Tagliatelle seaweed m. spinatsauce

Man kan spise bæredygtigt på mange måder, og én af dem er ved at spise tang. Jo du læste helt rigtigt, tang. Altså jeg har mødt forskellige entusiaster der selv samler tang, og bruger det på forskellig vis i køkkenet, hvilket måske er lidt sværere for by-mennesket der ikke lige har adgang til tang, eller måske ikke lige ved hvilket og hvordan og hvorledes i forhold til forurening mv. Her kommer en producent som Seamorefood bla på banen og tilbyder indtil nu to produkter, det ene kalder de for Tagliatelle, altså en slags pasta, og det andet Seaweed Bacon.

Tangen er samlet i Frankrig og Irland og er ifølge producenten økologisk ubearbejdet tørret tang når det når kunden. Det som tang kan, er at det rent ernæringsmæssigt stort set ikke indeholder kalorier, har et højt fiber indhold, er rig på jern, jod, kalium og Omega3 og lavt kulhydratmængde. Hvad der er nok så væsentligt er at det dyrkes yderst bæredygtigt, og da det samtidig er så sund en ernæringskilde, har det med den kombination mulighed for at blive en væsentlig bestanddel i et forsøg på at finde nye fødevarer til at mætte den stødt stigende befolkning på kloden.

Jeg har nu testet begge produkter, og finder især “pastaen” interessant. Det der trigger mig, ligesom med de der sqashgetti, er at man forsøger sælge noget som et produkt det ikke er. Her er tale om tørret tang. Ikke Tagliatelle eller andre former for pasta. Når min hjerne hører det nævnt, så forventer den en anden velkendt konsistens og smag. Men når det så er sagt, så er konsistensen overraskende rar, hvor smagen er decideret kedelig. Får man smækket en pokkers god sauce sammen, med smæk på smagene og krydderierne, så fungerer det faktisk helt ok. På firmaets hjemmeside finder man opskrifter hvor Tagliatelle-tangen indgår i retter på lige med grøntsager eller som fyld i stedet for at bruges som en pasta, det har jeg ikke forsøgt, men forestiller mig at det sagtens kan fungere. De “advarer” på hjemmesiden om at det kan komme til at dufte ret meget af havvand når man koger den, og tipper om at man kan komme eddike, citron eller frisk ingefær i vandet hvis man ikke synes om duften. Jeg kom ikke noget i kogevandet, og synes faktisk at duften er noget af det charmerende ved dette produkt.

Samme duft-oplevelse får man ikke med bacon produktet der skal steges i en del olie. Og bacon, det er det altså ikke. Noget umami smag har det, men jeg vil nok mere kalde det en anderledes sprød tang topping, hvis jeg skulle sælge det.

På det øverste billede ses den ret jeg lavede med Tagliatelle-tangen og opskriften får du her under (man kan også snildt koge alm.pasta til, eller evt half and half):

Jeg har brugt blåskimmelost som smagsgiver i saucen, er du ikke til den smag så prøv f eks med et par ansjoser i stedet. Saucen bliver i sig selv meget fad uden et spark salt og umami. Creme fraiche giver en anden let syrlig smag end fløde, men den skiller noget ved opvarmning, men bare rolig, det gør ikke spor ved smagen.

Tagliatelle seaweed m. spinatsauce:

  • 1 pers.

20 g Tagliatelle seaweed

4-5 kugler frossen spinat

1 tsk grøntsagsbouillon pulver (+en sjat vand)

2 fed hvidløg

1/2 løg

2-3 spsk creme fraiche

1 spsk blåskimmelost

Frisk kværnet peber + middelhavssalt

Olivenolie til stegning

 * * * * *

Tilbered Tagliatelle seaweed ved at følge anvisningerne på pakken.

Skræl løget, og skær det i små tern. Skræl hvidløgsfeddene og mas dem flade, og hak dem let.

Svits løg og hvidløg i en smule olie til løgene klarer, men ikke bruner i en sauterpande.

Kom spinaten ved, drys bouillon over og kom en sjat vand ved. Sæt låg på, ikke tætsluttende. Lad det simre let til spinaten er løsnet.

Kværn godt med peber på, og en smule salt. Smag yderligere til til sidst.

Rør godt rundt i spinaten, og kom creme fraiche og ost ved. Pisk let sådan at det hænger sammen, og lad det igen simre ved lav varme med låget næsten på panden.

Alt afhængig af hvilken blåskimmelost du bruger, vil den tilføre saucen salt og en del smag. Men smag til som du synes, spinat kan klare en hel del, da det i sig selv ikke smager så kraftigt.

Når Tagliatelle seaweed er klar, hælder du kogevandet fra og blander det med saucen, giv det et hurtigt opkog og server med det samme – tangen bliver hurtig kold.

 * * * * *

Indlægget her er sponsoreret i den forstand at jeg har fået produkterne til test. Hvis du er blevet nysgerrig på hvor du kan købe dem, så se listen herunder, eller hold øje på firmaets hjemmeside for opdatering af salgssteder:

Butikker:
Naturpoteket, Teglgårdsstræde 6, 1452 København K
Namaste Helsehuset, Lyngby Torv 5, 2800 Kongens Lyngby
Sundhedskost, Frederiksallé 49, 8000 Århus C
CONKØB, Østervold 28, 8900 Randers C
Inco, Kødbyen
Irma, Axeltorv 3
Online:
http://www.med24.dk
http://www.Helseudsalg.dk

Reklamer

Strandsafari, part two

Strandarve/LaCucinaNada

I fredags tog jeg til Fyn, nærmere bestemt Odense i første omgang. Her mødtes jeg med en veninde og spenderede et par timer i den lille hyggelige by. Dagen sluttede vi af i hendes, og hendes mands vidunderlige hus i Stenstrup udenfor Svendborg. Og Svendborg var netop byen hvor jeg i går skulle mødes med et følge af journalister, madskribenter og tv-folk mv på en såkaldt Strandsafari på Skarø.

For vi var inviterede af bla Syddansk Fødevareklynge til at spendere dagen på Skarø, en dag der startede med en smuk sejltur fra Svendborg til Skarø. En sejltur hvor der bla også var et mandekor ombord, der gav et par numre imens vi sejlede. Skønt, sommerligt og kitchet – vi manglede næsten bare Anders Agger og Anne Hjernøe.

Skarø/LaCucinaNada

Er det ikke bare ren Morten Korch-idyl?

På Skarø blev vi modtaget af Søren Espersen, ikke at forveksle med politikeren, men derimod kultursociolog, konsulent, foredragsholder og ekspert i vilde urter. Søren har udviklet konceptet Strandsafari, og afholder disse i samarbejde med en række netværk der ønsker at fremme syddanske fødevareerhverv. En mand der viste sig at være meget vidende, har stor fortællerlyst og som har en meget smittende begejstring for det spiselige der gror vildt i naturen.

Skarøis/LaCucinaNada

Hos et af erhvervene i det syddanske, nemlig Skarø Is, blev vi budt velkomne ved langborde i en længe af en nedlagt bondegård – rustikt, rodet på den charmerende måde og med friskbrygget kaffe. Det er ægteparret Martin og Britta der står bag det idealistiske firma, der startede småt og som ved hjælp af en allerh…… god is har fået godt tag i specialbutikker, restauranter, caféer, et flyselskab osv. Isen laves på birkesaft og sødes med tangsukker. Idéen med brugen af de naturlige råstoffer er, at de fremhæver den smag de nu tilsætter isen på bedste og mest naturlige vis. Vi fik adskellige smagsprøver:

Skarøis/LaCucinaNada

Lakrids,- og stikkelsbær is

Skarøis/LaCucinaNada

Softice – baseret på Kilk i stedet for mælk. Kilk indeholder syn gange så meget protein som mælk, proteiner der er lettere for kroppen at optage og nedbryde. Ergo en sundere is, whats not to like?

Skarøis/LaCucinaNada

Og så min absolutte favorit: Singapore Sling, udviklet til Singapore Airlines. Novra den er god. Her i selskab med en kugle lavendelis, som Martin sagde delte vandene, selv var jeg hverken vildt pjattet med den, men fandt den samtidig interessant og anderledes.

Efter besøget på is mejeriet, vandrede vi i samlet flok ned mod stranden med Hr Espersen i fortrop. Han gjorde en del stop undervejs, da meningen med turen jo var at vi skulle se på forskellige blomster, urter og tang. Alle nogle der kan ende på middagsbordet i den ene eller anden form.

Skarøis/LaCucinaNada

Her gnasker Marie Jeng til ære for fotografen,

i en af de mange vilde urter ..

Hjemmefra var min intention at nedfælde navne på samtlige fund, men som turen skred frem indså jeg at det var umuligt – dels var der mange, og dels kunne jeg ikke huske udseendet på dem alle. Et polaroid kamera havde været et mega hit at have med på turen! I stedet for at fokusere på dét, valgte jeg at nyde den smukke sommerdag, at småpludre med de andre deltagere og at suge til mig af viden, som ikke alene Søren delte ud af, men også Helle Brønnum Carlsen (madanmelder mv), Nethe Plenge (madskribent mv) og Helle Buchardt Boyd (DHI) var i besiddelse af.

Skarø/LaCucinaNada

Strandengen, en guldgrube hvad angår fund af vilde urter. Vi bevægede os dog ikke derind,da fuglene er i yngletid.

Hybenrose/LaCucinaNada

Hybenrose så smuk, og indbegrebet af sommer for mig.

Og en rigtig sommerdag var det! Hold op hvor var vi beriget med solens stråler, fuglenes kvidren, frøernes kvækken, en springende hare, svaner der lå på rede og havets friske lugt. For sådan en Kjøvenhavner unge som jeg, var det en sand fryd og noget jeg gør alt alt for sjældent.

Strandkål/LaCucinaNada

Strandkål i blomst, kålen som stenaldermennesket havde på menuen, og som i middelalderen blev forædlet og solgt på markeder.

Da vi havde set og smagt på glatbladet vejbred, røllike, hybenroser, blæretang, strandkål, starndarve mv, bevægede vi os hen mod færgelejet hvor der på den yderste tange på stranden var dækket et bord så smukt der midt i moder natur!

Skarø/LaCucinaNada

Skarø/LaCucinaNada

Her stod kokken Erik Lautrup-Nielsen klar med salat af vilde urter, hjemmelavede pølser, ramsløgsuppe, rygeost, laksemousse med rugbrødscrutoner, cider, øl, most og meget mere. Erik har sammen med Søren lavet mad til sanketure rundt om i landet, han fisker, går på jagt og er vild med mad fra naturens vilde spisekammer.

Skarø/LaCucinaNada

Det var virkelig dejlig sommermad, og jeg havde efterhånden fået samlet en del appetit af at være i den friske havluft. Men faktisk kunne han have serveret nær ved hvad som helst, for at sidde i de smukke omgivelser ved højbord var i sig selv en stor oplevelse … Men tusind tak for mad til Erik, mad der bestod af lokale råvarer, lokalt producerede drikkevarer og som altsammen bare smagte skønt.

Skarø/LaCucinaNada

Måltidet sluttede af med karamel med spansk kørvel i, og så selvfølgelig endnu mere is …

Hele dagen skinnede den tydelige passion for gode råvarer, og stoltheden omkring det syddanmark kan byde på foodwise igennem. Og hverken is-folket, Søren eller Kai Winter (syddansk fødevareklynge og synddanske smagsoplevelser) lagde skjul på at de brænder for at udbrede budskabet.

Strandsafari/LaCucinaNada

Her lyttes der opmærksomt til Sørens fortælling om endnu en urt.

Vi var da også flere der blev inspirerede til i samarbejde med dem at arrangere enten et teambuilding-event for vores arbejdsplads, en 40-års fødselsdag for vennerne eller på anden måde samle folk til en sådan skøn dag. Selv har jeg fået lyst til at tage en ø-hop tur i det sydfynske ø-hav, en mere rolig version af min ungdoms ø-hop i det græske ø-hav. En ferie i adstadigt tempo med overnatninger på b&b´s, gode spise oplevelser, lange vandreture, solbadning og cykelture.

Hvis du er nysgerrig på konceptet omrking Strandsafari, så læs mere her eller tag kontakt til Syddansk Fødevareklynge. Hvis du gerne vil læse mere om vilde urter og tang så læs bla her.

Jeg fik plukket lidt vild oregano, som har overlevet turen hjem og glæder mig til at komme i det maden snarrest, og så vil jeg spare op til et pølsekursus hos Erik. Ikke mindst vil jeg holde øjnene endnu mere åbne næste gang jeg bevæger mig ud i det dersens natur, og måske have Anette Eckmann´s “Naturens Spisekammer” med mig.

Tilsidst et STORT tak for invitationen, mødet med nye mennesker og for et gensyn med skønne mennesker!

LaCucinaNada