Møn Guide: Øbageren

Skrevet den af LaCucinaNada

Måske er et sommerhus ophold på Møn lig med klassisk dansk morgenbrød for dig? I så fald finder du det hos Høyers i Storegade eller i Brugsens bager. Men er du mere i humør til gedigent surdejsbrød, så skal du svinge indenom Øbageren på Sukkerfabrikken.

Billedet er lånt fra Øbagerens IG profil

I nogle af de gamle fabrikslokaler finder du et par gæve gutter der ikke langer et kæmpe udvalg ud af ovnen, men godt tungt og sejt surdejsbrød og boller. Der er også det de kalder Møffins (virkelig fjollet ord for Muffins), så vidt jeg har set mest med bær i, på disken. Derudover kan man købe kaffe, senest også espresso som man enten kan nyde indenfor eller tage med sig. Desuden er der et mindre udvalg af økologiske varer at finde i bageren, bla mel og marmelader.

Prisniveauet er i den høje ende, men både ingredienser og tid koster jo også mere og jeg vil sige at især brødet er værd at gå efter. Derimod er jeg ikke fan af de førnævnte Møffins, som er alt for kompakte efter min smag, ligesom jeg vil mene at prisen her er alt for høj.

Lokalerne er fede og man får lidt en Berliner-vibe når man træder indenfor. Øbageren har nogle lidt svingende åbningstider, så tjek dem evt på FB eller IG.

Øbageren, Kostervej 2E, Stege

Øbageren

Møn guide: Onigili café

Skrevet den af LaCucinaNada

En flig af Japan er rykket til Møn.

I den charmerende gård bag det gamle rådhus og den tidligere arrest i Stege ligger en lille café, som sidste år fik nye ejere, et ægtepar hvor hun har rødder i Japan. Her serveres udover virkelig god kaffe, et mindre udvalg af japanske retter centreret omkring japanske rice balls, Onigilis.

Den lille café kunne godt kandidere som landets mindste, men er både ret godt indrettet og ejerne har en tydelig æstetisk sans – der er noget at gå på opdagelse for øjet i form af smukke japanske bøger, lidt pyntegenstande og altid friske blomster. Som en sjov kuriositet hænger der f eks to glaslamper over disken som er lavet af insulinflasker, da de begge har en fortid på Novo Nordisk.

Tilbage til maden. Det japanske køkken er for mig ret ukendt, og faktisk så ved jeg ikke helt hvad jeg kan forvente da det for mig er smage, kombinationer og teksturer der langt fra det jeg plejer at spise. Overraskende nok så er de retter jeg nu har smagt på Onigili meget rene i smagen, der er ikke så mange forstyrrelser og dét er jeg vild med. F eks er der i en af rice ball varianterne saltsyltet blomme (Ume), udover at der gerne måtte være flere af dem i, så smager det virkelig dejligt. Menukortet byder desuden på Miso suppe og en platte hvor man får 3 rice balls, suppe samt forskelligt tilbehør. Og så er der dagens kage, som kan være alt fra fransk citrontærte til cheesecakes.

Selvfølgelig kan man også nyde japansk the og øl på caféen, og en virkelig lækker blød meget vinøs sake. På vinsiden finder man biodynamisk vin fra Puglia i Italien i rød, hvid og orange. Mere skal der ikke til, basta. Ejerne udvider udvalget løbende og senest er der kommet øl på fad samt is fra Kødbyens Is i frysedisken.

Onigili vinder klart en lun solrig dag hvor man kan nyde gårdhaven, som de denne sæson er i gang med at beplante noget mere (godt træk), men der er også virkelig hyggeligt og intimt på en gråvejrsdag, nærmest lidt familiært da de har opbygget en stamkundekreds som lige kigger ind forbi hvis de har et ærinde i Stege. Én ting mere caféen vinder på er værtsskabet – man føler sig simpelthen velkommen fra man træder ind af døren nærmest som om man kommer hjem hos gode venner.

Hvis du ferierer på Møn, så vil jeg sige at et besøg på Onigili er et must. Det er også det eneste sted hvor du finder noget originalt på menukortet på hele øen. Er du ikke sulten efter det japanske køkken, så fåes en rice balls enkeltvis som en snack og på den måde kan man jo lige prøve sådan én. Ellers nyd et godt glas i solen eller nap en kaffe to-go.

Her nyder jeg en kop kaffe i Fængselsgården, som den kaldes. Et perfekt sol spot i læ.

Tjek Café Onigili´s åbningstider på Onigili café hvor du også kan se ugens menu.

Portvinsbraiserede svinekæber

Skrevet den af LaCucinaNada

Det her er en rigtig vinter ret, en gang slowfood når det er allerbedst med kød så mørt at det falder fra hinanden og en sauce så dyb at smagene står i kø. Sæt den over når frokosten er ovre og gå en lang tur, så er der en varm gryderet at varme sig på til aftensmad.  Jeg har lavet svinekæber en hel del gange efterhånden, og tyer normalt til at braisere dem i en mørk sødlig øl og så giver jeg saucen der en god sjat fløde. Men denne gang allierede jeg med portvinens dybde og balsamico´ens fortræffeligheder – og sikke en helt igennem lækker sauce.

Først glasereres svinekæberne i balsamico, hvilket er med til at give retten både lidt syre, endnu mere smag og ikke mindst noget af kødet en sprød overflade. Dernæst braisereres de i portvin, som giver kødet smag og altså en sauce, eller faktisk en glace som er virkelig virkelig lækker.  Det er helt oplagt at servere kartoffelmos til, og en sådan får du altså ikke en opskrift på. Men også ovnbagte rødbeder som tilfører retten noget sødme og endnu mere dybde med sin jordede smag. Det er ikke nogen køn ret, medmindre man synes brunt-i-brunt er det, men som i mange af livets henseender, så er det jo ikke (altid) udseendet det kommer an på, vel?

Jeg er ikke meget kyndig ud i portvine, men vil sige, at du skal unde dig at bruge en med noget pondus. Det behøver ikke være en vintage og det ville være decideret synd at bruge en Colheitas, men altså du forstår min pointe, ikke?

Opskriften er til 2 portioner, du kan sagtens gange den op.

Portvinsbraiserede svinekæber:

4 svinekæber

1 1/2 løg

2-3 persillerødder

2 stængler bladselleri

1 *broccolistok

2-3 fed hvidløg

Smør til bruning

3 spsk balsamico

1/4 flaske portvin, rød

1 dl oksebouillon

2 tsk sumak

1 tsk tørret timian

Groft salt + frisk kværnet peber

Skær hinderne af svinekæberne og puds dem. Dup dem tørre, drys salt over dem og lad det trække ind i kødet imens du gør resten klar.

Skræl persillerødderne og skær dem i tern.

Skyl bladselleri stænglerne og skær dem i skiver.

Fjern evt blade og grimme sideskud fra broccolistokken og skær ligeledes den i tern.

Løgene skæres også i tern, hvidløgsfeddene pilles og mases med den flade side på en bred kniv og hakkes groft.

Gør bouillonen klar.

Brun nu svinekæberne i den stegegryde du vil lave retten i, krydr med peber og tag dem op når de er brunet.

Svits løgene i smør til de er klare, og kom grøntsagerne ved. Lad dem brune 5 min´s tid.

Tag nu grøntsagerne op og af gryden og kom svinekæberne heri. Hæld balsamico over, glaser dem på alle sider.

Nu kommes grøntsagerne tilbage i gryden, portvin kommes ved, hvidløgene tilsættes og en anelse af bouillonen. Sæt låg på gryden og skru helt ned så retten blot simrer. Spæd efterhånden op med bouillonen sådan at væden hele tiden dækker 1/3 af kæberne.

Smag til med krydderierne, salt og peber.

Kæberne skal have i hvert fald 3 timer før de er møre og færdigtilberedte, jeg gav dem 3,5 time.

Når kæberne er møre tages de op, og grøntsagerne sies fra saucen.

Gryden tørres lige af med køkkenrulle, og saucen hældes retur og koges ind til en glace, dvs den reduceres til ca 1/3.

Smag den til og kom kæberne ved igen og varm dem evt lige op.

 

*Jeg bruger ofte broccolistokken til netop simreretter, eller meget fint skåret i wok, – og curryretter. Den er jo fuldt ud spiselig uanset hvordan, men jeg synes dens konsistens kræver en del tilberedning og med den her skånsomme metode så ville der stadig være bid i den også, hvis man skulle spise den. Her er den så kun med som smagsgiver. Broccolistok kan nemt fryses; gør den i stand og skær den i skiver eller tern og så i frysepose så kan man tage af den ved behov.

 

REKLAME/Rielsling/Skindstegt makrelfilet m.spidskålssalat

Skrevet den af LaCucinaNada

//Indlægget er blevet til i samarbejde med CIVA, arrangør af Best Riesling Alsace sammen med Ehrenberg Sørensen Kommunikation//

Vi ved det godt, vi skal spise langt mere fisk end vi gør. Og når jeg tillader mig at skrive vi, så er det fordi vi gennemsnitligt spiser alt for lidt fisk. Undertegnede gør i hvert fald. Jeg kunne vælge at synge den gamle sang, der går på at det er da utroligt når man tænker på at vi er et land omgivet af hav og med forholdsvist kystnære byer og at fisk så alligevel er svært at få fat i og forholdsvist dyrt … men er det nu også sandt? Det sidste altså. Selv bor jeg i den kommune med den længste kyststrækning, og to minutter fra havet, og jo selv her er det ikke sådan at man får smidt fisk i nakken. Men der er dog fiskebil et par gange om ugen, og så er der jo fisk at få i supermarkedet – nogle af dem gør oven i købet en dyd ud af at have et udvalg af fisk fanget i dansk farvand.

På det seneste har jeg øvet mig i, at få mere fisk på tallerknen og en jeg er særligt begejstret for er makrel. Den smager godt skindstegt, hvor den bevarer sin saftighed hvis man ikke giver den for længe. Og så er den i sæson lige nu (indtil midt i september), så spis løs af fisken der er rig på Omega-3 fedtsyrer og B-vitaminer.

Her serveres den med en spidskålssalat med mættende friske bønner, helt simpelt og utrolig lækker sensommer mad. Salaten er vendt i en vinaigrette med citronsaft, da eddike ikke spiller godt op mod den vin jeg har parret med retten.

AOC Alsace Riesling Traber Paysage 2018, E. Traber SARL Au Zahnacker

Og det er jo sådan set vinen her, en tør og ren Riesling, der med sine citrus frugtige noter fik mig til at udvikle netop denne opskrift. Vinen fåes i bla Føtex til 59 kr.

Skindstegt makrelfilet m.spidskålssalat:

Skindstegt makrel

3-400 g makrelfilet med skind

Rugmel

Smør til stegning

Groft salt og friskkværnet peber

Dup makrelfileterne tørre på skindsiden. Fjern ben i midten af fileten, ved at skære skråt ned på hver side. Rids skindet med en skarp kniv sådan at du undgår filterne krøller sammen.

Hæld rugmel ud på en tallerken og vend fileterne heri.

Varm en god klat smør op på en varm pande, skru ned til middelvarme når smørret et smeltet og læg fileterne på med skindsiden nedad.

Steg i 2-3 minutter, og vend fileterne – sluk for panden og lad dem stege på eftervarmen i ca.10 sek.

Spidskålssalat m.friske voksbønner, agurk og vinaigrette

1 lille spidskål

1/2 agurk

300 g friske voksbønner (gule bønner)

3 cl olivenolie

Saften af 1/2 citron

1-2 tsk dijonsennep

Frisk kværnet peber + groft salt

Sæt en lille gryde med vand i kog. Tilsæt et nip salt.

*Nip bønnerne, og kog dem i 3 minutter. Hæld vandet fra og hæld kold vand over bønnerne og lad dem ligge heri i 2 minutter. Hæld vandet fra og lad bønnerne dryppe helt af.

Tag de yderste blade af spidskålen, halvér og skær i mindre stokke. Kør dem fint på en foodprocessor med rivejern, alternativt riv dem semi-fint på et rivejern.

Skær agurk i tern.

Bland olie, sennep og citronsaft, pisk med en gaffel til sennep er blandet helt, smag til undervejs og tilsæt salt og peber.

Bland nu grøntsagerne, hæld dressingen over og lad den trække lidt inden den serveres.

Anret evt, server og nyd med et glas afkølet Riesling,

Bon appétit !

*Nippe friske bønner gøres ved at tage, eller skære med en lille urtekniv, den del hvor bønnerne har siddet fast på stænglerne. Den er ikke rar at få i munden.

La Cucina Nada har 10 års jubilæum !

Skrevet den af LaCucinaNada

 

For 10 år siden på denne tid havde jeg været igennem de sværeste måneder i mit liv. Umiddelbart før jul fik jeg fjernet et modermærke som skulle vise sig at være malignt – en besked jeg fik overbragt på min afdøde Mors fødselsdag, en besked som skulle vise sig at ændre mit liv for altid. Canceren havde ikke spredt sig, og den fysiologiske del af det, kom jeg derfor ret så nådigt igennem. Men det satte en grundangst i mig, jeg var ikke længere udødelig. Særligt var de første 5 år rædselsfulde med regelmæssige kontrolbesøg på Rigshospitalets plastikkirurgiske afdeling, hyppige selv-scanninger af samtlige modermærker på kroppen og en konstant angst for at det skulle ske igen. Efter de år blev jeg frikendt og min risiko var nu lige så stor som alle andres for at få cancer. Den del var en enorm lettelse, og flere spurgte til om ikke det skulle fejres med et brag. Det følte jeg ikke for, for jeg havde fået en souvenir med mig fra operationen, som overskyggede glæden temmelig meget. En evig påmindelse om de måneder, en tro ikke kærkommen følgesvend.

Foto: Mad+Medier, Juli 2016

I forbindelse med indgrebet fik jeg fjernet lymfekirtler i lysken for at de kunne se om canceren havde spredt sig, sådan som man gør. Da smerterne fra selve operationssåret havde foretaget sig, og det værste chok havde lagt sig lidt, tiltog en smerte jeg ikke kunne “placere”. Det kunne lægerne og fysioterapeuterne heller ikke de første mange måneder, og jeg blev behandlet for lymfeødem med alt muligt, uden virkning overhovedet (fordi det ikke var det). Det foretager sig nok i løbet af det første år efter operationen, sagde lægen der havde opereret mig. Men det gjorde det ikke, det fulgte mig 24-7 i alt hvad jeg foretog mig. Det påvirkede min virkelyst, hvor alt fra arbejdet som souschef på et fritidshjem og diplom i ledelse studiet ved siden af, til mit daværende parforhold og min tidligere store foretagsomhed i venneflokken blev mere og mere uoverkommelig. Selv de små hverdagssysler blev nogle dage helt uoverstigelige. Langt om længe blev jeg henvist til Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet, hvor den første læge jeg var tilknyttet dér, med det samme forklarede mig, at de smerter jeg har er neuropatiske smerter. Han testede mig og satte mig i medicinsk behandling. Sidenhen suppleredes behandling med et kursus i Mindfulness, terapi og en meget bred palette af hvad medicinalbranchen kunne diske op med, af alt fra psykofarmaka (som i nogen grad har en virkning på nervesmerter) til ambulant behandling med capsaicinplaster. Intet bed på og bivirkningerne var mange. Som de første år gik, steg mit sygefravær og jeg mistede mit faste arbejde, i stedet blev jeg nu en af de mange med et forløb på sygedagpenge, ophør af den ydelse, for at overgå til Jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse, kontanthjælp og tilbage til førstnævnte, hele to gange, for at det ikke skal være løgn. En ny beskæftigelse, kunne man være fræk at kalde det, for sådan føles det at skulle holde tråd i alt hvad det indebærer. Og smerterne? De er blevet min livsledsager, en partner jeg ikke selv har valgt.

Men hvad har alt det her med bloggen at gøre? Hvorfor er det relevant i forhold til 10-års jubilæet? Og hvorfor den pludselige trang til at dele noget privat her på bloggen? 

I den første tid efter indlæggelsen, hvor jeg var sygemeldt havde jeg et stærkt behov for at finde et frirum. En beskæftigelse hvor mine tanker stod stille for en stund, et sted hvor kreativiteten tog over. Dét har jeg altid fundet i køkkenet – her i nogle glimt: fra jeg som ganske lille pige fik en ugentlig maddag i mit barndomshjem, når jeg fik lov til at komme ud i køkkenet hos på min Mors italienske stamrestaurant og se kokken over skulderen samt kreere mine egne desserter, da jeg som barn var med til at lave pasta hos min italienske pap-faster og hendes mand. Her kunne jeg lege med råvarer, teknikker og skabe noget, noget der glædede mig selv, men også andre. Motiveret af den følelse af glæde det gav mig, af min kæreste som ville skabe et helt koncept og legede med navne som “Nadas brød” og “Nadas køkken” og at flere og flere spurgte til opskrifter på det jeg lavede, ja så tog jeg de første spæde skridt og startede bloggen her. På dét tidspunkt var bloggen som fænomen stadig ny og der var ganske få danske madblogs. Så nyt var det, at jeg ikke anede noget som helst om det og da slet ikke overvejede noget omkring at skulle nå ud til andre end venner og familie. Hjulpet godt på vej af det daværende Mad+Medier, et voksende madblogger fælleskab samt SoMe´s vækst og muligheder tog det hurtigt fart. Jeg har vitterlig nydt godt af at blive inviteret med til alle mulige mad-relaterede arrangementer igennem årene. Det har bragt bekendtskaber med sig, udviklet min forståelse for mad og drikke samt skærpet min lyst til at blive mere faglig omkring både madlavningen, men også formidlingen af den.

Jeg har ikke tidligere fortalt min historie om canceren og hvad den har medført her på bloggen, og dét af flere årsager. Dels har jeg ikke synes det var relevant. Dels har det været for sårbart for mig at dele. Og nok så væsentligt, dét som er min pointe med at dele min fortælling, så er det mit fristed: La Cucina Nada er skabt for at kunne “stikke af” fra det som mange dage og stunder overskygger alt andet i mit liv.

10 år, en hel dekade, det er jo vitterlig værd at tage ind og glæde mig over. Og at fejre! Derfor skal der herfra lyde et KÆMPE stort tak til dig der læser med, dig der følger med her på bloggen og andre kanaler – uden dig ville det være knap så sjovt.

 

Foto: Selfie fra min Instagram profil/juni 2017

Foto: Ost & Ko, juni 2018

Sanke: 12 Instagramprofiler du skal følge

Skrevet den af LaCucinaNada

Æblerov/LaCucinaNada

Her er jeg på æble-pærerov, hvor der også kommer lidt med hjem til en vase.

Sanker du ? Eller vil du måske gerne gøre dig mere i at samle spiselige sager i naturen? Så er her 12 Instagramprofiler der er værd at følge:

natur–mad  – Birthe Fosgrau sanker vilde blomster og planter, både til madlavning og hudpleje.

Wild.forager – Thomas Patterson kan virkelig noget med at finde svampe.

Er du i tvivl om reglerne for hvor, hvor meget og hvordan du må sanke? Så læs reglerne her.

spisnaturen  –  det gør hun, Kirsten Bjerrum, især de vilde planter hun finder på stranden. Selvom hun ikke har sanket længe, så er der gode fifs at finde på profilen.

Strandhoest  – og nu vi er ved stranden, så er der på denne profil et væld af planter og urter der vokser på og ved stranden, samt i havet – der er sågar en masse fisk, også tilberedte med de vilde spiselige planter at finde.

Foragingyourworld – vel nok den profil med de smukkeste billeder blandt sankerne. Wesley Fite deler ud af fifs til hvilke vilde sager du kan sanke nærmest overalt.

En buket velduftende ramsløgsblomster fra en sanketur. Kan både bruges som de er på maden, men kan også syltes og tørres.

Vilderaavarer – her deler Klara Rask billeder af hvad hun sanker i den danske natur. Man kan også komme på guidede sanketure med hende.

Kokkemanden – Thomas Askov er uddannet kok og ivrig sanker der deler ud af både naturligt mad og en masse sanketips.

Neonatur – her er også en kok, nemlig den svenske kok Niki Sjölund, der deler smukke billeder fra den svenske natur og hvad der der findes af spiselige vilde sager.

Mirabeller/LaCucinaNada

En skål fuld af sensommerens bedste frugt: mirabeller.

Vildmad – profilen bag Vildmad som arrangerer et væld af forageringsture med madlavning i det fri og som vel nok var nogle af de første herhjemme til at udbyde den slags til privatpersoner ?

Wildfoodchef – Benjamin Bay Carlsens, der er én af mændende der står bag ovenstående virksomhed, egen profil.

Violer/LaCucinaNada

Her har jeg fået lov til at grave en vild viol op for at plante den i min gård, sådan at jeg har violer lige nede for døren i det tidlige forår. Lige til at pynte af med, eller måske kandisere dem.

Og så er der 2 profiler du måske allerede kender, men som ikke desto mindre klart skal være med på listen:

Snildedk – måske kender du Stephanie S. Alemanno fra Masterchef ? Selv har jeg med glæde fulgt hendes sankerier igennem nogle år, og hendes profil bliver kun mere og mere interessant.

Wildfooding – Danmarks første professionelle sanker, Thomas Laursen, der startede den karriere med at samle myrer til Noma. Hans profil er ikke til at komme udenom hvis du vil lære mere om at sanke.

Kartofler med ramsløgspesto og hybenroseblade/LaCucinaNada

Kartoffelsalat med ramsløgpesto og pyntet af med spiselige hybenroseblade.
Alle billederne er fra min Instagram profil hvor du også finder sanke-tips og opskrifter med vilde spiselige sager fra tid til anden.

3 bud på kogebøger under juletræet (+ GIVE AWAY´s !)

Skrevet den af LaCucinaNada

//REKLAME//

Du har uden tvivl mindst ét familiemedlem der går op i madlavning, ligesom du gør det, og som vil sætte stor pris på en hård pakke under træet. Måske skal Foodien – eller dig selv? – have en kogebog hvor der nørdes madhistorie og egns bestemte råvarer fortolket i en moderne version? Måske er der en du synes trænger til at blive inspireret til, at indføre langt flere kødfrie dage? Eller én du vil forkæle med en über lækker kogebog med moderne italiensk mad? Uanset hvad, eller hvem, så kommer jeg her med 3 forskellige bud på kogebøger, der uden tvivl vil vække glæde.

EGN – råvarer og retter fra Vestjylland

EGN er første bind af en serie på fire bøger, hvor madhistoriker Asmus Gamdrup Petersen Jensen tager læseren med på en fortælling om den lokale egns madhistorie og madkultur. Råvarer og fortællinger der gør sig særligt gældende for egnen bliver nyfortolket i opskrifter udviklet af kok og opskriftsudvikler Peter Nøhr Christensen.

Bogen er inddelt i 6 kapitler som alle dækker et område i Vestjylland, hvor områdets særkende, historie i forhold til dyrkning og landbrug, vilde spiselige planter, fiskeri eller hvad der nu gør, og har gjort sig gældende, sættes ind i en kulturel kontekst. Afgjort en smule nørdet, men også helt vildt interessant at læse om de store forskelle i så lille et land som Danmark. Forskelle der gør at man bedre forstår den egnsbestemte madkultur. Et eksempel fra bogen er i kapitlet om Marsken og vadehavet hvor de kulturelle påvirkninger fra tiden hvor de hørte under Tyskland har haft sin påvirkning på de retter man har udviklet, men også at det i det hele taget er et grænseområde og derfor har været under konstant påvirkning. Ligesom landskabets forandring har gjort sig gældende i flere egne af landet, som f eks stormflod ved Limfjorden i 1825 som bla havde den konsekvens at ferskvandsfiskeriet i den vestlige del af fjorden bukkede under.

Endnu har jeg ikke fået læst bogen fra ende til anden, men det er jeg sikker og vis på at jeg får gjort løbende. Den er skrevet i et fangende sprog der danner billeder på min nethinde, og giver mig endnu mere lyst til at rejse Dronningeriget rundt for at spise, lave mad af lokale råvarer, nyde landskaberne og blive klogere på madkulturen. Udover billeder af retterne, er bogen rigt illustreret med netop billeder af landskaberne de enkelte steder, de fleste af dem luftfotos. Luftfotos så smukke at man får lyst til at forstørre dem og hænge dem op på sin væg.

 

Jeg er spændt på at se de kommende bind, især i forhold til opskrifterne når forfatterne nærmer sig egne af landet hvor de store byer ligger. De må afgjort også have sin indvirkning på den lokale madkultur og det skal blive interessant at se hvordan de tolkes på ny.

Uden at jeg skal gøre mig til ekspert på vestjyske egnsretter er det forfriskende at se elementer som gransirup serveret over vilde blåbær med fløde, skum til diverse fiskeretter og urter af forskellige art brugt i urtesmør, grøn koldskål (m. mynteblade, sødskærm og fennikel) og granité af havesyre i en kogebog med retter fra denne egn. Opskrifterne kræver i nogen grad at man kan få fat i nogle af komponenterne, f eks gror der jo ikke vilde blåbær på Sjælland og øerne, det er ikke alle der har adgang til strandvejbred, havesyre og lignende. Her havde det klædt opskrifterne med et tip til hvad de kan erstattes med, sådan at opskrifterne ville være til at tilberede i hele landet. Men igen er det også bogens charme.

Personligt er jeg umiddelbart mest vild med bogens historiske afsnit. Måske når jeg har nærlæst dem, at opskrifterne vinder mere.

EGN – råvarer og retter fra Vestjylland er nok især en bog/kogebog til den der interesserer sig særligt for madkultur og madhistorie. Men måske også til der gerne vil vide mere om sin egen egn set gennem madens og råvarernes briller. Bogen er udkommet på Fadl´s forlag og koster 349,95 kr. Fotos: Martin Dyrløv

Et det EGN du vil smide dit lod efter at vinde, så skriv en kommentar om hvorfor det lige er den du ønsker dig i kommentarfeltet herunder.

Det blev Frederik der løb med EGN, så håber jeg at han kan imponere sin vestjyske svigerfamilie med nogle af de egns-inspirerede retter – TILLYKKE !

Flere kødfrie dage

Madbloggeren og opskriftsudvikleren Nadia Mathiasen udkom i går med en opfølger til Kødfri Mandag som jeg anmeldte her på bloggen. Og hendes budskab er ikke til at være i tvivl om: sørg for at bruge gode råvarer, spis efter årstiden og smag til, så er kødfri retter ofte mindst lige så lækre som dem hvor kødet spiller hovedrollen. Det med smagen i retterne er en af hendes stærke sider, hvis du spørger mig. I kogebogen får du dels vis de små indledende afsnit til opskrifterne samt via de steder der er tips tilknyttet opskriften mere viden om råvarerne, deres tilberedning samt i flere tilfælde: smagstilsætning.

Om det er fordi jeg selv har mange kødfri dage, og i flere år nu har leget mig igennem vegetarkøkkenets alsidige muligheder, skal jeg ikke sige, men der er måske ikke mange decideret nye opskrifter i bogen. Men det gør ikke noget, for de bliver sat sammen på ny og især er de smagt til så f eks umami-smagen sikres, grøntsagerne træder frem eller bønner og bælgfrugter virkelig smager af noget.

Kogebogen er inddelt efter årstider, hvilket gør det let at blive inspireret og med de 52 opskrifter, kan man i princippet lave en ny for hver uge året rundt. Og ligesom med forgængeren – Kødfri Mandag – er Nadias mission ikke at vi skal skære kødet helt ud af madplanen, men tænke mere over vores indtag af kød, for som hun skriver i indledningen, er det både sundt for husholdningsbudgettet, for kroppen og for klimaet.

Flere kødfrie dage er julegaven til den der i forvejen er flexitar og ønsker mere inspiration eller måske til den du synes skal puffes lidt i den retning. Den er udkommet på Strandberg Publishing og koster 249,95 kr. Fotos: Chris Tonnesen

Du kan være med i lodtrækningen om Flere kødfrie dage ved, at smide en kommentar herunder om hvorfor det skal være dig der vinder dit eget eksemplar af kogebogen.

Clara vinder et eksemplar af Flere kødfrie dage, i håb om at hun kan få sin kød-elskende familie overbevist om at grønne retter også kan være vildt lækre – TILLYKKE !

River Cafe

Den legendariske London restaurant River Cafe har 30 år på bagen og i den anledning har de udgivet en kogebog med opskrifter fra deres køkken gennem tiden. Der er også nye spændende retter at finde i det digre værk af en kogebog. Alle retter med afsæt i det italienske køkken.

Selv har jeg, endnu, ikke været så heldig at jeg har spist på restauranten, men har af flere fået fortalt hvor god en oplevelse det er. Min lyst til at besøge den berømmede restaurant er bestemt ikke blevet mindre efter at have bladret flere gange i den VILDT lækre kogebog.

Og lækker er den altså – især grafikken og designet er bare labert og er inspireret af restaurantens markante billeder, arkitektur og farvepalet. Således går især den pink pizzaovn i restauranten igen i bogen ved at være kantfarve på stort set alle bogen sider og i overskrifterne på opskrifterne – en fræk lille detalje. I det hele taget er der kælet for detaljerne i bogen og det giver altså bare læseren en ekstra oplevelse. Som forlaget skriver i deres pressemeddelelse, så vil den lyse op i ethvert kogebogsbibliotek, hvilket jeg kun kan være enig i.

Opskrifterne er klassik inddelt i antipasti, primi, secondi, contorni og dolci og byder på en del velkendte italienske retter, men også en hel del mindre kendte. Ligesom alle retterne har været igennem River Cafe-ånden og er blevet tilpasset det moderne køkken.

Selv har jeg allerede nu sat post-it strimler ind ved opskrifter som: Polenta, – mandel – og citronkage, langtidssimret fennikel, hestebønner med pancetta, Zucchini alla Scapece (friterede squash), Eddikebraiseret svinekød, Mælkebraiseret svinekød, Langtidssimret kalveskank med barolo og salvie …  ja listen er lang, for det er simpelthen lutter mundvands-fremkaldende opskrifter der er tale om her, især hvis man som jeg er pjattet med det italienske køkken !

River Cafe – de bedste italienske opskrifter gennem 30 år er til ham eller hende der elsker at lave mad og som aldrig bliver træt af det italienske køkken. Eller måske til den som gerne vil kende det bedre og som vil lære at lave skønne velsmagende retter. Opskrifterne er skrevet i et let forståeligt sprog og går kronologisk tilværks. Et par tips her og der til den uøvede hjemmekok havde klædt kogebogen, men ellers har jeg ikke en finger at sætte på dette pragt eksemplar.

River Cafe af Rose Gray og Ruth Rogers er udkommet på Lindhardt og Ringhof og koster 349, 95 kr. Fotos: Matthew Donaldson m fl.

Ønsker du dig River Cafe i julegave, så læg en kommentar om hvorfor det lige er den du ønsker dig i kommentarfeltet herunder.

Og endelig blev Patricia den heldige vinder af River Café, og har nu opskrifter en masse at kaste sig over – TILLYKKE !

GIVE AWAY´s:
Du deltager ved at skrive en kommentar i kommentarfeltet herunder, om hvorfor det lige er den kogebog du ønsker dig. Du kan selvsagt smide et lod i puljen om flere af kogebøgerne. Kommentaren skal lande på bloggen senest fredag d.9.11.2018. Der bliver trukket lod om en vinder af hver af kogebøgerne umiddelbart efter. Husk at angiv email adresse, sådan at jeg kan få fat i vinderne.

Vinderne er trukket og konkurrencen er dermed slut.

Indlægget er blevet til i samarbejde med forlagene, anmeldelserne står dog for egen regning. Tak til forlagene for at være med på (endnu) en GIVE AWAY.

Mørdejskiks

Skrevet den af LaCucinaNada

//REKLAME//

Kender du det med at stå med en klump mørdej der bliver tilovers når du bager tærte? Oftest gør jeg det, at jeg fryser den og blander den med en anden rest en anden gang. Men sidst jeg stod med sådan en rest tærtedej, så tænkte jeg om ikke det kunne blive til nogle ret gode kiks, sådan nogle man kunne servere på ostebordet eller nyde som snacks.

Som sagt, så gjort. Og de smager dejligt, de små smørholdige kiks. Et format jeg klart skal lege mere med. Her har jeg bagt halvdelen neutrale og så har jeg kommet nigellafrø på den anden halvdel – du kan i princippet drysse lige det du lyster af birkes, hakkede nødder, kerner, frø ovenpå, sådan så de passer til det du vil spise dem til.

Ligesom du kan udstanse kiksene med udstikkere til småkager, pasta-udstikkere, bunden af et facetslebet glas med mønster i, omringet af et glas eller hvad nu nu måtte have lyst til. Måske det skal være hjerter eller stjerner til julefrokostbordet? Og apropos det med jul, så ja der er noget tid til den endnu, men sådan noget som kiks, småkager, sylterier mv kan man jo godt tyvstarte på og være i god tid med.

Prøv f eks at server portvinssyltede figner til blåskimmelost og tørre faste oste som Tomme-osten her fra Hårbølle. Mums det er godt.

Mørdejskiks:

150 g smør, blødt

100 g flormelis

1 æg

250 g hvedemel

Et nip groft salt

Evt nigella frø, birkes el andet som pynt og smagsgiver

Varm ovnen på 175 grader.

Bland det bløde smør med flormelis, og sigt melet heri. Tilsæt salt og slå ægget ud i dejen, og saml den. Tilsæt evt minimalt med koldt vand, hvis ikke dejen samles helt. Sæt dejen på køl et par timer.

Tag halvdelen af dejen fra køleskabet og rul den ud på et bord drysset med lidt mel. Rul den ud i 1 – 1,5 cm´s tykkelse og udstans kiksene. Rul overskydende dej sammen, og kom det evt på køl imens du ruller den næste halvdel ud. Bliv ved med at udstanse kiks til du ikke har mere dej.

Læg dem over på en bageplade beklædt med bagepapir efterhånden som de er klar.

Drys evt nigellafrø, eller andet på og bag dem på rillen lige under midten i ovnen i ca.10-15 min. eller til de er let lysebrune og sprøde. Hold godt øje med dem under bagningen.

Hvis du f eks anretter kiksene sådan som på billedet herunder, kan de jo snildt serveres som finalen på en god middag – er tallerknen ikke bare fed??

Regi er venligst sponsoreret af Søstrene Grene. Julevarene er landet i butikkerne i dag, d.25.10.18.

Falafel af flækærter

Skrevet den af LaCucinaNada

Falafler eller frikadeller, det beror helt på hvordan du krydrer og måske også former dem. Her i indlægget har jeg lavet farsen stort set som når jeg laver falafel af kikærter og har formet dem som når jeg laver kofta (krydrede mellemøstlige deller). Og så har jeg tilsat gurkemeje, som jo er udråbt til at være det sundeste krydderi. Godt nok mest i frisk form, men udover sundhedsaspektet synes jeg det giver disse falafel af flækærter en smuk farve og en dejlig dyb smag der fremhæver ærternes sødme.

På billedet serverer jeg falaflerne på en spidskålssalat, da jeg øver mig i igen at spise langt mere groft, uforarbejdet og sundere. Jeg har nemlig fået konstateret slidgigt et par steder, og sammenlagt med de kroniske smerter jeg har i forvejen, så er det på tide at bekæmpe noget af al den inflammation jeg har i min krop.

Du kan selvsagt spise dem i et fladbrød eller pitabrød som man oftest gør med falafel.

Men hvorfor over hovedet bruge flækærter til at lave falafler af ? Indtil fornylig var flækærter, eller gule tørrede ærter, noget der hørte tidligere generationers søberet, gule ærter til og noget jeg aldrig har haft i mine køkkenskabe. Men så sneg der sig et par små poser ind med et par Aarstiderne kasser som jeg ikke erindrer hvad skulle bruges til. Og da jeg stødte på dem der i forrådskammeret en del gange, så tænkte jeg at de måtte kunne bruges i en slags fars. Nu har jeg efterhånden været flere forskellige metoder igennem og er kommet frem til den her virkelig simple.

Flækærter er en anelse billigere end kikærter, og hvad endnu bedre er, så kan de produceres på vores breddegrader og er dermed mere miljøvenlige. De har et højt proteinindhold og en lav fedtprocent.

Udover krydderierne, som sætter godt med smag på, så handler det også om at lade farsen trække. Så hav det in mente når du planlægger at lave disse falafel. Ligesom de skal udblødes min. 6-8 timer før brug.

Falafel af flækærter:

– ca. 16 stk.

200 g flækærter (gule og/eller grønne)

2 tsk spidskommen frø

1/2 tsk chiliflager

1 knivspids cayennepeber

1 tsk stødt gurkemeje

3-4 fed hvidløg

Et lille bundt frisk persille

Saften af 1 citron

Ca. 2 tsk flagesalt + frisk kværnet peber

Olivenolie, ca. 1/2 dl til farsen, måske mere alt efter hvor lind den bliver. + til at friturestege dem i.

_

Skyl flækærterne godt igennem i en sigte og udblød dem i vand natten over. Når de skal tilberedes, skylles de igen og vandet sigtes fra. Hæld dem i en skål eller direkte i foodprocessoren.

Rist spidskommenfrø af på en varm pande, vær over panden da de hurtigt brænder på. Kom dem i en morter sammen med de øvrige krydderier, hvidløg og persillen plukket i mindre stykker. Giv det hele nogle stød til frøene har åbnet sig, hvidløgene er maste og persillen er fin delt.

Kom lidt olie af gangen ned til flækærterne og tilsæt krydderiblandingen. Pres citronsaften over og kør til du får en ensartet masse. Jeg laver denne fars en anelse grov da jeg synes om at der er lidt struktur i dem.

Form nu falafler til kugler og varm olien op i en gryde, eller i en dyb pande og steg dem gyldne og sprøde lidt af gangen.

Du kan med fordel lave en større portion og fryse af dem. De kan også sagtens holde sig i en lufttæt bøtte på køl nogle dage.

Anmeldelse + GIVE AWAY: Vild med bønner og alverdens bælgfrugter/Marie Melchior

Skrevet den af LaCucinaNada

Indlægget er blevet til i samarbejde med Muusmann forlag og Marie Melchior.

Marie Melchior har skrevet kogebogen som jeg har tænkt på i årevis! Eller i hvert fald med nogenlunde samme overskrift for jeg er SÅ enig med Marie i at bønner, bælgfrugter og linser for mange er en ukendt størrelse i køkkenet. Mange forbinder bønner og bælgfrugter med 60´ernes hippie-kost eller som noget der bruges i mere eksotiske køkkener. Det synes jeg er synd og skam. Der er mange fordele ved at bruge bønner og bælgfrugter i sin madlavning, og netop det skriver Marie Melchior også i forordet i sin fine kogebog:

“Der er mange gode grunde til at kaste sig over bønner og bælgfrug- ter. De mætter godt, og de indeholder masser af kostfibre, vitaminer og mineraler. Bønner og bælgfrugter er en supergod proteinkilde. De udråbes også til at være en bæredygtig og miljøvenlig fødevare, da de er med til at forbedre jordens frugtbarhed. De er billige og nemme at opbevare i dit køkkenlager, da de har lang holdbarhed. Og endelig: De kan smage fantastisk, hvis blot man bruger dem rigtigt!”

Netop det sundhedsmæssige aspekt er en af årsagerne til at jeg selv har brugt dem i mit køkken, siden jeg som helt ung boede på indre Nørrebro og dermed havde let adgang til et stort udvalg i de mange grønthandlere der ligger der. Et andet argument er prisen. Når man sammenligner hvor mæt man bliver af f eks sorte bønner eller linser, set i forhold til mere klassisk stivelseholdig tilbehør sat op imod kiloprisen, ja så var valget let dengang jeg var på SU og er det sådan set stadig i dag. Derudover er der hele spørgsmålet om miljøvenlige fødevarer og der er bønner og bælgfrugter bare langt mere favorable at dyrke end eks vis kød.

Selv spiser jeg kød og der er ikke den fødevare der kan skifte mit kød decideret ud, men jeg strækker kødet om man så må sige, ved f eks at bruge den halve mængde kød af hvad der blev brugt i mit barndomshjem og som de fleste af os er (har været) vant til. I stedet tilsætter jeg eks vis linser i gryderetter, bønner i min gullasch, linser eller f eks kikærter i min kødfars. Ofte laver jeg også hele vegetariske retter, hvor jeg sørger for at få godt med umami smag og fylde i maden, og i mange tilfælde er jeg blevet mere glad for dem end de klassiske varianter. Men det er ikke madskribent Marie Melchiors mission, at gøre sine læsere til vegetarer og det er ret så befriende i denne bølge af sundheds-kogebøger. Nej hun ønsker at komme med idéer til hvordan du også kan bruge bønner og bælgfrugter i din madlavning.

Kogebogen er inddelt i afsnit hvor kikærter, linser, bønner, friske ærter, friske bønner og kakaobønner er overskrifterne. Indledningsvist er der fakta om de enkelte, hvordan de anvendes, tilberedes og opbevares. De sider er klart noget af det der er med til at gøre bogen meget anvendelig.

Nogle opskrifter er genkendelige, såsom hummus, falafel, dhal og chili con carne, mens andre er nytænkende og ret så inspirerende – f eks finder du en opskrift på lammekølle med chokoladesovs og kager bagt med enten bønner eller linser. Det gør nu ikke spor at der er opskrifter mange af os kender, og mange nok laver indimellem, for med sådan en kogebog her kan man jo free style og tilsætte det man nu synes. Det ville have klædt bogen, at der var små tips under opskrifterne.

Billederne i bogen er lækre, ikke for stylede og får klart mig lyst til at lege endnu mere med brugen af bønner, linser, ærter mv. De er taget af Betina Hastoft som også regelmæssigt leverer billeder og opskrifter sammen med Marie Melchior til bla Alt for Damerne, Hendes Verden, Isabellas mv.

“Vild med bønner og alverdens bælgfrugter” er til dig der ønsker at få idéer til at bruge de små næringsholdige sager i dit køkken, dig der gerne vil nedsætte mængderne af kød forbruget og dig som savner opskrifter til hvordan du får dem til at smage af noget. Bogen er udkommet på forlaget Muusmann og koster 199,95 kr.

 

GIVE AWAY

Er du tændt på at læse mere om bønner og bælgfrugter? Så smid en kommentar i kommentarfeltet herunder og vær med i lodtrækningen om et eksemplar af kogebogen ! Kommentaren skal lande på bloggen senest søndag d.14.10.18. Husk at angive mailadresse, sådan at jeg kan få fat i vinderen.

Konkurrencen er slut – vinderen blev Mai-Britt der skrev flg. kommentar: “Jeg tænker at ny inspiration altid er godt! De gamle “bønnebøger” ku godt trænge til lidt foryngelse.
Vi øver os stadig på de kødfri dage” – Stort tillykke og god fornøjelse med de kødfri bønnerige dage !

Vil du have dobbelt så stor chance for at vinde, så smut over på Instagram  og deltag der også !