3 perfekte vine til sommerens aperitif

Her i starten af sommeren blev jeg inviteret på indtil flere vin-relaterede arrangementer og det fik mig til at indlede jagten på vine som jeg synes er helt oplagt til en aperitif før maden. Velvidende at jeg på ingen måde er professionel på feltet, synes jeg efterhånden at kunne matche vine sådan nogenlunde med de retter jeg serverer. Ikke på den der helt vildt nørdede måde, men sådan mere smagen og følen mig frem til vinens noter, duft, tyngde, friskhed, dybde osv og parre det med ingredienserne i maden. Men så er der de der vine vi drikker på terassen, “for sjov”, uden mad til eller måske blot med lidt snacks til, og dem synes jeg skal kunne noget andet.

Når det kommer til aperitif, som kommer af fransk apéritif, afledning af latin aperire ‘åbne, begynde’, handler det jo om at sætte gang i appetitten, stimulere smagsløgene og duftesansen, og derfor er det andet, de vine skal kunne netop dette. Her kommer jeg med 3 ret forskellige bud og får man dem matchet med det rette tilbehør, så vil jeg mene at de alle er et bud på den perfekte aperitif til sommerens gæstebud eller de dage man blot har lyst til at starte med at nyde et glas før maden.

Hengst, Pinot Gris:

Producent: Domaine Stentz Buecher, Alsace, Frankrig

Drue: 100 % Pinot Gris, 13.5 % alc.

Forhandler: Kan købes i Super Brugsen, Kvickly, Coop.dk og Dagli Brugsen

Pris: 145,75 kr.

Igennem de seneste måneder har jeg smagt en del Pinot Gris, og jeg vil gerne være hudløs ærlig og sige at jeg ikke forstod dem til at begynde med … jeg hæftede mig udelukkende ved sødmen, og har jo nu i årevis bildt mig selv ind at jeg var til de tørre lyse vine. Men efterhånden som jeg har fået smagt mig igennem både Pinot Gris, men også Gewürtztraminer vine, må jeg sige at det altså virkelig kan noget.

Især en Pinot Gris som denne der har fuld smæk på smagen af frugter som pærer, søde æbler, abrikos, stenfrugter og er rundet af honning har en stor frugtsødme. Derfor passer den rigtig godt til f eks asiatisk mad, lette pastaretter der ikke er baseret på tomatsauce og skaldyr.

Ellers server vinen afkølet, men ikke alt for kold, til f eks hapsere af ristet brød m. skaldyr, skiver af fed melon m. lufttørret skinke eller f eks lagret fed havarti skåret i mundrette stykker. Men også “blot for sjov” en lun sommerdag i skyggen, kan man snildt nyde et glas eller to af denne smagskomplekse hvidvin, som samtidig er så let at drikke uden noget til.

Casual Rosado:

Producent: Tanden Navarra, Spanien

Drue: Garnache og graciano, 14 % alc.

Forhandler: Winetraveller.dk / sanne@winetraveller.dk

Pris: ca. 119/129 kr.

Ingen aperitif anbefalinger herfra uden en rosé, eller som spanierne siger: rosado. Casual´en her har en smuk nærmest bleg pink farve og en tydelig duft af roser og røde frugter. Denne rosado har fået sit navn efter det latinske Casualis, som betyder ved et uheld, fordi den kvindelige vinsmager faktisk skabte den, ja lidt ved et uheld. Men den smager ikke spor af et uheld, tværtimod er den virkelig lækker og meget let at drikke.

Hvis den parres med mad, vil jeg sige at skaldyr vil være det bedste match, men også en frisk salat uden for kraftigt smagende grønne sager i og endelig ikke noget bittert, vil være en ret god smagsmakker til denne rosado.

Som aperitif ville den også være lækker at servere sammen med nogle af de tørre spanske oste som manchego´en, med flydende honning over. Og faktisk, uden at det bliver alt for klichéfyldt, så vil mange tapas serveringer passe rigtig godt med denne vin – dog ikke de alt for smagstunge, hvor indmad bliver stegt i sherry, hvor tomat er for dominerende eller dem der bliver alt for salte. Faktisk fik jeg et glas af denne rosévin til modne jordbær, og dét match var også bare sommer lækkert.

OBS: På billedet har jeg skænket roséen i et champagneglas, normalvist ville jeg skænke den i et hvidvinsglas eller et mindre rødvinsglas.

Jolé, Raboso:

Producent: Sutto, Venezia, Italien

Drue: Raboso, 11 % alc.

Forhandler: Winetraveller.dk / sanne@winetraveller.dk

Pris: ca.129 kr.

Jolé´en her er en vino frizzante, en ung mousserende rødvin, med den smukkeste rubinrøde farve jeg længe har set skabt på druen raboso. Den serveres afkølet, og gerne i champagneglas. Den er afsindig lækker, og jeg der ellers ikke drikker meget vin længere kunne let have drukket et par flasker af denne vin. Den har både tydelig smag og duft af kirsebær og modne blommer, ligesom druen dufter igennem også. Den er blød at få på ganen, perlende og let syrlig af ribs.

Det gør Jolé velegnet til grillet kød, og den kan sagtens gå med noget krydret eller marineret, og ikke blot til lyst til kød. Faktisk vil den også være lidt blæret at servere efter maden til ost – oste med sødme, let tørre faste oste og hvidskimmeloste.

Som aperitif ville jeg servere et udbud af modne sommerbær til. Eller forskellige salamier, skinke og oliven. Antipasti m. artiskokcreme, grillede grøntsager og carpaccio vil også være gode match til denne vin.

 

Sponsoreret.

Dette indlæg er blevet til i samarbejde med Winetraveller Groupe Grand Chais de France og Sopexa

 

Reklamer

Den Vandrette, en pokkers mundret vinbar

Den Vandrette/LaCucinaNada

Jeg har en rigtig god mandeven. Sådan en jeg ser alt for lidt til, men når vi ses, så føles det som om vi lige har set hinanden. På den gode måde. Snakken går livligt om livets alvorligheder, dagliglivets udfordringer og sjælelivets vidunderligheder. Det bliver med garanti også lummert på den ene eller den anden måde når vi ses, og det bedste ved hans selskab, er at jeg griner en hel del. Hver gang vi er sammen, så tænker jeg over hvorfor vi dog ikke ses noget mere, ikke på den der afsavn-agtige måde, men simpelthen fordi jeg føler mig så godt tilpas i hans selskab.

Så da invitationen fra Den Vandrette landede i min indbakke, om at komme og smage på de mundrette serveringer i følgeskab med et udvalg af deres naturvine, ja så var jeg ikke et sekund i tvivl om at han skulle holde mig med selskab. Han var nærmest helt beæret over at skulle med på det han døbte en “anmelder-tjans”, og mødte op i det pæne antræk med charmeklud og det hele.

Den Vandrette/LaCucinaNada

Det sjældne selskab gjorde så også, at udsendte madblogger hér glemte at få taget billeder af det hele, og blev noget distraheret i forhold til at skulle koncentrere mig om at lytte efter. For de skænker med stolthed vin og øl – jo du læste rigtigt, vi fik skam skænket øl som velkomst, en Geuze som smagte sjældent godt, på vinbaren. Man får ikke alene navnet på det man smager, men også et kort rids om vinen og hvorfor det lige er den de serverer til den enkelte anretning. Nogle vil måske mene det er en anelse snobbet, men her synes jeg de balancerer på fineste vis mellem at dele ud  af deres faglige stolthed og lade gæsterne nyde oplevelsen. Og en oplevelse var det  at træde ned i de rustikke omgivelser, ligesom det var en oplevelse at få fremvist skattekammeret: vinkælderen!

Den Vandrette/LaCucinaNada

Det her er stedet du skal tage din date med, sætte din vinglade ven i stævne eller stedet du skal stille den lille sult. Den Vandrette skifter menukortet med jævne mellemrum, ud fra devisen om årstidens råvarer, med fokus på økologi og det som passer til de sendinger af nye vine der melder deres ankomst. Der er en decideret ret på kortet, som hedder dagens ret, men vistnok snarere er en ugens ret. Der udover er der en række faste snacks på menuen, og altså et mindre udvalg af småretter. Det var et udvalg af disse småretter som vi smagte os igennem; bla fik vi en salat bestående af Julesalat, ansjoser, salvie og skalotteløg. Den var lige en anelse for syrlig til undertegnede, men min medspisende gentog flere gange, at han er vild med det syrlige, ligesom han forelskede sig helt i en af de røde naturvine, netop fordi den var syrlig. Vinen fik også topkarakter i min bog, men på madfronten vandt de små kroketter med anderillettes og salaten med confiteret kyllingehjerter i selskab med syltet græskar mit hjerte.

Den Vandrette/LaCucinaNada

Der var ikke mange gæster denne lørdag aften lige efter jul, og da kokken fornemmede at vi hyggede os gevaldigt, tilbød han at servere oste som en afrunding på en god aften. Til de lækre oste fik vi et glas rødvin, som var helt eventyrlig godt – næsten som portvin, med tydelige rosinnoter.

Den Vandrette/LaCucinaNada

Jeg er vild med sådanne nørdede steder. Vild med at nogle realiserer deres drøm om ikke alene at servere naturvine, men også ser det som deres mål at udbrede deres viden om dråberne. Man føler sig velkommen på Den Vandrette, og man føler sig taget sig af på fineste afslappede vis. Faktisk har jeg på det seneste tænkt, at jeg efterhånden har skiftet café besøgene ud med vin,- og kaffebarer i stedet. Det har jeg nok fordi jeg føler mig sat i centrum, hvor jeg på langt de fleste caféer føler mig som en ud af mange. Og det var præcis sådan jeg følte mig her blandt vinkyndige tjenere, og en passioneret kok, som gæsten de havde ventet på.

Tak for det.

Og tak til min ven for yderligere gode timer, som sluttede af med G&T´s på “Din nye ven” i Studiestræde, i øvrigt en anden yderst hyggelig og rustik beværtning i Indre by.

Du kan på Den Vandrette også købe vin med dig hjem, ligesom de byder på sær-arrangementer i form af tematiserede middage, live Jazz mv. Dette kan du læse mere om på deres hjemmeside.

Den Vandrette/LaCucinaNada

Santé Côtes de Rhône!

Santé/LaCucinaNada

Fornylig lærte jeg noget nyt. Faktisk lærte jeg indtil flere nye begreber, og noget om vinens tilblivelse. Og det er jo ikke så skidt endda. Jeg var nemlig inviteret til en Blending Workshop hvor vi skulle blande vores egen Cuvée af druer fra ^Rhône-området i Frankrig. I første omgang smagte vi på tre rene druer:

Grenache er kort fortalt den dominerende røde drue i det sydlige Rhône, og er en drue med lave tanniner – det vi kalder garvesyren – og oftest har en høj grad af sødme.

Mourvédre er omvendt en tanninrig vin, der ved lagring blødes noget op. En langt mere kompleks drue der giver vine med aromaer af peber, sorte bær, trøffel og læder.

Syrah nok den mest kendte drue fra Rhône-området. En drue med høje tanniner, der er meget velegnet til fadlagring. Druen her giver vine med intens duft af bær og blomster.

Efter at have smagt på druerne, og have fået fortalt om Côtes de Rhône vine af den kompetente vinkyper Malene Smidt Hertz, var det tid til selv at forsøge os med at blande sådan, at vinen ville få den rette balance af syre, sødme og tanniner. Med andre ord, at den ville få den rette flavour. For det var tydeligt ved smagningen af de enkelte druer, at de på ingen måde kunne stå alene, eks vis var grenachen lidt fad i det og havde en udpræget ren smag. Således blev vi sat i grupper af 4 og udstyret med måleglas og en flaske af hver vin, samt vores noter fra smagningen.

Vi var igennem en del forskellige blandinger, men synes ikke rigtig at kunne ramme det rette blandingsforhold. Det var som om at grenachen, som vist nok var en årgang 2012, ikke rigtig havde sødme nok. Og se, det var især her jeg lærte noget, for jeg er ikke vild med sødlige rødvine, men blev klar over at der skal en del sødme til for at vinen opnår den rette balance.

Workshoppen har givet mig blod på tanden for at lære mere om vin, for jeg må tilstå at jeg er lidt af en novice – altså ikke i forhold til at indtage den, men i forhold til at vide hvordan de er sammensat, og hvorfor de er sammensat som de er. For det er jo med vin som med mad og dets grundsmage. At få en større viden om vin vil også gøre, at jeg i højere grad ved hvilke vine der passer til hvilke retter.

Tak til Inter-Rhône, Burson-Marsteller, Malene og Beau Marché for en lærerig aften i fine omgivelser, og tak til madblog, mad,- og vinskribenter og IG´ere for hyggeligt samvær!