This is a luxurious way to pickle pears and believe me, you will appreciate having a few jars like this in the pantry during the winter. Saffron is a bit of a luxury spice and something we don’t have much of a tradition of using in these latitudes. For me, saffron adds some depth and definitely something refined. Because of the price, it’s not something you overindulge in, but it’s actually not necessary either, as you only need a small amount to get the characteristic taste of saffron.
For some years I have been thinking that I want to grow saffron myself, which are the stamens of a special saffron crocus, that can actually grow here in Denmark. Wouldn´t it be cool to be able to harvest your own saffron ?
Back to the saffron pickled pears; you can, for example, have them with good vanilla ice cream or a heavy chocolate cake or just as they are. You can also use them as a side dish for game or cheese – especially blue cheese they´ll match perfectly.
This is how you make them:
500 g pears
1 lemon
150 g sugar
5 cardamum, whole
1/2 tsp. saffron threads
200 ml apple cider vinegar
Rinse the pears, cut them in half and cut out the core. Let them drain.
Crush the cardamom capsules and remove the capsules, lightly pound the cardamom seeds.
Cut strips from the lemon and squeeze the juice. Pour the juice into a pan together with sugar, cardamom, vinegar, saffron and let it simmer until the sugar has dissolved.
Add the pears and let them simmer covered for 15 minutes. Pick up the pears with a slotted spoon and put them on cleaned scalded mason jars.
Add the lemon peel in the layer and give it a boil. Pour the layer over the pears and close the jars. Store the jars in a cool and dark place.
I den charmerende gård bag det gamle rådhus og den tidligere arrest i Stege ligger en lille café, som sidste år fik nye ejere, et ægtepar hvor hun har rødder i Japan. Her serveres udover virkelig god kaffe, et mindre udvalg af japanske retter centreret omkring japanske rice balls, Onigilis.
Den lille café kunne godt kandidere som landets mindste, men er både ret godt indrettet og ejerne har en tydelig æstetisk sans – der er noget at gå på opdagelse for øjet i form af smukke japanske bøger, lidt pyntegenstande og altid friske blomster. Som en sjov kuriositet hænger der f eks to glaslamper over disken som er lavet af insulinflasker, da de begge har en fortid på Novo Nordisk.
Tilbage til maden. Det japanske køkken er for mig ret ukendt, og faktisk så ved jeg ikke helt hvad jeg kan forvente da det for mig er smage, kombinationer og teksturer der langt fra det jeg plejer at spise. Overraskende nok så er de retter jeg nu har smagt på Onigili meget rene i smagen, der er ikke så mange forstyrrelser og dét er jeg vild med. F eks er der i en af rice ball varianterne saltsyltet blomme (Ume), udover at der gerne måtte være flere af dem i, så smager det virkelig dejligt. Menukortet byder desuden på Miso suppe og en platte hvor man får 3 rice balls, suppe samt forskelligt tilbehør. Og så er der dagens kage, som kan være alt fra fransk citrontærte til cheesecakes.
Selvfølgelig kan man også nyde japansk the og øl på caféen, og en virkelig lækker blød meget vinøs sake. På vinsiden finder man biodynamisk vin fra Puglia i Italien i rød, hvid og orange. Mere skal der ikke til, basta. Ejerne udvider udvalget løbende og senest er der kommet øl på fad samt is fra Kødbyens Is i frysedisken.
Onigili vinder klart en lun solrig dag hvor man kan nyde gårdhaven, som de denne sæson er i gang med at beplante noget mere (godt træk), men der er også virkelig hyggeligt og intimt på en gråvejrsdag, nærmest lidt familiært da de har opbygget en stamkundekreds som lige kigger ind forbi hvis de har et ærinde i Stege. Én ting mere caféen vinder på er værtsskabet – man føler sig simpelthen velkommen fra man træder ind af døren nærmest som om man kommer hjem hos gode venner.
Hvis du ferierer på Møn, så vil jeg sige at et besøg på Onigili er et must. Det er også det eneste sted hvor du finder noget originalt på menukortet på hele øen. Er du ikke sulten efter det japanske køkken, så fåes en rice balls enkeltvis som en snack og på den måde kan man jo lige prøve sådan én. Ellers nyd et godt glas i solen eller nap en kaffe to-go.
Her nyder jeg en kop kaffe i Fængselsgården, som den kaldes. Et perfekt sol spot i læ.
Tjek Café Onigili´s åbningstider på Onigili café hvor du også kan se ugens menu.
Igen i dag handler det ikke om noget spiseligt her på bloggen, og det selvom det rent faktisk laves af noget spiseligt. Det jeg byder på er en vanvittig nem måde at lave hjemmelavet julepynt på, som signalerer jul i gamle dage når det er allerbedst. Guirlanden kan bruges på juletræet, i vindueskarmen, hænges på et vitrineskab, en knagerække eller der hvor du synes den passer ind. Det er oplagt pusleri at have småfolk med til, så gør det til en hyggelig stund i en travl juletid for både store og små. Eller lav den allerede nu og nyd den som efterårspynt.
Egentlig er orange ikke en farve der indgår i min palet af julefarver, men lige her gør jeg en undtagelse fordi guirlanden simpelthen oser af jul. Sådan en jul som var afbilledet i bøger med julefortællinger da jeg var barn og sådan en jul som bare passer rigtig godt i stilen her hvor jeg bor, men jeg har også set guirlanden i brug i meget moderne hjem på bla Pinterest, så brug den lige dér hvor du synes.
Man kan også tråde hver enkelt tørret appelsinskive med en løkke og bruge dem som pynt på pakker eller hænge dem op på juletræet eller en gren.
Materialer:
Et par appelsiner, alt efter hvor lang du vil have din guirlande. Jeg brugte 2 til denne.
Bagepapir
Snor eller bånd
Stoppenål
Saks
Sådan gør du:
Trin 1:
Skær appelsinerne i skiver og læg dem på bageplader med bagepapir.
Tør dem i ovnen på 75 grader i 2-4 timer, det beror bla på ovnen og hvor vandholdige appelsinerne er. De skal være helt tørre så de ikke rådner senere hen.
Trin 2:
Når appelsinerne er helt afkølede trædes de med snor som på billedet én efter én. Du bestemmer selv hvor stort et mellemrum du vil have.
Appelsiner eller æbler? Tørrede æbleringe er altså også en virkelig fin – og i øvrigt SPISELIG – julepynt !
Her har jeg brugt æbleringe som efterårspynt – er man sikker på at der ikke kommer fluer forbi, så kan man faktisk spise af guirlanden efterhånden, lidt ligesom de der slikarmbånd man kunne få da jeg var barn.
I dette indlæg skal det slet ikke handle om mad, det eneste madrelaterede der er tale om, er at der skal bruges bagepapir. Det skal nemlig handle om selvgjort julepynt, noget jeg hygger mig gevaldigt med at lave og noget jeg har gjort siden barnsben. I mange år var det mest i mit virke som pædagog med linjefaget billed, – og mediefag på uddannelsen og knap så meget i privaten, men især de senere år har jeg kreeret en hel del i månederne her op til jul. Min julepynt består således efterhånden primært af naturmaterialer – f eks adventskrans og af papirpynt, simpelthen fordi jeg synes bedst om det. Uanset hvilken julestil du er til, så er der altid plads til sådan en papirstjerne eller som dette indlæg handler om, en sneblomst.
I broderlandenes livsstils blog, – og Instagramverden har der i nogle år ved juletid, nu huseret en dille som er svær at overse og som fortryller sådan en som mig fuldstændig: papirstjerner foldet af papir. Ren selvterapi at sidde og nørkle med. Og med uanede muligheder for at vælge udformning, farver, mønstre og papirtyper. Har du endnu ikke foldet en papirstjerne, så læg vejen forbi min Instagram profil og se tutorials i mine højdepunkter eller søg på: papperstjärna, papperstjärnor, papiersterne mv på både IG og Pinterest.
Sidste år, midt i en Coronatid, blev jeg ret grebet af folderiet og havde nærmest gang i en mindre produktion. Jeg foldede dem af gavepapir, designpapir, tapetrester og papirsposer satte snor eller bånd i og de udgjorde faktisk hovedparten af min julepynt. I år har jeg i noget tid nu lavet dem i små da jeg har bestemt mig for at få et juletræ hvor de skal indgå i pynten på det. Men der skal også laves nogle af de store til at pynte rundt omkring, og i min jagt på inspiration stødte jeg på den smukkeste foldede papirlampe hos det svenske firma Watt og Veke, en såkaldt Snöblomma. Dén var jeg simpelthen nød til at forsøge at gøre efter.
Sæt en lækker skive på anlægget, lav en kande kaffe og skab dig et rum for krea-pusle tid – det gør godt for sindet. Måske er der nogle små størrelser der vil være med også, blot skal det siges at det kræver en god finmotorik.
Det lykkedes efter flere forsøg at skabe en selv. Den er ikke en egentlig kopi, hvilket heller ikke var min intention, men den blev omend endnu bedre end jeg havde forestillet mig – så jeg er ovenud godt tilfreds. Har du lyst til at gøre mig kunsten efter, så kommer her en DIY-guide til hvordan du gør:
Materialer:
Bagepapir
Limstift
Klar lim
Saks
Lineal
Blyant
Pap/karton
Passer
Synål + tråd/bånd
Desuden en god portion tålmodighed
Trin 1:
Lav 3 skabeloner på pap eller karton.
De skal måle 20 x 20, 10 x 10 og 7 x 7
Du kan lave buen på toppen ved enten at finde noget rundt at tegne efter, eller ved at sætte en passer i midten og tegne en bue øverst.
Jeg lavede blot halve skabeloner og vendte dem da jeg tegnede efter, men du kan selvfølgelig også lægge karton dobbelt når du tegner skabelonerne og på den måde have en hel skabelon.
Trin 2:
Trin 2:
Nu skal der tegnes af med skabelonerne på bagepapir.
Når du ruller bagepapiret ud efterhånden, så sæt f eks noget ovenpå i hjørnet så det holder papiret nede imens du tegner.
Til den største blomst skal du bruge 10 stk blade, til den mellemste ligeså og til den mindste 9 stk.
Trin 3:
Trin 3:
Nu skal der foldes til den store guldmedalje.
Harmonikafoldning gør du ved at folde først den ene vej, vende papiret om og så folde den anden vej.
Når jeg folder harmonikafoldning, så laver jeg hjælpe-linjer ved først at folde på midten og dernæst mindst et fold fra siderne og ind mod midten, det gør det nemmere at få arbejdet lige.
Trin 4:
Trin 4:
Fold samtlige blade på midten så du har små vifter. Pres godt i midterfolden så de holder bukket.
Trin 5:
Trin 5:
Nu skal der limes.
Limstift holder godt nok på det tynde bagepapir og det arbejder jeg bedst med. Er du mere ferm til at bruge klar lim, så brug det.
Hver vifte skal nu limes sammen sådan at det bliver til hjerter.
Trin 6:
Trin 6:
Nu skal hver blomst samles og det gør du ved at lime hjerterne i samme størrelse sammen én efter én.
Pres godt med flere fingre for hver gang.
Når det sidste hjerte skal limes på, så folder du inden da blomsten forsigtigt helt ud og limer nu hjertet på de to sider.
Trin 7:
Trin 7:
Imens blomsterne tørrer lidt ekstra, så laver du to runde stykker af pap eller karton, en på ca. 12 cm i omkreds og en på ca.7 cm i omkreds.
Læg nu den største blomst med forsiden opad og lim det største runde stykke på midten af blomsten med klar lim – brug evt pensel da det er nemmere at styre. Pres forsigtigt et minuts tid. Lim nu den mellemste blomst ovenpå papstykket.
Hernæst gentager du på den mellemste blomst, sådan at den mindste limes på øverst.
Trin 8:
Trin 8:
Tråd en nål med sytråd, eller bånd, og sy en løkke i et af bladene på den største blomst, bind knude på løkken.
Blommemarmelade m.kanel på nybagte boller. Perfekt eftermiddagshygge.
På en sanketur for ikke så længe siden vadede jeg bogstavelig talt ind i et par blommetræer med store gule blommer. De hang så tungt at grenene hang helt ned mod jorden og de smagte helt forrygende. Jeg er ikke sikker på hvad det var for en sort, faktisk var der på det ene træ to slags blommer, men mit gæt er gul abrikosblomme, for især efter jeg har kogt denne marmelade på dem, træder smagen af abrikos meget frem.
Sanker du ikke eller har du ikke lige adgang til blommetræer, så køb dig til en gul eller lys blomme.
Marmeladen her er perfekt til sensommer eftermiddage på frisk bagte boller og med en god kop the til. Hvis du kan holde dig fra den, så vil det være oplagt at gemme et glas til julemåneden også.
Se lige en farve !
Blommemarmelade m.kanel:
650 g blommer
300 g sukker
3 kanelstænger
Atamon/alkohol (f eks vodka) til sylteglas
3 syltetøjsglas
Skyl blommerne og lad dem dryppe af.
Halvér dem og udsten dem.
Kom blommerne i en tykbundet gryde og hæld sukkeret over.
Lad det simre et par minutter ved middel varme.
Giv marmeladen et opkog et par minutter under omrøring, skum af.
Skru nu ned igen og kom kanelstængerne ved. Kog marmeladen yderligere 3-4 min.
Vask syltetøjsglassene med varmt vand og sæbe, skyl dem godt af for evt sæberester.
Skold dem med kogende vand – husk lågene!
Skyl glassene af, for en sikkerheds skyld med et skvæt atamon eller alkohol – det gør du ved at hælde væsken i glasset, skrue låget godt på og ryste glasset nogle gange.
Hav kogt vand klar til når marmeladen kommer på glas, sådan at du kan tørre af med en ren steril klud rundt i kanten og evt på glasset hvis du spilder.
Hæld nu den varme marmelade på glas og skru lågene på med det samme.
– Du kan fiske kanelstængere op af marmeladen inden du hælder den på glassene. Her har jeg ladet dem være i, dels for at afgive lidt mere smag, men også for syns skyld.
Indimellem bliver jeg helt forpustet ved tanken om alt den vilde mad der er derude. På mine gå, – og cykelture holder jeg øje med sæsonernes skiften og dermed hvad der er at sanke på netop dét tidspunkt. Men også hvad der er på vej. Nogle gange er det jo ikke en decideret planlagt sanketur og så ærgrer jeg mig som oftest over at jeg ikke har mit grej med mig og planlægger derfor en tur tilbage inden længe. Ligesom jeg mindmapper de sager som er ved at være klar til at blive plukket og samlet for at vende retur til det sankespot. Men så sker livet, eller jeg bliver distraheret af noget andet og enten glemmer det eller kommer for sent. Og så er det jeg bliver dels ærgerlig og forpustet. For det er om at være der når de er derude; planterne, blomsterne, bærrene, frugterne og svampene.
Måske kan du genkende det, hvis du også sanker, måske synes du det lyder en anelse skørt. Jeg har i hvert fald fået enorm respekt for jæger-samler mennesket, der jo hele tiden var dybt afhængig af den omkringliggende natur for at overleve. Og for dem må det have været benhårdt arbejde. Det er jo ikke altid at der er nok af det man søger efter, vind og vejr er afgørende for udkommet og dengang må man have bevæget sig over afsindigt store arealer.
Nå, men jeg samler jo som sådan ikke for at overleve, jeg samler fordi jeg ikke kan lade være. Fordi der er så mange spændende smage derude, fordi det er gratis mad, fordi jeg får en god oplevelse i naturen og fordi min hjerne for en stund bliver sat på pause.
Alt det fik jeg fuld valuta for forleden, hvor cykelturen egentlig blot skulle gå til den lokale planteskole, men hvor jeg på vejen derud spottede en masse vild mad; brombær, æbler, hyldebær, kirsebær, cikorie, hybenrose, hyrdetaske, kløver, røn, nælder, kamille og sidst men ikke mindst, mirabeller. Sidstnævnte hang i klaser så tunge at grenene så ud til at ville knække, blandt den røde sort var mange helt mørke lilla og saftsprængte når man bed af dem. Men jeg havde jo hverken kurv eller condibøtter med, så hvor skulle jeg have dem? Heldigvis havde jeg et stofnet i tasken, så på tilbagevejen plukkede jeg til nettet næsten bristede og knap 4,5 kilo mirabeller kom med hjem. Jeg skal afgjort tilbage til netop dét sted, for der var så fint med kornmark på den ene side, havet ikke langt derfra og ikke et øje at syne.
En lille portion brugte jeg i små stenfrugttærter sammen med nektarin og abrikoser (opskriften på dem har jeg delt i mit Instagram feed )
Derudover forærede jeg en pose væk til en veninde og så lavede jeg denne ret så skønne marmelade med frisk hakket rosmarin i. Kombinationen gør den perfekt til mange oste, men er også lækker i sig selv.
Så tag kurven over armen når du går tur her en af dagene, hvis altså du ikke er så heldig ligefrem at have et mirabelletræ i haven. Jeg brugte røde mirabeller, en blanding af helt modne og knap så modne, de røde har mest sødme, men de gule kan også sagtens bruges. Der bliver til 4 glas af 300 ml i hvert glas af denne opskrift.
Mirabelle-rosmarin marmelade:
1 kg mirabeller, udstenede
600 g sukker
2 spsk citronsaft
2 spsk finthakket frisk rosmarin
Atamon
Skyl mirabellerne og se dem efter. Halvér dem og udfri dem for sten, sortér dem fra der evt har fået orm.
Kom mirabeller i en stor gryde, hæld sukker over og lad det trække imens du gør sylteglassene klar.
De skal vaskes i varmt vand og sæbe, dernæst skoldes – husk lågene og så kan du for en sikkerheds skyld skylle dem af i en anelse atamon: hæld atamon i bunden af det tørre glas, skru låget på og ryst godt, hæld atamon fra.
Hak rosmarinen fint, press citronen så du får ca.2 spsk og kom begge dele ved miraballerne.
Giv det nu et opkog, skru ned og lad det simre i 10-15 min. Skum af undervejs og hæld den varme marmelade direkte på glassene. Skru lågene på og lad dem stå ved stuetemperatur og køle af. Stil dem derefter mørkt og køligt.
Salaten er pyntet af med hybenrose blade, som udover at være smukke er spiselige.
En hyldest til noget af det allerbedste fra jorden her i juni måned – perfekt midsommer salat som du måske kan servere, eller tage med, til Sankt Hans aften ?
Opskriften rækker til i hvert fald 4 personer, alt efter hvad den spises til. Du kan sagtens vælge at lave en større portion og gemme til dagen efter. Hvis ikke du kommer frisk salat i, så kan den holde sig frisk på køl i op til flere dage.
(På billedet er radiserne serveret ved siden af, da en af de medspisende ikke bryder sig om dem)
Salat m. kartofler, rygeost, radiser og friske ærter:
Ca. 800 g nye kartofler
1 bdt radiser
Ca. 200 g friske ærter, bælgede
Et lille bundt purløg
300 g rygeost
Ca.1/2 hovedsalat
1/2 citron
Ca.2 spsk olivenolie
Groft salt og frisk kværnet peber
Skrub kartoflerne rene og kog dem til de er møre, det afhænger af størrelsen, men ca.15 min.
Skyl salatbladene og slyng dem tørre, snit dem fint.
Skær top og bund af radiserne og skyl dem rene. Skær dem i skiver.
Bælg ærterne og giv dem et opkog. Lad dem stå et par minutter i kogevandet og si det derefter fra.
Klip purløg fint.
Rør rygeost med olivenolie, citronsaft, frisk peber og groft salt til en tyk dressing, og vend først kartoflerne heri til den binder godt fast. Kom ærter, radiser og purløg ved og rør sammen.
Jeg har en veninde der bager de bedste Cookies ! Ide år vi var naboer var det, det bedste hun kunne overraske mig med til kaffen. Den slags hun bager er de klassiske med chokolade og nødder, som jo bare fungerer vildt godt. Særligt til en godt brygget tår mokka. Efterhånden drikker jeg mere the end kaffe, og især er eftermiddagstheen blevet en fast del af min dag. Nu hvor vejret er lunere, kan jeg særligt godt lide lysere the, gerne nogle med noget syre, som f eks hibiscus, pære og ingefær. Til at komplimentere den slags the, kom jeg forleden på denne Cookie, sprød og sej som man kender den, men krydret i stedet for meget sød og godt med noget syrligt fra rabarber og hindbær.
I dag skulle jeg så teste min opskrift af – den lykkedes simpelthen i første hug. Og jeg må bare sige at de er blevet virkelig lækre.
Cookies m.rabarber, hindbær og mandler er tilegnet min kære veninde Nina. Vi bor i dag langt fra hinanden og ses ikke ofte, men næste gang vi gør, så skal hun have en omgang af de her lækre Cookies. Måske hun når at bage dem selv inden vi ses? Både hun, og du får under alle omstændigheder opskriften herunder.
Cookies m.rabarber, hindbær og mandler:
160 g blødt smør
150 g brun farin
100 g sukker
1 æg
2 tsk stødt ingefær
250 g hvedemel
1,5 tsk bagepulver
1/2 tsk groft salt
60 g mandler
100 g rabarber (svarer til ca.1 stængel)
100 g hindbær (hvis frosne, så tøet)
Skyl rabarberen, skær enderne af og skær den i tynde skiver. Vej af og læg i en skål. Drys et lille lag af sukkeret over.
Hak mandlerne groft.
Bland smør med sukker og pisk det luftigt, tilføj brun farin og ægget og pisk det til en sammenhængende masse.
Bland de tørre ingredienser og kom dem lidt af gangen ved dejen til den hænger sammen.
Vend nu med en dejskraber rabarber og mandler i dejen, og tilsidst hindbærrene uden at mose dem.
Sæt dejen på køl en halv til en times tid.
Varm ovnen på 180 grader.
Læg bagepapir på et par bageplader.
Brug et par spsk til at tage dejen med, form løseligt nogle store kugler og læg dem med god afstand på bagepladerne – jeg bagte 6 af gangen på en plade.
Bag dem i ca.15 minutter til de er gyldne på overfladen – Cookies er ikke sprøde på overfladen når de er bagt færdige, men det bliver de når de køler af.
Lad Cookies´ene køle af på en rist før du kommer dem i en kagedåse eller anden tætsluttende beholder.
Nap selvsagt én imens de er lune – det er bagerens fortjeneste !
Du får den kønneste grønne olie, der smager friskt og har et snert af hvidløgssmag over sig, ved at lave ramsløgsolie. Den er selvskrevet til at lave mayonnaise, eller aioli af, virkelig fin at bruge til anretning og så er den guddommelig at dyppe brød i – f eks et focacciabrød
Den er ikke spor svær at lave, det kræver blot at du har en fintmasket si den kan løbe igennem. Og så selvfølgelig en lille sanketur efter ramsløg. Så skynd dig imens de stadig er derude i parker, skov og hvor du ellers finde dine vilde nordiske hvidløg !
Her er olien brugt dels i focacciabrødet og serveres ved siden af til at dyppe brødstykkerne. Nærmest en guddommelig spise !
Ramsløgsolie:
Ca. 100 g ramsløgsblade uden stilke
2 dl olivenolie
Skyl bladende grundigt og slyng dem tørre.
Riv bladene og kom dem i en blender med olien, kør til en ensartet masse/bladene er så finthakkede som muligt.
Hæld olien igennem en sigte – eller et sylteklæde og lad dem dryppe af.
Hjælp evt processen lidt på vej, ved at mase forsigtigt på massen med en ske og bind evt snor om klædet lige over massen. Lad den dryppe af i min.et par timer, gerne natten over.
Gem evt pulpen og brug den i pesto, kom den i farsen til frikadellerne eller falaflerne eller bag den i et hvidløgsbrød.
Olien holder sig fint nogle uger, så længe den opbevares mørkt og køligt.
OBS: man kan også vælge at varme olien op for at dræbe evt bakterier. Dog ved max 50 grader. Det gør jeg hvis jeg laver en større portion som skal holde længe.
I sidste uge delte jeg opskriften på et Garden foccacia m.ramsløg, et jeg længe gerne har ville bage og dele med jer. Det var inspireret af den IG dille der opstod under den første nedlukning i foråret sidste år, hvor man pynter sit focacciabrød af med grøntsager, krydderurter, løg, oliven osv, ja sågar med frugt. Idéen er at skabe billeder, eller små kunstværker om du vil, og hvad er meget bedre end et spiseligt stykke kunst?
Focaccia er jo et utrolig lækkert madbrød; det er luftigt, sprødt, fedtet og salt. Og når man så tilføjer smage af f eks kraftige krydderurter, løg der tilfører sødme eller hvad man nu kan finde på, så bliver brødet i sig selv et helt måltid. Hvis dillen gik henover dit hoved, så søg på #’s som garden focaccia, focaccia gardenscape, focacciaart, focaccia bread art og lad dig inspirere af de tusindvis af smukke brød.
I cucina Nada spår jeg en forårs, – og sommersæson med utrolig mange focacciabrød, for tænk blot når endnu flere spiselige blomster springer ud i haven og i naturen?! Når de selvdyrkede tomater modner og når udbuddet af grøntsager i sæson gradvist bliver større?! Lige nu pibler de vilde spiselige planter op af jorden og der ser jeg et utal af muligheder for både at tilføre et focaccia spændende smage, men også virkelig fine udtryk.
Men hvorfor dele endnu en opskrift på sådan et focaccia? Jo, fordi dette er koldhævet og har nogle små justeringer. Focacciabrødet med ramsløg er vildt lækkert, og kan bages uden at det kræver alt for meget, hvor dette er lige er next level. Helt klart den ekstra indsats værd.
Server focacciabrødet med ramsløgsolie som en forret. Eller til en appetizer på terrassen en lun dag.
Divsere til at pynte med – jeg brugte et par små blade purpurkål, løgtoppe, purløg, spæde ramsløgsblade, lidt ramsløgsknopper, martsvioler og stedmoderblomster (som ikke har været sprøjtede).
I forhold til hvilken spiselig pynt man bruger, så vil langt det meste jo blive brændt i overfladen ved bagning. Der må man prøve sig lidt frem. Jeg vil sige jo mere spæde bladene/stænglerne er desto bedre.
Rør gær ud i vandet.
Hæld vandet i røremaskinen, tilsæt durummel, og rør dejen til en blød vælling-agtig konsistens.
Kom olien ved, og rør hvedemelet i lidt af gangen.
Tilføj salt undervejs.
Rør dejen i ca. 10 minutter ved lav hastighed.
Den er meget blød og klistret, ligesom sådan en dej skal være.
Kom dejen i en bøtte med låg, hvor der er plads nok til at den kan hæve, og sæt den på køl natten over.
Når brødet skal bages dagen efter, tages det ud og hældes i en mindre *bradepande, smurt godt med olie.
Rør så lidt som muligt ved dejen undervejs. Nu skal dejen vækkes, og hæve tildækket et par timer.
Når det er ved at være bagetid, varmes ovnen på 220 grader.
Skyl det du vil pynte brødet med og slyng det tørt.
Sæt med fingrene nogle huller i dejen, drys med havsalt.
Pynt nu brødet, giv det et let klem ned i dejen, hav evt lidt olie på fingeren som du kan “lime” f eks blomsterblade ned i dejen med.
Bag focacciabrødet i 25 min. til det er let gyldent og sprødt.
Når brødet tages ud af ovnen, dryppes der med olivenolie sådan at brødet får en svampet overflade.
lacucinanada.com 