Søg

Forfatter

LaCucinaNada

Råsyltede figner i rom

Det bugner med friske figner lige nu i de mange grønthandlere på mine breddegrader. Ja selv i Netto hvor man ugen ud kan købe 4 stk for 6 kr (hvordan kan det hænge sammen med emballage og alle omkostningerne for fragten fra Tyrkiet??). Nuvel, om du har eget figentræ i haven eller om du køber dig til dem, så er det lige nu de smager allerbedst.

Selv er jeg helt pjattet med de smukke frugter, og det både som marmelade, syltede, tørrede eller friske – afgjort helt forskellige smage, men hver især lækre til noget forskelligt. Her kommer de råsyltede, hvor de (helst) skal serveres indenfor et par dage da de bevarer deres bid. En konsistens der er vældig velegnet at servere til ost, eller til at indgå i dessert: klassisk til en god vaniljeis, serveret med råcreme til eller måske på pandekager? Af oste ville jeg vælge blåskimmeloste, kraftige tørre oste og faste oste med krystaller i.

Jeg har valgt at lave en lille portion, da jeg blot skal bruge det. Du kan altid gange op hvis du har brug for det. Af denne mængde bliver der til et almindeligt syltetøjsglas, laver du en større portion kan du evt måle væskemængden af inden og bruge en nogenlunde tilsvarende mængde rom.

Råsyltede figner i rom:

3 friske figner

1 dl klar rom

1 kanelstang

1 dl sukker

Skyl fignerne og lad dem dryppe tørre.

Vask syltetøjsglasset, skold det og hæld derefter en sjat rom i og skru låget på – ryst grundigt. Hæld rommen ud.

Kog rom op i en kasserolle med sukker til sukkeret er smeltet. Lad det simre på helt lav varme med kanelstangen imens du ordner resten.

Skær evt knaster af på det yderste af “stilken”. Skær dem i kvarte. Pak syltetøjsglasset tæt med fignerne og kanelstangen, hæld rom-lagen over og skru låget på med det samme.

Opbevar glasset på køl indtil det skal nydes.

Reklamer

Langtidsbagte grønne tomater

Som tomatdyrker ved du hvad jeg taler om, når jeg taler om temmelig mange umodne tomater på denne årstid. Sådan var det i vores urbane køkkenhave forrige år, en smule sidste år og nu igen. De hænger der på stilkene nok så fine, men solen glimrer ved sit konstante fravær og de modnes bare ikke. De sidste af dem altså, for nok har vi høstet tomater, men man vil jo også gerne have noget ud af de sidste. Så i opskriften her er der ikke tale om de sorter der udelukkende forbliver grønne, men altså umodne tomater der ikke får sol nok på sensommeren til at modne.

Grønne tomater indeholder alfa-tomatin ligesom andre grøntsager i natskyggefamilien, og er et stof man ifølge fødevarestyrelsen ikke skal indtage i alt for store mængder. Mine smagsløg siger mig også at de er lige lovlig syrlige til at jeg har lyst til det. Men samtidig kan man med fordel bruge denne syrlighed i sin madlavning, eller konservere de grønne tomater og nyde dem som tilbehør hvor det syrlige giver det perfekte modspil. Således har jeg langtidsbagt en omgang forskellige grønne tomater, alle på cherry tomat-størrelse, hvilket er vigtigt, det med størrelsen sådan at de får lige lang tid i ovnen. Har du flere forskellige størrelser, så bag dem i hver deres bradepande, da meget små selvsagt ikke indeholder lige så meget væske som de større.

I princippet kan du bruge lige de friske krydderurter du måtte have lyst, her har jeg valgt lakrids tagetes og esdragon. Det har jeg dels fordi vi har rigtig meget af begge dele i haven, og dels fordi jeg synes det er smage der spiller godt op imod det syrlige. Eks vis forestiller jeg mig at servere dem som tilbehør til en god gang bøf bearnaise, ovnstegt krydret kylling eller der hvor jeg ville servere surt til. Ligeledes vil de være gode i salater sammen med f eks modne tomater.

Hvis du har lyst til at gå den søde vej med dine grønne tomater, så skulle du prøve at grøn tomatmarmelade. Det er en af de marmelader jeg har lavet, der har fået hurtigst ben at gå på.

Langtidsbagte grønne tomater:

Grønne tomater

Olivenolie

Groft salt/middelhavssalt

Et par stængler friske krydderurter

Et par fed hvidløg – desto flere tomater, desto flere hvidløg

Et par sylte,- eller henkogningsglas

_ _ _ _ _

Skyl tomaterne og lad dem dryppe tørre.

Skær dem i halve, og bred dem ud på en bageplade m. bagepapir med skærefladen op ad.

Drys salt og olivenolie udover.

Skyl krydderurterne, og pluk dem i mindre bundter og fordel dem udover tomaterne hist og pist.

Kom dem i en 130 grader varm ovn på rillen lige under midten, og bag dem i ca 2,5-3 timer. Tomaterne er færdige når de er krøllede i kanterne og stort set al saften er ude af dem, sådan næsten som lufttørrede tomater.

Lad dem køle en smule, og kom dem herefter på rengjorte og skoldede sylte,- eller henkogningsglas. Pak dem tæt. Hæld olivenolie over så det dækker tomaterne helt og luk til. Kom ikke hvidløgene og krydderurterne ved – dog gør det ikke spor at lidt af dem hænger ved nogle af tomaterne.

Opbevar dem på køl, eller mørkt og køligt.

Du kan få de umodne tomater til at modne noget mere ved at plukke dem og lægge dem sammen med f eks et par æbler på et fad. Dog bliver smagen slet ikke lige så kraftig som tomater dyrket på friland eller i drivhus. Husk at vend dem indimellem og hold øje med om de rådner.

Anmeldelse: 100 Sydfranske Fristelser – à la Provencale

Jeg vil være ærlig og sige at jeg ved modtagelsen af denne kogebog i første omgang tænkte “ej ikke endnu en kogebog med opskrifter fra det franske køkken, og hvad kan denne her som de andre ikke kan?” Men efter at have læst den igennem, nydt de skønne billeder og nu også afprøvet flere af opskrifterne, må jeg bare sige at Emilie Horn Andersen formår at dele sin kærlighed til det provencalske køkken. Hun skriver selv i forordet:

“De simple menukort og enkle retter, jeg har mødt i Provence, har lært mig at sætte pris på det provencalske køkken med dets få ingredienser og intense smage”

Ligesom hun begejstres over den indflydelse det nordafrikanske, italienske og det øvrige franske køkken har haft på egnens retter. Samme begejstring har jeg fået ved at snuse godt og grundigt i Emilies debut kogebog, da jeg stadig har til gode at besøge det sydlige Frankrig.

Bogen er delt ind i retter og byder på alt fra Hors d´Oeuvres og forretter til fisk & skaldyr og pizza & pasta. Opskrifterne er lette at forstå, og ingrediens listen sjældent særlig lang. Det eneste jeg savner er et afsnit om oste og tilbehør til disse og et par desserter. Det havde været en fin finale i en bog der emmer af livs nydelse fra en egn der dyrker de lange måltider der oftest afsluttes med enten ost (og) eller dessert.

For at nævne et par opskrifter byder kogebogen på en virkelig lækker bruchetta m. mozzarella og peberfrugtdip, ikke alene bagte figner, men også bagte blommer m. parmaskinke (den skal så meget prøves netop nu hvor blommerne er i sæson!) og grillede gambas marineret i honning og grape. Emilie har også et par opskrifter i den lette afdeling med indmad i form af kaninlever og kyllingelever, noget vi stort set ikke spiser herhjemme desværre. Hvis jeg kan opdrive kaninlever et sted, så skal jeg klart prøve at lave hendes kaninlevermousse m.druemarmelade, for det lyder bare som en hapser for mig. I afsnittet med pizza,- og pastaopskrifter skiller særligt løgpizza m.oliven sig ud og siger netop noget om egnen der er så berømt for sin pissaladière, og sjovt nok minder mig om den alsaciske tarte flambee.

Det mest interessante ved kogebogen er vel nok afsnittet med omeletter. De kommer i variationer jeg aldrig har smagt, endda aldrig tænkt på, og der er indtil flere af dem der kommer til at komme på mit frokostbord regelmæssigt – f eks omelet m. hvidløg, courgette og revet muskatnød. Omeletterne smager af sol, sommer og sydlige himmelstrøg, ligesom hele kogebogen gør det.

100 sydfranske fristelser – à la provencale af Emilie Horn Andersen udkom d.14.august på Fadl´s forlag og koster ca. 315 kr. Måske lige i den dyre ende, men til gengæld har den potentiale til at ende på kogebogs-hylden som en af klassikerne.

Fotos: Jesper Glyrskov/FADL´s Forlag

Råsyltet agurkesalat

Der er altså nærmest ingen undskyldninger for ikke at lave sin egen agurkesalat, når det er SÅ let som i denne metode. Agurkerne er på sit højeste lige nu ligesom dilden stod i skærm da jeg for et par uger siden arbejdede mig frem til denne opskrift, så se du at få fat i sådan nogle og lav dig et glas. Måske står dilden ikke længere i skærm, det gør den i hvert fald ikke i vores køkkenhave i gåden, men så lav en omgang næste år, for jeg vil sige at den ikke kan undværes da den giver helt vild meget (og virkelig god) smag til agurkerne.

Selv har jeg indtil nu kun lavet agurkesalat ved at koge en syltelage op, men da jeg så de flotte dildkroner i Den Urbane Have tænkte jeg, at jeg da måtte kunne råsylte agurker, ligesom jeg før har råsyltet både pærer og blommer mv. Her er det jo så også en eddikelage der sammen med salt og sukker sørger for selve konserveringen, ligesom den kogte udgave, men processen sker langsomt og skulle være mere nænsom. Råsyltningen bevarer biddet i det man sylter, og jeg er VILD med at agurkerne stadig har bid ved denne præserveringsmetode. Og seriøst, alle kan være med her, det kræver ikke hverken kokke,- eller mormor-skills, alt du skal bruge er:

Et sylte,- eller henkogningsglas, på 1/2 l.

2 1/2 alm. agurker

1/2 l klar eddike

En håndfuld peberkorn

1 tsk fennikelfrø (eller mere klassisk, sennepsfrø)

3-5 dildkroner

300 g sukker

1 spsk fint salt

*Vodka, atamon eller natriumbensoat til at sterilisere sylteglasset

+ et konserveringsmiddel, f eks natriumbensoat

Og alt du skal gøre, er:

Hæld eddike i en skål med sukker og salt, og rør godt rundt og lad stå til sukkeret er opløst.

Rengør sylteglasset, skyl det af med kogende vand og steriliser det gerne *yderligere, luk det til og ryst det godt og hæld væsken ud. Hold glasset lukket til indtil du kommer agurker mv i.

Skyl agurkerne og skær dem i tynde skiver. Skyl dildkroner, og se dem efter for insekter.

Pak nu sylteglasset med skiftevis agurker og de hele dildkroner.

Kom peberkorn og fennikelfrø ved.

Tilsæt konserveringsmidlet, gør som anført på pakken – det smarte ved natriumbensoat er at det blot skal udrøres i en smule varmt vand.

Hæld nu eddikelagen over og luk til med det samme.

Tør glasset af – især rundt ved lukningen, med en ren skoldet karklud.

Lad nu agurkesalaten trække i et par uger, før du spiser af dem.

HUSK altid at tage agurker op af glasset med en ren gaffel eller ske, sådan at der ikke dannes bakterier i glasset !

 

Ost – til fest: Vol-au-vents m.blåskimmelcreme og romsyltede kirsebær + mini-tærter m. Høost, rømme og øl-syltede pærer

Ost & ko har i denne runde af opskriftskonkurrencerne budt op til fest med flg. ordlyd:

‘Ost – til fest’ Skal du til fest som gæst eller have gæst til fest, så skal der ost på bordet! Og præcis som silden går hånd-i-hånd med snapsen, skal osten heller ikke snydes for en partner-in-crime. Under temaet “Ost – til fest” inviteres du derfor til at skabe en festlig ret med ost i oplagt selskab med øl.

Ost som appetizer, jo den er god nok.

Mange vil nok tænke at ost da er noget man serverer enten som en del af en hovedret, oftest en smagsgiver, eller efter maden, men hvorfor ikke byde på herlighederne lige når gæsterne ankommer? Stil et lille udvalg af øl op på havebordet, eller hvor du nu byder dine gæster velkommen og server appetizers MED ost for dem.

Jeg har leget med en af årstidens frugter, nemlig pære og skønne modne kirsebær, både fordi de er i sæson, men også fordi de hver især passer så ualmindelig godt til de oste jeg har sat dem sammen med. Og så har jeg “snydt” lidt og købt mig til mini Vol-au-vents samt mini tærte-skaller, simpelthen fordi det ikke skal blive alt for omfattende at tilberede de små hapsere. Se efter dem i et velassorteret supermarked, de fås i lidt forskellige udformninger, og skal blot lunes let inden man fylder i dem og serverer dem. Udover de to appetizers lagde jeg små hapsere af en røget gouda som min ostedame havde, du kan evt vælge et mindre udvalg og supplere med på dit velkomst fad, husk blot at de skal være i mundrette stykker, eller let kunne nippes af.

Ost, ost, ost.

Jeg har valgt to af mine favorit oste, to som begge kan fås i supermarkedet. Den ene er Høost fra Naturmælk som er en fast modnet ost med en virkelig lækker nøddeagtig smag, ligesom de urter køerne fodres med smager igennem i denne ost. I appetizeren med denne ost, serveres osten som den er. Den anden er den bedste blåskimmelost man kan købe i et dansk supermarked, nemlig Blue Ocean fra Thise. Den er i familie med Danablue og er forholdsvis fast i det, men stadig cremet og dermed egnet til at røre til en creme. Giv mig et stykke Ocean Blue, og behold din slikskål for dig selv … det er bare en lækker ost.

Øl er ikke bare øl.

Mange synes at vine er ostens bedste match, og det kan den i nogle tilfælde også være, men jeg synes at øl er helt oplagt til ost, fordi de med hver deres særkende både kan fremhæve smage i ostene og de øvrige ingredienser, men også give dem et modspil. Følgelig har jeg valgt et par mørke, sødlige og tungt krydrede til appetizeren med blåskimmelost hvor kirsebærrene er råsyltede i mørk rom. En krydret øl som er tilsmagt med hyben, malurt, enebær og rønnebær blev valgt til den tørre faste ost, hvor pæren også er syltet i samme øl. Især den viste sig at være et ovenud godt valg.

Du kan selvsagt vælge lige de øl typer du synes om, men tænk overordnet i at øl med sødme, kraftige dybe smage som f eks Barley wines, kloster øl, maltholdige øl og Brown ales klæder stærke salte oste som især blåskimmelosten rigtig godt. Lyse lette øl, knap så kraftige oste og syrlige eller f eks India Pale ales klæder frugtige komplekse tørre oste.

Som tidligere medlem af Danske Ølentusiaster og med en stor forkærlighed for Belgiske øl og dansk mikrobryg har jeg smagt en hel del forskellige øl igennem årene. Det bliver man dels noget kræsen af, men mine forventninger er også ofte måske lige for høje. Men denne Faddersbøl fra Thisted Bryghus som jeg fandt i Meny, var altså en virkelig spændende øl. De kalder den selv en Ny Nordisk øl og den er på 5,8% og kommer i halv liters flaske. Den egnede sig ekstrem godt til at sylte pærerne i og det er afgjort en øl jeg vil lege mere med.

Opskrifterne svarer til ca. 4 personer.

Vol-au-vents m.blåskimmelcreme og rom syltede kirsebær:

8 mini Vol-au-vents

100 g mascarpone

100 g blåskimmelost, vælg en ikke alt for hård type

Ca. 3 spsk piskefløde

+ 1 dl mørk rom (+ lidt til at sterilisere sylteglasset med)

1 dl sukker

Ca. 10-15 kirsebær (så har du lidt ekstra til enten at stille på fadet, eller til en dessert el lign.)

Evt et lille sylteglas eller en bøtte med lufttæt låg

Skyl kirsebærrene, halvér dem og skær stenen forsigtigt ud. Kom dem i sylteglasset.

Kom rom og sukker i en gryde, og giv det et opkog. Skru ned og lad stå til sukkeret er opløst.

Hæld syltelagen over kirsebærrene og luk glasset. Lad evt trække et par dage for mere smag.

Pisk mascarpone med blåskimmelosten, og tilsæt piskefløden efterhånden sådan at du får en ensartet lind creme.

Lige inden servering kommer du en smule blåskimmelcreme i hver af skallerne, og topper med et let afdryppet halvt kirsebær på hver.

Server evt de resterende kirsebær ved siden af.

Mini-tærter m. Høost, rømme og øl-syltede pærer:

8 mini tærter (tartlets)

1 dl øl

7-10 g frisk ingefær, skrællet

1/4 citron

50 g sukker

3 små pærer

Ca. 1 dl Rømme, 38 %

Et lille stykke Høost

Skyl pærerne og skær dem i kvarte, skær kernehuset fra. Skær 1,5 i yderligere tynde både, og 1,5 i små firkanter der passer i bunden af mini-tærterne.

Skær citron og ingefær i skiver.

Kom øl og sukker i en kasserolle, og tilsæt ingefær og citron. Giv det et opkog. Skru ned og lad det simre i ca. 10-15 min. eller til sukkeret er helt opløst.

Kom nu pærerne ved, og lad dem simre i et par minutter. Hæld de syltede pærer i et sylteglas el lign. Lad evt trække et par dage for kraftigere smag.

Lige før servering lunes skallerne let, og samles ved at komme et stykke af de firkantede stykker pære i hver. Tag med en teske og ske rømme op i et lille æg og læg på hver, gerne ude i siden, sådan at du ligger ost ved siden af og sætter en pærebåd i midten.

 

Pynt evt af med spiselige blomster – måske kornblomst på appetizeren med Høost og hjulkrone på den med blåskimmelosten, eller andet som du synes passer til. Jeg havde desværre ikke lige min urbane have lige for hånden, og pyntede derfor ikke af denne gang.

Husk når du sylter at holde hygiejnen sådan at det ikke mugner – du gør det let ved at skolde glas og udstyr, samt ved at sterilisere de glas det syltede skal ned i. Gør du det ordentligt kan det i og for sig holde sig temmelig længe, også uden at du tilsætter deciderede sylte-produkter.

Frugttærte m. mascarponecreme

FT3.jpg

Denne tærte er perfekt når man har lyst til lidt sødt til eftermiddagskaffen, lidt sødt som ikke skal være alt for kompliceret hverken at tilberede eller i smagen. Tærten består af en mørdej med groft hakkede mandler i, og så ellers blot frugterne. Ikke nogen creme, ingen mazarinmasse. Frugterne bliver ved bagningen møre, og deres saft danner sådan set en slags creme. I princippet kan man frit vælge fra frugtkurven, men særligt stenfrugter samt æbler og pærer egner sig rigtig godt til sådan en tærte. Man kan også bruge bær i stedet, de skal dog ikke have nær så lang tid, og da er det en fordel at forbage tærtedejen. Her har jeg valgt blommer, nektariner og pærer – dels fordi de klæder hinanden godt, og dels fordi det var hvad jeg havde.

Man kan forberede tærten ved at lave mørdejen i god tid, og man kan med fordel lave en dobbelt portion af dejen nu man er i gang og have den i fryseren til en anden gang. Allerbedst synes jeg om tærten lun, hvor den kolde mascarponecreme lige giver den det ekstra pift.

Frugttærte m. mascarponecreme:

Mørdej:

150 g smør

100 g flormelis

100 g smuttede mandler

1 æg m/l

200 g hvedemel

Hak mandlerne semi-groft.

Bland det bløde smør med flormelis, og sigt melet heri. Kom mandlerne ved. Slå ægget ud i dejen, og saml den. Arbejd så lidt som muligt med dejen. Tilsæt evt minimalt med koldt vand, hvis ikke dejen samles helt. Sæt dejen på køl min. en times tid.

Fyld:

2 pærer

4-5 blommer, alt efter str.

3-4 nektariner

En smule flormelis til pynt

Skyl frugterne, og halver dem. Befri dem for sten, kernehus mv.

Bagning:

Varm ovnen på 185 grader.

Smør tærteformen med en smule smør, og rul dejen ud på et let meldrysset bord. Kom dejen i tærteformen, og tryk dejen fast i kanten.

Fordel frugterne, sørg for at bland dem, sådan at man får lidt af hvert i en skive ved servering. Læg dem med bunden nedad.

Bag nu tærten i ca 30 min. Hold øje med den undervejs.

Lad tærten køle en smule, og drys nu flormelis igennem en sigte over tærten.

 

Mascarponecreme:

100-150 g mascarpone

1 dl piskefløde

Kornene af 1/2 vanillestang

2 spsk flormelis

Pisk fløden til en let skum.

Rør vaniljekornene ud i flormelissen og rør den i mascarponen sådan at sukkeret fordeles. Bland nu med let hånd den skum og mascarpone. Sæt på køl indtil den skal serveres.

Prøv også min opskrift på Efterårs frugttærte som er med friske figner og sirup. Eller Nektarintærte som er med marcipan i en let krydret mørdej.

Pasta m. bagte grøntsager

Faktisk er denne ret blevet til ud fra devisen: hvad grøntsagsskufferne gemmer på, og selvfølgelig hvordan man får størst velsmag ud af det. En ret jeg har lavet på forskellige måder i årevis, og en måde at tilberede pastasauce på jeg troede mange kendte til. Efter at have talt med flere om den, fandt jeg ud af at det måske er knap så udbredt en måde at lave pastasauce på, og efter opfordring deler jeg nu min opskrift med jer herunder.

Det er vigtigt at det ikke bliver sådan en skraldespands-sauce, forstået sådan, at selvom det er en genial måde at undgå madspild på, så skal grøntsagerne jo stadig gerne passe til hinanden, og alt for mange forskellige vil jeg heller ikke anbefale. Det ovnbagte grøntsager kan i forhold til når man steger og lader dem simre i gryde eller sauterpande eks vis, synes jeg er at de får mere dybde i smagen, og især nu hvor vi sommerens grønne sager bare smager af mere, bliver det en ret intens sauce. Krydder du med friske krydderurter, basilikum og oregano i rundhåndede mængder til en sauce m. bla ovnbagte tomater så får du altså en virkelig lækker sauce. Jeg har altid tomater med i min udgave, da de jo er med til at der dannes væde og man derved får en decideret sauce ud af det. Prøv også udelukkende med tomater og måske lidt frisk chili, det er også virkelig vanedannende.

I opskriften her bliver der til en lille bradepande fuld, ca.3-4 portioner. Saucen kan sagtens fryses, ligesom den kan spædes op eller suppleres med at stege et par skiver bacon som du drysser udover ved servering, eller du kan bruge den i din kødsovs. Så det kan betale sig at lave en større portion nu du alligevel er i gang med at skære grøntsager ud, og har sat gang i ovnen. Jeg anbefaler pasta penne, rigatoni eller conchiglie, som alle får saucen til at hænge bedre fast.

Pasta m. bagte grøntsager:

1 rød peberfrugt

1 squash

1 bk champignon el 2-3 portobellosvampe

4 forårsløg

1/2 løg

3-4 fed hvidløg

500 g friske tomater

Friske krydderurter, en stor håndfuld

Olivenolie

Middelhavssalt og frisk kværnet peber

Desuden:

100 g pasta pr pers. koges efter anvisning på posen

Frisk revet parmesan

Evt friske krydderurter ved servering

 

Varm ovnen på 200 grader.

Smør en bradepande m. en smule olivenolie.

Skyl alle grøntsagerne, på nær svampene og skær dem i mundrette stykker. Børst svampene fri for jord og skær dem i kvarte.

Pil løg og hvidløg, skær det øverste grønne af forårsløgene, og pil evt den yderste hinde af det hvide. Skær løg og forårsløg i tynde både.

Bland nu grøntsager og løg i bradepanden. Dryp olivenolie udover. Kom krydderurterne ved.

Krydr m. salt og peber, smag til undervejs. Kom evt en smule mere olie på undervejs hvis det tørrer lidt ind.

Bag grøntsagerne i ca.30-40 min. til de er møre, tomaterne er smattede og let gyldne.

Kog pastaen imens, og bland den færdigkogte pasta med grøntsagerne, evt imens bradepanden står på blusset på komfuret sådan at pastaen opsuger både væden og grøntsagerne.

Server med frisk revet parmesan og evt krydderurter på, eller stil det på bordet sådan at man selv kan dosere.

3 perfekte vine til sommerens aperitif

Her i starten af sommeren blev jeg inviteret på indtil flere vin-relaterede arrangementer og det fik mig til at indlede jagten på vine som jeg synes er helt oplagt til en aperitif før maden. Velvidende at jeg på ingen måde er professionel på feltet, synes jeg efterhånden at kunne matche vine sådan nogenlunde med de retter jeg serverer. Ikke på den der helt vildt nørdede måde, men sådan mere smagen og følen mig frem til vinens noter, duft, tyngde, friskhed, dybde osv og parre det med ingredienserne i maden. Men så er der de der vine vi drikker på terassen, “for sjov”, uden mad til eller måske blot med lidt snacks til, og dem synes jeg skal kunne noget andet.

Når det kommer til aperitif, som kommer af fransk apéritif, afledning af latin aperire ‘åbne, begynde’, handler det jo om at sætte gang i appetitten, stimulere smagsløgene og duftesansen, og derfor er det andet, de vine skal kunne netop dette. Her kommer jeg med 3 ret forskellige bud og får man dem matchet med det rette tilbehør, så vil jeg mene at de alle er et bud på den perfekte aperitif til sommerens gæstebud eller de dage man blot har lyst til at starte med at nyde et glas før maden.

Hengst, Pinot Gris:

Producent: Domaine Stentz Buecher, Alsace, Frankrig

Drue: 100 % Pinot Gris, 13.5 % alc.

Forhandler: Kan købes i Super Brugsen, Kvickly, Coop.dk og Dagli Brugsen

Pris: 145,75 kr.

Igennem de seneste måneder har jeg smagt en del Pinot Gris, og jeg vil gerne være hudløs ærlig og sige at jeg ikke forstod dem til at begynde med … jeg hæftede mig udelukkende ved sødmen, og har jo nu i årevis bildt mig selv ind at jeg var til de tørre lyse vine. Men efterhånden som jeg har fået smagt mig igennem både Pinot Gris, men også Gewürtztraminer vine, må jeg sige at det altså virkelig kan noget.

Især en Pinot Gris som denne der har fuld smæk på smagen af frugter som pærer, søde æbler, abrikos, stenfrugter og er rundet af honning har en stor frugtsødme. Derfor passer den rigtig godt til f eks asiatisk mad, lette pastaretter der ikke er baseret på tomatsauce og skaldyr.

Ellers server vinen afkølet, men ikke alt for kold, til f eks hapsere af ristet brød m. skaldyr, skiver af fed melon m. lufttørret skinke eller f eks lagret fed havarti skåret i mundrette stykker. Men også “blot for sjov” en lun sommerdag i skyggen, kan man snildt nyde et glas eller to af denne smagskomplekse hvidvin, som samtidig er så let at drikke uden noget til.

Casual Rosado:

Producent: Tanden Navarra, Spanien

Drue: Garnache og graciano, 14 % alc.

Forhandler: Winetraveller.dk / sanne@winetraveller.dk

Pris: ca. 119/129 kr.

Ingen aperitif anbefalinger herfra uden en rosé, eller som spanierne siger: rosado. Casual´en her har en smuk nærmest bleg pink farve og en tydelig duft af roser og røde frugter. Denne rosado har fået sit navn efter det latinske Casualis, som betyder ved et uheld, fordi den kvindelige vinsmager faktisk skabte den, ja lidt ved et uheld. Men den smager ikke spor af et uheld, tværtimod er den virkelig lækker og meget let at drikke.

Hvis den parres med mad, vil jeg sige at skaldyr vil være det bedste match, men også en frisk salat uden for kraftigt smagende grønne sager i og endelig ikke noget bittert, vil være en ret god smagsmakker til denne rosado.

Som aperitif ville den også være lækker at servere sammen med nogle af de tørre spanske oste som manchego´en, med flydende honning over. Og faktisk, uden at det bliver alt for klichéfyldt, så vil mange tapas serveringer passe rigtig godt med denne vin – dog ikke de alt for smagstunge, hvor indmad bliver stegt i sherry, hvor tomat er for dominerende eller dem der bliver alt for salte. Faktisk fik jeg et glas af denne rosévin til modne jordbær, og dét match var også bare sommer lækkert.

OBS: På billedet har jeg skænket roséen i et champagneglas, normalvist ville jeg skænke den i et hvidvinsglas eller et mindre rødvinsglas.

Jolé, Raboso:

Producent: Sutto, Venezia, Italien

Drue: Raboso, 11 % alc.

Forhandler: Winetraveller.dk / sanne@winetraveller.dk

Pris: ca.129 kr.

Jolé´en her er en vino frizzante, en ung mousserende rødvin, med den smukkeste rubinrøde farve jeg længe har set skabt på druen raboso. Den serveres afkølet, og gerne i champagneglas. Den er afsindig lækker, og jeg der ellers ikke drikker meget vin længere kunne let have drukket et par flasker af denne vin. Den har både tydelig smag og duft af kirsebær og modne blommer, ligesom druen dufter igennem også. Den er blød at få på ganen, perlende og let syrlig af ribs.

Det gør Jolé velegnet til grillet kød, og den kan sagtens gå med noget krydret eller marineret, og ikke blot til lyst til kød. Faktisk vil den også være lidt blæret at servere efter maden til ost – oste med sødme, let tørre faste oste og hvidskimmeloste.

Som aperitif ville jeg servere et udbud af modne sommerbær til. Eller forskellige salamier, skinke og oliven. Antipasti m. artiskokcreme, grillede grøntsager og carpaccio vil også være gode match til denne vin.

 

Sponsoreret.

Dette indlæg er blevet til i samarbejde med Winetraveller Groupe Grand Chais de France og Sopexa

 

Stikkelsbærgrød

Er der noget der bare smager af sommer, sol og gode barndomsminder, så er det i min optik grød lavet på frugt og bær. Helst serveret helt klassisk med piskefløde. Og selvsagt en varm eftermiddag på en skyggefuld plads i det varme vejr eller som dessert efter maden. Som barn fik jeg hjemme ikke den hjemmelavede, for den slags gad min Mor ikke lave, så hun købte sig til dem i foliepose med en papæske omkring. Til gengæld fik vi det rimelig ofte henover sommeren, og i mange år kendte jeg ikke til bedre. Min Moster i Sverige til gengæld, hun både syltede, lavede saft og grød udover alt det andet hun producerede i sit køkken. Bedst var det når det inkluderede en tur på en pluk-selv mark eller når vi på vores aftenture i skovene stoppede op og plukkede blåbær, vilde hindbær, multebær eller brombær. Faktisk havde vi altid enten en kurv med eller poser i lommerne når vi gik ture, da hun og min Onkel boede i Viskafors udenfor Borås, for man vidste jo aldrig om man kom forbi det der gode blåbær sted, eller om haveejernes busk-affald havde spredt sig og gav endnu flere brombær det år. Når vi så skulle tilberede noget af dem, hjalp jeg til med at skylle, nippe, røre og pakke. Eller også sad jeg på slagbænken ude i køkkenet og hyggede mig med en bog eller tegnede imens hun puslede rundt. Duften bredte sig i hele huset, og lækkersulten satte ind. Når der var tale om hjemmegjort syltetøj, så bagte min Onkel ofte pandekager og så sad vi alle rundt om spisebordet i køkkenet og guflede løs. Gerne efterfulgt af et slag yatzy.

Om det er hos hende jeg fik mit livs første hjemmelavede stikkelsbærgrød, det kan jeg til derimod ikke erindre, men hvad jeg husker tydeligt er da det syrlige, det søde og det bløde mødte mine smagsløg og min mund, ja så var lykken gjort. Mange har en erindring om frugtgrød hos deres Mormor, og jeg kender ikke mange som spiser det længere. Det synes jeg i grunden er synd, da jeg finder det værende en meget ærlig og simpel dessert. Desuden er det en god måde at få brugt nogle måske lidt kedelige frugter eller bær som man ikke gider spise som de er, og derfor er det også et godt tip til at undgå madspild. Man kan jo f eks blot lave det man kalder en alliance grød, hvor man blander indtil flere typer bær (og frugt).

Når man sådan som jeg bor alene og laver nogle desserter som den her, så er det jo rart med nogle mundskænke som både kan give deres besyv med, men som også hjælper til med at få det spist, så det ikke udelukkende sætter sig på mine sideben. Således fik bla min nabo på 86 år bragt en skål af grøden op forleden og det vakte i samme grad barndomsminder hos hende som hos jeg.

I år kan vi langt om længe høste bær i Den Urbane Have, og det smager på forunderlig vis bare en tand bedre når man høster af egen avl. Da især den ene stikkelsbærbusk bærer frugt i år, inspirerede det mig til at lave netop stikkelsbærgrød som desserten i den sommermenu som er mit og Christinas bidrag til denne omgang af MadbloggerUdfordringen. 

Du kan se hele menuen her, og finde opskrifter på stikkelsbærmarmelade, stikkelsbærsaft, stikkelsbærkage og et bud på en Deconstucted stikkelsbær fool her. Hvis du er mere til jordbærgrød finder du også en opskrift på det på bloggen.

Stikkelsbærgrød:

– En skål fuld, nok til ca. 4-6 pers.-

600 g stikkelsbær

2 dl vand

1/2 vaniljestang

3 dl sukker

Maizena

+ piskefløde v. servering

Nip bærrene og skær evt stilke og ender fra m en lille urtekniv. Kom dem i en gryde.

Skær vaniljestangen op på langs, og skrab kornene ud. Kom dem og stangen ved stikkelsbærrene sammen med sukker og vand. Giv det et opkog, skum af undervejs. Lad bærrene simre ved svag varme i 15 min.

Rør nu 2 spsk maizena op med 1/2 dl vand, og kom lidt af blandingen i grøden imens den småkoger til grøden tykner. Den tykner yderligere noget ved afkøling. Fisk vaniljestangen op, og hæld grøden i den skål du vil servere den i. Dæk med husholdningsfilm og lad den køle helt før servering.

Server med kold piskefløde, eller evt en kugle vaniljeis på.

Håber menuen må smage dig vel og at sommeren gør dig

Blog på WordPress.com.

Up ↑