Gen-dyrk bladselleri

Ved mit forsøg på at fotografere urtepotten, synes min ene kat at hun da skulle være med på billedet, så det fik hun lov til, den lille linselus.

Nu har jeg gennem nogle år gendyrket grøntsager af forskellig slags og har fundet nogle favoritter som jeg er særlig vild med at dyrke. En af dem er rødbede, som giver de skønne rødbedeblade til salater, en anden er bladselleri som især giver toppene, men faktisk også reelt gendyrker sig. Det er en flippet tanke at man kan plante en grøntsag igen, blot man har den del af den som sætter rødder tilbage, men samtidig er det jo sund fornuft. Fænomenet er sikkert opstået i krigstid eller anden periode med økonomisk nedgang og med mangel på ressourcer. I hvert fald kan man læse om det i forbindelse med Victory Gardens, som nok har været forgængeren for kolonihaven, hvor byboere fik mulighed for at dyrke jorden i, eller tæt på byerne.

Jeg får ret forskellige reaktioner når jeg enten deler billeder af gen-dyrk eller folk ser mine gendyrknings-projekter herhjemme. Mange er overraskede over at man overhovedet kan, og det siger jo nok noget om vores manglende basale viden om dyrkning af grøntsager, især yngre generationer og bymennesker har jo nærmest aldrig set hvordan en grøntsag dyrkes. Nuvel, det emne skal vi ikke ind på i dette indlæg.

Det skal derimod handle om gen-dyrk af bladselleri, en grøntsag de fleste af os nok ikke bruger vildt ofte og sjældent også et helt bundt af gangen. Selv gør jeg det, at jeg skærer stænglerne af et par cm over bunden, skyller dem alle, tager den mængde fra jeg skal bruge og så skærer jeg resten i skiver og fryser dem i mindre portioner. Bunden sætter jeg så over et glas med vand, sådan at den kun lige rører vandet. Jeg skifter vandet regelmæssigt indtil den har slået en del rødder, og så planter jeg den i en potte med jord. Her skyder den afsindig hurtigt friske skud, som jeg klipper af løbende og drysser på f eks bolognese og simreretter og ellers lader jeg blot planten vokse sig stor og frodig til den efterhånden har sæt nye stængler jeg kan spise af. I år vil jeg grave planten her ned i en af plantekasserne i vores by-køkkenhave i gården hvor bladselleri virkelig har mulighed for at vokse sig stor og frodig.

TIP: har du ikke et glas eller andet der passer helt i forhold til at bladsellerien kun må få tæerne i vand, sæt da tandstikkere ind i den og lad dem hvile på glassets kant.

På billedet ses også et par porrer sammen med bladsellerien, for man kan jo lige så godt udnytte pladsen, når man som jeg har meget lidt vindueskarmplads. Porrer sætter kun friske toppe og gendyrker ikke sig selv som en egentlig porre. Toppene bruger jeg til alt det man bruger purløg på, da smagen er ret ens, eller der hvor jeg synes der mangler et lille friskt pift løgsmag. F eks har jeg forsøgt mig med finthakkede porretoppe i en mayonnaise til en sandwich, hvilket blev ret så godt. I dette tilfælde skal porrerne også plantes ned i haven i gården, men med det formål at lade dem gå i stok og dermed blomstre med de smukkeste Allium blomster.

Jeg lover dig at det er virkelig let at gendyrke en bladselleri, og jeg vil varmt anbefale dig at prøve næste gang du har et! Har du en gnaver boende er de som oftest også meget begejstrede for de friske skud.

Reklamer

Hjemmedyrket grønt drys på maden: ærteskud, karse og løg-toppe.

windowfarm

Der er ikke noget så lækkert som at kunne nippe eller klippe lidt frisk grønt drys og toppe sin mad med, hvis du spørger denne ByBonde og Foodie. Og det behøver ikke altid være de klassiske friske krydderurter. Ligesom det ikke kræver hverken en køkkenhave eller en altankasse for at dyrke disse bud på grøn topping.

Som de fleste ved, så har jeg en have lige nedenfor min bagtrappe, hvor plantekasser bygget op af paller og pallerammer samt krukker i massevis udgør det for en moderne køkkenhave og et socialt samlingspunkt i min gård. I den har vi selvfølgelig det mest almindelige pyntegrønt og en masse friske krydderurter sommeren over, men det hindrer mig ikke i at have noget indenfor rækkevidde når jeg står i køkkenet, dels fordi det er lettere, men også fordi jeg simpelthen ikke kan lade være.

Det pirrer mine sanser at have vindueskarmen i køkkenet fuldt af grønne spiselige vækster – duftene, farverne, formerne og alle smagene. Faktisk er der nærmest ikke en ret der forlader mit køkken uden, at jeg enten smager den til med noget af det grønne, eller topper med lidt kønt og smagfuldt grønt.

ærteskud

Ærteskud.

Lige nu har jeg pladsmangel da jeg har en del planter til forspiring, der alle skal ned og bo i plantekasserne i haven. En af dem er de ærter jeg har forspiret i år, for at være sikker på de skyder, da vi ikke var så heldige med ærterne sidste år. Og ærteskuddene er jo spiselige, og smager noget så skønt af, ja ærter. De er nemme at få til at spire indendørs og behøver ikke en masse fancy udstyr, blot en potte med dræn, noget god næringsrig pottemuld, et par så-ærter, en masse lys og regelmæssig vanding. Hvis du blot vil dyrke dem som ærteskud/ærtespirer, så nip hyppigt af dem for at holde væksten nede, og så evt et par ærter i en mellemstor potte, sådan at de slås lidt om jorden, det er også med til at holde væksten nede. Hvis du har en altan eller en have, eller måske kender en haveejer, så kan du jo plante dem ud sidenhen eller forære dem væk. Husk at en reel ærteplante skal have noget at kravle på, gerne hønsenet sådan at du let kan komme til at plukke ærterne. Læs på posen med ærter hvordan de skal sås, og så evt løbende igennem sommeren hvis du bliver helt pjattet med at have friske ærteskud. Ærter kan købes i de fleste velassorterede supermarkeder lige nu, i plantecentre, byggemarkeder og i Tiger. Køb et par poser hvis du vil have en decideret produktion af ærteskud, ellers er en pose langt rigeligt.

karse

Karse.

I den nyligt overståede påske hører der sig jo karse til, så det såede jeg en god uges tid før påske, og jeg har spist det på nær sagt alt siden de små spirer kiggede op. Karse kan man så hele året, og som det er de fleste kendt, så behøver karse slet ikke jord for at sætte spirer. Og man kan så karse i hvad som helst – har du børn, så få dem til at være med, det synes de er smadder skægt, især fordi der ikke går mange dage før de små spirer kommer. Men man kan sagtens dyrke karse i køkkenhaven også, de bliver større, lidt grovere i det og smager ret så stærkt. Vi har også sået et par rækker i Den Urbane Have igen i år, sådan at der er et godt drys på især de mange asiatiske retter som den passer så fortrinligt til.

Løgtop

Løg-top.

Det sidste grønne drys jeg vil anbefale at dyrke i køkken vindueskarmen denne gang, er løg-toppe. Faktisk er det i kategorien gendyrk, fordi løget som sådan er avlet frem, men nu er det toppene vi går efter. Det gøres så ekstrem simpelt som at sætte løget i et glas eller en vase hvor løget hviler på kanten, og hvor vandet ikke rammer selve løget (så rådner det), men blot rødderne. Man kan vælge et løg der allerede er begyndt at spire, eller sætter et løg til at spire. Og så klipper man blot af spirerne, lidt som med purløg, og bruger løbende af dem. Alt efter hvilket løg man vælger, vil smagen variere, men kort sagt så smager løg-toppe af, ja løg. Men mildere, og derfor er toppene gode på rigtig mange forskellige ting; smørrebrød, æggekage, sammenkogte retter, ja hvor du nu synes et lille frisk sprødt pift af løgsmag vil passe på. Du kan gøre præcis det samme med et helt hvidløg, og opnå skønne friske toppe i en noget mildere hvidløgssmag end selve hvidløget.

Hvis du sætter løget, eller løgene, i pyntelige glas eller vaser så prøv også at sæt dem på det dækkede bord, evt sammen med blomsterløg og andre blomster. Det ikke alene pynter for øjet, men gør også at man ved bordet selv kan pynte sin mad af. Husk i så fald at læg en lille saks ved.

Løgblomster

Naar luften er fugtig og lyset er graat

og drægtige skyer drær,

saa rejser jeg ud til mit ét-kammer slot

og hygger mig indendørs dær.

Jeg sidder og sér, hvor det driver af vaadt

paa græs og paa dryppende træer.

Er der mon egentligt noget saa godt

som det saakaldte daarlige vejr.

Kumbel beskriver med denne lille Gruk, hvordan jeg i skrivende stund tænker om det sjaskede snevejr udenfor. For jeg har været ude og ordne et par ærinder og indkøb, men nu har jeg brygget mig en tår kaffe, tændt lys og sat mig til tastaturet, og så kan sne, sjask, sjap og kulde være hvad det er.

Jeg har aldrig brudt mig om denne årstid, da jeg var yngre havde jeg det hver vinter som om jeg var født i det forkerte land, og kæmpede blandt andet med mørke mismod. Det gør jeg ikke længere, men jeg lærer aldrig at holde af sjap, som sne jo desværre lynhurtigt bliver til i en storby som København. Nuvel, man kan jo gøre ét og andet for at muntre humøret og noget af det der gør mig allermest glad, er blomster.
På denne årstid er der ikke noget stort udvalg af blomster produceret herhjemme eller sådan nogenlunde i nærheden af, og derfor har jeg tradition for at have løgblomster helt fra november og frem til og med påske. De fås i alskens former og farver, og dermed er der en forårs-løgblomst for en hver smag. Tilmed er de langtidsholdbare, de små der bebuder forår.

Og hvad endnu bedre er, så er de genanvendelige. Løgene kan holde sig år efter år, særligt hvis du graver dem ned i jorden udendørs, og på den måde kan man få glæde af dem igen og igen. Det er bedst at sætte løg i jorden i det tidlige efterår inden frosten kommer. I mellemtiden gemmer man dem blot ved at børste det meste af evt jord af dem, og lade dem tørre ind med stilke og blade og alting et køligt, men frostsikret sted. Gerne i en kurv eller andet hvor de får luft, ellers kan man risikere at de rådner. Når det er tid til at sætte dem ud, kan man blot tage det mest visne af og grave dem ned der hvor man ønsker dem, sådan at de står dækket af jord. Men man kan også drive dem frem indendørs, enten ved at stille løget i et glas el lign. hvor kun rødderne når jorden og løget hviler på kanten, sådan som et klassisk hyacintglas fungerer. Men man kan også vælge at plante dem i jord, hver for sig i små urtepotter eller lign. eller evt sammen i flok eller måske blandet.

Her har jeg sågar sat tulipanløg, som vil vokse sig for store til potterne, men kan pottes om eller skæres af og nydes.

Vi modtager løbende løgblomster fra naboer, og leverer selv en del i gårdudvalget her i ejendommen jeg bor i. I efteråret satte vi i massevis, både af dem, men også af en masse indkøbte til formålet da vi ønsker fuldt flor hvert forår i blomstertønder, staudebede, plantekasser mv. Af dem vi har samlet ind var der en del tilbage som vi ikke fik sat, og da jeg opdagede at de nu var begyndt at spire, på trods af at de lå og rodede i en spand, tog jeg dem op og har nu pustet nyt liv i dem. Det er en skønsom blanding af perlehyacinter, dufttazetter og blomsterløg jeg ikke kan genkende, så det bliver lidt af en overraskelse at se hvad der spirer frem af blomster.

Et godt tip er at toppe jorden med lidt frisk mos, da det er med til at holde på fugtigheden. Fint ser det jo også ud med mos.

Min opfordring er derfor, at du ikke smider løgene ud når dine hyacinter, påskeliljer eller hvad du nu har, eller får af løgblomster ud. Også selvom du som jeg, bor i lejlighed. Gem dem i dit kølige kælderrum f eks og tag dem frem til næste år. Har du altan, kan du sætte løgene lidt dybt i altankasserne (eller andre krukker), og sagtens plante henover dem. Når sensommerblomsterne er visnet hen, og foråret kommer, vil de skyde op over jorden og du har på den måde fine løgblomster og dermed liv på altanen. Giv dem til en husejer eller grav dem ned et sted du synes der mangler en forårsbebuder eller to.

Der er da ikke nogen der ikke bliver glad af at se på sådan et sæt her, vel?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Formering af krydderurter

I skrivende stund varsler DMI reel vinter med lave grader, sne og kulde, men det skal ikke afholde dig fra at påbegynde den kommende sæson af friske krydderurter. Om du dyrker dem i din vindueskarm henover sommeren eller har mulighed for at have dem udendørs, det kommer ud på ét i forhold til at det er NU du skal i gang.
Du kan vælge at så dine krydderurter helt fra start, det skriver jeg snart et indlæg om, men hvis du er utålmodig og vil i gang nu, så vil jeg anbefale dig at bruge ret friske frø til det formål. Min erfaring siger mig, at netop med frø af krydderurter, skal de ikke have for mange hengemte sæsoner bag sig. Desuden er et godt tip, at hvis du kan få frø fra en der har kendt til moderplanten og kender til dens levedygtighed, så er det værd at gå efter.

Stiklingeformering

Og apropos moderplanten, så er en anden måde at dyrke nye krydderurteplanter på, at tage stiklinger fra en oprindelig plante. Her tager man selvsagt fra en rask levedygtig plante. Spørg hos dem du kender der har friske krydderurter stående om du må tage en stikling eller to. De der har rosmarin, timian og andre kulde-modstandsdygtige krydderurter udendørs har ofte alt rigeligt, og vil med garanti gerne dele lidt ud. Jeg spørger nogle gange hos de der dyrker fælleshaver og byhaver også, og har aldrig fået nej. Det kan også være at du selv har en krydderurt som du har lyst til at lave flere planter af, måske til glæde for andre?

Tager man stiklinger fra en plante der står udendørs skal man være opmærksom på, at der opstår et sår hos både moderplanten og stiklingen og dermed risikerer svampesygdomme. Dette kan du imødekomme ved at afløve stiklingen, samt når den skal plantes i jord, sørge for at det er en porøs og luftig jord, og ikke en våd og hård jord.

Du tager stiklinger ved at skære ca.10 cm lange stilke af, afløver den nederste halvdel og sætter dem i vand – så lidt vand at det kun er tæerne der står dyppet i vand. Vandet skiftes dagligt for at undgå rådangreb. Husk ikke at tage stiklinger fra en stilk der står i blomst, da den vil bruge krudt på blomsten og ikke så meget på at sætte rødder. Når stiklingerne har skudt rødder der er et par cm lange, er det tid til at plante dem i jord. Stiklingerne er jo en slags baby-planter og har ikke brug for en masse plads og jord, så sæt dem i små potter, der pottes om senere når planten er vokset til. Jeg planter som regel to stiklinger i en potte, da det er noget pladskrævende med alle de småplanter jeg laver henover foråret, dette venskab går fint.

Det er ikke alle krydderurter jeg kan få til at slå rødder ved stiklingeformering, desto mere træagtige de er i stilken desto lettere, på nær basilikum som er forholdsvis let at få til at slå rødder. Hvis man har min. 14 dages tålmodighed altså.

Formering

En anden måde at formere krydderurter på, er den vel nok mest simple. Hvis du dyrker dem indendørs, så find en stilk med rødder – eks vis timianplanter der nærmest vokser henad jorden og slår rødder, nogle gange blot i det fri, i dens søgen efter jord at slå rødderne ned i. Disse planter du direkte i en potte med løs muld, stadig en af mindre størrelse. Hvis du dyrker udendørs, så kan du sådan set blot tynde ud i planterne og sætte små skud direkte i jorden – det har jeg endnu ikke så meget erfaring med, men vil kaste mig ud i dét her når sæsonen begynder i vores køkkenhave i gården.

Generelt vil jeg sige, at det altså ikke er så svært. Selvfølgelig lykkedes det ikke altid, da naturen har sin egen dagsorden, at vind, vejr, temperatur, lysforhold, plantens kvalitet mv spiller ind og dermed er noget du ikke kan styre. Men min succesrate er temmelig høj, og er der én ting jeg har lært ved at være ByBonde og Windowfarmer, så er det at krydderurter og planter er temmelig taknemmelige at arbejde med, og derfor er det blot at prøve sig frem.

 

GIVE AWAY: vind et chili så-sæt!

Chilipakke_edit.jpg

Nu dyrker jeg jo som bekendt lidt af hvert når det kommer til krydderurter og grøntsager, men vil på ingen måde kalde mig ekspert, blot en optimistisk og begejstret ByBonde med en rimelig stor succesrate. Nuvel, når det kommer til at dyrke chili, så har jeg stadig en del at lære. Det er snildt at få de små frø til at spire, og jeg får dem også til at gro ret pænt. Afkastet derimod er efter min erfaring, afhængigt at varme, lys, sol og vand. Jojo, tænker den erfarne måske, men det kræver at man giver sine chiliplanter en smule mere nærvær end med så mange andre smagsgivere, for at få en god produktion. Mine bedste fif til chili-dyrkning er:

  • Dyrk frøene og de spæde planter i et drivhus, eller noget der giver effekt af drivhus
  • Sæt planten lyst
  • Sørg for at den står varmt, og ikke får træk
  • Nip de første 5 blomster af, det skulle give planten mere fokus på at sætte frugt
  • Hold den fugtig, men ikke våd
  • Plant den om, evt af flere omgange, del evt planten i flere
  • Drej planten regelmæssigt, og klip evt visne skud af

Altså nu var intentionen på INGEN måde, at tale hjemme chili-dyrkning ned, tvært om! Så har du endnu ikke forsøgt dig ud i det, eller er det mislykkedes, så prøv det. Det er ret så hyggeligt, og virkelig skønt at kunne høste egne chili til madlavningen. Faktisk har jeg lige høstet endnu en chili fra den sidste overlevende plante fra sidste år, og sikke en glæde her i februar måned!

De forgangne år har jeg delt chiliplanter ud til naboer, og da jeg ses med en del af dem, har jeg kunne følge de små planter rundt omkring i gården. Det er på baggrund af egne, og deres erfaringer at mine råd er blevet til.

untitled.png

Hvorfor al den snak om chili dyrkning her nu? Jo, fordi det er NU de skal sås for at de kan vokse sig store og stærke henover sommeren. Og derfor kan du nu smide et lod i puljen om at vinde et komplet forspire sæt, bestående af: 6 poser forskellige chilifrø, chiligødning, et minidrivhus og kokos briketter til en samlet værdi af 250 kr. Det gør du ved at skrive en kommentar om hvorfor det lige er dig der skal vinde sættet, senest d.15.2.2016. Husk at angive din email adresse, sådan at jeg kan få fat i vinderen.

Præmien er venligst sponsoreret af Fausol

Del endelig gerne billeder af dine chili på sociale medier: #PlantEnChili

MadbloggerUdfordringen #6: Dyrk og spis lokalt

Madbloggerudfordring_1024x1024px_White_Kaal

Nu blev det MadbloggerUdfordringens tur til at blive udfordret, og det af Forbrugerrådet Tænk, som gerne vil inddrage madbloggere i debatten om lokalt producerede råvarer og produkter. I kommentarsporet til indlægget der er linket til længere oppe, kan du læse indlæg fra med-bloggere, ligesom du kan hente undersøgelser, gode råd og se lister over gårdbutikker mv i links nederst i samme indlæg.

I de undersøgelser Forbrugerrådet Tænk har fået lavet, viser et ikke overraskende mønster, at os der bor i Hovedstaden er de der køber færrest lokalt producerede råvarer og produkter. For det er en udfordring når ens transportmiddel er en cykel, ens fødevarer pusher er et supermarked og når udbuddet i de supermarkeder enten er ikke-eksisterende, når det drejer sig om lokale varer, eller generelt meget lille. Mit overblik siger mig at Brugsen er den kæde med størst fokus på SpisLokalt, og i mit nærområde er Brugsen på Nørrebrogade ret langt fremme på den front. Men bedst til at føre et udvalg af lokale varer synes jeg at online butikker er, og heldigvis stiger andelen af gårdbutikker mv der sælger deres varer via internettet.

Selv gør jeg mig slet ikke umage nok med at komme lokalt produceret kød i kurven, og med vinterens komme sidste år, måtte jeg igen på jagt efter lokalt dyrkede frugter og grøntsager, eller i hvert fald de danske af dem. Og dét  i sig selv er problematisk, selv hos de supermarkedskæder der sælger sig på andre værdier end prisen, kan jeg eks vis knap nok finde danske æbler. At jeg køber økologisk, gør bestemt ikke udfordringen mindre, hvilket jeg finder meget mærkværdigt, da Danmark ligger i front på økologien.

Man kan jo diskutere supermarkedets kvalitets udbud, ligesom friskheds spørgsmålet af alle friske råvarer, men faktum er at de allerfleste af os køber ind i et supermarked. Måske køber de fleste nok også al deres mad i et af disse madmekkaer? Selv køber jeg alle basisvarer i supermarkedet, suppleret med varer fra et stigende antal andre steder: min lokale fiskehandler, som forsøger at få så mange lokalt fangede fisk som muligt, slagteren i Guldbergsgade på Nørrebro samt slagteren ved Kultorvet, som begge er økologiske og/eller sælger frilandskød. Efter dialog om lokalt fersk kød hos begge slagtere, kunne de oplyse mig om at der er en stigende efterspørgsel og at de i forvejen har fokus på det. Men jo, der ryger også en del kød ned i min e-kurv når jeg bestiller varer hos enten nemlig.com, og hos Aarstiderne.com, her vælger jeg dansk .kød. Når vi taler om alle kolonialvarerne, så afhænger det meget af hvilke varer der er tale om, hvis der skal stå lokalt produceret på etiketten før det kommer ind på mine køkkenhylder – for oliven, olier, ris, pasta, balsamico og en masse andre sager, ja de er som oftest produceret syd for Ejderen, og sådan er det. Derimod har jeg som oftest et udvalg af marmelader, geléer mv som er fundet på fødevaremarkeder, i lokale butikker mv, hvis altså ikke de er hjemmelavede, hvilket de som oftest er i mit køkken. Og så er vender vi tilbage til det jeg indtager mest af: frugt og grønt.

DenUrbaneHave/LaCucinaNada

I mange år fik jeg mine rationer leveret i en kasse fra Aarstiderne, men de er slet ikke gode nok til at komme danske varer ned blandt deres ellers lækre og brede udvalg, og derfor vælger jeg det ikke særlig ofte længere. De har en kasse i sortimentet med udelukkende danske varer, og da det i den er årstidens grønt er den et ret godt tilvalg når tiden er knap til grøntsagsjagt, og når man endnu en gang møder supermarkedernes ensformige grønthylder. Ellers henter jeg mine grønne, sprøde, friske og vitaminrige sager hos Omegn i Torvehallerne, som fører an i netop udvalget af lokalt producerede grøntsager og frugter. Noget de også gør det i, er at hente nye eller glemte sorter hjem, og det i alskens farver, størrelser og smage. Afgjort et af de mest inspirerende sted at købe frugt og grønt i København. Hvis ikke hverdagen stod på fuldtidsjob, kroniske smerter og seks måneder med mørke, ja så tog jeg gerne turen ind forbi hallerne flere gange ugentligt, men hverdagen kalder jo på én, og derfor skal det også være let tilgængeligt.

I frustration over at det ikke er det, og af ren kærlighed over at kunne bestemme hvilke sorter jeg ønsker at tilberede og gnaske i mig, ja så valgte jeg sidste år at etablere en Urban Have i min gård.

DenUrbaneHave/LaCucinaNada

 

Denne urbane have gav mig, og mine naboer, frisk grønt i månedsvis henover foråret, sommeren og langt ind i efteråret. Jeg har slet ikke ord nok for hvor stor en glæde de plantekasser har bragt ind i mit liv … Det er nok det bedste jeg nogensinde har skabt med egne hænder. Hvis du har fulgt mine ord og billeder om livet som ByBonde, så har du nok fanget mit budskab: DO IT. Ja det kræver noget arbejde, men lønnen er så ubeskrivelig stor, at det lønner sig fuldt ud. Og det er egentlig mit bidrag i debatten om SpisLokalt som by-bo, en opfordring til at berige dit udvalg af krydderurter, grøntsager, bær og måske ligefrem frugt, ved at anlægge en urban have. Det kan jo gøres i større eller mindre skala – sæt eks vis en kaplilærkasse med tomatplanter på taget af cykelskuret i gården, en krukke med flere forskellige krydderurter ved døren til bagtrappen eller plant en enkelt kasse til med et udvalg af salater i en palle. Eller gå hele vejen som vi er ved at gøre det i vores gård, og få naboerne med på den. Jeg lover dig at både børn og voksne vil glædes over initiativet. Og hvem ved, måske det ligefrem fører et øget fællesskab med sig? Og det er jo ikke sådan at foragte i vores fortravlede storby hverdag. Husk at man kan dyrke virkelig mange ting i sin vindueskarm eller i sin altankasse også!

Windowfarming/LaCucinaNada

En anden måde jeg skaffer lokale lækkerier på, er ved at tage ud i det blå på sanketure, hvor jeg fouragerer alt fra hyldeblomster, hyldebær, blommer, brombær, hindbær og æbler, til ramsløg, strand timian, vilde hvidløg mv. Meget af det 5 minutter fra min bopæl, andet når jeg er i det danske sommerland hvor strandeng, skov, kanten ved markerne og især min venindes sommerhus i Marielyst, som har til huse på en nedlagt frugtplantage, er mine jagtmarker. Man bliver overrasket over hvor meget byens natur egentlig byder på af spiselige sager! Selvfølgelig skal man være opmærksom på bil os, forurenede områder og særligt om der luftes hunde i nærheden af det der vokser lavt, og så skal man huske ikke at gå for hårdt til naturen – både for dens skyld, men også for den næste som vil plukke af de gratis glæder. Så pluk det du skal bruge, pluk spredt og ødelæg ikke grene, bevoksning mv. Hvis du har mod på at finde bær, frugt og grønt i naturområder tæt på dig selv, så hent ByHøst appen og se hvor andre har fundet plukkesteder – bidrag også selv med dine finde-steder, så alle får glæde af guldet. Der findes også et par gode bøger om emnet, desværre ikke i lommeformat, men som er rigt illustreret og giver dig viden om sorter du måske ikke kender i forvejen.

Sanketur/LaCucinaNada

Her i de mørke vintermåneder er urban haven jo selvsagt gået i dvale, eller dvs ikke helt, for faktisk har jeg sået vintersalater som er så hårdføre at sne og frost ikke slår dem omkuld, og jeg savner VILDT at kunne stikke i mine Birkenstock og løbe ned ad køkkentrappen for at hente grønt af egen avl. Men så bruges tiden til at planlægge hvad vi skal så og dyrke når foråret kommer igen. Og i år skal køkkenhaven udvides med flere plantekasser, grovere grøntsager samt et mindre udvalg af bærbuske. For vi har formuleret en erklæring i gårdudvalget, hver gang vi skal plante noget nyt i gården, eller hver gang en prydbusk går ud, så skal der plantes noget spiseligt. Alle de spiselige sager er jo også enorm prydelige, og pirrer sanserne om end i endnu højere grad end de grønne og de der blomstrer, så det kan kun gå hen og blive en gevinst for de 149 ejere vi er i ejerforeningen. Og på den måde bliver vi, om ikke selvforsynende, for det er ikke målet, men får mulighed for at kunne øge mængden af lokalt producerede sager i ret mange måneder af året. Se det er da #SpisLokalt i mine øjne.

DenUrbaneHave/LaCucinaNada

 

Om at planlægge en Urban Have

Frø/LaCucinaNada

Diverse frø købt i Tiger og på minlandhave.dk

Som du nok allerede ved, bliver jeg dette år til en City-Farmer. Sådan en bybo der i fritiden vil være at finde i min baggård fra det tidlige forår til sæsonen går på hæld. En fuldtids arbejdende med et lønnet arbejde, og ved siden af en Foodie der tosser rundt til alskens madarrangementer samt forsøger at vedligeholde denne blog, der samtidig skal vande om morgenen inden job hvis solen velsigner os som sidste sommer. En urbangardener der vil luge, så, høste og ikke mindst glædes over frugtbarheden i mine plantekasser.

For det bliver selvfølgelig en frugtbar affære jeg indleder dette år.

Men hvad indebærer det mon, dette nye liv? Indtil nu har jeg gennemskuet så meget at det forpligter, og mange by-mennesker med fuldtids jobs, børn og andre forpligtelser vil måske mene at det vil være endnu en tidsrøver i deres liv. Men jeg har valgt det til. Og det har jeg ud fra devisen om, at spise lokale råvarer, at kunne dyrke lige det jeg har lyst til og fordi jeg får en indre ro når mine hænder er dybt begravede i mulden. Og så fordi jeg lever et liv som Flexitar, og dermed spiser grønt de fleste af ugens dage. Hvad er så bedre end at spise det man selv har dyrket?

Da matriklen jo ikke er min alene, bliver det et projekt hvor flere er ind over. En urban have hvor børnene får deres egen kasse med ærter og jordbær til at begynde med. En have som måske vokser når mine naboer ser hvad plantekasserne kan. En have som forhåbentlig vil være med til, at gøre det gode liv i vores smukke gårdanlæg endnu bedre og langt mere socialt. En have hvor man lige plukker de krydderurter man mangler når man spiser aftensmaden nede i gården, for det er vi mange der går på lune aftener.

Såbakke/LaCucinaNada

Såbakke købt i Tiger, som har plastlåg og dermed fungerer som et lille drivhus. Velegnet til at danne små kimplanter, og til at så flere slags i en beholder.

Vindruebakke/LaCucinaNada

Alternativt kan man så i plastbakker fra vindruer eller champignon o lign. Her er det dog samme sort der skal sås.

Det er samtidig den del jeg er mest spændt på. Kan vi regne med hinanden i forhold til vanding og pasning? Eller ender det som et solo-projekt? Vil der være mange der synes det er noget værre judelihey? Eller vil hvordan vil de kære Tønderhus beboere reagere når kasserne bliver leveret, samlet og fyldt med jord? Når jeg sætter kimplanter, sår frø, tusser rundt som en anden mini-gartner, hiver vandslangen frem kl.8.00 om morgenen og når planterne begynder at vokse til?

Det hele er stadig på tegnebrættet og i planlægningsfasen, men er ved at tage form oppe i mit hoved og på de skitser over højbedene jeg er ved at få plads. For det kræver altså planlægning.

Signe Wenneberg/LaCucinaNada

Billedet er tyvstjålet fra “Spis din have”, for efter at have set billederne af Signes plantekasser, er jeg blevet klar over at højden på kasserne er ret vigtige for mine arbejdsforhold.

Hvilke typer plantekasser er bedst? Hvor høje skal de være? Hvilken slags jord er bedst? Hvor får jeg jorden fra? Kompost, kan man det midt i byen? Hvilke grøntsager kan danne makkerpar? Hvilke er ikke velegnede til at plante sammen? osv osv.

For at finde svar på alle de mange spørgsmål, har jeg dels støvsuget nettet, og så har jeg gennemlæst en stak bøger om emnet:

Den Praktiske Køkkenhave“, Barbara Segall. Hun giver gode råd til den lille have, og eksempler på hvad man kan dyrke i små beholdere, eks vis rabarber i en lerkrukke.

Spis din Have“, Signe Wenneberg. En bog der dels belyser udviklingen indenfor urbanfarming, nævner diverse bevægelser og ikke lægger spor skjul på sin begejstring omkring det at være selvforsynende, spise lokale råvarer, hylder bæredygtigheden og de skæve initiativer. Men også en bog med praktiske råd, men ikke i traditionel havebog´s facon, og derfor kræver det et supplement for sådan en nybegynder som jeg. Men en fin bog, der kun bekræfter mig i at jeg har truffet det helt rette valg.

Den lille Køkkenhave“, Michael Guerra. En bog hvis oversigt bagest er det bedste, her står alt om hvor dybt planten skal sås, hvornår på sæsonen, hvordan den formeres osv. Og så giver den tips til teknikker, forklaringer på hvad have-udtrykkene betyder mv.

Camillas Havebog“, Camilla Plum. En ordentlig moppedreng, som jeg ikke har læst fra ende til anden, men en havebog som er skrevet meget personligt, og som præsenterer mig for sorter jeg endnu ikke er bekendt med. Det er også overskuelig bog, hvor man kan slå op under grøntsagen og læse om vækstbetingelser mv. Nok mere en bog for have ejeren, men et godt supplement synes jeg.

Derudover har jeg bladret i både Gyldendals og Politikens Havebøger, som vist nok vil være smarte at erhverve mig som opslagsværker, selvom køkkenhave afsnittene i dem begge er baseret på dyrkning på friland.

Blomster/LaCucinaNada

Udover spiselige blomster, grøntsager og krydderurter, har jeg i sinde at så en del forskellige et-årige sommerblomster på arealet ved plantekasser og krukker. Området har tidligere været et rosenbed, hvor en del af roserne er gået ud efter noget etablering af nye kloakker i gården, og det er netop fordi sagen omkring gen-etableringen af det mest solfyldte sted i vores gård, går endnu en sommer i møde som ufærdigt, at jeg har fået idéen til at etablere den urbane have. Derfor skal der også blomster til, som blot er skønne for øjet og gerne må plukkes en smule af til fine buketter.

Hvis man vil læse om emnet online, så søg på ord som #urbanfarming, #urbangardening, #cityfarming, #opengardencph, #urbanagriculture, #gogreencopenhagen, #storbyhaven, #urbanehaver mv.

I skrivende stund har jeg sået enkelte frø, frø som kræver forspiring og varme for at få ordentlige vækstbetingelser. Jeg skulle nok i grunden så flere sorter i små vækstbakker, men det begrænser sig noget med pladsen og vindueskarme i min lille taglejlighed. Pt er jeg i overvejelser om at snyde lidt med nogle af planterne, og købe dem som små-planter, ene og alene pga pladsmangel. Men jeg overvejer også at omgå Københavns Brandvæsen, og købe et grimt plastic drivhus på en reol, som kunne stå på min fortrappe. Shyyy, sig det ikke til nogen, hvis jeg gør det, vel?

Den praktiske køkkenhave/LaCucinaNada

Billedet er fra “Den Praktiske Køkkenhave”, og viser et skønt udvalg af grøntsager og krydderurter dyrket i krukker. Jeg tror vi skal have rabarber og rødbeder bla i et par krukker, til at stå ved siden af plantekasserne.

Mit ambitionsniveau er faldet noget siden jeg gik i gang med dette projekt, og jeg tænker nu at mit mantra lyder:

Hellere små succeser, end én stor fiasko.

En af mine læsere her på bloggen, som er haveejer på Fyn, har tilbudt at sende mig nogle af hendes jordbærplanter, og det er jo helt fantastisk! Det er sådan noget sociale medier også kan. Jeg kan ikke vente til de små børnefingre kan nippe jordbær i løbet af sommeren … og håber blot at der bliver lidt tilbage til Frk Farmer her også.

Måske du kan svare mig på nogle af nedenstående spørgsmål?

  • Kan man skaffe kompost og husdyrgødning her i Kbh? Og i så fald hvor?
  • Jeg vil lave et bed med udelukkende spiselige blomster. Breder Hjulkrone sig så meget, at den overtager de andre blomster, eller?
  • Hvor er det bedst at købe frø til spiselige blomster?
  • Hvad er det bedste at plante ærter og bønner opad? Og hvor skaffer man et sådan aggregat?

Hold op hvor det kribler i mine fingre for at komme sådan rigtig i gang! Så meget at jeg forleden indledte et forsøg på gendyrk af et par rødbeder, sådan at jeg kan høste spæde rødbedeblade. Kender du til begrebet gendyrk? Hvis ikke så læs på Persilles Hjemmedyrk om emnet, eller endnu bedre, følg siden på facebook, hvor der dagligt deles billeder og gode råd om bla det emne.

Rødbeder/LaCucinaNada

Gendyrkning af rødbeder i ren Window Farming-stil.

Nu må jeg vist hellere gøre forsøget med at støvsuge på trods af et forvredet ledbånd i anklen. Kan I have en vidunderlig solskins-søndag derude!