Søg

Emneord

La Cucina Nada

Pasta m. bagte grøntsager

Faktisk er denne ret blevet til ud fra devisen: hvad grøntsagsskufferne gemmer på, og selvfølgelig hvordan man får størst velsmag ud af det. En ret jeg har lavet på forskellige måder i årevis, og en måde at tilberede pastasauce på jeg troede mange kendte til. Efter at have talt med flere om den, fandt jeg ud af at det måske er knap så udbredt en måde at lave pastasauce på, og efter opfordring deler jeg nu min opskrift med jer herunder.

Det er vigtigt at det ikke bliver sådan en skraldespands-sauce, forstået sådan, at selvom det er en genial måde at undgå madspild på, så skal grøntsagerne jo stadig gerne passe til hinanden, og alt for mange forskellige vil jeg heller ikke anbefale. Det ovnbagte grøntsager kan i forhold til når man steger og lader dem simre i gryde eller sauterpande eks vis, synes jeg er at de får mere dybde i smagen, og især nu hvor vi sommerens grønne sager bare smager af mere, bliver det en ret intens sauce. Krydder du med friske krydderurter, basilikum og oregano i rundhåndede mængder til en sauce m. bla ovnbagte tomater så får du altså en virkelig lækker sauce. Jeg har altid tomater med i min udgave, da de jo er med til at der dannes væde og man derved får en decideret sauce ud af det. Prøv også udelukkende med tomater og måske lidt frisk chili, det er også virkelig vanedannende.

I opskriften her bliver der til en lille bradepande fuld, ca.3-4 portioner. Saucen kan sagtens fryses, ligesom den kan spædes op eller suppleres med at stege et par skiver bacon som du drysser udover ved servering, eller du kan bruge den i din kødsovs. Så det kan betale sig at lave en større portion nu du alligevel er i gang med at skære grøntsager ud, og har sat gang i ovnen. Jeg anbefaler pasta penne, rigatoni eller conchiglie, som alle får saucen til at hænge bedre fast.

Pasta m. bagte grøntsager:

1 rød peberfrugt

1 squash

1 bk champignon el 2-3 portobellosvampe

4 forårsløg

1/2 løg

3-4 fed hvidløg

500 g friske tomater

Friske krydderurter, en stor håndfuld

Olivenolie

Middelhavssalt og frisk kværnet peber

Desuden:

100 g pasta pr pers. koges efter anvisning på posen

Frisk revet parmesan

Evt friske krydderurter ved servering

 

Varm ovnen på 200 grader.

Smør en bradepande m. en smule olivenolie.

Skyl alle grøntsagerne, på nær svampene og skær dem i mundrette stykker. Børst svampene fri for jord og skær dem i kvarte.

Pil løg og hvidløg, skær det øverste grønne af forårsløgene, og pil evt den yderste hinde af det hvide. Skær løg og forårsløg i tynde både.

Bland nu grøntsager og løg i bradepanden. Dryp olivenolie udover. Kom krydderurterne ved.

Krydr m. salt og peber, smag til undervejs. Kom evt en smule mere olie på undervejs hvis det tørrer lidt ind.

Bag grøntsagerne i ca.30-40 min. til de er møre, tomaterne er smattede og let gyldne.

Kog pastaen imens, og bland den færdigkogte pasta med grøntsagerne, evt imens bradepanden står på blusset på komfuret sådan at pastaen opsuger både væden og grøntsagerne.

Server med frisk revet parmesan og evt krydderurter på, eller stil det på bordet sådan at man selv kan dosere.

Advertisements

3 perfekte vine til sommerens aperitif

Her i starten af sommeren blev jeg inviteret på indtil flere vin-relaterede arrangementer og det fik mig til at indlede jagten på vine som jeg synes er helt oplagt til en aperitif før maden. Velvidende at jeg på ingen måde er professionel på feltet, synes jeg efterhånden at kunne matche vine sådan nogenlunde med de retter jeg serverer. Ikke på den der helt vildt nørdede måde, men sådan mere smagen og følen mig frem til vinens noter, duft, tyngde, friskhed, dybde osv og parre det med ingredienserne i maden. Men så er der de der vine vi drikker på terassen, “for sjov”, uden mad til eller måske blot med lidt snacks til, og dem synes jeg skal kunne noget andet.

Når det kommer til aperitif, som kommer af fransk apéritif, afledning af latin aperire ‘åbne, begynde’, handler det jo om at sætte gang i appetitten, stimulere smagsløgene og duftesansen, og derfor er det andet, de vine skal kunne netop dette. Her kommer jeg med 3 ret forskellige bud og får man dem matchet med det rette tilbehør, så vil jeg mene at de alle er et bud på den perfekte aperitif til sommerens gæstebud eller de dage man blot har lyst til at starte med at nyde et glas før maden.

Hengst, Pinot Gris:

Producent: Domaine Stentz Buecher, Alsace, Frankrig

Drue: 100 % Pinot Gris, 13.5 % alc.

Forhandler: Kan købes i Super Brugsen, Kvickly, Coop.dk og Dagli Brugsen

Pris: 145,75 kr.

Igennem de seneste måneder har jeg smagt en del Pinot Gris, og jeg vil gerne være hudløs ærlig og sige at jeg ikke forstod dem til at begynde med … jeg hæftede mig udelukkende ved sødmen, og har jo nu i årevis bildt mig selv ind at jeg var til de tørre lyse vine. Men efterhånden som jeg har fået smagt mig igennem både Pinot Gris, men også Gewürtztraminer vine, må jeg sige at det altså virkelig kan noget.

Især en Pinot Gris som denne der har fuld smæk på smagen af frugter som pærer, søde æbler, abrikos, stenfrugter og er rundet af honning har en stor frugtsødme. Derfor passer den rigtig godt til f eks asiatisk mad, lette pastaretter der ikke er baseret på tomatsauce og skaldyr.

Ellers server vinen afkølet, men ikke alt for kold, til f eks hapsere af ristet brød m. skaldyr, skiver af fed melon m. lufttørret skinke eller f eks lagret fed havarti skåret i mundrette stykker. Men også “blot for sjov” en lun sommerdag i skyggen, kan man snildt nyde et glas eller to af denne smagskomplekse hvidvin, som samtidig er så let at drikke uden noget til.

Casual Rosado:

Producent: Tanden Navarra, Spanien

Drue: Garnache og graciano, 14 % alc.

Forhandler: Winetraveller.dk / sanne@winetraveller.dk

Pris: ca. 119/129 kr.

Ingen aperitif anbefalinger herfra uden en rosé, eller som spanierne siger: rosado. Casual´en her har en smuk nærmest bleg pink farve og en tydelig duft af roser og røde frugter. Denne rosado har fået sit navn efter det latinske Casualis, som betyder ved et uheld, fordi den kvindelige vinsmager faktisk skabte den, ja lidt ved et uheld. Men den smager ikke spor af et uheld, tværtimod er den virkelig lækker og meget let at drikke.

Hvis den parres med mad, vil jeg sige at skaldyr vil være det bedste match, men også en frisk salat uden for kraftigt smagende grønne sager i og endelig ikke noget bittert, vil være en ret god smagsmakker til denne rosado.

Som aperitif ville den også være lækker at servere sammen med nogle af de tørre spanske oste som manchego´en, med flydende honning over. Og faktisk, uden at det bliver alt for klichéfyldt, så vil mange tapas serveringer passe rigtig godt med denne vin – dog ikke de alt for smagstunge, hvor indmad bliver stegt i sherry, hvor tomat er for dominerende eller dem der bliver alt for salte. Faktisk fik jeg et glas af denne rosévin til modne jordbær, og dét match var også bare sommer lækkert.

OBS: På billedet har jeg skænket roséen i et champagneglas, normalvist ville jeg skænke den i et hvidvinsglas eller et mindre rødvinsglas.

Jolé, Raboso:

Producent: Sutto, Venezia, Italien

Drue: Raboso, 11 % alc.

Forhandler: Winetraveller.dk / sanne@winetraveller.dk

Pris: ca.129 kr.

Jolé´en her er en vino frizzante, en ung mousserende rødvin, med den smukkeste rubinrøde farve jeg længe har set skabt på druen raboso. Den serveres afkølet, og gerne i champagneglas. Den er afsindig lækker, og jeg der ellers ikke drikker meget vin længere kunne let have drukket et par flasker af denne vin. Den har både tydelig smag og duft af kirsebær og modne blommer, ligesom druen dufter igennem også. Den er blød at få på ganen, perlende og let syrlig af ribs.

Det gør Jolé velegnet til grillet kød, og den kan sagtens gå med noget krydret eller marineret, og ikke blot til lyst til kød. Faktisk vil den også være lidt blæret at servere efter maden til ost – oste med sødme, let tørre faste oste og hvidskimmeloste.

Som aperitif ville jeg servere et udbud af modne sommerbær til. Eller forskellige salamier, skinke og oliven. Antipasti m. artiskokcreme, grillede grøntsager og carpaccio vil også være gode match til denne vin.

Sponsoreret.

Dette indlæg er blevet til i samarbejde med Winetraveller Groupe Grand Chais de France og Sopexa

 

Stikkelsbærgrød

Er der noget der bare smager af sommer, sol og gode barndomsminder, så er det i min optik grød lavet på frugt og bær. Helst serveret helt klassisk med piskefløde. Og selvsagt en varm eftermiddag på en skyggefuld plads i det varme vejr eller som dessert efter maden. Som barn fik jeg hjemme ikke den hjemmelavede, for den slags gad min Mor ikke lave, så hun købte sig til dem i foliepose med en papæske omkring. Til gengæld fik vi det rimelig ofte henover sommeren, og i mange år kendte jeg ikke til bedre. Min Moster i Sverige til gengæld, hun både syltede, lavede saft og grød udover alt det andet hun producerede i sit køkken. Bedst var det når det inkluderede en tur på en pluk-selv mark eller når vi på vores aftenture i skovene stoppede op og plukkede blåbær, vilde hindbær, multebær eller brombær. Faktisk havde vi altid enten en kurv med eller poser i lommerne når vi gik ture, da hun og min Onkel boede i Viskafors udenfor Borås, for man vidste jo aldrig om man kom forbi det der gode blåbær sted, eller om haveejernes busk-affald havde spredt sig og gav endnu flere brombær det år. Når vi så skulle tilberede noget af dem, hjalp jeg til med at skylle, nippe, røre og pakke. Eller også sad jeg på slagbænken ude i køkkenet og hyggede mig med en bog eller tegnede imens hun puslede rundt. Duften bredte sig i hele huset, og lækkersulten satte ind. Når der var tale om hjemmegjort syltetøj, så bagte min Onkel ofte pandekager og så sad vi alle rundt om spisebordet i køkkenet og guflede løs. Gerne efterfulgt af et slag yatzy.

Om det er hos hende jeg fik mit livs første hjemmelavede stikkelsbærgrød, det kan jeg til derimod ikke erindre, men hvad jeg husker tydeligt er da det syrlige, det søde og det bløde mødte mine smagsløg og min mund, ja så var lykken gjort. Mange har en erindring om frugtgrød hos deres Mormor, og jeg kender ikke mange som spiser det længere. Det synes jeg i grunden er synd, da jeg finder det værende en meget ærlig og simpel dessert. Desuden er det en god måde at få brugt nogle måske lidt kedelige frugter eller bær som man ikke gider spise som de er, og derfor er det også et godt tip til at undgå madspild. Man kan jo f eks blot lave det man kalder en alliance grød, hvor man blander indtil flere typer bær (og frugt).

Når man sådan som jeg bor alene og laver nogle desserter som den her, så er det jo rart med nogle mundskænke som både kan give deres besyv med, men som også hjælper til med at få det spist, så det ikke udelukkende sætter sig på mine sideben. Således fik bla min nabo på 86 år bragt en skål af grøden op forleden og det vakte i samme grad barndomsminder hos hende som hos jeg.

I år kan vi langt om længe høste bær i Den Urbane Have, og det smager på forunderlig vis bare en tand bedre når man høster af egen avl. Da især den ene stikkelsbærbusk bærer frugt i år, inspirerede det mig til at lave netop stikkelsbærgrød som desserten i den sommermenu som er mit og Christinas bidrag til denne omgang af MadbloggerUdfordringen. 

Du kan se hele menuen her, og finde opskrifter på stikkelsbærmarmelade, stikkelsbærsaft, stikkelsbærkage og et bud på en Deconstucted stikkelsbær fool her. Hvis du er mere til jordbærgrød finder du også en opskrift på det på bloggen.

Stikkelsbærgrød:

– En skål fuld, nok til ca. 4-6 pers.-

600 g stikkelsbær

2 dl vand

1/2 vaniljestang

3 dl sukker

Maizena

+ piskefløde v. servering

Nip bærrene og skær evt stilke og ender fra m en lille urtekniv. Kom dem i en gryde.

Skær vaniljestangen op på langs, og skrab kornene ud. Kom dem og stangen ved stikkelsbærrene sammen med sukker og vand. Giv det et opkog, skum af undervejs. Lad bærrene simre ved svag varme i 15 min.

Rør nu 2 spsk maizena op med 1/2 dl vand, og kom lidt af blandingen i grøden imens den småkoger til grøden tykner. Den tykner yderligere noget ved afkøling. Fisk vaniljestangen op, og hæld grøden i den skål du vil servere den i. Dæk med husholdningsfilm og lad den køle helt før servering.

Server med kold piskefløde, eller evt en kugle vaniljeis på.

Håber menuen må smage dig vel og at sommeren gør dig

MadbloggerUdfordringen#13: Sommermenu

Denne gang er der lagt op til at samarbejdet er den reelle udfordring i MadbloggerUdfordringen, men for mig viste det sig at være det benspænd vi fik af Spis & Vis og Lykkes Lækkerier, nemlig mælkebøtte der gav mig de største kvaler …

Måske tænker du at den da ellers er let, især at finde men også at bruge i køkkenet. Og det er den måske også hvis man er haveejer eller bor på landet. Eller måske er den knap så udbredt alle vegne længere, for min makker Christina har også haft sine kvaler, og hun bor i hus og have. Jeg lagde ellers godt ud med at researche på mælkebøtten, og fik bla en idé til at jeg ville frittere selve blomsterne, ligesom man gør det med hyldeblomst skærme, blot ikke i en sød udgave, men som en krydret appetizer som skulle serveres til en aperitif. Det var i hvert fald sådan Noter fra køkkenet og haven og jeg havde planlagt det. Men den må du tænke dig til, for på min jagt efter mælkebøtter var de enten afblomstrede eller også stod de langs med gangstier hvor hundene besørger, og dem havde jeg ærlig talt ikke lyst til at komme i sanke-kurven. I det hele taget kan det være lidt af en udfordring sådan at fouragere i naturen, og jeg savnede da f eks også en stige da jeg bestemte mig for at samle hyldeblomster oppe ved Utterslevmose. Men mest af alt synes jeg det er en dejlig måde at komme ud i (by-) naturen på, og jeg finder enorm fred i krop og sind når jeg går der og spejder i trætoppe, krat og eng.

Med en uddannet kok, reklamefotograf, madstylist og opskriftsudvikler som makker, er der jo selvsagt forskel på vores billeder, men som makker kunne jeg ikke ønske mig bedre. Godt nok valgte vi ikke at mødes, Christina og jeg, da vi bor på hver vores ø og begge har været noget udfordrede på bla tid. Men vi har udvekslet mails i massevis, startende med brainstorms en masse som endte i noget ret konkret. En sjov proces for sådan nogle som os, der jo for det meste arbejder solo, i hvert fald når det kommer til indlæg på bloggen. Måske fordi vi ikke mødtes, og måske fordi vi som sådan har arbejdet hver især med elementer til den samlede menu, har vi overhovedet ikke været uenige eller haft svært ved at nærme os hinanden. Måske fordi vi har en ret ensartet tilgang til overskriften, og fordi vi hurtigt blev enige om at der skulle være et overflåd af spiselige blomster, urter og grønne sager i vores sommermenu da vi begge har adgang til en køkkenhave. Det havde selvfølgelig udfordret os det ekstra at mødes om selve madlavningen, men jeg synes vi har løst opgaven på bedste måde ud fra de vilkår og omstændigheder der har været. Personligt kunne jeg godt have valgt at udfordre mig selv i forhold til det tekniske, og det var egentlig også min oprindelige tanke. Men helbredet vil det ikke altid som jeg vil det, så jeg har trøstet mig selv undervejs med at en sommer menu vel heller ikke skal blive alt for avanceret i forhold til at de fleste skal kunne være med.

Vi har sammensat en menu som vi tænker vil være ideel (delvist) at tilberede under åben himmel og som vi ser for os indtaget på terassen eller i gårdhaven. Ligesom de af retterne der kræver forberedelse kan laves på en regnvejrsdag, eller når man får for meget af solen. Vi har valgt at arbejde med hovedingredienserne : makrel og stikkelsbær, og derudover mælkebøtte som vi som bekendt fik som benspænd. Mælkebøtten inspirerede os til at gå all in på spiselige blomster. Vi har leget med røg, nye spæde sager fra køkkenhaven, makrel som er i sæson, og som med dens fedme egner sig virkelig godt til at blive røget og det noget oversete bær: stikkelsbær, fordi vi synes det med dets syrlighed kan noget andet end de mere traditionelle bær.

En notesbog fra haven og køkkenet + La Cucina Nada´s SOMMERMENU lyder som følgende:

Aperitif:

Stikkelsbærsaft toppet med cremant m. hyldeblomst sukker på kanten af glasset

&

Hjemmelavet, mælkebøtterøget friskost med rugbrødssalt på vilde urter og spiselige blomster, samt kirsebærbalsamico

Hovedret:

Varmrøgede makreller og mormor-rødbedesalat med peberrods-dyner

Fougasse m. friske krydderurter og tørrede spiselige blomster

Kryddersalt m. tørrede spiselige blomster

Dessert:

Stikkelsbærgrød m. piskefløde

Aperitif: stikkelsbærsaft toppet med cremant m. hyldeblomst sukker på kanten af glasset & hjemmelavet, mælkebøtterøget friskost med rugbrødssalt på vilde urter og spiselige blomster, samt kirsebærbalsamico.

Stikkelsbærsaft toppet med cremant og med hyldeblomst sukker på kanten af glasset:

Hyldeblomst sukker:

Ca. 6 hyldeblomstskærme

Ca. 1 dl sukker

Se skærmene efter for insekter, og læg dem evt i en skål med vand. Lad skærmene dryppe tørre

Rib blomsterne af skærmene, undgå stilke da de hverken er kønne i sukkeret, men også gør det bittert. Bred dem ud på opsugende papir, eks vis avis og bland med sukkeret.

Du kan vælge at blende sukkeret fint, da smager hyldeblomsten kraftigere igennem, eller lade den være grov som på mine billeder. Jeg valgte mest den grove for syns skyld, sådan at man kan se blomsterne.

Sukkeret er med til at præservere blomsterne, så hvis den er tør når du kommer den på glas eller i skål med låg, så kan den i princippet holde evigt, men mister noget af smagen over tid.

Brug ellers hyldeblomst sukker på pandekager, over sommerens bær, på morgenmaden mv.

Umiddelbart inden servering breder du noget af sukkeret ud på en tallerken, på en anden tallerken fylder du en smule vand. Dyp nu glassene først i vandet, dernæst i sukkeret sådan at de får en fin lille sukkerkant.

Hæld dernæst 1/3, eller 1/4 stikkelsbærsaft i glassene og top med cremant.

Stil evt flaskerne på bordet, sådan at man kan lave sig en ekstra drink.

Har du stikkelsbærsaft tilovers, da kan du evt blande det op med vand og nyde som saftevand.

 

Hovedret: varmrøgede makreller og mormor-rødbedesalat med peberrods-dyner.

Fougasse m. friske krydderurter og tørrede spiselige blomster

Kryddersalt m. tørrede spiselige blomster

Fougasse m. friske krydderurter og tørrede spiselige blomster:

Lav kryddersaltet et par dage inden du bager brødet. Du laver det sådan her:

Pluk spiselige blomster, jeg valgte en blanding af røde roser, blå kornblomster, gule morgenfruer og mælkebøtter. Pluk blomsterbladene af og bred dem ud på en avis på f eks en bradepande eller lign. Stil den tørt et par dage til bladene er helt tørre. Alternativt kan du i velassorterede grønthandlere og hos Mill & Mortar (samt mange steder i syd europa)købe dig til tørrede spiselige blomster.

Bland nu de tørrede blomsterblade med flagesalt, og opbevar det i en bøtte med tætsluttende låg.

Vælg gerne flere forskellige slags krydderurter; timian, rosmarin, olivenurt eller nøjes med en slags. De plukkes blot enkeltvist af når de skal på brødet.

Fougasse er det provencalske svar på focaccia, og bages med forskellige toppings som friske eller tørrede tomater, fennikelfrø, oliven, friske krydderurter mv. Det er derudover kendt på sit udseende med huller, eller vinduer om du vil.

Fougasse:

– 1 stk.-

15 g gær

3 dl vand

500 g hvedemel type 00

1/2 spsk groft salt

3 spsk olivenolie + et par dryp på brødet inden bagning

Ca. en håndfuld kryddersalt m. tørrede blomster + en smule friske krydderurter

Opløs gæren i lunkent vand og hæld olien ved.

Tilsæt ca. halvdelen af melet, og rør dejen sammen. Kom salt ved, og ælt nu resten af melet ind i dejen. Ælt dejen til den er smidig, elastisk og blød.

Pensl en hæveskål med en smule olivenolie, rul dejen heri, sådan at den dækkes af olien, og lad den hæve heri i min. 1 time, gerne længere.

Når dejen skal bages tændes ovnen på 220 grader, og den stænkes med vand på alle siderne.

Dejen slås ned, og rulles eller strækkes ud til en elipseform. Dæk nu dejen med et fugtigt klæde, sådan at den mister sin elasticitet.

Læg den på en smurt bageplade, drysset let med mel, og klip huller – jeg klippede et par stykker på tværs og nogle lidt mindre der mødes på midten. Du kan også klippe på skrå sådan at det ligner et blad.

Kom nu kryddersalt og friske krydderurter på brødet, tryk blidt urterne ned i dejen.

Pensl evt brødet med en æggeblomme rørt op med en smule vand el.olivenolie.

Bag brødet i ca. 20-25 min. til det lyder hult, og er let gyldent. Stænk gerne med vand undervejs i bagningen.

Lad brødet køle en smule inden det serveres.

Måske den observante læser har bemærket at stikkelsbærsaften er rød, hvor grøden er grøn? Det skyldes såmænd blot at jeg kogte saften på røde stikkelsbær, desværre ikke af egen avl, men det var til gengæld de grønne stikkelsbær jeg kogte grøden på.

Dessert: stikkelsbærgrød m. piskefløde

Stikkelsbærgrød:

– En skål fuld, nok til ca. 4-6 pers.-

600 g stikkelsbær

2 dl vand

1/2 vaniljestang

3 dl sukker

Maizena

+ piskefløde v. servering

Nip bærrene og skær evt stilke og ender fra m en lille urtekniv. Kom dem i en gryde.

Skær vaniljestangen op på langs, og skrab kornene ud. Kom dem og stangen ved stikkelsbærrene sammen med sukker og vand. Giv det et opkog, skum af undervejs. Lad bærrene simre ved svag varme i 15 min.

Rør nu 2 spsk maizena op med 1/2 dl vand, og kom lidt af blandingen i grøden imens den småkoger til grøden tykner. Den tykner yderligere noget ved afkøling. Fisk vaniljestangen op, og hæld grøden i den skål du vil servere den i. Dæk med husholdningsfilm og lad den køle helt før servering.

Server med kold piskefløde, eller evt en kugle vaniljeis på.

Håber menuen må smage dig vel og at sommeren gør dig godt!

 

Fotos: La Cucina Nada og Noter fra køkkenet og haven.

Hummus m.ovnbagte gulerødder

Hummus er i min bog en gudespise. Såre simpelt. Mættende. Muligt at bruge i mange sammenhænge, og muligt at variere i flere retninger. Blot man husker et par ting: den skal være blød og fugtig, og den skal krydres godt.

Netop godt krydret er denne udgave med ovnbagte gulerødder, der i ovnen får selskab af frisk rosmarin, timian og salvie. Desuden er der tilsat ristet spidskommen, cayennepeber og selvfølgelig hvidløg. Altså: smæk på smagen. Ikke sådan stærkt for at være stærkt, men krydret.

Brug gerne nogle knap så sprøde gulerødder, og få på den måde tømt ud i stedet for måske at smide de lidt kedelige gulerødder ud.

Apropos madspild, så kan du høre La Cucina NADA give 3 gode råd til at undgå madspild på søndag på P4 ml kl 14-16.00. Hele udsendelsen omhandler i øvrigt MAD.

Hummus m. ovnbagte gulerødder:

En portion hummus, undlad paprikaen og vent med at salte til du smager til.

Ca 7-8 mellem store gulerødder

Friske krydderurter efter valg, timian, salvie og rosmarin klæder de sødlige rødder godt.

1-1,5 spsk olivenolie 

1/2 tsk cayennepeber, evt mere hvis du vil have den stærkere, men husk at den trækker smag hvis ikke den spises på en gang.

En smule groft salt

Evt frisk koriander ved servering

Skræl gulerødderne, og skær dem i 2 cm tykke skiver. Bred dem ud i en bradepande.

Hæld olien over, og drys salt på. Vend gulerødderne lidt rundt i olien.

Læg små stilke af de friske krydderurter ved og bag i en 200 grader varm ovn til de er møre, ca 45-50 min.

Når gulerødderne er færdige pilles krydderurterne fra, og de blendes med f eks en stavblender, eller kommes i en blender sammen med hummusen. Smag til med salt og øvrige krydderier.

Opbevar hummusen i en lufttæt bøtte, og hav på den måde hummus i adskillige dage.

Anmeldelse: Tribeca Ugly Duck

Udover barn, – og ungdomsårene i indre by, så er Københavns Nordvest kvarter det område i byen jeg har boet længst tid i. Og jeg er vild med det. På godt og ondt, men mest på godt. Her summer af kreativitet, sammenhold, mangfoldighed og iværksætterlyst, og selvom hipstere og andet godtfolk indtager bydelen lige så stille, så hører jeg dem sige det samme jeg: må det ikke ende som i andre bydele, Vesterbro f eks, hvor den gamle arbejder, de socialt udsatte, de “almindelige”, de knap så velhavende og de små service orienterede virksomheder forsvinder. Ligesom vi her i kvarteret værner om vores forholdsvis mange grønne områder og heller, så værner vi også om det skæve.

Midt i alt dette i en nedlagt industribygning midt i et beboelseskvarter med primært socialt boligbyggeri ligger Tribeca, som en rå, cool, urban restaurant med den skønneste gårdhave. Et sted der afgjort er værd at besøge for dets italiensk inspirerede New Yorkgastronomi køkken, som ejerne er så begejstrede for. I år har Tribeca 10-års jubilæum, og det fejres ved at de i går åbnede en lillebror, det de selv kalder et gastronomisk laboratorium. Tribeca Ugly Duck er en fusion mellem et spisested primært med pizze på kortet, og øl i hanerne. Øllet står fynske Ugly Duck for og de har skabt forskellige signatur øl til stedet, bla fadlagret surtøl, white IPA lagret på sauternes fad, imperial kaffe vanilje porter lagret på tequila fad og en barley wine lagret på sherryfad.

Og øl klæder bare pizza. Tribeca Ugly Duck er gået skridtet videre, og har med deres specialdesignede stenovn, hjemmemalet hvedemel fra Bornholm og gode råvarer skabt pizze af gourmet kvalitet, hvor deres Estiva pizza m. scamorsa, pesto, valnødder, balsamico og rucola eller deres Mela m. mozzarella, pancetta, æble og balsamico faktisk går temmelig godt i spænd med de mørke, lidt tunge og let sødlige øl. Det er selvsagt ægte italienere der står bag pizzabagningen, og de er fuldstændig som en pizza skal være, og lidt til.

På anbefaling fra den ene af brygmestrene smagte jeg bla på denne New England IPA på 7 %, Ugly Duck Undertoad. Den er ufiltreret, decideret uklar og brygget på en gær hentet i Vermont. Det er noget af det bedste IPA jeg har smagt.

Det er tydeligt at se kærligheden til Little Italy i N.Y i hele etablissementet, men jeg synes det er lykkedes at blande det med det nordiske urbane look på fineste vis. Det er social dining ved langborde, der er et par borde ud til selve Bisiddervej i en slags forhave – som godt kunne kæles lidt mere for, sådan at den fine stemning fra gårdehaven ved Tribeca gik igen, men som afgjort har potentiale. Der er ikke irriterende tingeltangel og pynt, her er det maden og øllet der er i fokus, og det synes jeg vældig godt om.

Du kan mod pant købe 2 liter valgfri øl med dig ud af huset også. Ligesom de har et mindre udvalg af øl på flaske, samt lidt specialiteter til madlavningen.

Tribeca Ugly Duck er stedet man tager hen med kollegerne efter arbejde, det er her man kan hænge ud og det er stedet man kommer i snak med nye mennesker. Jeg vender afgjort tilbage. Og jeg tager en flok venner med mig, og møder måske nye.

 

Er du mere til cocktails, så byder Tribeca Ugly Ducks også på et par stykker af dem.

 

La Cucina Nada var inviteret med til åbningsreceptionen for pressen og gastronomi interesserede.

 

 

 

 

Limemousse

Hvad stiller man op med en rest frisk presset limesaft? Jo det skal jeg sige dig, man laver en chokolademousse på hvid chokolade, og tilsætter saften. Resultatet bliver en frisk, let syrlig, silkeblød og luftig mousse. Faktisk smager denne mousse hen af citronfromage. Det er helt sikkert en mousse jeg kommer til at lave igen (og igen) henover sommeren, og som jeg forestiller mig vil være rigtig lækker i en lagkage også.

Selv er jeg vild med desserter der har et syrligt pift eller en let syrlighed, og jeg er sikker på at den vil være lidt af et hit på lune sommeraftener, måske i selskab med et glas sødlig vin.

Og er du den dessert-forskrækkede type der tænker at det kræver et mindre konditor kursus for at lave sådan en mousse, så tænk om: den er vitterlig let at lave. Lav gerne moussen dagen før, eller min. 3-4 timer før den skal nydes sådan at den når at sætte sig.

Limemousse:

-6-8 portioner-

200 g hvid chokolade

2 æggeblommer

3 dl piskefløde

1 dl frisk presset limesaft

Evt hakkede usaltede pistacienødder til pynt

Smelt chokoladen over vandbad.

Pisk æggeblommer og limesaften i chokoladen.

Pisk fløden til skum, og vend den i chokoladeblandingen.

Kom moussen i en sprøjtepose, lidt af gangen, og sprøjt det i glas. Sæt dem på køl i min. 4 timer.

Tag moussen ud af køleskabet 5-10 min. før servering, kom de hakkede nødder på og server.

 

Cph Cooking & Food Festival

Copenhagen-Cooking-Logo-samlet-medium

Copenhagen Cooking ruller lidt af et program ud i år, og særligt er jeg vild med de lidt “skæve” af slagsen samt, at der er langt flere arrangementer hvor det nære møde mellem madglade kan finde sted. Det hele løber af stablen fra d.18.-27.8 og du kan altså gå sensommeren i møde med madkurser med efterfølgende spisning, fællesmiddage og meget mere i løbet af ugen.

Jeg har plukket et par arrangementer ud som jeg synes kunne være interessante at tage til:

I boghandleren Det var zittans på Amager kan man smage på økologiske likører imens der er højtlæsning af Med kup og kaffelikør af svenske Catharina Ingelmann-Sundberg – en virkelig sjov bog! Jeg har mine forbehold når det kommer til likør, men måske Det hemmelige likørselskab kan få både dig og mig overbevist ?

Noget der hurtigt fik mig overbevist var Økologisk folkekøkken i en halmballehave – en langbordsmiddag for 100 personer afholdt af Det økologiske folkekøkken og BIOARK i fællesskab i Brønshøj. Et helt igennem lokalt og økologisk arrangement, som sådan en foodie og ikke mindst ByBonde som jeg er nød til at være med til.

Og som noget nyt i år lanceres konceptet “Hjemme hos” hvor kokke, madskribenter og andre mad-personligheder byder indenfor i privaten og serverer et måltid. Der er mange interessante at vælge mellem: Anh Lê, Mikkel Karstad og hans kone Camilla og Ditte Ingemann og Cecilie Sofie Svensson for blot at nævne et par stykker. Svært at vælge blandt både de forskellige mad-personligheder og måske i højere grad blandt de meget forskellige menuer og koncepter de byder på. Selv ville jeg nok vælge Helle Brønnum Carlsen der som Ph.d i Mad og Æstetik, anmelder, lærer og kogebogsforfatter er en af landets absolut dygtigste madkommunikatører. Hun har slået sig sammen med sin datter, der er gået i mors fodspor og de byder på en hverdags-middag med alt hvad Østerbro byder på af lækkerier.

Se programmet for at finde lige det, eller de, arrangementer der fanger dig, der er noget for næsten enhver smag, pengepung og aldersgruppe i årets program. Ses vi mon?

Persillepesto

Forleden var jeg med et par venner til Foodsharing, og fik friske lækre grønne sager og lidt brød med hjem. Fristet af et meget stort bundt bredbladet persille, uden egentlig at vide hvad jeg skulle bruge det til, røg det også med i nettet. Men så kom jeg i tanke om Ostesnak´s pointe, om at den ost man kommer i sin pesto jo ikke nødvendigvis behøver, at være en parmesan eller anden lignende tør fast ost, ligesom jeg erindrede at hun i sin vinder opskrift i Ost & ko´s sidste runde af opskriftskonkurrencen brugte hasselnødder i den ene pesto og solsikkekerner i den anden. Og vupti, så havde jeg jo faktisk det der skulle til på køl og på hylder til en persillepesto som har en noget anden tekstur og smag end den klassiske pesto genovese. Faktisk kunne man kalde denne pesto en fattigmands-pesto, eller måske en nordisk udgave af pestoen, da jeg endte med at komme solsikkekerner og (dansk produceret) fetaost i den.

Selv har jeg gået den forholdsvis klassiske vej når jeg har lavet pesto, i hvert fald når det kommer til valget af kerner og ost, men formen er jo til at lege med i nær sagt det uendelige og en virkelig god måde at præservere friske urter på. Hvis du undlader at tilsætte osten, så kan den let fryses og tages op ved brug, hvor du blot tilsætter og smager til med osten. Jeg synes osten får en underlig grynet konsistens når den har været en tur i fryseren, og derfor gør jeg det sådan når jeg fryser mine pesto. Og jeg fryser ret ofte en del af portionen, og nyder især i løbet af vinteren at kunne tage en portion sommer ud og nyde på min pasta, i min sandwich eller hvad jeg nu hitter på at bruge dem til.

Se også mine opskrifter på Tomatpesto og Kørvelpesto

Persillepesto:

Et stort bundt frisk (bredbladet) persille

100 g solsikkekerner

3-4 dl olivenolie

Evt 2-3 fed hvidløg

En smule citronsaft

100-150 g cremet fetaost

Evt groft salt

Rist solsikkekernerne på en tør pande til de begynder at tage farve, ryst panden godt undervejs sådan at de ikke brænder på.

Skyl persillen og lad den dryppe af. Klip evt det nederste grove af stænglerne af, og klip den så i mindre stykker – her bruges med fordel både stængler og blade.

Pil hvidløgene, og kom dem i en hvidløgspresser.

Kom nu kerner, persille og hvidløg i en blender og blend til det får en fin sammenhængende konsistens. Smag til med citronsaft undervejs. Evt også groft salt – det undlader jeg, da fetaen er temmelig salt i sig selv, og derfor smager jeg den først til med salt tilsidst.

Hvis du vil lave pestoen helt færdig i første hug, så smuldr fetaen i en skål og kom den ved pestoen i blenderen – kør til den er godt fordelt.

Fryser du pestoen, da kan små plastbøtter med tætsluttende låg anbefales. Husk blot at skriv på bøtten hvad der er i den.

Kom pestoen i rene skoldede glas eller plastbøtter, hæld en smule olivenolie over den inden du sætter låget på.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑