Søg

Emneord

tilbehør

Portvinssyltede figner

Efter jeg er flyttet til Stege på Møn, er jeg begyndt på at gå tur stort set dagligt. På mine ture ser jeg spiselige sager, nær sagt allevegne ! Bevares, jeg nyder også alt det andet helt vildt: roen, de store gamle træer langs med den gamle byvold, vandet – både Stege Nor og Stege bugt, de mange naturskønne stier, de gamle fine byhuse, haver der er en fryd for øjet … ja som du fornemmer, så er her bare billedskønt og rig mulighed for at få sat sanserne i spil. Men tilbage til det spiselige, som jo netop i de måneder jeg nu har boet her, er i sæson og i år i overflod. Det vokser langs krat og stier, udover skrænter, på voldanlægget og ja, nærmest allevegne. Forleden var jeg faktisk ved at stå af bussen, da der langs med Dronning Alexandrines Bro gror havtorn over det hele …

Det er sådan en gave, at kunne fylde lommerne, kurven eller fryseposen med blommer, æbler, pærer eller hvad jeg nu er stødt på. Og så på steder der ikke er udsat for bilos i samme udstrækning som de steder jeg gik sanketure i København. Forleden så jeg så et figentræ så stort som jeg aldrig har set sådan ét på disse breddegrader! Og frugterne hang tunge og modne i hobetal. Træet stod i en privat have, og der kunne jeg jo ikke bare gå ind. Men ligesom jeg bestemte mig for at gå derfra, kom den rareste mand ud fra carporten i haven, og vi fik en snak om hans smukke træ og alt mulig andet. “Portvinssyltede figner, siger du” svarede han, som svar på hvad jeg ville bruge dem til og fortsatte: “Jamen nap du en god håndfuld og bliver de gode, så kommer du bare tilbage”.

Og det blev de! Som i, jeg kunne spise dem morgen-middag og aften … Jeg lavede dem et par gange sidste år, da det var sæson for friske figner, men synes lagen savnede noget – for den er nemlig også lækker, f eks et par dryp på et stykke blåskimmelost, som en slags sirup til pandekager og desserter, og derfor har jeg her tilsat varme krydderier.

De portvinssyltede figner skal trække i minimum en uges tid, så lav dem i god tid inden de skal nydes. Til gengæld er de hele ventetiden værd og vil med garanti vække glæde på f eks ostebordet eller til en god kugle vaniljeis.

Portvinssyltede figner:

200 g friske figner (ca.4 stk)

1 kanelstang

5-6 hele kardemommekapsler

1 stjerneanis

150 g sukker

1,5 dl vand

1/2 usprøjtet citron

1,5 dl portvin

Sylteglas, 0,5 l.

Atamon eller spiritus, f eks vodka 

 

Vask sylteglasset grundigt, skold det med kogende vand og skyl det af med atamon/spiritus.

Skyl fignerne og dup dem tørre. Prik dem med en gaffel et par steder.

Pak dem i sylteglasset.

Kog syltelagen op: vand, sukker, kanelstang, kardemommekapsler, stjerneanis og revet citronskal. Lad det simre et par minutter til sukkeret er opløst.

Hæld lagen over fignerne, og hæld portvinen over. Luk til med det samme, rengør evt glasset i kanten med en ren skoldt karklud. Lad det stå mørkt og køligt i min. en uges tid.

Prøv også disse råsyltede figner i rom , de er virkelig flabede ! Eller hvad med hvidvinsmarinerede vindruer  , dem spiste jeg bla til is, i en frugtsalat og til ost – mums.

Reklamer

Mini kartoffel gratin m.ost

Det her er nok ikke hverdagskost, for der er ikke sparet på fedtet, men festlig skal det jo være på årets sidste aften, ikk´?

Skal du lave steg af en slags og have kartofler til, så kan du gøre lidt ekstra ud af måden du serverer dem på og lave de her små kartoffel tårne, kan man vel kalde dem. Går du mere op i finesse end jeg gjorde, kan du udvælge kartofler med samme diameter og dermed få nogle mere lige stablede mini gratin´er.

Vælg en god smagfuld ost, for den er ligesom prikken over i´et i denne servering. Jeg valgte en svensk herregårdsost som smelter på bedste vis, og har et snert af nøddesmag over sig. Perfekt sammen med muskatnød.

De tilberedes i en muffinform, sådan at de kan stå. Har du ikke en sådan, eller vil du hellere lave en stor gratin, så gør du selvfølgelig bare det, men der er noget over sådan en portions-servering. Alt efter hvad der ellers er på menuen, vil jeg mene at de fleste godt kan spise 2 stks af disse gratinerede oste-kartofler.

Mini kartoffel gratin m.ost, 12 stk

1 kg kartofler
50 g smør
2-3 fed hvidløg
Ca. 50 g revet herregårdsost
En smule groft salt + frisk kværnet peber
Evt frisk hakket timian v. servering

Skræl kartoflerne, og skær dem i tynde skiver.

Smelt smør i en kasserolle, det skal ikke brune, blot smelte.

Pres hvidløgene og kom dem i smørret.

Stable nu kartoflerne i muffinformen, halvvejs kommer du lidt revet ost på hver gratin, og stabler derefter videre. Pres på kartoflerne så du får plads til at stable dem en smule over kanten.

Fordel nu det smeltede hvidløgssmør over dem alle, og top med det sidste ost på hver af dem.

Bag dem i en 180 grader varm ovn til de er gyldne på toppen, det tager ca.40-45 min. Lad dem stå et par minutter i formen inden du tager dem ud, sådan at de lige når at sætte sig. Server.

Grønkålssalat m. cashew dressing

Jeg finder det veganske køkken ret interessant, ikke på en måde så jeg får lyst til at blive veganer – min glæde for at indtage kød, men især også mejeriprodukter er alt for stor til det, men der er mange elementer i den veganske kost der inspirerer mig. Et af dem er alternativerne til mejeribaserede dressinger og dips, som oftest er baseret på nødder. Ikke alene fungerer de fint som erstatning, de smager også afsindig godt og som gevinst kan de laves temmelig sundt.

Normalt laver jeg ikke en dressing på mejeriprodukt(er) til en salat, medmindre jeg laver den klassiske Mormorsalat , men bruger oftest at lave en form for vinaigrette. Oftest synes jeg dressinger baseret på mejeriprodukter bliver for tunge og får salaten til at klaske. Ligesom det slet ikke er det smags-register jeg sigter efter. Anderledes let er denne dressing, en dressing der kan smages til i den retning man ønsker.

I opskriften her er dressingen vendt godt rundt med (rød)grønkål, som er en af mine efterårs og vinterfavoritter i salatskålen. Salaten bliver yderligere piftet op med friske pærer, lidt syrlige tørrede bær og små chips af jordskokker. Nøddesmagen, også fra jordskokkerne, passer rigtig godt til kålen og de sødlige friske pærer.

Forresten, så er jordskokkerne af egen avl. En afgrøde jeg virkelig kan anbefale at dyrke, især til jer der har en lille have ligesom vores Urbane have. Vi satte 4-5 jordskokker, fik hurtigt 8 planter som hver især gav en god portion, og de er ikke synderlig pladskrævende. Desuden kan man spise jordskokkens smukke blomster, vidste du det? De smager af, ja jordskokker, på en mere nedtonet måde. Af gode grunde har jeg ikke pyntet salaten af med blade fra en jordskok blomst, da de jo er afblomstrede. Det blev til smukke orange blade fra en af de sidste morgenfruer fra haven i stedet.

Grønkålssalat m. cashew dressing

Opskriften er til 2 pers.

Ca. 100 g grønkål

1 pære

1 jordskok

En lille håndfuld Incabær, eller anden syrlig tørret bær

Oliven, – eller smagsneutral olie til fritering af jordskokken

+ flagesalt

Cashew dressing:

60 g cashewnødder, udblødte

4 spsk olivenolie

Saften af en citron

Frisk kværnet peber

En smule vand

Udblød nødderne natten over.

Hæld vandet fra nødderne og kom dem i en minihakker eller en blender. Tilsæt de øvrige ingredienser, og blend til du får en cremelignende konsistens. Tilsæt evt en smule vand. Smag til.

Skyl grønkålen grundigt og slyng den i en salatslynge. Skær de grove stokke fra, også dem der går gennem bladet. Hak kålen fint. Kom den hakkede grønkål i en skål og hæld dressingen over, bland grundigt sådan at dressingen hænger ved bladene.

Skyl pæren og skær den i skiver, halver skiverne og skær kernehuset fra.

Skræl jordskokken og skær den på et mandolinjern i tynde skiver. Varm en pande op med oliven, – eller smagsneutral olie til olien syder en smule. Kom nu jordskokkerne i olien i et enkelt lag, til de begynder at tage farve. Vend dem undervejs og hold godt øje med at de ikke branker. Kom jordskokke chipsene på et fedtsugende underlag og giv dem lidt flage salt.

Anret nu salaten, eksempelvis på et fad – kom chipsene på til sidst sådan at de ikke bliver bløde.

Prøv f eks med appelsinsaft i dressingen i stedet for saften af citron og kom tørrede dadler i salaten i stedet. På den måde får du en perfekt salat til noget af det mere tunge og fede kød, eks vis and.

Hummus m.ovnbagte gulerødder

Hummus er i min bog en gudespise. Såre simpelt. Mættende. Muligt at bruge i mange sammenhænge, og muligt at variere i flere retninger. Blot man husker et par ting: den skal være blød og fugtig, og den skal krydres godt.

Netop godt krydret er denne udgave med ovnbagte gulerødder, der i ovnen får selskab af frisk rosmarin, timian og salvie. Desuden er der tilsat ristet spidskommen, cayennepeber og selvfølgelig hvidløg. Altså: smæk på smagen. Ikke sådan stærkt for at være stærkt, men krydret.

Brug gerne nogle knap så sprøde gulerødder, og få på den måde tømt ud i stedet for måske at smide de lidt kedelige gulerødder ud.

Apropos madspild, så kan du høre La Cucina NADA give 3 gode råd til at undgå madspild på søndag på P4 ml kl 14-16.00. Hele udsendelsen omhandler i øvrigt MAD.

Hummus m. ovnbagte gulerødder:

En portion hummus, undlad paprikaen og vent med at salte til du smager til.

Ca 7-8 mellem store gulerødder

Friske krydderurter efter valg, timian, salvie og rosmarin klæder de sødlige rødder godt.

1-1,5 spsk olivenolie 

1/2 tsk cayennepeber, evt mere hvis du vil have den stærkere, men husk at den trækker smag hvis ikke den spises på en gang.

En smule groft salt

Evt frisk koriander ved servering

Skræl gulerødderne, og skær dem i 2 cm tykke skiver. Bred dem ud i en bradepande.

Hæld olien over, og drys salt på. Vend gulerødderne lidt rundt i olien.

Læg små stilke af de friske krydderurter ved og bag i en 200 grader varm ovn til de er møre, ca 45-50 min.

Når gulerødderne er færdige pilles krydderurterne fra, og de blendes med f eks en stavblender, eller kommes i en blender sammen med hummusen. Smag til med salt og øvrige krydderier.

Opbevar hummusen i en lufttæt bøtte, og hav på den måde hummus i adskillige dage.

Persillepesto

Forleden var jeg med et par venner til Foodsharing, og fik friske lækre grønne sager og lidt brød med hjem. Fristet af et meget stort bundt bredbladet persille, uden egentlig at vide hvad jeg skulle bruge det til, røg det også med i nettet. Men så kom jeg i tanke om Ostesnak´s pointe, om at den ost man kommer i sin pesto jo ikke nødvendigvis behøver, at være en parmesan eller anden lignende tør fast ost, ligesom jeg erindrede at hun i sin vinder opskrift i Ost & ko´s sidste runde af opskriftskonkurrencen brugte hasselnødder i den ene pesto og solsikkekerner i den anden. Og vupti, så havde jeg jo faktisk det der skulle til på køl og på hylder til en persillepesto som har en noget anden tekstur og smag end den klassiske pesto genovese. Faktisk kunne man kalde denne pesto en fattigmands-pesto, eller måske en nordisk udgave af pestoen, da jeg endte med at komme solsikkekerner og (dansk produceret) fetaost i den.

Selv har jeg gået den forholdsvis klassiske vej når jeg har lavet pesto, i hvert fald når det kommer til valget af kerner og ost, men formen er jo til at lege med i nær sagt det uendelige og en virkelig god måde at præservere friske urter på. Hvis du undlader at tilsætte osten, så kan den let fryses og tages op ved brug, hvor du blot tilsætter og smager til med osten. Jeg synes osten får en underlig grynet konsistens når den har været en tur i fryseren, og derfor gør jeg det sådan når jeg fryser mine pesto. Og jeg fryser ret ofte en del af portionen, og nyder især i løbet af vinteren at kunne tage en portion sommer ud og nyde på min pasta, i min sandwich eller hvad jeg nu hitter på at bruge dem til.

Se også mine opskrifter på Tomatpesto og Kørvelpesto

Persillepesto:

Et stort bundt frisk (bredbladet) persille

100 g solsikkekerner

3-4 dl olivenolie

Evt 2-3 fed hvidløg

En smule citronsaft

100-150 g cremet fetaost

Evt groft salt

Rist solsikkekernerne på en tør pande til de begynder at tage farve, ryst panden godt undervejs sådan at de ikke brænder på.

Skyl persillen og lad den dryppe af. Klip evt det nederste grove af stænglerne af, og klip den så i mindre stykker – her bruges med fordel både stængler og blade.

Pil hvidløgene, og kom dem i en hvidløgspresser.

Kom nu kerner, persille og hvidløg i en blender og blend til det får en fin sammenhængende konsistens. Smag til med citronsaft undervejs. Evt også groft salt – det undlader jeg, da fetaen er temmelig salt i sig selv, og derfor smager jeg den først til med salt tilsidst.

Hvis du vil lave pestoen helt færdig i første hug, så smuldr fetaen i en skål og kom den ved pestoen i blenderen – kør til den er godt fordelt.

Fryser du pestoen, da kan små plastbøtter med tætsluttende låg anbefales. Husk blot at skriv på bøtten hvad der er i den.

Kom pestoen i rene skoldede glas eller plastbøtter, hæld en smule olivenolie over den inden du sætter låget på.

Makrelsalat

Kalenderen skriver påske, og vi der ikke længere får påskeæg glæder os nok mest af alt til at sætte os ved det veldækkede frokostbord, et bord der byder på lidt af hvert, men bedst af alt på forårets spæde afgrøder, kolde øl og fisk i overvægt.

Her har jeg rørt en lille markelsalat, som ikke har spor at gøre med den med tomatsovs og virkelig meget mayonnaise at gøre. Den er lavet på en varmrøget makrel med peber, som jeg fandt i Netto, og som oven i købet var MSC mærket, noget der er afgørende for mine køb af fisk. Jeg har set varmrøget makrel i fiskeafdelingen i større supermarkeder og hos min lokale fiskehandler også, men hvis du ikke kan få fat i en varmrøget, så nap en røget makrel i køledisken.

Jeg har rørt makrelsalaten her med Rømme, som bedst kan beskrives som en blanding mellem fløde og creme fraice og som stammer fra Norge. Den er væsentlig mere fast og stiv end creme fraice, men bliver blød og cremet når man rør den. Den er sødlig, og alligevel har den en syre, som egner sig rigtig godt til den fede fisk her, og som giver et godt modspil til røg-smagen. Thise Mejeri laver Rømme, men hvis du ikke kan få fat i det, så brug en blanding af 2/3 fed creme fraice og 1/3 mayonnaise.

Makrelsalat:

Varmrøget makrel, 100 g

2 mellemstore æg

Ca. 200 g Sæter Rømme, 35 %

Karse – meget ! (Hvis du ikke er til karse, så brug purløg)

1 tsk kapers

Evt groft salt og frisk kværnet peber

Kog æggene – jeg kommer æg i kogende vand, og gav dem her 8 minutter, sådan at de blev hårdkogte, men stadig ikke helt hårde i blommen. Lad dem køle af.

Læg makrellen med skindsiden ned mod skærebrættet, og halver makrellen på langsiden. Pil skindet af, og fin del nu makrellen i mindre stykker over en skål. Vær obs på evt fiskeben.

Skræl og pil æggene, og skær dem i grove tern. Bland æggene med makrellen. Klip en masse karse og kom den ved. Pynt også gerne af med karse, eller stil en bakke med karse på påskebordet sådan at gæsterne selv kan klippe og dosere.

Hak kapers fint, og kom ligeledes dem ved.

Rør nu rømme i lidt ad gangen, sådan at salaten blandes godt og til den får den konsistens du ønsker.

Lad makrelsalaten trække på køl, gerne et par timer inden den skal spises.

Prøv også at server makrelsalaten uden kogte æg i, i en crustade eller på rugbrødschips eller lign. som en hapser til en velkomst drink – gerne til en lidt fed hvidvin med noget sødme.

Grillet squash m. broccolicreme og mozzarella

 

 Stokken af kål er sjældent den del der tager sig godt ud på en tallerken, og mange bruger dem slet ikke – det er synd og skam, for eks vis når det kommer til broccoli, så er det netop i stokken vitaminerne er mest koncentreret. Ligesom det er spild af mad. Oftest gør jeg det, at jeg gør dem i stand og skærer dem i tern og smider dem i fryseren, for så at bruge dem i gryderetter, pastasaucer mv. Eller jeg blæser på udseende, og bruger både stok og buket i retten. Senest har jeg lavet en creme af stokken fra bla broccoli og blomkål, og det er virkelig en velsmagende måde at omsætte den på. Her i opskriften har jeg brugt hytteret, som jeg holder rigtig meget af, men du kan sagtens bruge creme fraiche, tykmælk, skyr eller hvad du nu synes i stedet.

Cremen er også lækker at vende med en omgang pasta. Eller prøv den som spread i en sandwich, ja der er alle delene faktisk yderst velegnede!

Her kommer cremen på grillede skiver af squash og toppes med skiver af mozzarella. Spis den som en forret eller en lun frokost. Eller server den som tilbehør til kød. Spar ikke på basilikum bladene, de giver retten prikken over i´et.

Grillet squash m. broccolicreme og mozzarella:

Mængden svarer til frokost til 1 pers.

1/2 squash

Stokkene af 2 broccoli

1 spsk hytteret

2/3 mozzarella

Smag til med salt og peber og citronsaft

En smule olivenolie til stegning

Frisk basilikum og evt salat topping af en slags

Sådan gør du:

Skær den halve squash i 1 cm tykke skiver. Læg dem på skærebrættet og salt dem med groft salt.

Skær imens stokkene af broccolien, skær den evt indtørrede ende af samt evt småblade. Halver dem og skær dem i skiver. Kog broccoli skiverne møre, i ca. 10 min.

Kom en smule olie på en grillpande og steg squash skiverne et par minutter til de har fået grillstriber og er let bløde.

Kom den kogte broccoli i en skål og blend med en stavblender, eller i blenderen, tilsæt hytteret og blend til creme. Smag til.

Skær mozzarella i skiver.

Anret nu squash skiverne med creme og top med mozzarella, pynt af med frisk basilikum.

Du kan også komme hvidløg i cremen, eller tørrede chiliflager hvis du ønsker lidt mere spark i den. Jeg synes rigtig godt om den rene smag, men smag til som du synes og prøv dig frem.

Grønkålssalat m. fløde-appelsin dressing

grønkålssalatlacucinanada

tipgrønkållacucinanada

 

Tomat-chili chutney

tomat-chili chutney

Chutney er egentlig en lidt underlig størrelse, en slags krydret halvgrov marmelade der serveres som tilbehør i det salte køkken. Personligt er jeg VILD med chutney. Det giver lige dét der ekstra til en servering, og det ikke kun i sammenhæng med indisk mad. Er du  f eks vild med hjemmelavede burgere, så vil den her bare være møg god at smøre et lag af ovenpå bøffen! Den er syrlig, stærk, krydret, let sødlig – med andre ord, lige det man gerne vil supplere sin burger med. Eller server den til en simreret, et stykke steg, kom den i fladbrød med krydrede deller eller falafel eller spis den sammen med en stærk ost eks vis.

Lad dig ikke skræmme af syltedelen, det er altså virkelig let det her show … ! Og så er det bare blæret at kunne servere en hjemmelavet chutney, synes du ikke?

 

Tomat-chili chutney:

500 g tomater, jeg brugte en blanding af grønne og modne

1 mellemstærk chili, jeg brugte en Dutch

3 store dadler

4 fed hvidløg

1 stort løg

175 g sukker

2 tsk groft salt

1 spsk sennepsfrø

1 tsk korianderfrø

1 tsk hel kardemomme

Skyl tomaterne, og skær den i grove stykker, skær fra der hvor stilken har siddet.

Skær chilien i skiver, hvis du vælger en meget stærk sort, så tag evt nogle af kernerne fra, alt efter hvor stærk du ønsker chutneyen.

Befri dadlerne for sten, og skær dem i mindre stykker.

Pil hvidløgene, og mas dem hele med fladen af en kniven, hak dem let. Skær løget i store tern.

Rist sennepsfrø, korianderfrø, hel kardemomme og hvidløg af på en tør pande et par minutter til du hører frøene poppe let.

Kom det hele i en tykbundet gryde, og lad det simre ved svag varme i 40 min.

Smag evt til.

Kom på rengjorte skoldede glas med låg, og opbevar mørkt og køligt.

 

Hvis du er blevet nysgerrig på at lave chutney selv, så søg i søgefeltet og find opskrift på eks vis bananchutney eller rødløgschutney !

 

Blog på WordPress.com.

Up ↑