grov da jeg synes om at der er lidt struktur i dem.

Form nu falafler til kugler og varm olien op i en gryde, eller i en dyb pande og steg dem gyldne og sprøde lidt af gangen.

Du kan med fordel lave en større portion og fryse af dem. De kan også sagtens holde sig i en lufttæt bøtte på køl nogle dage.

Fyldte auberginer

Skrevet den 17. juni 2018 af LaCucinaNada

I 80´erne var det vældig populært at servere fyldte grøntsager, og jeg husker især at min Mor gjorde det i fyldte peberfrugter – hvad der helt eksakt var i, husker jeg ikke, for dengang var grønne peberfrugter åbenbart det mest almindelige, at bruge/købe og jeg husker desværre mest den bitre umodne smag blandet med noget tomat-hajs der var ret så syrligt. Ikke just venligt for mine barne-smagsløg. Faktisk har jeg ikke selv gjort det vældig meget i fyldte grøntsager som hovedret, men fik forleden lyst til at eksperimentere med fyldte auberginer. De smagte ret godt og mættede overraskende meget, men opskriften skulle lige testes igennem igen og hvis jeg selv skal sige det, så er resultatet blevet rigtig godt.

Du kan med fordel koge bulgur dagen før, men retten tager som sådan ikke vildt lang tid at tilberede. Server den med en grøn salat til, eks vis arabiske fladbrød og en (fed)yoghurt rørt op med hakket frisk mynte til, så har du en vegetarisk mættende middagsmad. I opskriften her har jeg skævet til det mellemøstlige køkken, hvor jeg bla har brugt hele spidskommen frø som altså kan noget helt særligt smagsmæssigt. Bruger du normalt stødt spidskommen, vil jeg anbefale dig at prøve med hele frø i stedet.

Prøv med ris, couscous, bønner eller linser som fyld i stedet for bulgur og brug evt hvad du har du tænker vil gå godt fra grøntsagsskuffen. På den måde bliver fyldte aubergine en god måde at undgå madspild på !

Fyldte auberginer:

Beregn en halv aubergine pr.pers. alt efter tilbehør.

1 aubergine

Skyl auberginen og skær den i to halve, skær evt toppen af. Skrab næsten al kødet ud.

Sæt de to aubergine skaller i en lille bradepande og forbag dem i en 200 g varm ovn i 10-15 min.

Skær kødet fint.

Fyld:

50 g bulgur

1 tomat

1 portobello svamp (du kan sagtens bruge andre svampe, jeg valgte portobello fordi den er så dejlig kødfuld og giver en god mæthedsfornemmelse)

100 g fetaost

2 fed hvidløg

1 tsk spidskommen frø

1/2 tsk røget paprika

Skallen af en 1/2 citron

En lille sjat olivenolie

Peber og evt salt

Kog bulgur efter anvisning.

Skær tomat og svampen i små mundrette stykker.

Skær hvidløget i små fine tern.

Rist spidskommen frø af på en tør pande og stød dem let i en morter.

Bland nu bulgur, auberginekødet, tomat, – og svampetern med smuldret fetaost. Smag til med krydderierne og citronskal, hold lidt igen med at salte, da osten salter en del. Rør olivenolie i fyldet, sådan at den samles en smule.

Kom nu fyldet i aubergineskallerne, pak det let med bagsiden af skeen.

Bag auberginerne ligeledes ved 200 grader i ca.20-30 min.

Ved servering kan du evt riste en håndfuld pinjekerner af på panden og toppe auberginerne med dem. Server yoghurt mv til og nyd et sundt vegetarisk måltid.

Velbekomme!

Hummus m.ovnbagte gulerødder

Skrevet den 16. juni 2017 af LaCucinaNada

Hummus er i min bog en gudespise. Såre simpelt. Mættende. Muligt at bruge i mange sammenhænge, og muligt at variere i flere retninger. Blot man husker et par ting: den skal være blød og fugtig, og den skal krydres godt.

Netop godt krydret er denne udgave med ovnbagte gulerødder, der i ovnen får selskab af frisk rosmarin, timian og salvie. Desuden er der tilsat ristet spidskommen, cayennepeber og selvfølgelig hvidløg. Altså: smæk på smagen. Ikke sådan stærkt for at være stærkt, men krydret.

Brug gerne nogle knap så sprøde gulerødder, og få på den måde tømt ud i stedet for måske at smide de lidt kedelige gulerødder ud.

Apropos madspild, så kan du høre La Cucina NADA give 3 gode råd til at undgå madspild på søndag på P4 ml kl 14-16.00. Hele udsendelsen omhandler i øvrigt MAD.

Hummus m. ovnbagte gulerødder:

En portion hummus, undlad paprikaen og vent med at salte til du smager til.

Ca 7-8 mellem store gulerødder

Friske krydderurter efter valg, timian, salvie og rosmarin klæder de sødlige rødder godt.

1-1,5 spsk olivenolie

1/2 tsk cayennepeber, evt mere hvis du vil have den stærkere, men husk at den trækker smag hvis ikke den spises på en gang.

En smule groft salt

Evt frisk koriander ved servering

Skræl gulerødderne, og skær dem i 2 cm tykke skiver. Bred dem ud i en bradepande.

Hæld olien over, og drys salt på. Vend gulerødderne lidt rundt i olien.

Læg små stilke af de friske krydderurter ved og bag i en 200 grader varm ovn til de er møre, ca 45-50 min.

Når gulerødderne er færdige pilles krydderurterne fra, og de blendes med f eks en stavblender, eller kommes i en blender sammen med hummusen. Smag til med salt og øvrige krydderier.

Opbevar hummusen i en lufttæt bøtte, og hav på den måde hummus i adskillige dage.

Tagliatelle seaweed m. spinatsauce

Skrevet den 15. marts 2017 af LaCucinaNada

Man kan spise bæredygtigt på mange måder, og én af dem er ved at spise tang. Jo du læste helt rigtigt, tang. Altså jeg har mødt forskellige entusiaster der selv samler tang, og bruger det på forskellig vis i køkkenet, hvilket måske er lidt sværere for by-mennesket der ikke lige har adgang til tang, eller måske ikke lige ved hvilket og hvordan og hvorledes i forhold til forurening mv. Her kommer en producent som Seamorefood bla på banen og tilbyder indtil nu to produkter, det ene kalder de for Tagliatelle, altså en slags pasta, og det andet Seaweed Bacon.

Tangen er samlet i Frankrig og Irland og er ifølge producenten økologisk ubearbejdet tørret tang når det når kunden. Det som tang kan, er at det rent ernæringsmæssigt stort set ikke indeholder kalorier, har et højt fiber indhold, er rig på jern, jod, kalium og Omega3 og lavt kulhydratmængde. Hvad der er nok så væsentligt er at det dyrkes yderst bæredygtigt, og da det samtidig er så sund en ernæringskilde, har det med den kombination mulighed for at blive en væsentlig bestanddel i et forsøg på at finde nye fødevarer til at mætte den stødt stigende befolkning på kloden.

Jeg har nu testet begge produkter, og finder især “pastaen” interessant. Det der trigger mig, ligesom med de der sqashgetti, er at man forsøger sælge noget som et produkt det ikke er. Her er tale om tørret tang. Ikke Tagliatelle eller andre former for pasta. Når min hjerne hører det nævnt, så forventer den en anden velkendt konsistens og smag. Men når det så er sagt, så er konsistensen overraskende rar, hvor smagen er decideret kedelig. Får man smækket en pokkers god sauce sammen, med smæk på smagene og krydderierne, så fungerer det faktisk helt ok. På firmaets hjemmeside finder man opskrifter hvor Tagliatelle-tangen indgår i retter på lige med grøntsager eller som fyld i stedet for at bruges som en pasta, det har jeg ikke forsøgt, men forestiller mig at det sagtens kan fungere. De “advarer” på hjemmesiden om at det kan komme til at dufte ret meget af havvand når man koger den, og tipper om at man kan komme eddike, citron eller frisk ingefær i vandet hvis man ikke synes om duften. Jeg kom ikke noget i kogevandet, og synes faktisk at duften er noget af det charmerende ved dette produkt.

Samme duft-oplevelse får man ikke med bacon produktet der skal steges i en del olie. Og bacon, det er det altså ikke. Noget umami smag har det, men jeg vil nok mere kalde det en anderledes sprød tang topping, hvis jeg skulle sælge det.

På det øverste billede ses den ret jeg lavede med Tagliatelle-tangen og opskriften får du her under (man kan også snildt koge alm.pasta til, eller evt half and half):

Jeg har brugt blåskimmelost som smagsgiver i saucen, er du ikke til den smag så prøv f eks med et par ansjoser i stedet. Saucen bliver i sig selv meget fad uden et spark salt og umami. Creme fraiche giver en anden let syrlig smag end fløde, men den skiller noget ved opvarmning, men bare rolig, det gør ikke spor ved smagen.

Tagliatelle seaweed m. spinatsauce:

1 pers.

20 g Tagliatelle seaweed

4-5 kugler frossen spinat

1 tsk grøntsagsbouillon pulver (+en sjat vand)

2 fed hvidløg

1/2 løg

2-3 spsk creme fraiche

1 spsk blåskimmelost

Frisk kværnet peber + middelhavssalt

Olivenolie til stegning

* * * * *

Tilbered Tagliatelle seaweed ved at følge anvisningerne på pakken.

Skræl løget, og skær det i små tern. Skræl hvidløgsfeddene og mas dem flade, og hak dem let.

Svits løg og hvidløg i en smule olie til løgene klarer, men ikke bruner i en sauterpande.

Kom spinaten ved, drys bouillon over og kom en sjat vand ved. Sæt låg på, ikke tætsluttende. Lad det simre let til spinaten er løsnet.

Kværn godt med peber på, og en smule salt. Smag yderligere til til sidst.

Rør godt rundt i spinaten, og kom creme fraiche og ost ved. Pisk let sådan at det hænger sammen, og lad det igen simre ved lav varme med låget næsten på panden.

Alt afhængig af hvilken blåskimmelost du bruger, vil den tilføre saucen salt og en del smag. Men smag til som du synes, spinat kan klare en hel del, da det i sig selv ikke smager så kraftigt.

Når Tagliatelle seaweed er klar, hælder du kogevandet fra og blander det med saucen, giv det et hurtigt opkog og server med det samme – tangen bliver hurtig kold.

* * * * *

Indlægget her er sponsoreret i den forstand at jeg har fået produkterne til test. Hvis du er blevet nysgerrig på hvor du kan købe dem, så se listen herunder, eller hold øje på firmaets hjemmeside for opdatering af salgssteder:

Butikker:
Naturpoteket, Teglgårdsstræde 6, 1452 København K
Namaste Helsehuset, Lyngby Torv 5, 2800 Kongens Lyngby
Sundhedskost, Frederiksallé 49, 8000 Århus C
CONKØB, Østervold 28, 8900 Randers C
Inco, Kødbyen
Irma, Axeltorv 3
Online:
http://www.med24.dk
http://www.Helseudsalg.dk

Anmeldelse: Louisas Madplan

Skrevet den 23. februar 201723. februar 2017 af LaCucinaNada

30 dage, 30 opskrifter, 30 minutter.

Det er i al sin enkelhed det Louisas nye kogebog byder på og lover læseren hvis du følger planen og anvisningen. Louisa har ernæringsberegnet alle retterne, sådan at den opbagte sovs f eks er knap så fed, og har, som det hun er så god til og kendt for, sneget grøntsager ind nær sagt alle vegne. Eksempler på det er half-and-half af nudler og squash kørt igennem en spiralizer, sådan at de ligner nudler/spaghetti i en opskrift med lynstegt svinekød, i en tacos opskrift hvor taco´en er et butternut græskar, en del forskellige supper samt en gang stegte ris med gulerødder,forårsløg og kinakål. Sidstnævnte er en ret jeg meget snart skal prøve af i Louisas udgave, og en ret der i øvrigt er ret god som reste-ret da man kan få brugt lidt forskelligt grønt. Se bare hvor lækkert en så simpel ret kan tage sig ud, med alt det topping. Mums.

En anden ret jeg virkelig får lyst til at lave, er Artig fish & chips, en udgave hvor fisken paneres i corn flakes og tilberedes i ovnen og serveres med søde kartoffelfritter, avocadomayo og frisk grønt til. Jeg er jo nød til at købe corn flakes, ene og alene pga den ret nu.

Retterne i kogebogen er primært vinterretter, men med en udskiftning af tilbehøret f eks kan mange af dem snildt bruges resten af året også. Ligesom rigtig mange af retterne har et pift eller indtil flere elementer fra det asiatiske køkken, uden at være en asiatisk kogebog. For det Louisa gør er at lade sig inspirere af smagene, og blande køkkenerne sådan at de fungerer for den travle (børne-)familie.

Efter et par gennemlæsninger er jeg ikke blevet helt klog på selve idéen med en madplan, men som jeg forstår budskabet, så undgår du f eks madspild hvis du følger madplanen i de 30 dage. Det er så bare ikke helt tydeligt at læse i alle opskrifterne. Men nu er det nok også sådan at de aller fleste vælger at bruge en kogebog som inspiration til maden konkrete dage. Idéen er jo ellers rigtig god, og det er sådan det foregår i min husholdning, ikke på 30 dages basis, men f eks som i kogebogen hvor der på dag 1 er en opskrift på kyllingebryster, og dag 2 på kyllingelår og efterfølgende en opskrift på hjemmelavet hønsebouillon. Her får man brugt en hel kylling, eftersom at opskrifterne i bogen er til 2 personer. Og det er jo smart.

Den oplagte læser er de travle småbørnsforældre, de der ikke vil bruge al for lang tid i køkkenet på at lave sund hverdagsmad og nybegynderen ud i madlavning som får med sig hvordan man kan købe smart ind og bruge ingredienserne i flere retter.

Billederne i bogen er taget af den dygtige Chris Tonnesen, og hans stil fornægter sig ikke og ses f eks ret tydeligt i billedet af Louisa med skålen i hånden. Bogen er udgivet af Lindhardt og Ringhof d.17.februar og har en vejl. udsalgspris på 199,95 kr.

Grønkålssalat m. korn, bacon og æble

Skrevet den 12. oktober 2014 af LaCucinaNada

Jeg er absolut vild med kål. På nær rosenkål spiser jeg dem alle rå, og er faktisk mest vild med dem i rå tilstand. Men også stuvede, i asiatiske retter, i supper og sammenkogte retter mv. Kål er afsindig sundt, det er billig kost og så er det i sæson lige nu. En kål jeg virkelig har taget til mig indenfor de seneste år, er grønkålen. Stor, flot, majestætisk. sprød og mest vitaminrige af dem alle, er den blevet synonym med efterår og vinter i mit køkken.

Forleden købte jeg et par skiver af den gode kalvelever hos slagteren på Kultorvet, men havde ikke rigtig gennemtænkt hvad jeg skulle have til den. Hjemme så jeg at jeg jo havde grønkål og æbler, og kom så på denne salat – hvor jeg skar leveren i mindre stykker, vendte dem i mel og lynstegte dem, og anrettede dem på salaten. Kalvelever har en dyb, let sødlig smag som gik rigtig godt i spænd med grønkålen, æblet og den syrlige dressing. Desværre var belysningen så dårlig, hvilket den er ved aftentide herhjemme nu, så jeg fik ikke taget et billede af salaten. Det ærgrede mig, så derfor lavede jeg den her til frokost, og skiftede leveren ud med bacon. Den kombination er også vildt god, så lav den med hvad du synes.

Portionen svarer til en frokost portion til en person.

Grønkålssalat m. korn, bacon og æble

4-5 store blade grønkål

50 g femkornsblanding (kan erstattes med speltkerner el lign.)

50 g bacon

1/2 æble

1/2 økologisk citron

En smule frisk timian

Til senneps-vinaigrette:

Saften af den halve citron

2 spsk olivenolie

1 spsk æblecidereddike

1 spsk stærk sennep

1 tsk flydende honning

Frisk kværnet peber

Et nip flagesalt

Kog kornene efter anvisning, og lad dem dryppe og køle af.

Skyl grønkålen, og slyng dem i en slynge. Skær det midterste af bladene væk, og skær grønkålen meget fint.

Rør vinaigretten sammen.

Skær baconen i tern, og steg dem sprøde på en tør pande sammen med timian.

Skær det halve æble i tynde både, og derefter i tern.

Bland nu ingredienserne i en skål og hæld vinaigretten over, eller anret salaten på et fad/en tallerken. Riv citronskal over, enten med et rivejern eller et juliennejern.

OBS: hvis du laver salaten med kalvelever i stedet, husk da ikke et tørsteg den. Kalvelever skal ikke have særlig lang tid, da det hurtigt bliver knastørt. Det må gerne være lyserødt indeni.

Prøv eks vis med kyllingehjerter i stedet! Og skift citronen ud med appelsin.

Kogebogen 3 fra Ubberup Højskole

Skrevet den 31. juli 201422. marts 2017 af LaCucinaNada

I Kalundborg ligger en højskole hvis omdrejningspunkt er ernæring, motion og velvære – kort fortalt, for højskoler kan som bekendt så meget andet. Som tidligere højskoleelev ved jeg hvor meget man ser frem til dagens måltider, da de er samlingspunktet for både elever og lærere. Og sikke vi tog på alle sammen! For køkkenet bød især på gammeldags dansk mad godt med sovs til, og til aftensmåltidet var der altid dessert. Om aftenen var der aftenkaffe med kage. Hver dag. Måske de mange øl også gjorde sit til vægtforøgningen i mine fire måneder på højskole, for udover rengøring og vandreture i skoven, så var der ikke motion på mit skema, men derimod livsanskuelsesfag som filosofi, historie, psykologi og social hygge. Det sidste i massevis. Noget af det jeg husker køkkenet for, var deres tematisering af maden – fik vi rødbedesalat, så var der rødbedebøffer til osv. Knap så opfindsomt, og et af yndlingsemnerne blandt eleverne var da også at snakke om maden. Men vi blev mætte, og vi var glade.

Anderledes lader det til at være på Ubberup, for her er maden så populær at højskolen udgiver kogebøger med maden de serverer for eleverne. Mad som bliver til ud fra flg overbevisning:

Alle kan lære at leve sundt. Det er vigtigt, at den sunde livsstil holder i længden og bliver en del af hverdagen – også når man forlader højskolen. Derfor arbejder vi ikke med slankekure, trylledrikke eller hurtige lette løsninger, men derimod det lange sunde træk.

Vi spiser godt
Kostfilosofien på Ubberup Højskole kan sammenfattes til ”godt, sundt og uden afsavn”. Vi spiser sammen seks gange om dagen: Tre hovedmåltider og tre mellemmåltider. Vores køkken laver lækker dagligdags mad med masser af grønt, groft og kød i de rette mængder.

Med deres tredje udgivelse af en kogebog med let forståelige opskrifter byder de på gedigen hverdagsmad uden dikkedarer. Vel og mærke hverdagsmad af den sunde slags, og med hovedvægt på det grønne. Selve layoutet er jeg ikke så pjattet med, meget af det er noget gammeldags, og minder overordnet om samlehæfter fra 80,- og 90´erne, mest af alt fordi der til langt de fleste af opskrifterne er et foto foroven og opskrift forneden. Men den har sine øjeblikke udseendesmæssigt, og virker mest af alt som om den stikker i flere retninger.

Men til gengæld er bogens “om” afsnit meget informative og giver en god viden om tilberedning, mængder mv. F eks er der en guide til linser, bønner og ærter, samt om diverse kød. Ikke dårligt for én der er ved at bygge sin husholdning op, og har brug for et sted at slå op omkring forskellige fødevarer. I det hele taget vil jeg mene at kogebogen især er til den helt unge som ønsker en sund livsstil.

Der findes også et par sylte,- og relishopskrifter, hvilket jeg er ret begejstret for, da jeg jo selv slår på tromme for at flere laver den slags selv. Det bedste afsnit i bogen synes jeg er “Mad i en fart”, som overskriften indikerer, får du her en oversigt over hvordan du holder et basislager ifht at få stillet den hurtige sult, du får tips til hvordan du gør grøntsager klar til at kunne snacke af, du får en liste med hvilke sunde mellemmåltider du kan forberede og tage med hjemmefra og så får du en liste med hvilke tilvalg du kan vælge når du køber dig til det hurtige måltid.

Har du brug for sunde alternativer, så som opskriften på “Ubberupbaren”, en müslibar der lyder ret så lækker, en gave til et yngre familiemedlem der står og skal flytte i eget hjem eller måske trænger til inspiration til overkommelig sund aftensmad, så er dette en god kogebog.

Bogen koster 250 kr og købes her.

Indlægget er blevet til i samarbejde med Ubberup Højskole.

Spinatpandekager m.ostecreme, avocado og tomat

Skrevet den 28. februar 20117. februar 2017 af LaCucinaNada

Denne lette og sunde, men samtidig mættende ret er en af de tre opskrifter jeg deltager med i “Olivado”´s konkurrence. Jeg fandt frem til opskriften udfra hvad der matcher avocadoolien i smag, men også udfra at hele måltidet skulle være nærende og meget sundt. Olien har en del egenskaber, bla er den medvirkende til at nedsætte kolesterol, den indeholder vitamin E, monoumættede fedtsyrer mv. Pandekagedejen består af en halvdel rugmel og en halvdel hvedemel for, at få et højt fiberindhold. Spinat indeholder antioxidanter og folinsyre, som er stimulerende for fordøjelsen. Hytteost har et forholdsvist lavt fedtindhold – så alt i alt en meget sund ret!

Retten kan serveres som en let middagsret, til frokost eller man kan bage pandekagerne i en blinispande, og servere retten som en forret.

Opskriften er til 4 pers.:

Spinatpandekager:

50 gram rugmel
50 gram hvedemel
1 æg
Revet muskatnød
1 tsk sydesalt
Frisk kværnet peber
1½ dl yoghurt naturel
1/4 del af en pose frisk spinat – finthakket
Olivado – avocadoolie

Rør ingredienserne sammen, hold igen med spinaten. Pisk dejen godt sammen, og kom spinat i.
Steg pandekagerne på en varm pande i olien, til de er gyldne og sprøde.

Ostecreme:

200 gram hytteost
150 gram fetaost
2-3 spsk Olivado – avocadoolie
Finthakket kruspersille
Frisk kværnet peber

Smuldr fetasosten ned i hytteosten, rør det godt sammen.
Tilsæt de øvrige ingredienser, og rør til det får en cremet konsistens.

Tomater og avocado:

Steg ca.12-16 cherrytomater af på den pande, pandekagerne er bagt på. Mas dem lidt så saften kommer ud.
Skræl 1 avocado, halver den, og skær den i meget tynde skiver.

Smør ostecremen på den ene halvdel af pandekagen, kom tomater og avocadoskiver ovenpå. Fold den anden halvdel henover. Server evt et par skiver avocado ved siden af, og drys persille udover pandekagen.