Søg

Forfatter

LaCucinaNada

GIVE AWAY: Fransk Aperitif og Marked 2018 i Torvehallerne

Foto: Sopexa Danmark

//REKLAME//

Er du en anelse frankofil som jeg? Er du vild med franske vine og fransk charcuteri? Savner du inspiration til hvilke aperitifs du skal servere henover sommeren? Så er dette franske marked det helt rette sted for dig !

Foto: La Cucina Nada

Som optakt til French Dining Week er der stort fransk marked og aperitif ved Torvehallerne fredag den 8. og lørdag den 9. juni. Her kan man smage alskens franske fristelser: drikkevarer under alle former: vin i alle farver og med og uden bobler, lækkert fransk charcuteri, franske oste, kager og meget mere. Jeg blev inviteret til markedet sidste år, og havde en rigtig fin eftermiddag hvor jeg fik inspiration til nye aperitifs. Det er en god måde at blive præsenteret for nye drikke og smage sig frem til hvad man synes bedst om. Jeg oplevede at udstillerne gladeligt svarede på spørgsmål, og var ivrige for at dele deres viden hvad enten de bød på spiselige sager eller liflige dråber.

Der er gratis entre til markedet, og man kan købe sig til et smagssæt til 100 kr. bestående af et Holmegård glas og 4 poletter som kan indløses på markedet. Blandt udstillere på markedet finder du bla Le Gourmand, Ma poule, Pernod Ricard / Lillet, St. Germain, Holte Vinlager m.fl. Du kan læse om begivenheden her.

GIVE AWAY:

Du kan få fingrene i 2 smagssæt ved at skrive en kommentar til indlægget her – skriv hvorfor det lige er dig jeg skal trække som vinder! Det skal du gøre senest fredag d.25.5.2018. Vinderen trækkes lørdag d.26.5. og får direkte besked via mail.

A votre sante!

//Dette indlæg er blevet til i samarbejde med Sopexa Danmark//

Reklamer

Anmeldelse: Grøntsagsglæde – salater og grønt tilbehør/ Emma Martiny

Med på bølgen af en række kogebøger hvor grøntsagen spiller hovedrollen, er Emma Martiny klar med Grøntsagsglæde – salater og grønt tilbehør, som udkommer i dag. Emma Martiny, som er livsstilsblogger og madskribent, hvor hun bla har faste madsider i Femina, deler begejstret hvordan hun selv tænker en ret og om det siger hun:

“Når jeg sammensætter et måltid, følger jeg ingen særlig tallerkenmodel. Jeg starter ikke med at vælge, om aftensmaden skal byde på oksekøs, kylling eller tofu, eller om den skal serveres med kartofler, ris eller quinoa. I stedet tænker jeg over smag, konsistens, anretning, mæthed og næring”

Faktisk tror jeg hun rammer hovedet på sømmet i forhold til hvordan mange af os støder panden mod muren i forhold til, at få langt flere grøntsager på vores tallerkner. Vi har i høj grad fået en madkultur med os, hvor vi tænker i kødet først når middagsmaden skal planlægges. Jeg skal da i hvert fald ofte tage mig selv i netop dét, og jeg synes det er noget jeg skal være decideret bevidst om når jeg køber ind og ikke har gennemtænkt hjemmefra hvordan min aftensmad skal tage sig ud. Men jeg øver mig og synes især her i forårs, – og sommersæsonen at det er langt lettere at tænke i grøntsager som hoved elementerne eller eneste spiller i min mad. Her kan Emma klart være med til at inspirere mig i min videre færd, for også jeg har en stor glæde af at spise grøntsager i massevis.

Sommerskål med krebsehaler. Foto: Winnie Methmann

I kogebogen her starter det ud med et afsnit som kaldes en værktøjskasse, hvor der findes opskrifter på dressinger, dips og drys, og idéen med brugen af denne, er at du kan mikse på kryds og tværs. Under en hel del af opskrifterne gives der et bud på hvilken af disse der vil passe godt til den enkelte opskrift. Egentlig ret smart. Noget andet der er smart, er at bogen er inddelt i årstider, sådan at man får det bedste ud af smagsoplevelsen og det bliver lettere at følge årets gang.

På nogle måder er flere af opskrifterne set før, især hvis man som jeg følger en del grøntsagsglade IG´ere og madbloggere, imens der på andre overraskes med tilberedninger jeg i hvert fald ikke selv sådan lige var kommet på. Et eksempel på det er en opskrift på en bygkernesalat med bagte auberginer og bagt radiser – sidstnævnte har aldrig fundet vej ind i min ovn i hvert fald. Men det skal den da klart nu.

Der er få knap så kendte ingredienser med i kogebogen, men umiddelbart vil jeg mene de kan købes i større velassorterede supermarkeder. Du får 100 opskrifter, virkelig fine fotos og en pæn opsat kogebog ved køb af denne.

Grøntsagsglæde – salater og grønt tilbehør, Emma Martiny. Fotograf: Winnie Methmann. Udgivet på Fadl´s Forlag 4.5.2018. Pris 349,95 kr.

Lige nu kan du ovre på Instagram være med i lodtrækningen om dit hele eget eksemplar af Grøntsagsglæde !

Socca med haydari & ristede grøntsager. Foto: Winnie Methmann

Anmeldelsen er blevet til i samarbejde med Fadl´s Forlag.

Anmeldelse: Sæson/Helle Brønnum Carlsen + Louise Beck Brønnum

Sæson

Du kan bladre lidt i kogebogen her

Er der en jeg beundrer indenfor formidling af mad og madkultur, så er det Helle Brønnum Carlsen. Hun skriver artikler så man rent faktisk bliver klogere på emnet, hun skærer ind til kernen og står ikke tilbage for at give sin mening til kende heller. Helles glæde over maden har tydeligvis smittet af på datteren, som også er gået den vej uddannelsesmæssigt og som er medforfatter på bogen, Sæson.

Sæson er en god og præcis titel på denne kogebog, for det er de to damer vil med den, minde os om at lave mad med råvarer der er i sæson. Derfor er den også opbygget i årstiderne med poetiske overskrifter som Forårsfristelser, Sommerens sødme, Efterårets ellevilde elementer og Vinterens velvære. Langt de fleste opskrifter er lette at forstå, ligesom råvarerne for de flestes vedkommende er velkendte, men der bydes også på østers med kalvetatar, kapers og røde løg, summerbuk med hyldeblomst og empanadas med jomfruhummer og ost. Damerne Brønnum bevæger sig om ikke i verdenskøkkenet, men så i hvert fald rundt i både dansk inspirerede opskrifter samt adskillige med inspiration fra det asiatiske og andre fjerne køkkener. Med andre ord, en moderne kogebog.

Hver råvare har en indledende side med informationer og viden som gør kogebogen ekstra anvendelig, og måske især vil være god til den knap så køkkenkyndige. Der er flere argumenter for at spise det som er i sæson, og nogle af dem jeg selv efterlever er, at de oftest er billigst, men især også at de bare smager bedst.

Denne kogebog vil uden tvivl minde dig om at følge årets gang i køkkenet noget mere, og samtidig inspirere til gode måltider med det som netop er i sæson.

Sæson, Helle Brønnum Carlsen og Louise Beck Brønnum. Udgivet d.20.4.2018 på Fadls forlag. Pris: 299,95 kr.

GIVE AWAY: Johan og Almas første køkkenhave

Theresa Maria Jessing, ja hende der er gift med Frank Erichsen, bedre kendt som Bonderøven, har skrevet og illustreret en børnebog i samarbejde med gemalen. Om bogen siger hun selv, at det er en bog med et fagligt indhold, der formidles via en historie, så det er en slags børne-faglitteratur med vægt på skønlitteratur. Uanset hvad den måtte betegnes som, er det en virkelig fin bog. Ikke mindst de skønne illustrationer som forfatteren også står for. I sig selv er jeg sikker på at de vil give mange børn lyst til at anlægge en køkkenhave i mindre eller større format.

Bogen starter med at Johan får idéen til, at han og hans lillesøster Alma skal indrette deres helt egen køkkenhave på familiens jord ved Kastanjegården som de bor på. Herefter blander søde historier sig med livets gang i køkkenhaven, suppleret med enkelte opskrifter og fakta sider om f eks hvordan en mistbænk fungerer, for endelig at slutte af med en fint illustreret såtabel.

Hvis du har have, kolonihave, adgang til et stykke jord eller en altan, og har børn i dit liv på den ene eller den anden måde, så er det her en rigtig fin og lærerig bog. Og den kan du lige nu vinde et eksemplar af – skriv blot hvilke børn du har i tankerne at give og måske læse bogen sammen med. Kommentaren skal lande her på bloggen senest onsdag d.9.maj, husk at angive din mailadresse så jeg kan få fat i vinderen.

Johan og Almas første køkkenhave, Theresa Maria Jessing, bogen er udkommet på forlaget Turbine og har en vejl. pris på 199,95 kr.

GIVE AWAY´en er blevet til i samarbejde med forlaget.

Guide til spiselige planter: Vulkansurkløver (rød skovsyre)

I guiden til spiselige blomster og planter er vi nu nået til en af de nok mest eksponerede, nemlig den der i folkemunde kaldes rød skovsyre. I grunden hedder den ikke sådan, men derimod vulkansurkløver, Oxalis vulcanicola på latin. Vulkansurkløver hører til surkløverfamilien, Oxalidaceae og navnet Oxalis hentyder til som navnet antyder, oxalsyre – ligesom i rabarber. Som du nok ved er oxalsyre er giftigt i store mængder, men den slags mængder indtager man jo slet ikke når man pynter af med henholdsvis bladene og blomsterne fra vulkansurkløveren eller bruger den i små mængder – i store mængder smager den slet ikke godt.

Vulkansurkløver er oprindelig en plante fra syd, – og mellem Amerika, og hører ikke til i vores flora som den vildtvoksende skovsyre Oxalis acetosella. Den har mørkerøde blade, nærmest lilla på bagsiden og får gule blomster. Blomsterne springer ud i solskin, og derfor trives planten bedst lyst. Der findes efterhånden et par varianter af spiselig Oxalis, f eks en sort hvor bladene er nærmest gyldne og blomsterne hvide. Spørg efter dem på planteskolen eller hos en gartner der dyrker krydderurter. Eller spørg om du må få et par stiklinger hos venner og bekendte.

Faktisk er Vulkansurkløver en flerårig plante, men så skal den stå frostfrit om vinteren. Af den årsag, samt fordi den formerer sig ved hjælp af underjordiske stængler, og kan blive afsindig stor kan det være en fordel at sætte den i krukker. I Den Urbane Have har vi nu haft den i plantekasserne ude i enderne, sådan at den kan falde ned over kanten og pynte med sin pragt og har blot gravet dem op i efteråret, hvorpå vi har sat nye i foråret. Mest af alt fordi vi ikke har plads til særlig mange overvintrende planter. Til gengæld har vi hver gang taget afstikkere og på den måde lavet nye planter, hvilket er helt vildt nemt – enten kan du klippe stiklinger af og sætte dem i vand, hvor den så forholdsvist hurtigt sætter rødder, eller du kan blot stikke stiklinger i jorden. Hvis du gør det sidste skal du være meget opmærksom på om planten er fugtig nok.

Senest har jeg brugt vulkansurkløver blade til at pynte af med på disse agurkeruller m.makrelsalat og samtidig med at det ser fint ud, så giver de lige det syrlige pift.

Selv pynter jeg ofte mad af med især bladene som har en dejlig let syrlighed, og det være sig i både det søde og det salte køkken, blot at syren passer til i smagen. I løbet af sommeren hvor vulkansurkløveren sætter en masse af de små fine blomster bruger jeg også løs af dem. De smager af knap så meget som bladende og passer derfor ind lidt flere steder.

Her et eksempel på hvor fint og enkelt de små gule vulkansurkløver blomster kan være med til at pynte en lille anretning med hvide asparges af.

Årsagen til at jeg deler dette indlæg på denne årstid, er at det er et helt perfekt tidspunkt at få trimmet sin vulkansurkløver lidt, nu den skyder helt nede fra med friske skud. Det man klipper af, kan man jo så oplagt bruge til at lave stiklinger af til nye planter. Sidste år havde vi ikke vulkansurkløver i vores by-køkkenhave, noget jeg ærgrede mig over og har bestemt mig for at vi skal have i år. Så nu er jeg ved at stiklinge-formere den noget forhutlede vulkansurkløver jeg har stående i min windowfarm.

På billedet ovenover ses Vulkansurkløveren i plantereolen vi har i Den Urbane Have. Vi havde blot taget et par afstikkere fra moderplanten og så sørgede de selv for at slå rødder i deres nye bolig. Har du ingen have, så fortvivl ej, vulkansurkløver trives rigtig fint indendøre, ligesom den vil gøre det på de aller fleste altaner.

 

Gen-dyrk bladselleri

Ved mit forsøg på at fotografere urtepotten, synes min ene kat at hun da skulle være med på billedet, så det fik hun lov til, den lille linselus.

Nu har jeg gennem nogle år gendyrket grøntsager af forskellig slags og har fundet nogle favoritter som jeg er særlig vild med at dyrke. En af dem er rødbede, som giver de skønne rødbedeblade til salater, en anden er bladselleri som især giver toppene, men faktisk også reelt gendyrker sig. Det er en flippet tanke at man kan plante en grøntsag igen, blot man har den del af den som sætter rødder tilbage, men samtidig er det jo sund fornuft. Fænomenet er sikkert opstået i krigstid eller anden periode med økonomisk nedgang og med mangel på ressourcer. I hvert fald kan man læse om det i forbindelse med Victory Gardens, som nok har været forgængeren for kolonihaven, hvor byboere fik mulighed for at dyrke jorden i, eller tæt på byerne.

Jeg får ret forskellige reaktioner når jeg enten deler billeder af gen-dyrk eller folk ser mine gendyrknings-projekter herhjemme. Mange er overraskede over at man overhovedet kan, og det siger jo nok noget om vores manglende basale viden om dyrkning af grøntsager, især yngre generationer og bymennesker har jo nærmest aldrig set hvordan en grøntsag dyrkes. Nuvel, det emne skal vi ikke ind på i dette indlæg.

Det skal derimod handle om gen-dyrk af bladselleri, en grøntsag de fleste af os nok ikke bruger vildt ofte og sjældent også et helt bundt af gangen. Selv gør jeg det, at jeg skærer stænglerne af et par cm over bunden, skyller dem alle, tager den mængde fra jeg skal bruge og så skærer jeg resten i skiver og fryser dem i mindre portioner. Bunden sætter jeg så over et glas med vand, sådan at den kun lige rører vandet. Jeg skifter vandet regelmæssigt indtil den har slået en del rødder, og så planter jeg den i en potte med jord. Her skyder den afsindig hurtigt friske skud, som jeg klipper af løbende og drysser på f eks bolognese og simreretter og ellers lader jeg blot planten vokse sig stor og frodig til den efterhånden har sæt nye stængler jeg kan spise af. I år vil jeg grave planten her ned i en af plantekasserne i vores by-køkkenhave i gården hvor bladselleri virkelig har mulighed for at vokse sig stor og frodig.

TIP: har du ikke et glas eller andet der passer helt i forhold til at bladsellerien kun må få tæerne i vand, sæt da tandstikkere ind i den og lad dem hvile på glassets kant.

På billedet ses også et par porrer sammen med bladsellerien, for man kan jo lige så godt udnytte pladsen, når man som jeg har meget lidt vindueskarmplads. Porrer sætter kun friske toppe og gendyrker ikke sig selv som en egentlig porre. Toppene bruger jeg til alt det man bruger purløg på, da smagen er ret ens, eller der hvor jeg synes der mangler et lille friskt pift løgsmag. F eks har jeg forsøgt mig med finthakkede porretoppe i en mayonnaise til en sandwich, hvilket blev ret så godt. I dette tilfælde skal porrerne også plantes ned i haven i gården, men med det formål at lade dem gå i stok og dermed blomstre med de smukkeste Allium blomster.

Jeg lover dig at det er virkelig let at gendyrke en bladselleri, og jeg vil varmt anbefale dig at prøve næste gang du har et! Har du en gnaver boende er de som oftest også meget begejstrede for de friske skud.

Agurkeruller m. markelsalat

 

Påsken står for døren og traditionen byder på især en masse fisk på frokostbordet. Selv er jeg ret begejstret for at røre en fiske-salat, eller to, af en slags til at sætte på påskebordet og her gør især røget fisk sig godt. I denne udgave har jeg helt simpelt plukket en hel røget makrel og blot rørt den med en fed creme fraiche. Vil du have en mere smag i din udgave kan du jo tilsætte lige det du ønsker, f eks er kapers et fantastisk pift, men det kan også være frisk citronsaft og/eller friske krydderurter eller ramsløg. Her er det serveringen der er med til at sætte smagene, hvor den friske agurk, den skarpe purløg og den let syrlige skovsyre supplerer den fede fiskesalat på perfekt vis.

Prøv også med skiver af røget laks eller hellefisk i en agurkerulle. Det er et format der er til at lege med og derfor vil børn uden tvivl også synes det er sjovt at være med til at lave agurkerullerne.

Agurkerullerne her vil også kunne serveres som en forret eller til en aperitif, dog kræver de en tallerken og bestik da man bliver nasset på fingrene.

Af opskriften bliver der ca.7-8 ruller, som du kan gange op hvis du vil lave flere.

Agurkeruller m. markelsalat:

1 varmrøget makrel

1 agurk

2-3 spsk Creme fraiche

Frisk kværnet sort peber

1 bdt purløg

Frisk skovsyre

Tandstikkere

Skær hovedet af makrelen og åbn den på midten. Tag fiske kødet ud og kom det i en skål – husk at mærk og se efter for ben. Hak det i mindre stykker med en gaffel i skålen.

Rør nu creme fraiche i lidt af gangen, og smag til med peber. Salaten skal være ret fast i konsistensen for ikke at ryge ud når du laver rullerne.

Skyl agurken og tør den.

Skær den på langs på et mandolinjern, eller så tyndt og fint du kan med en kniv.

Læg nu en skive agurk af gangen på et skærebræt og kom makrelsalaten på med en teske – læg ikke på i enderne og kom ikke for meget på. Kommer du for meget på, kan det nemt fjernes undervejs med en smørekniv. Rul nu fra en ende til den anden. Hold rullerne sammen med en tandstik.

Hold dem på køl indtil de skal serveres, og server dem ikke iskolde. Ved servering pyntes de af med hakket purløg og skovsyre. (Eller måske med stedmoderblomster, frisk dild eller hvad du nu synes smager og passer til)

 

GIVE AWAY: 2 billetter til Lakridsfestival

Er du vild med L A K R I D S? Så får du her muligheden for at være med i lodtrækningen om 2 stk billetter til weekendens lakridsfestival. På festivalen kan du smage, snuse og lære om lakrids, måske ligefrem få nye idéer til brugen af lakrids i både det søde og det salte køkken.

Du kan se hele programmet her  – vær opmærksom på at billetterne er gældende nu på søndag, d.25.3.18 i tidsrummet 14.30-16.30. For at være med i lodtrækningen skal du skrive i kommentarfeltet hvordan du synes bedst om lakrids. Det skal du gøre senest i morgen midnat. Husk at angive din mailadresse, sådan at jeg kan få fat i vinderen.

Pasta Arrabiata

(*ANNONCE)

Selvom jeg prøver alle mulige retter af, her i mit lille cucina og er forholdsvis nysgerrig på at smage på nye smagskombinationer, så er der én ret jeg vender tilbage til igen og igen. Også med formatet pasta med tomatsauce eksperimenterer jeg, men det der altid er gældende når jeg laver det, er at de rene smage trænger tydeligt igennem. Og jeg må bare konstatere at det er den slags retter jeg synes bedst om. Måske er det fordi jeg har fået italiensk mad ind nærmest med modermælken, for er der ét køkken der dyrker og værner om at de enkelte smage skal stå frem i en ret, så er det efter min mening det italienske.

Udover at have fået en hel del italiensk mad serveret hjemme og i Italien, kom vi en hel del på en italiensk restaurant som også lå i min barndomsgade Skindergade, Piazza Navona, hvor ejeren godt nok var pæredansk men hans kokke var altid fra støvlelandet. Jeg var så hjemmevant på den lille restaurant i to etager, at jeg kom i køkkenet hvor jeg synes bedst om at være. Her var jeg fri for voksensnak, og her lærte jeg mere end jeg dengang var klar over. Her fik jeg lov til selv at kreere mine desserter, som slet ikke stod på menukortet. Her holdt jeg mit barne-italienske ordforråd lidt ved lige, og her blev pjattet og fortalt røverhistorier som jeg holdt meget af at lytte til. En aften synes en af kokkene, at jeg skulle stå for min mors bestilling, helt selv og jeg blev instrueret i at lave penne arrabiata. Jeg vil skyde på at jeg har været omkring 9-10 år gammel, og jeg kan huske jeg følte mig som ligeværdig med kokken og var stolt som bare pokker da tjeneren afslørede for min mor hvem kokken var.

Nu er arrabiata jo ikke nogen svær sauce at lave, men med den barndomserindring og med min smag for det simple, så står den ret som noget helt særlig for mig. Også selvom det for mine barndoms-smagsløg var en lidt stærk sauce med den friske chili i. Du bestemmer jo helt selv hvor stærk du vil have din arrabiata, men den er bedst når det blot bider lidt og man stadig sagtens kan smage tomaterne.

Når man læser om arrabiata og søger på opskrifter, så er det som om der er to skoler, hvor den ene sværger til at der skal koges pasta penne til, ligesom de gjorde på Piazza Navona, for som kokken der sagde, så suger de saucen bedst. Jeg koger lidt forskellige pasta typer til, og har her i denne opskrift valgt stringozzi som er en virkelig delikat pasta med bid i. Og som med alle andre retter er det jo afgørende hvilke råvarer og produkter man bruger, men især i forhold til de helt enkle retter synes jeg at kunne smage, når der er spenderet en smule på dem. Derfor har jeg forkælet denne tomat sauce med hjemmedyrkede chili, en anelse flagesalt og den lækreste  olivenolie jeg længe har smagt. Mindre kan selvfølgelig gøre det, men und dig selv at bruge det bedste du har råd til og gør denne for italienerne en forret, til den ypperste hovedret.

*Denne opskrift er udviklet i samarbejde med Det Italienske Køkken som er en online shop der sælger udvalgte italienske kvalitetsprodukter. Hvis du skulle blive fristet af nogle af lækkerierne i shoppen, så får du 15% rabat ved at bruge koden: lacucinanada !

Pasta Arrabiata:

4 personer

6 spsk olivenolie

3 fed hvidløg, pillede

1/2 – 1 frisk chili, efter styrke (jeg brugte 1/2 de Cayenne + 1/2 middel stærk Habanero)

390 g hakkede tomater fra dåse/karton

Ca. 100 g pasta efter eget valg pr. pers.

Et nip flagesalt + evt 1/2 tsk sukker

Sæt vandet over til pastaen og kog det sideløbende med at du laver saucen.

Udkern chilien og hak den fint.

Varm olien op i en sauterpande ved middel varme og svits nu hvidløgsfeddene samt chili heri til hvidløgene er brunede af. Pil hvidløgene op. Hold godt øje med panden, sådan at den hakkede chili og hvidløgene ikke branker.

Hæld nu de hakkede tomater på panden, og lad det simre ved svag varme. Smag til undervejs med salt og evt sukker hvis du synes den er for syrlig – sukkeret drysser du blot udover og lader smelte ned i saucen.

Monter saucen med en anelse olivenolie, hæld vandet fra pastaen og hæld pastaen i saucen. Det gør ikke spor at der hænger en lille smule af vandet ved pastaen når den kommer over i panden. Bland nu godt og lad blandingen få lidt højere varme et par minutter.

 

Per favore, Boun appetito!

Har du fået lyst til at bage flutes til pastaen?

Så se min opskrift på hjemmebagte sprøde flutes her.

Blog på WordPress.com.

Up ↑