Græskarkage m.cream cheese frosting

Her i mit Cucina bliver det ikke til meget Halloween-halløj, selvom jeg må indrømme at jeg fascineres af eksempelvis de mange smukke og fantasifulde kager bagt til den Amerikanske højtid som jeg ser på Instagram og Pinterest.

Men i aften er der ‘Den Store Bagedyst’,og i denne runde er det tilsyneladende blevet min tradition at bage kage til lejligheden. Og når der som her er tale om en saftig kage, så holder den sig frisk i mange dage, hvilket jo er smart når man som udgangspunkt er alene om den.

Kagen kan også bages med gulerødder eller æble i stedet for græskar, men hvis du ikke har bagt kage med græskar før, så giv det en chance, for det giver en virkelig fin dyb smag og gør kagen dejlig saftig.

Græskarkage:

250 g revet græskar

250 g blødt smør

250 g sukker

Cheese4 æg

250 g hvedemel

100 g hasselnødder

1,5 tsk stødt ingefær

2 tsk kanel

2 tsk bagepulver

Varm ovnen på 175 grader.

Hak hasselnødderne groft.

Pisk smør og sukker hvidt og skummende, tilsæt æg ét af gangen imens du pisker.

Hæld græskar ved og rør rundt.

Bland de tørre ingredienser; mel, bagepulver og krydderier. Kom blandingen ved og rør nødderne i. Rør dejen sammen.

Hæld dejen i en springform beklædt med bagepapir og bag den på den midterste rille i ovnen i ca.45. min. Tjek evt med en strikkepind om dejen hænger ved.

Tag kagen ud og lad den køle helt.

Cream Cheese frosting:

200 g flødeost, ikke light

75 g blødt smør

75 g flormelis

Pisk ingredienserne sammen til en ensartet creme. Opbevar på køl indtil den skal bruges.

Når kagen er helt kold smøres frostingen på med en dejskraber.

Pynt evt. – jeg pyntede med tørrede morgenfrue blomsterblade.

Reklamer

Nina´s citruseddike til rengøring

Er du også en klimatosse ? Eller ønsker du blot at gøre rent med mere miljøvenlige midler? Så er her et af de bedste tips jeg selv har fået og gør brug af: Husholdningseddike ! Det er effektivt og billigt. Klar husholdningseddike er sur og da den har en pH værdi på 3, har den en vis bakteriedræbende effekt. Men vær opmærksom på to ting: den har størst effekt i ren form (ikke blandet op med f eks vand) og når den får lov at trække*.

En ulempe ved brugen af eddike i rengøringen, er lugten. Nok mest af vane, hvis man er vant til at bruge rengøringsmidler tilsat duft. For mig hænger f eks et ny rengjort badeværelse sammen med at der også dufter friskt, ikke af parfume-lignende dufte, men bestemt ikke af eddike. Har du det også sådan, så gør brug af dette smarte trick, som jeg har lært af min veninde Nina:

Hæld husholdningseddike i en lufttæt beholder og kom citrusskaller ved. Lad det trække nogle dage før brug. Jeg lader skallerne blive i glasset, og supplerer blot med ny eddike efterhånden som jeg bruger af det. Eddiken præserverer citrusskallerne, og dermed behøver du ikke at si dem fra.

Selv gør jeg det, at jeg bruger de skræller jeg har tilovers fra madlavning – eller rengøring, sådan at jeg ikke spilder eks vis citronsaft. Jeg bruger primært skaller fra citron, men har jeg fra appelsin eller lime, så ryger de også ved. Prøv dig frem og find din favorit.

Citrus-eddiken bruger jeg til: afkalkning af fliser, rengøring af armaturer samt til gulvvask af badeværelsesgulvet – her blander jeg en tredjedel eddike og to tredjedele brun sæbe. Senest har jeg fundet ud af, at en blanding af vodka og eddiken er eminent til at pudse spejle og glasruder med. Derudover er eddiken eminent til at fjerne skidt fra f eks opvaskestativ, opvaskebakke, ovnrist mv.

Se opskrift på skure-kluden som du ser på billedet herunder her.

 

 

*Kilde: Bolius

Møn Guide: Hotel Møen

 

På hjørnet af Storegade (hovedgaden) og Store Kirkestræde ligger den fineste bygning, som kan spores tilbage til 1763. Bygningen blev ombygget efter en brand i 1845 og blev her for et par år siden total renoveret af Fonden Møns Bygningsfornyelse, som i dag ejer bygningen. Det er en de mange ejendomme i Stege der har haft flere forskellige driftige funktioner og siden 1920´erne har været hotel med tilhørende restaurant. For nuværende er der ikke hotel-drift, men restauranten er blevet genskabt og drives i dag af familien bag Hannes Herligheder . Familien har med indretning, stil og menukort ønsket at ære det hedengangne etablissement, og hvad jeg forstår på de lokale, så er det lykkedes ret så godt.

Anretningerne er gedigne og simple, her twister man ikke tilbehøret og komponenterne er velkendte. Måske pyntes maden af, f eks wienerschnitzel med ærteskud, men ikke noget med ny nordisk, vilde urter eller fremmede teksturer. Og det lader til at de har ramt plet med det koncept, for restauranten har her den første sæson været yderst velbesøgt, og især i weekenderne kræver det en reservation hvis man vil sikre sig et bord.

Jeg har nu spist der et par gange og kan ikke sætte en finger på tilberedningen af maden. Der er dog nogle ting der undrer mig. F eks skilter man foran indgangen med at man har en fin gårdhave – og det har de virkelig, det er byens mest charmerende !, men når så gæsterne går ind den vej, så risikerer man at vente temmelig længe på en tjener. Servicen er nu ellers ret fin, men jeg har mødt et par turister som har valgt at gå eller er nået at blive irriteret på den konto. En dag bestilte jeg pandestegt fiskefilet med rejer og rugbrød til frokost, og fik serveret den som du ser på billedet herunder. Fiskefileten smagte mig og tilbehøret var friskt, men hvad skulle den snittede salat på den tallerken ? Og hvorfor hører der remoulade til når der er rejer ved, og ikke mayonnaise i stedet? Måske er det en smagssag, for på Hotel Møen serverer man eks vis brun sovs til wienerschnitzel, traditionen tro på denne egn ifølge tjeneren. Selv foretrækker jeg nu smørsovs, som jeg har fået alle andre steder jeg har bestilt min absolutte yndlingsret i det danske klassiske køkken.

Det er som sagt et rigtig fint sted, det gamle hotel og er du på egnen vil jeg anbefale dig at spise der til enten frokost eller aften. Især hvis vejret tillader det, kan det anbefales at plante sig i gårdhaven hvor der indimellem er live musik eller også blot nyde freden og roen. Endnu har jeg ikke prøvet dessert-kortet, men jeg har hørt at der er tale om store portioner af lutter lækkerier.

Hotel Møen, Storegade 13, 4780 Stege, Tlf: 5581 4415, åbent dagligt fra kl.11.00 – 21.00

Tørrede æbleringe

Advarsel: jeg kommer til at skrive lidt om jul, så er du slet ikke tunet ind på det fænomen endnu, så scroll direkte ned til opskriften 👇

I år vil jeg pynte op til jul under temaet: naturlig og spiselig, forstået således at det jeg vil pynte op med skal kunne spises, være lavet af noget spiseligt, være samlet i naturen eller være naturligt.

Jeg er uden tvivl inspireret af at bo på Møn, hvor jeg har rimelig let adgang til at samle i naturen, men også af mine projekter i køkkenet.

Faktisk tror jeg sågar jeg vil have et juletræ! Det skal pyntes med spiselige sager på alle mulige måder; tørrede skiver af æble og appelsin, honningkage, – eller peberkagehjerter, måske slikstokke osv. Sådan et træ har jeg drømt om at skabe i mange år og nu må tiden være kommet.

Øverst kan du se hvordan jeg også har brugt tørrede æbleringe til at pynte med. I øvrigt kan man også tørre æbleringe på en snor eller en tynd stang af en slags.

Men udover at være dekorative, så smager de også bare godt. En sund let snack, som man også kan have med på farten. Når jeg har tørrede æbleringe, så har jeg dem som regel i et syltetøjsglas stående fremme sådan, at jeg har sundt slik indenfor rækkevidde. Det trick er uden tvivl også smart hvis man har småfolk i hjemmet. Apropos småfolk, så er jeg sikker på at børn vil synes godt om at være med til at lave disse æbleringe. Og sørg for at lav mange, for de har det med at forsvinde.

Tørrede æbleringe:

Skyl æbler og tør dem. Skær dem i meget tynde skiver, dog ikke silketyndt for så knækker de let. Skær kernehuset fri med en lille kniv, rundt eller evt i en stjerne ligesom det danner fra naturens side.

Læg ringene på en rist med bagepapir og bag dem i 1,5 – 2 timer v.100 grader varmluft til de er tørre.

Lad dem køle helt og gem dem efterfølgende i en lufttæt beholder.

Æbleringe i beignetdej m.kanelsukker

Skal der noget lækkert på bordet til eftermiddagstheen på sådan en kølig efterårsdag ? Så er det her et rigtig godt bud for både børn og barnlige sjæle.

Æbleringe i beignetdej m.kanelsukker:

3 mellemstore sødlige æbler

1,5 dl hvedemel

Et nip salt

1/4 tsk bagepulver

2 spsk sukker

1/2 tsk stødt kardemomme

1 æg M/L

1,5 dl pilsner

Smagsneutral olie til friturestegning

Kanelsukker: bland 2-3 tsk kanel med ca.5-6 spsk sukker. Hæld kanelsukker på en tallerken.

Skyl æblerne og tør dem. Skær dem i skiver, ca 1-1,5 cm i tykkelse. Skær det midterste fri.

Beignetdej: Bland mel, sukker, bagepulver, kardemomme, æg og øl i en skål og pisk til en lind dej uden klumper.

Hæld olien i en sauterpande og varm den op til den bobler en smule – test evt med en tandstik, når det syder rundt om den så er olien klar til friturestegning.

Dyp æbleringene i dejen med en gaffel en af gangen og læg dem forsigtigt ned i olien. Steg max 4-5 skiver af gangen og vend dem undervejs til de er gyldne og sprøde.

– Tag eventuelt eventuelle dejklumper op fra olien med en hulske undervejs.

Tag dem af og læg dem på en rist med bagepapir.

Vend dem i kanelsukker og læg dem tilbage på risten.

Æbleringene smager bedst lune, f eks med en kugle vaniljeis, men kan også sagtens spises kolde.

Müslibarer

MB1

Ikke siden gymnasietiden har jeg kørt så meget med offentlig trafik som nu, i hvert fald når man regner i rejsetid. Det meste sådan i kommunalt regi, og når jeg skal rejse videre, foregår nemlig i og fra Vordingborg og busturen dertil tager ca.40 min. Af en eller anden grund så sker det ofte over middagstid og jeg glemmer alt om at tage en madpakke eller snacks med hjemmefra. Konsekvensen er at jeg enten bliver meget sulten (sådan rigtig hangry), eller ender med at bruge dumme penge på noget at snacke. Det har jeg nu bestemt mig for skal være slut.

MB3

Der er jo et hav af muligheder for hvad man sådan kan tage med på farten, også i den rigtig sunde afdeling. Her er det et knap så sundt bud på en medbragt snack, som i mit tilfælde også tager trangen til noget af det søde, fede og slet ikke sunde, nemlig müslibaren. Charmen ved at lave dem selv, er at man ved hvad der er i, at man styre udenom de sager man ikke bryder sig om og at de er langt billigere end dem man kan købe sig til. Da de næppe er decideret slankende, skal man jo nok tænke sig lidt om i forhold til hvor ofte man indtager sådan én, men uanset, så er de sundere end dem med et hav af uidentificerbare e-numre og alternativerne (slik, chokoladebarer mv).

MB2

Denne müslibar har en krydret og varm smag og det føles nærmest som om man spiser kage. Whats not to like ?

Müslibarer:

Ca.24 STK

500 g havregryn

200 g smør

150 g brun farin

2 spsk honning

150 g dadler

100 g mørk chokolade

100 g hasselnødder

2 tsk stødt kanel

Varm ovnen på 180 grader.

Rist hasselnødderne i ovnen på 150 grader indtil du kan fnulre skallen af. Hak dem groft.

Smelt smør, brun farin og honning over middel varme og rør til det blandes helt. Tag af varmen.

Skær dadlerne i halve, og fjern stenene, klip eller skær dem i mindre stykker.

Hak chokoladen groft.

Bland nu havregryn, dadler, nødder, chokolade og tilsæt kanel. Hæld smørblandingen over og bland godt så alle havregrynene er vædet.

Beklæd en bradepande med bagepapir og hæld massen heri. Brug en form efter hvor høje du ønsker dine müslibarer, bred massen godt og jævnt ud i bradepanden.

Sæt nu bradepanden midt i ovnen og bag i ca.25 min. Hold øje med at det ikke branker i overfladen.

Tag bradepanden ud af ovnen og lad den køle helt af før du skærer den ud i barer.

Skær barer i ønsket størrelse, pak dem evt i madpakke, – eller bagepapir, så er de klar til at komme med på tur. Opbevar dem i en kagedåse.

Hvis de opbevares under tætsluttende låg kan de holde i ugevis – hvis du altså kan holde nallerne fra dem.

MB4

Kalvelever i sødlig kaperssauce

Jeg har delt opskrifter med indmad før, og jeg gør det igen for at slå på tromme for noget af det sundeste kød man spise. Selv spiser jeg det regelmæssigt, fordi jeg godt kan lide smagen, så længe det er tilberedt ordentligt. Som kalveleveren her, den skal i min bog være rosa indeni og have en god stegeskorpe udenpå. Noget der faktisk kan være lidt svært, da kalvelever ofte er skåret i meget tynde skiver, hvis man køber det skiveskåret. Til gengæld er de helt tynde skiver klart det lækreste, og med opskriften her er det svært at komme galt afsted, da kødet simpelthen tilberedes færdig i saucen.

Saucen tilfører den dybe smag i leveren noget virkelig godt – den er sødlig, let parfumeret og samtidig salt, primært pga kapersne. Det er ikke en særlig fotogen ret, sådan fifty shades of brown, men lad dig ikke narre af det, den er brun på den gode måde. Man kan jo servere grønt til, f eks ville dampede grønne bønner være ret lækkert til, måske lige vendt med olivenolie, flagesalt og presset hvidløg. Og så er kartofler ret så godt til, fordi de suger saucen på bedste vis.

Se også opskrift på grillet okselever m.jordskokkepuré og ristede kantareller en rigtig lækker efterårsret !

Kalvelever i sødlig kaperssauce:

Opskriften er til 2 pers.

4 skiver kalvelever, tyndskåret

1 1/2 tsk sukker

2 spsk olivenolie

2 spsk smør i tern + 1/2 spsk til stegning

1 skalotteløg, skåret i tynde både

4 fed hvidløg, skåret i skiver

4 spsk rødvinseddike

3 stilke frisk rosmarin, hiv nålene af stilken

2 spsk kapers

 

Dup leverskiverne tørre, og krydr dem med salt og en 1/2 spsk sukker.

Varm 1 spsk olie samt en smule smør op på en pande, og brun leverskiverne på hver side ved middel varme. Tag dem af panden og læg dem på et skærebræt hvor de kan dryppe af.

Kom den resterende olie på panden og brun løg og hvidløg – rør regelmæssigt.

Tilføj rødvinseddike og resten af sukkeret. Ryst panden med jævne mellemrum til eddiken er reduceret og fordampet, ca. 2 min.

Tilsæt rosmarin, kapers og en 1/2 dl vand og lad saucen simre ved svag varme et minuts tid. Smag til med salt og peber.

Saml nu saucen med smørternene, ryst panden jævnligt til saucen er jævn og glat.

Kom leverskiverne på panden i et par minutter, og server straks.

Rabarbertærte med Ruby ganache

I går fyldte jeg år og havde inviteret et lille sluttet selskab til mad og der skulle jo en slags fødselsdagskage til. Idéerne til den har været mange, for længe var jeg fast besluttet på at der skulle være noget med den smukke Ruby chokolade. Jeg er pjattet med at man har udviklet sådan en lyserød, eller rosa chokolade. Ikke kun pga farven, som er helt naturlig, men også pga dens frugtige og let syrlige smag. Netop syren ville jeg gerne fremhæve og derfor blev det til en tærte med rabarber. Tærtens lag giver den perfekte blanding af sprødt, blødt, noget sart parfumeret, syrligt og sødt.

Allerede med invitationen havde jeg slået farven lyserød an, og således blev den ført lidt ind i middagen også hvor gæsterne blev budt på en lyserød velkomstdrink. Den bestod af 1 dl rabarberlikør, saften af 1 lime, isterninger og blev toppet med danskvand. Jeg skal hilse og sige at den smagte drøn godt.  Jeg fik ikke taget billeder af velkomstdrinken sammen med de snacks jeg serverede, men traditionen tro, fik jeg taget en selfie med drinken i hånden som du kan se ovre på Instagram. Selve maden var der ikke meget lyserødt over, men det var der til gengæld ved efterretten som var en dessert-tærte. Eller gammelrosa, for det er den farve Ruby chokoladen får når den laves til en ganache. Således blev der slået en ende på både rabarber og farven rosa.

Tærten skal laves i god tid og den tager lidt tid at lave. Til gengæld er man jo så forberedt og skal ikke stå med andet end afpyntning lige inden servering. Det synes jeg selv rigtig godt om når jeg har gæster, sådan at jeg kan være nærværende.

Tærten er bagt i en aflang tærteform, på billedet har jeg blot skåret stykker af den.

Rabarbertærte med Ruby ganache

Mørdej:

125 g hvedemel

50 g finthakkede mandler

50 g flormelis

75 g smør

Knap 1 lille æg

1 knivspids salt

Smut mandlerne og hak dem fint.

Sigt melet og bland det med mandler, salt og flormelis i en skål.

Skær smør i mindre stykker og saml dejen med smørret og det meste af ægget, uden at bruge for meget håndvarme.

Sæt dejen på køl 10 min.

Rul den derefter ud mellem to stykker bagepapir.

Smør tærteformen med en smule smør, og kom dejen i formen. Pres den forsigtigt ned i hjørnerne og skær overskydende dej af langs kanten.

Lad dejen hvile på køl en times tid.

Prik med en gaffel huller 3-4 steder i dejen, og bag den ved 175 grader i 15 min.

 

Mandelknas:

50 g sukker

50 g mandler

75 g hvid chokolade

1 nip salt

Smut mandlerne og hak dem groft.

Smelt sukker til karamel.

Hæld karamellen over mandelstykkerne og hæld dem ud på et stykke bagepapir. Lad det køle.

Smelt chokoladen over vandbad.

Fløden, med et nip et salt bringes til kogepunktet og hældes over chokoladen.

Hak de karameliserede mandler og rør dem i ganachen.

Hæld ganachen udover den bagte mørdej og stil tærten på køl i min.et par timer, gerne natten over.

Rabarberkompot:

1 bdt rabarber, ca.250 g

100 g sukker

2-3 tsk rosenvand (fåes i velassorterede grønthandlere bla)

Skær rabarberne i ca. 1 cm stykker, kom dem i en tykbundet gryde med sukker.

Giv det et opkog, og skru derefter ned og lad det simre til det får konsistens af kompot, og stykkerne er smattede ud.

Kom rosenvand i, og smag til. Husk at det får noget mere smag når kompotten trækker.

Sæt på køl.

Hæld rabarberkompotten i en sigte og stil sigten over en skål. Lad væden dryppe af, mos evt lidt undervejs i kompotten.

(Gem evt saften og kog den til en sirup, eller brug den som den er.)

Når rabarberkompotten er dryppet af og er helt kold, bredes den ud ovenpå størknede mandelknas. Sæt tærten på køl igen.

 

Ruby ganache:

200 g Ruby chokoladeknapper (fåes i specialforretninger, web-shops med bageartikler mv)

1 dl piskefløde

20 g glukosesirup

Bring piskefløde og glukosesirup til kogepunktet og hæld den over chokoladen.

Rør ganachen lind og fin.

Hæld ganachen ovenpå rabarberkompotten og glat den evt ud med en dejskraber eller fladen af en kniv.

Stil tærten på køl til ganachen har sat sig helt og er størknet, ca.3-4 timer.

 

Pynt:

Friske hindbær

Friske vulkansurkløver (rød skovsyre) blade

 

Fettuccine con pollo al limone

Jeg tror bestemt ikke jeg er den eneste der døjer lidt med appetitten når det er meget varmt udenfor. Dels orker jeg ikke rigtig at stå ved komfuret og blive udsat for mere varme, og så er det i hvert fald ikke de tungere retter jeg lyster. Her kommer pastaen som sendt fra himmelen (gør den egentlig ikke altid det?), da man kan lave nogle virkelig lette pastaretter. Én af dem er pasta al limone, som vist helt oprindeligt laves med spaghetti. Saucen er vildt let at lave og den friske smag er lige hvad man har lyst til på en hed sommeraften. Den går utrolig godt sammen med et glas tør koldt hvidvin, jeg siger det bare. Her har jeg udvidet opskriften med kylling, som tilføjer retten både smag og fylde, men som sådan ikke er nødvendig. Hvis du ønsker at lave retten på klassisk vis, så udelader du blot kyllingen.

Fettuccine con pollo al limone

Opskriften er til 1 pers.

125-150 g frisk fettuccine

1 kyllingebryst, fileteret

1,5 spsk smør

1/2 citron

1 fed hvidløg

20 g frisk revet parmesan

Groft salt og frisk kværnet peber

Evt frisk persille

FREMGANGSMÅDE

Sæt vand over til at koge pastaen. Når pastaen er kogt færdig, så gem en smule af kogevandet til senere brug.

Dup kyllingbrystet tørt, og skær det i mundrette stykker. Giv det først lidt stegeskorpe i en sauterpande i en smule olivenolie, det tager et minuts tid. Steg stykkerne færdige i et par minutter. Tag kyllingestykkerne op, og læg dem på en tallerken. Hæld det meste af stegeskyen fra panden, men lad endelig “stege-snasket” blive på panden, da det er med til at give retten smag.

Smelt smørret i sauterpanden ved lav varme, det må ikke brune men skal være skummende og klart.

Tilsæt fintrevet citronskal og fint hakket hvidløg og lad det simre ved svag varme et par minutter.

Kom pastaen ved, sammen med et par skefulde af kogevandet og bland godt til saucen hænger fast på pastaen.  Her kan der kommes lidt af den fintrevne parmesan ved saucen, det er ikke den autoriserede måde, men jeg synes det giver saucen noget fylde.

Sluk for varmen, og tilsæt saften af den halve citron og smag til med salt og peber.

Server evt med parmesan og frisk persille.

Velbekomme!

 

Nordiske oliven: umodne mirabeller i saltlage

Mirabeller er en af de mest udbredte vilde spise man kan finde i det ganske land i sensommermånederne. Træerne står langs markskel, kyster og sågar ved parkeringspladser og i parker. I foråret står de i yndefuldt flor og sidenhen blærer de sig med frugt i kilovis, ikke til at stå for, selvom jeg ved at en del haveejere slet ikke ønsker dem på matriklen.

Den lille stenfrugt har jeg plukket i en del år, også da jeg boede inde på stenbroen, men sidste år da jeg flyttede til Møn tog det vist nærmest overhånd – for de står allevegne. Nuvel det blev til en del glas marmelade som jeg har nydt over vinteren og har kunne forære væk af og den skønneste saft som jeg klart skal lave meget mere af i år. Der er en del arbejde med de små blommer, hvis man tilbereder dem uden blommer i, men hvis man sætter sin yndlingsskive på grammofonen og god tid af, så kan det gå hen og blive helt meditativt.

I år har jeg ville udvide mit mirabelle-repetoire, og forsøge mig med de umodne af slagsen. De små faste grønne mirabeller kan nemlig præserveres på forskellig vis, som en slags nordiske oliven. Jeg har skelet til forskellige opskrifter, og er nået frem til at jeg i første omgang skulle komme dem i saltlage. Flere skriver at de ved denne metode bliver ret så salte, så når de har trukket nogle måneder vil jeg gøre som Snilde.dk anbefaler sidst i hendes opskrift. Jeg har smagt umodne fermenterede mirabeller en enkelt gang, og forestiller mig at smagen her bliver derhen af, men kender faktisk ikke resultatet da de jo skal trække. Men da det er NU de hænger der så flotte, faste, grønne og umodne på træerne, så deler jeg opskriften i fald du selv skulle få lyst til at prøve.

Nordiske oliven: umodne mirabeller i saltlage

Syltetøjs, – og/eller henkogningsglas. Eller i condibøtte.

Umodne mirabeller
Salt uden jod
Vand

FREMGANGSMÅDE:

Vask syltetøjsglas og hav dem klar – de skal ikke, som ved syltning have hverken atamon eller alkohol, da det vil slå de sunde bakterier man bruger ved netop fermentering ihjel.

Skyl mirabellerne, se dem efter for småkryb og tag stilke af. Stik dem med en gaffel, sådan at saltlagen trænger ind i kødet.

Lav saltlage efter flg. mål: 5 g salt pr.dl vand.

Kom mirabellerne på glassene og hæld lagen over.

Stil glassene på en tallerken og let på trykket en gang dagligt den første uge. Stil dem derefter mørkt og køligt i min. 3 måneder.

Smag efter 3 måneder på dem, og synes du de er for salte, så kom dem i olivenolie, evt tilsat hvidløg og krydderier som det foreslås i link over opskriften.