Give away: La Cucina Nada´s Mujaddara Spice Mix/ASA Spice

Mujaddara/LaCucinaNada

Jeg har fået min egen krydderiblanding – hvor sejt er det lige?

Måske du synes det er en anelse nørdet, og det er det også. Nuvel så har det været en smadder sjov opgave som ASA Spice stillede mig for nogle måneder siden, og jeg er selv ret glad for resultatet. Blandingen er malet og doseret af Julian som ejer krydderi-foretagendet og undertegnede, så den let kan bruges til retten Mujaddara, som er en vegetarisk ret fra det mellemøstlige køkken. En yderst let ret at tilberede, en ret bestående af ris og linser, toppet med sprøde løg. En ret hvor krydderierne har hovedrollen, og virkelig giver ris og linser et gedigent spark.

Mujaddara/LaCucinaNada

Nu har to læsere mulighed for at vinde en pose af krydderiblandingen, som ASA Spice så venligt sørger for at sende til vinderne. De smider også en pose tørrede paprikaflager oveni, som jeg valgte at drysse udover – den kan du bruge til meget andet også, eks vis til at pifte den trendy avocadomad op med. Ligesom du kan bruge Mujaddara-blandingen til mange andre retter; lam, kylling, kikærter, ovnbagt spinat, kofta og meget meget andet. Prøv dig frem i køkkenet!

For at vinde et sæt krydderier skal du skrive i kommentarfeltet hvilken ret fra det mellemøstlige køkken du godt kunne tænke dig jeg deler en opskrift på. Det skal du gøre senest d.30.1.2015. Jeg udvælger de to vindere helt selektivt, så det er bare om at tænke kreativt (smiley). Vinderne får direkte besked via mail – husk at angive din mailadresse når du udfylder kommentaren.

Reklamer

17 kommentarer til “Give away: La Cucina Nada´s Mujaddara Spice Mix/ASA Spice

  1. Min livret må du gerne dele; falaffel med det hele eller en god arabisk ret med auberginer.

    Tak for en inspirerende blog☺️

  2. Lyder lækkert med personlig krydderblanding! Generelt synes jeg det er dejligt med spicy vegetarretter i januar efter kødfest i december og inden de fine nye danske grøntsager kommer med sarte smage. Så mere inspiration til grønne retter som du gør dig så godt i:-).

  3. Tillykke med blandingen, glæder mig til at gøre mine egne erfaringer med den.
    I begyndelsen af firserne boede jeg i Cairo i en periode. Jeg mindes især en dessert som blev fremstillet på ris og lignede risengrød, men som var krydret og super delikat. Hvis du kender opskriften vil jeg nok komme til at tage et par kilo på i år, men vil nyde hver himmerigsmundfuld.

  4. Uhm, jeg ville bruge den lækre krydderiblanding i min nuværende go-to ret, der består af en masse afristede krydderier (fx sennepskorn, karry, garam masala og tandori masala), løg, aubergine, hakkede tomater og røde linser. En dejlig, snasket, aromatisk ret, som serveres med raita og hjemmelavede (hvis overskuddet er der.. :P) naanbrød. Jeg tror det kunne være virkelig spændende at prøve retten med Mujaddara-blandingen 🙂

  5. Jeg har i lang tid forsøgt at genskabe en ret, jeg smagte ved en beduinlejr i Sahara – dog uden kamel denne gang. Men jeg har stadig ikke fundet den korrekte blanding af krydderier. Måske kunne din blanding være en mulighed 🙂

  6. Hej Nada
    Jeg elsker arabisk og tyrkisk mad. Og laver det en gang imellem. En opskrift jeg mangler en ordenligt shawarma opskrift eller på shish kebab.
    Jeg spiser det med løgsalat, humus, salat, tomat, agurk og tahin dressing. Det smager så godt hvis det er med frisklavet brød og ordentlige råvare!
    Tillykke med din krydderiblandning! Det er sgu sejt gjort!
    Kh Charlotte G

  7. Hej Nada. Jeg er slet ikke kendt med det mellemøstlige univers. Men da jeg læste din intro, kom jeg til at tænke på Det gamle Testamente og Esau, der solgte førstefødselsretten til Jakob for en lækker ret med linser. Den ret vil jeg gerne prøve at lave (hvis jeg ellers kan finde en opskrift) for den må være god 🙂
    Og i øvrigt tillykke med dit eget krydderi.
    Venlig hilsen
    Jette

  8. Det kan kun smage virkelig godt! Det kunne være lækkert med en opskrift på en rigtig god simreret med masser af krydderier og smag 🙂

  9. Årrrh, manner! Jeg gad virkelig godt at vinde en pose da jeg blev virkelig inspireret af din opskrift på Mujaddara!

    Desværre er jeg ikke så velbevandret i det mellemøstlige køkken ud over babba ganoush og tabbouleh, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at se en dessert fra mellemøsten der ikke er baklava.

    Kram fra Anne

  10. Altså, jeg kan ikke nogle fancy navne på suppe fra mellemøsten – men jeg kunne tænke mig en opskrift på en krydret suppe gerne med linser eller kikærter!

Skriv et svar til Frøken Annes Køkken Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s