Søg

Tag

Hverdagsmad

Fyldte auberginer

 

I 80´erne var det vældig populært at servere fyldte grøntsager, og jeg husker især at min Mor gjorde det i fyldte peberfrugter – hvad der helt eksakt var i, husker jeg ikke, for dengang var grønne peberfrugter åbenbart det mest almindelige, at bruge/købe og jeg husker desværre mest den bitre umodne smag blandet med noget tomat-hajs der var ret så syrligt. Ikke just venligt for mine barne-smagsløg. Faktisk har jeg ikke selv gjort det vældig meget i fyldte grøntsager som hovedret, men fik forleden lyst til at eksperimentere med fyldte auberginer. De smagte ret godt og mættede overraskende meget, men opskriften skulle lige testes igennem igen og hvis jeg selv skal sige det, så er resultatet blevet rigtig godt.

Du kan med fordel koge bulgur dagen før, men retten tager som sådan ikke vildt lang tid at tilberede. Server den med en grøn salat til, eks vis arabiske fladbrød og en (fed)yoghurt rørt op med hakket frisk mynte til, så har du en vegetarisk mættende middagsmad. I opskriften her har jeg skævet til det mellemøstlige køkken, hvor jeg bla har brugt hele spidskommen frø som altså kan noget helt særligt smagsmæssigt. Bruger du normalt stødt spidskommen, vil jeg anbefale dig at prøve med hele frø i stedet.

Prøv med ris, couscous, bønner eller linser som fyld i stedet for bulgur og brug evt hvad du har du tænker vil gå godt fra grøntsagsskuffen. På den måde bliver fyldte aubergine en god måde at undgå madspild på !

Fyldte auberginer:

Beregn en halv aubergine pr.pers. alt efter tilbehør.

1 aubergine

Skyl auberginen og skær den i to halve, skær evt toppen af. Skrab næsten al kødet ud.

Sæt de to aubergine skaller i en lille bradepande og forbag dem i en 200 g varm ovn i 10-15 min.

Skær kødet fint.

Fyld:

50 g bulgur

1 tomat

1 portobello svamp (du kan sagtens bruge andre svampe, jeg valgte portobello fordi den er så dejlig kødfuld og giver en god mæthedsfornemmelse)

100 g fetaost

2 fed hvidløg

1 tsk spidskommen frø

1/2 tsk røget paprika

Skallen af en 1/2 citron

En lille sjat olivenolie

Peber og evt salt

Kog bulgur efter anvisning.

Skær tomat og svampen i små mundrette stykker.

Skær hvidløget i små fine tern.

Rist spidskommen frø af på en tør pande og stød dem let i en morter.

Bland nu bulgur, auberginekødet, tomat, – og svampetern med smuldret fetaost. Smag til med krydderierne og citronskal, hold lidt igen med at salte, da osten salter en del. Rør olivenolie i fyldet, sådan at den samles en smule.

Kom nu fyldet i aubergineskallerne, pak det let med bagsiden af skeen.

Bag auberginerne ligeledes ved 200 grader i ca.20-30 min.

 

Ved servering kan du evt riste en håndfuld pinjekerner af på panden og toppe auberginerne med dem. Server yoghurt mv til og nyd et sundt vegetarisk måltid.

Velbekomme!

Reklamer

Pasta Arrabiata

(*ANNONCE)

Selvom jeg prøver alle mulige retter af, her i mit lille cucina og er forholdsvis nysgerrig på at smage på nye smagskombinationer, så er der én ret jeg vender tilbage til igen og igen. Også med formatet pasta med tomatsauce eksperimenterer jeg, men det der altid er gældende når jeg laver det, er at de rene smage trænger tydeligt igennem. Og jeg må bare konstatere at det er den slags retter jeg synes bedst om. Måske er det fordi jeg har fået italiensk mad ind nærmest med modermælken, for er der ét køkken der dyrker og værner om at de enkelte smage skal stå frem i en ret, så er det efter min mening det italienske.

Udover at have fået en hel del italiensk mad serveret hjemme og i Italien, kom vi en hel del på en italiensk restaurant som også lå i min barndomsgade Skindergade, Piazza Navona, hvor ejeren godt nok var pæredansk men hans kokke var altid fra støvlelandet. Jeg var så hjemmevant på den lille restaurant i to etager, at jeg kom i køkkenet hvor jeg synes bedst om at være. Her var jeg fri for voksensnak, og her lærte jeg mere end jeg dengang var klar over. Her fik jeg lov til selv at kreere mine desserter, som slet ikke stod på menukortet. Her holdt jeg mit barne-italienske ordforråd lidt ved lige, og her blev pjattet og fortalt røverhistorier som jeg holdt meget af at lytte til. En aften synes en af kokkene, at jeg skulle stå for min mors bestilling, helt selv og jeg blev instrueret i at lave penne arrabiata. Jeg vil skyde på at jeg har været omkring 9-10 år gammel, og jeg kan huske jeg følte mig som ligeværdig med kokken og var stolt som bare pokker da tjeneren afslørede for min mor hvem kokken var.

Nu er arrabiata jo ikke nogen svær sauce at lave, men med den barndomserindring og med min smag for det simple, så står den ret som noget helt særlig for mig. Også selvom det for mine barndoms-smagsløg var en lidt stærk sauce med den friske chili i. Du bestemmer jo helt selv hvor stærk du vil have din arrabiata, men den er bedst når det blot bider lidt og man stadig sagtens kan smage tomaterne.

Når man læser om arrabiata og søger på opskrifter, så er det som om der er to skoler, hvor den ene sværger til at der skal koges pasta penne til, ligesom de gjorde på Piazza Navona, for som kokken der sagde, så suger de saucen bedst. Jeg koger lidt forskellige pasta typer til, og har her i denne opskrift valgt stringozzi som er en virkelig delikat pasta med bid i. Og som med alle andre retter er det jo afgørende hvilke råvarer og produkter man bruger, men især i forhold til de helt enkle retter synes jeg at kunne smage, når der er spenderet en smule på dem. Derfor har jeg forkælet denne tomat sauce med hjemmedyrkede chili, en anelse flagesalt og den lækreste  olivenolie jeg længe har smagt. Mindre kan selvfølgelig gøre det, men und dig selv at bruge det bedste du har råd til og gør denne for italienerne en forret, til den ypperste hovedret.

*Denne opskrift er udviklet i samarbejde med Det Italienske Køkken som er en online shop der sælger udvalgte italienske kvalitetsprodukter. Hvis du skulle blive fristet af nogle af lækkerierne i shoppen, så får du 15% rabat ved at bruge koden: lacucinanada !

Pasta Arrabiata:

4 personer

6 spsk olivenolie

3 fed hvidløg, pillede

1/2 – 1 frisk chili, efter styrke (jeg brugte 1/2 de Cayenne + 1/2 middel stærk Habanero)

390 g hakkede tomater fra dåse/karton

Ca. 100 g pasta efter eget valg pr. pers.

Et nip flagesalt + evt 1/2 tsk sukker

Sæt vandet over til pastaen og kog det sideløbende med at du laver saucen.

Udkern chilien og hak den fint.

Varm olien op i en sauterpande ved middel varme og svits nu hvidløgsfeddene samt chili heri til hvidløgene er brunede af. Pil hvidløgene op. Hold godt øje med panden, sådan at den hakkede chili og hvidløgene ikke branker.

Hæld nu de hakkede tomater på panden, og lad det simre ved svag varme. Smag til undervejs med salt og evt sukker hvis du synes den er for syrlig – sukkeret drysser du blot udover og lader smelte ned i saucen.

Monter saucen med en anelse olivenolie, hæld vandet fra pastaen og hæld pastaen i saucen. Det gør ikke spor at der hænger en lille smule af vandet ved pastaen når den kommer over i panden. Bland nu godt og lad blandingen få lidt højere varme et par minutter.

 

Per favore, Boun appetito!

Har du fået lyst til at bage flutes til pastaen?

Så se min opskrift på hjemmebagte sprøde flutes her.

Andebryst m.clementin sauce

Hvorfor er jeg ikke kommet på en sådan velsmagende let sauce til andebryst før? Det er virkelig lækkert! Det mørke kød i samspil med en sauce af let konsistens hvor smagene er diskrete og samtidig tydelige. Egentlig ville jeg lave andebrystet sådan a la orange, men da frugtkurven var fyldt med clementiner tænkte jeg at de med deres mindre markante smag ville være perfekte til denne sauce. Og det var de. Suppleret med de små både af let tilberedte clementin både i saucen fungerer det rigtig godt.

Retten er hurtig at lave og kræver stort set ingen forberedelse, og er dermed velegnet til hverdagsmad også. Med smagene får man også lidt præ-jul på tallerknen. Spis, som italienerne gør det, blot retten som den er, evt med en mættende salat som forret. Eller server f eks saltbagte kartofler til. Saucen kan også afkølet fungere som dressing, og andebrystet kan skiveskåret agere fyldet i en salat af finthakket grønkål – i fald du vælger den løsning, skal du nok bruge lidt større mængder til saucen.

Mængden afhænger af om du laver andebrystet til hovedret eller i f eks en salat. Man siger vist at 2 andebryster er nok til 3 personer og at et er lige rigeligt til én …

Andebryst m.clementinsauce:

1 andebryst

Groft salt og frisk kværnet peber

4 clementiner, 1 skrællet og pillet i både, saften af de 3 andre

1 spsk flydende honning

1 spsk æblecider eddike (alternativt hvidvins, eller lys sherryeddike)

1 lille kanelstang

2 stjerneanis

Dup andebrystet tørt og rids skindet i tern – skær ikke ned i kødet. Gnid nu en smule groft salt grundigt ind i skindet.

Steg andebrystet med skindsiden ned af på en kold pande til skindet er sprødt og gyldent. Vend andebrystet og steg andebrystet rosastegt ved middel varme i ca.5 min. Hæld evt lidt af fedtet fra panden undervejs.

Tag andebrystet af panden og hold det varmt.

Steg (deglaser) panden af med clementinsaften, og kom herefter honning, eddike og krydderierne ved. Når saucen er reduceret og tyknet, tages stjerneanis og kanelstang op, og clementinbådene kommes ved et par minutter. Smag til med salt og peber.

Server saucen udover andebrystet eller i en saucekande ved siden af.

Grillet okselever m. jordskokpuré og ristede kantareller

 

Indmad er noget der deler vandene og noget der stort set ikke ender på vores middagstallerkner, men derimod indgår i dyrefoder eller bliver eksporteret til lande hvor det indgår som noget mere almindeligt. Mange har nærmest traumatiske oplevelser fra barnsben med mærkværdige serveringer med indmad eller decideret fejl-tilberedt lever, nyre, hjerte og så videre.

Tankevækkende er det at vi i disse tider med fokus på bæredygtighed og sundhed ikke giver indmaden en større rolle i vores køkken … Ligesom vi med vores store fokus på velsmag ikke bruger f eks lever som smagsgiver i simreretter og kødsauce.

I min bog er indmad nøjagtig lige så god en spise som alle de andre udskæringer fra dyret, selvom jeg har nogle jeg foretrækker mere frem for andre. Det handler i rigtig høj grad om kvaliteten og især om tilberedningen. Ligesom en skamstegt engelsk bøf overhovedet ikke er værd at sætte tænderne i, er en skive okselever der er stegt grå slet ikke en fornøjelig spise heller. I denne opskrift er skiverne skåret helt tyndt, det kan du evt få din slagter til at gøre som jeg fik det, og så er de marineret i citron. Citronsaften er med til at nedbryde fibrene i kødet som gør at de netop kan nøjes med lynstegning. Det er vigtigt at okse, – eller kalvelever er svagt rosa indeni, da gennemstegt lever får en væmmelig grynet og sej konsistens. Uanset om du marinerer leveren inden eller ej, skal det kun stege i kort tid da kirtelvævet i kødet hurtigt bliver hårdt og tørt.

Som barn fik jeg serveret stegt kalvelever en gang om ugen. Min Mor kunne slet ikke lide det, og spiste noget andet. Når hun skulle gøre leveren klar hørte jeg hende ofte væmmes højlydt, og da jeg blev ældre uddelegerede hun opgaven til mig. Som voksen har jeg tænkt at det ikke var synderlig pædagogisk, og at det er utroligt det ikke påvirkede mig til ikke at synes om det. Troligt igennem mange år fortsatte jeg med at spise indmad, særligt kalvelever, både for smagens og sundhedens skyld, men også fordi det var enorm billigt kød.

Desværre er det ikke så let at få fat i indmad længere, og udvalget er ofte ret begrænset. Selv hos slagterne oplever jeg, at de siger de ikke kan sælge det længere. Det synes jeg er synd og skam. Spørg hos din slagter om ikke de vil tage det hjem. Jeg køber udelukkende økologisk indmad, da den penicillin og alskens andet man giver dyrene i det konventionelle landbrug især går i organerne, ligesom hos os mennesker, og det synes jeg ikke spor om at skulle indtage. Selv her i hovedstaden kan jeg kun få det ganske få steder, til gengæld er service niveauet og kvaliteten helt i top hos slagtere som Cleaver´s Meat Market i Torvehallerne, Slagteren på Kultorvet og Gourmanderiet på Østerbro. Det var hos førstnævnte jeg købte leveren til denne ret, og den meget vidende slagter der foreslog mig det med marinaden, som han da så også lige gjorde klar for mig i en fin vakuumeret pakning, ligesom han skar hinden af og skar det i fine tynde skiver. Lettere kan det da ikke blive.

Vidste du at indmad gennemgående er magert og næringsrigt kød? Det har et højt indhold af B-vitamin, og især lever et højt indhold af A- og D-vitamin, ligesom indholdet af jern er højt.

Jeg har valgt at grille okselever skiverne på en grillpande fordi sprødstegt lever med grillstriber lige er en tand mere lækkert end pandestegt lever. Du kan sagtens stege dem på en almindelig pande og stadig få et godt resultat – f eks hvis du steger en masse løg med og laver flødesovs til, det er bare godt. Du kan også vælge at grille leveren på havegrillen.

Grillet okselever m. jordskokpuré og ristede kantareller

Opskriften er til 4 pers.

700 g okselever (eller kalvelever)

1 usprøjtet citron

1 bundt frisk timian

Et par stilke frisk esdragon

600 g jordskokker

30 g smør

Frisk kværnet peber + groft salt

Ca.3-400 g friske kantareller

Evt. lidt pyntegrønt: jeg brugte et par tallerkensmækker blade samt purløgsblomster

 * * * * *

Skær citronen i tynde både eller skiver. Skyl 3-4 stilke af timianen og dup dem tørre. Læg citron og timian ved leverskiverne og pak dem i en plastpose. Lad dem marinere natten over.

Skræl jordskokkerne og skær dem i grove tern. Kog dem i 20 min. til de er møre. Hæld det meste af kogevandet fra, men lad en smule blive ved og blend dem med stavblenderen til en grov puré. Kom ca.10 g smør ved og blend yderligere. Smag til med salt og peber.

Imens jordskokkerne koger, renses jord af kantarellerne med en børste. Skær evt det yderste af enderne og evt knap så pæne dele af svampene. Skær dem i ens størrelse, sådan at de ristes lige meget på panden. Hak et par stilke frisk timian, er det den grove timian, nulr da selve timian bladene af. Hak ligeledes esdragon groft. Varm en pande op med lidt smør ad gangen og rist svampene sammen med krydderurterne til de tager farve og bliver let sprøde udenpå. Krydr undervejs med peber og en smule salt.

Varm grillpanden op på fuld varme. Kom en smule smør på panden, og grill nu leverskiverne ved stærk varme i ca. 1,5 min. i alt. Vend dem undervejs.

Ved servering kan du anrette med en stor skefuld jordskokpuré på tallerknerne, lægge et par skiver af leveren opad puréen og toppe med de ristede kantareller. Pynt evt af.

 

Blomkåls karry

Sådan en karry-ret tager sig måske knap så godt ud, men mage til smagsrigdom af krydderier skal man lede længe efter. Blomkåls karry er i mine øjne en rigtig god hverdagsret, og der er ikke mange kødspisere der vil savne kødet, tror jeg.

Jeg har udfordret mig selv til at spise vegetarisk hele ugen, og lagde ud med falafel  i går. Billedet af min aftensmad delte jeg på Instagram  hvor jeg bad om idéer til min vegetariske uge, og en af idéerne var daal som jeg nok laver en af dagene, da jeg er vild med den ret, men som også inspirerede mig til at lave en karry. Mest af alt fordi jeg havde et blomkål liggende, men også fordi jeg er pjattet med krydringen i sådan en vegetarisk karry. Om min opskrift er korrekt, om den er fra det indiske eller det pakistanske køkken, det aner jeg ikke. Det er sådan, med variationer, jeg har lavet den i årevis efter jeg smagte den første gang hos en nu lukket lokal pakistansk restaurant i mit lokalområde. Der lavede de den med kartofler også, men det synes jeg bliver for tungt og jeg vil hellere have den med ris til samt en klat mango chutney på. Og selvom jeg aldrig har været i hverken Pakistan eller Indien, så drømmer jeg mig lidt væk for en stund ved mødet med alle de mange krydderier i min mund … nøj det er bare godt.

Opskriften er til 4 pers., hvis du serverer ris til.

Blomkåls karry:

1 blomkål

1 lille aubergine

1 dl grønne ærter

2 tomater

1 rødløg

Et lille stykke frisk ingefær, skrællet og hakket

1 tsk garam marsala

2 tsk gurkemeje

Evt 1 tsk chiliflager eller et stykke frisk chili, hakket

Olivenolie til stegning

Groft salt og frisk kværnet peber

1 dl vand

* * * * *

Skær løget i tern, og svits det i olivenolie.

Skær aubergine og tomater i tern. Kom dem ved løget.

Tilsæt krydderierne og vend godt rundt i grøntsagerne.

Skær blomkålshovedet i mindre buketter og kom dem i retten. Lad dem stege med et par minutter og hæld derefter vandet ved, og lad nu retten simre i ca.10-15 min., smag til med salt og peber undervejs.

Hæld ærterne i de sidste par minutter.

 

Kog ris til, sådan at de færdige når retten er.

Server evt med chutney til, det giver et fint modspil, især hvis chutneyen ikke er for stærk.

Vegetarisk “bolognese”

Forleden serverede jeg pasta bolognese for nogle veninder, en bolognese som ikke var med hakket kød men med linser i stedet. De sagde i kor at de slet ikke savnede kødet og at de synes det var ret så lækkert, og hvis du spørger mig, så kan jeg faktisk bedre lide den udgave end den med det knap så velsmagende hakkede supermarkeds-kød. Hvis man savner umami smagen i saucen kan man tilføje svampe, velvidende at sådan nogle ikke hører til i en “rigtig” bolognese og nok snarere i den fordanskede udgave, kødsovsen. Men linser hører jo sådan set heller ikke til, og en traditionsbunden italiener ville nok korse sig hvis han fik serveret denne version af klassikeren.

Efter jeg delte billedet du ser øverst på  har flere spurgt mig om jeg ikke ville dele opskriften her på bloggen. Min første reaktion var, at det da er alt for simpel en opskrift at dele og at der da på ingen måde er noget nyt under solen med at sætte noget i stedet for kød. Sådan har jeg det nok med en del af den hverdagsmad jeg laver, men glemmer jo så, at det er det vi allesammen laver oftest og at vi alle har brug for inspiration til netop hverdagsmaden. Så tak for opfordringen fra flere kanter til at dele en simpel opskrift på en af danskernes foretrukne hverdagsretter, her i en vegetarisk udgave.

For mig handler det om at fravælge kød i højere og højere grad. Det gør det ud fra det bæredygtige aspekt i forhold til at kød er så meget dyrere at producere på miljø-kontoen. Desuden er min økonomi stram, og der er linser og bønner virkelig gode bud på alternativer; det mætter, det er sundt og så er det langt mere økonomisk – også på den bæredygtige måde.

Hvad der er vigtigt når man erstatter det hakkede kød med linser som her, er at sikre at der er god smag i saucen, da linser jo i sig selv ikke rigtig smager af noget. En anden væsentlig ting, er at de ikke må koge ud da konsistensen bliver melet og smattet. Indimellem laver jeg retten med både linser og bønner, du kan jo eventuelt prøve dig frem til din favorit udgave af vegetarisk bolognese.

Hvis du vil servere et sundere alternativ til saucen, eller hvis du er veganer, kan du prøve med pasta af tang, du kan lave grøntsagspasta af eks vis squash som du river på en spiralizer eller finde et af de efterhånden mange færdiglavede veganske pastatyper. Selv kommer jeg aldrig til at skifte den hvide pasta lavet på mel ud, fordi jeg simpelthen elsker den, men indimellem prøver jeg andre typer af og forsøger at fortælle mig selv det ikke er pasta jeg spiser, for så bliver jeg så grueligt skuffet.

En bolognese bliver langt bedre af at få lov til at simre et godt stykke tid, så lav evt en dobbelt portion på en fridag og frys ned til en anden dag, nu du alligevel tager dig tiden.

Vegetarisk bolognese:

*Opskriften svarer til 4 pers.*

50 g smør

2 spsk olivenolie

3-4 stængler bladselleri

2 løg

1-2 hvidløg

2 gulerødder

1 lille dåse tomatpure

2 dl passata/tomatsovs (tilsættes da linserne har brug for mere væde, end i en alm.bolognese)

+ evt vand

evt 1 squash

300 g grønne linser (du kan sagtens bruge røde linser i stedet)

*Krydderier

Groft salt og frisk kværnet peber

+ pasta efter eget valg, koges efter anvisning på pakken

Samt parmesan ved servering

* * * * *

Skyl bladselleri stænglerne og skær dem i tynde skiver, er stænglerne tykke kan du evt halvere dem sådan at stykkerne bliver små.

Skræl løgene og skær dem i fine tern. Skræl hvidløgene og mas dem med fladen på en større kniv, hak dem en smule.

Skræl gulerødderne og skær dem i små tern.

Kommer du en squash i, skyl den da og skær den i kvarte stænger, som du skærer yderligere i små tern.

Varm olie op i en større gryde og svits nu løg og hvidløg et par minutter. Tilsæt gulerødder, selleri og evt squash og lad det blive stegt hele vejen rundt. Lad det stå og små simre i ca. 10 minutter.

Kom nu tomatpure ved, og svits den med grøntsagerne. Fyld den tomme dåse fra pureen med koldt vand og tilsæt den saucen. Lad det simre en times tid under låg. Smag til undervejs med groft salt, frisk kværnet peber og krydderierne.

Hæld nu linserne i saucen og tilsæt passata, rør godt rundt i saucen. Tilsæt evt en smule vand undervejs hvis saucen tørrer ind. Lad linserne simre med i ca. 30 min. Husk at smag til inden servering.

Kog pastaen efter anvisning, hæld vandet fra og bland pastaen i saucen sådan at den hænger ved og suger smagen til sig. (Husk ikke at blande al saucen med pasta, hvis du laver en større portion til fryseren!)

Server med frisk revet parmesan.

*Faktisk krydrer man ikke rigtig en klassisk bolognese, men det gør jeg. Oftest med en eller flere friske krydderurter som basilikum, oregano og timian, der alle klæder retten godt. Hvis ikke du har friske krydderurter så er det også fint. Når jeg bruger tørrede krydderier i en bolognese kan jeg godt lide at svitse dem med min tricolore-blanding (selleri, løg og gulerod), da det giver endnu mere smag. De friske tilsætter jeg først når saucen har simret et godt stykke tid. Jeg river eller hakker dem groft. På billedet yderst til højre kan du se en anderledes krydderurt, nemlig svampeurt. Den tilføjer et snert af umami til saucen. Svampeurt skal hakkes ret fint.

Pasta m. bagte grøntsager

Faktisk er denne ret blevet til ud fra devisen: hvad grøntsagsskufferne gemmer på, og selvfølgelig hvordan man får størst velsmag ud af det. En ret jeg har lavet på forskellige måder i årevis, og en måde at tilberede pastasauce på jeg troede mange kendte til. Efter at have talt med flere om den, fandt jeg ud af at det måske er knap så udbredt en måde at lave pastasauce på, og efter opfordring deler jeg nu min opskrift med jer herunder.

Det er vigtigt at det ikke bliver sådan en skraldespands-sauce, forstået sådan, at selvom det er en genial måde at undgå madspild på, så skal grøntsagerne jo stadig gerne passe til hinanden, og alt for mange forskellige vil jeg heller ikke anbefale. Det ovnbagte grøntsager kan i forhold til når man steger og lader dem simre i gryde eller sauterpande eks vis, synes jeg er at de får mere dybde i smagen, og især nu hvor vi sommerens grønne sager bare smager af mere, bliver det en ret intens sauce. Krydder du med friske krydderurter, basilikum og oregano i rundhåndede mængder til en sauce m. bla ovnbagte tomater så får du altså en virkelig lækker sauce. Jeg har altid tomater med i min udgave, da de jo er med til at der dannes væde og man derved får en decideret sauce ud af det. Prøv også udelukkende med tomater og måske lidt frisk chili, det er også virkelig vanedannende.

I opskriften her bliver der til en lille bradepande fuld, ca.3-4 portioner. Saucen kan sagtens fryses, ligesom den kan spædes op eller suppleres med at stege et par skiver bacon som du drysser udover ved servering, eller du kan bruge den i din kødsovs. Så det kan betale sig at lave en større portion nu du alligevel er i gang med at skære grøntsager ud, og har sat gang i ovnen. Jeg anbefaler pasta penne, rigatoni eller conchiglie, som alle får saucen til at hænge bedre fast.

Pasta m. bagte grøntsager:

1 rød peberfrugt

1 squash

1 bk champignon el 2-3 portobellosvampe

4 forårsløg

1/2 løg

3-4 fed hvidløg

500 g friske tomater

Friske krydderurter, en stor håndfuld

Olivenolie

Middelhavssalt og frisk kværnet peber

Desuden:

100 g pasta pr pers. koges efter anvisning på posen

Frisk revet parmesan

Evt friske krydderurter ved servering

 

Varm ovnen på 200 grader.

Smør en bradepande m. en smule olivenolie.

Skyl alle grøntsagerne, på nær svampene og skær dem i mundrette stykker. Børst svampene fri for jord og skær dem i kvarte.

Pil løg og hvidløg, skær det øverste grønne af forårsløgene, og pil evt den yderste hinde af det hvide. Skær løg og forårsløg i tynde både.

Bland nu grøntsager og løg i bradepanden. Dryp olivenolie udover. Kom krydderurterne ved.

Krydr m. salt og peber, smag til undervejs. Kom evt en smule mere olie på undervejs hvis det tørrer lidt ind.

Bag grøntsagerne i ca.30-40 min. til de er møre, tomaterne er smattede og let gyldne.

Kog pastaen imens, og bland den færdigkogte pasta med grøntsagerne, evt imens bradepanden står på blusset på komfuret sådan at pastaen opsuger både væden og grøntsagerne.

Server med frisk revet parmesan og evt krydderurter på, eller stil det på bordet sådan at man selv kan dosere.

Svensk pølseret

Hvad er det med hverdagsmad, og den måde vi taler om den på? Som om den ikke er fin nok. Fin nok til hvad? Vis mig den hverdags-kok der dagligt eller ofte bruger timevis på at tilberede aftensmaden imens småungerne går sukkerkold i ulvetimen, teenageren er tvær og lektierne, madpakkerne, vasketøjet og hvad der nu ellers skal ordnes. Eller single køkkenskriveren der har været på farten hele dagen, og bare skal have noget i skrutten. JA, siger du nok højt, og tænker måske men hun er jo madblogger, og sådan nogle går da helt vildt op i hvad de spiser og hvordan de tilbereder det … og ja det gør jeg, og selvom jeg ikke har småfolk rendende rundt om benene og her faktisk er roligt og en hel del tid til at lave mad, så gider jeg bare ikke altid. Især her i sommerhalvåret hvor jeg tilbringer en del tid udendørs og hvor timerne ofte flyver af sted i min elskede urban have. Men fordi man ikke har tiden, eller gider bruge tiden på det med aftensmaden, så kan man jo godt vægte hæderlige råvarer og dermed få ret så god hverdagsmad ud af det. Som eks vis svensk pølseret som jeg lavede forleden, alene fordi jeg fandt nogle ok gode pølser som datovare, og havde lidt forskelligt af kartofler og dermed basis for den meget børnevenlige hverdagsret. Min version får røget paprika, som jeg synes giver det lige det ekstra pift og jeg udelader ketchup fordi jeg synes det bliver alt for sødt.

Faktisk er navnet på denne ret vel noget misvisende. Husker at have spurgt på mine barndomsferier i svenske hjem om retten, og forstod at den ret havde de da aldrig hørt om. Og måske har denne kilde ret, for det er jo sådan set en slags bikse,- eller restemad:

“Svensk pølseret er på trods af navnet ukendt i Sverige. Navnet menes at stamme fra danskere, der har været på lejrskole i Sverige, hvor man på en af de sidste dage har frembragt noget sammenkog af resterne: En ret med pølser i Sverige.” Turen går til Sydsverige, Politikens Forlag

Måske er den inspireret af svenskernes elskede Korv med mos, som også fås i en variant med pølser i stykker og en hulens masse ketchup på?

 

Svensk pølseret:

– 2 personer-

400 g kogte kolde kartofler skåret i tern

Ca. 375 g pølser

1 løg

70 g tomatpuré

1/4 l piskefløde

Et skvæt æblecider eddike (måske to, smag til)

1 1/2 tsk røget paprika

1/2 tsk groft salt

Frisk kværnet peber, smag til

Smør til at stege i

Pynt af med:

Hakket purløg + evt purløgsblomster uden knop

 

Skær løget i tern, skær, eller klip, pølserne i mundrette stykker.

Svits løgene i godt med smør til de er klare, de skal ikke brunes.

Kom pølserne ved og krydr med paprikaen. Tilsæt tomatpuréen når pølserne har fået lidt farve. Rør godt i det hele. Tilsæt kartoflerne, og smag nu til med æblecider eddike, salt og peber.

Hæld piskefløden ved og lad retten simre i 10-15 min. Smag til inden du serverer den.

Pynt af med purløg.

Anmeldelse: Hverdags favoritter

Endnu engang udgiver et forlag en kogebog, hvor madbloggere står bag opskrifterne. Denne gang er der tale om Stinna.dk og JulieBruun.com – et par bloggere jeg ærligt må indrømme jeg slet ikke kendte til, og det på trods af deres tilsyneladende temmelig mange følgere og læsere. Men det skal jo heller ikke være en hemmelighed, at mit omdrejningspunkt på bloggen her ikke er sundhed, sådan som det er det med de to unge damer.

Jeg er heller ikke just målgruppen for deres debut kogebog Hverdags favoritter, som er udkommet på FADL´s forlag d.21.4.2017 og som står i 329,95 kr. Det er jo ikke fordi jeg som sådan ikke spiser sundt, og ikke deler sunde alternativer, sunde retter mv på bloggen, men mine retter har en anden opbygning og jeg en anden tilgang til mine opskrifter. Jeg kan også sige det anderledes: med denne kogebog rammer de ned i en meget stor trend lige nu, hvor retterne ikke alene skal være sunde, de skal også se sunde ud på den virkelig fotogene måde. Instagram mad, om man vil. Og det er ret pænt, ligesom de to unge damer er det. Men hvem er så deres målgruppe? Selv skriver de i bogen at de henvender sig til børnefamilier og folk med en travl hverdag, der gerne vil have sundere mad i deres hverdag, med overskuelige opskrifter. Det får man også med kogebogen her, da opskrifterne virker til at være ret så ligetil. Hvad man ikke får er tips til at skifte ingredienser ud med andre, eller måske ændre på tilberedningen eller andre gode supplerende oplysninger, som jeg synes en gedigen kogebog skal rumme.

Der er ca. 100 opskrifter i bogen, begyndende med morgenmad og afsluttende med sundere søde sager. Et super godt træk, er at de i afsnittet med morgenmad har indtil flere kompot opskrifter med, til at toppe diverse morgenmad med, det glæder en aldrende madblogger som jeg at se, for der er sikkert mange som ikke ved hvor let det er selv at lave.

Der er også et afsnit med dips, snacks og tilbehør med alt fra knækbrød til syltede rødløg med i bogen, som jeg tror kommer især den yngre generation til gavn. Der er som sådan ikke noget nyt, men det er tilbehør som fungerer og som passer til flere af deres øvrige opskrifter. Lige det kunne de med fordel faktisk godt have kommet med en note omkring – hvilket tilbehør er især godt til hvilke opskrifter.

Det er tydeligt at inspirationen bogen igennem kommer fra de mange sundhedsbølger som raw-køkkenet, veganer og vegetar verdenen mv., hvad der er knap så tydeligt er de “to forskellige takes på hverdagsretterne” som forlaget skriver i pressemeddelelsen. Nemlig det at den ene er vegetar, og den anden ikke. I en opskrift ses det tydeligt, og her har de på fineste vis linet to burgere op, en med vegetarbøf og en med en bøf af kød. Jeg havde nok forventet mig mere af den slags, sådan at det især for den kødspisende læser havde været let at finde på et vegetarisk alternativ til sin kødfri(e) dag(e).

Hverdagsmad er hvad du får opskrifter på, og det ses at de på befriende vis ikke forsøger at skabe et anderledes forfinet billede, f eks på billedet af pizzaen, som også ses på forsiden. Den ligner sådan en pizza de fleste får lavet derhjemme, som ikke har hverken en stenovn eller skills på højde med en professionel pizzabager, men som sikkert smager godt alligevel og begejstrer måske især de små i familien.

Selvom jeg indledningsvis skrev, at jeg ikke lige er målgruppen, så har jeg da noteret et par sager jeg skal prøve af, og det er bla cashewspread, som jeg tror kunne være mega flabet i en sandwich f eks samt deres opskrift på daddelcreme som er deres bud på en sundere karamel. Ligesom deres iskaffe opskrift med mandelmælk, minder mig om at det har jeg endnu ikke fået afprøvet. For som med iskaffen er rigtig mange af retterne og opskrifterne som sådan ikke nye, hvis du følger lidt med i madblog-land, på Instagram og i den kogebogsbølge jeg omtalte tidligere. Men det skal ikke hindre den unge børnefamilie, folk med interesse i at skifte nogle af ingredienserne ud med sundere alternativer, hende eller ham, der trænger til ny inspiration mv til at gå ned og købe Hverdags favoritter af Stinna Guldmann Marker og Julie Bruun. Tillykke med debuten, de damer (hvis I altså kender til min blog, og læser med her).

Fotos: Hverdags favoritter/ Stinna Guldmann Marker og Julie Bruun

Blog på WordPress.com.

Up ↑