Pasta m.jordskokkesauce, grønkål og lufttørret skinke

Den her pastaret blev bare så meget bedre end jeg havde forestillet mig og derfor deler jeg her opskriften med jer. Den blev til ud fra at jeg (stort set) aldrig bruger grøntsager der ikke er i sæson og med ønsket om en cremet sauce med dybde og rig på smag.

Du kan sagtens skifte grønkål ud med spinat eller bladbeder, ligesom du kan bruge en plantebaseret fløde og toppe med hakkede valnødder i stedet hvis du ønsker en vegetarisk udgave.

Pasta m.jordskokkesauce, grønkål og lufttørret skinke:

  • 2 pers.

5 halvstore jordskokker

5-6 blade grønkål

2-3 skiver lufttørret skinke

300 g pasta (jeg brugte frisk fettucine)

1 1/2 tsk grøntsagsboullionpulver

Ca. 3 dl piskefløde

Salt, peber

Varm ovnen på 175 grader, læg skinkeskiverne på bagepapir og bag dem sprøde – hold godt øje med dem.

Skræl jordskokkerne og skær dem i tern. Kog dem dækket med vand og drys bouillon i. De skal koges møre – stik i dem og mærk, men ikke i alt for bløde.

Si kogevandet fra, men gem det, det skal bruges i saucen.

Skyl grønkålsbladene godt og slyng dem tørre. Hak dem fint.

Blend nu jordskokketernene med en smule af kogevandet – tilføj evt mere vand undervejs, til en tyk creme. Kom dem tilbage i gryden, hæld 1-2 dl fløde ved og lad det simre ved svag varme.

Kom den finthakkede grønkål ved og lad den simre i ca.10-15 min. Hæld efterhånden evt mere væde ved, smag til med peber og måske en anelse salt – husk at både bouillonen og skinken er salt.

Kog imens pasta efter anvisning på pakken, hæld vandet fra, der må godt hænge lidt kogevand ved.

Hæld nu saucen over pastaen og bland rigtig godt. Er saucen evt for tynd, kan du stille gryden på meget lav varme 1-2 minutter/til saucen tykner.

Bræk skinken i mindre stykker og drys på pastaen.

DIY: 10 takket papirstjerne

Når der sådan har været lidt fart over feltet og jeg trænger til at lade op, så er papir og saks noget af det bedste jeg ved. Lidt god musik på grammofonen, en kande the på sidelinjen og nu her i den mørke tid en masse stearinlys, så kan jeg godt fortabe mig helt i en kreativ stund. Lige præcis dét var der brug for i går aftes og der blev denne stjerne til.

Den tager lidt tid at lave, hvor særligt forberedelsen – eller opmålingen er vigtig for udførelsen. Men jeg synes det er det hele værd, ja faktisk at det er en del af afslapningen at sidde med lineal og udregning også. Jeg har foldet den her af noget funky guld gavepapir fra Tiger, som er tyndt og gør det lidt mere besværligt, men du kan folde den af al slags papir. Selv er jeg ret begejstret for brunt gavepapir der ligner sådan noget slagteren brugte før i tiden, men brug f eks hvad du har af tapet, afdækningspapir, designpapir, en gammel plakat, designpapir.

Materialer:

(Gave)papir (min.1 m x 45 cm)

Saks

Lineal

Blyant

Klar lim

Et par klemmer

Hultang

Nål

Snor/bånd

Sådan gør du:

(Billederne herunder er ikke i rette proportioner, det er blot for at illustrere hvordan skabelonen/optegningen skal tage sig ud)

Trin 1:

Rul/bred papiret ud og mål op så du har en rektangel med flg mål: L: 100 cm, B: 45 cm, tegn op med blyant og klip ud.

Trin 2:

Trin 2:

Inddel nu rektanglet i tre lige brede baner.

I den ene bane tegner du nu 10 lige store firkanter på 4,5 cm hver. I hver firkant tegner du en trekant.

Trin 3:

Fold nu papiret på midten sådan at du har skabelonen forrest og klip felterne mellem trekanterne ud, sæt evt små papirclips så begge sider papir sidder lige ifht hinanden.

Når du har klippet ud skal det se ud som på billedet herunder.

Trin 4:

Når jeg folder harmonikafoldning, så folder jeg hjælpe linjer, sådan at det er nemmere undervejs – det gør i øvrigt foldningen mere lige/ensartet.

Nu er det blot at folde: fire fold pr tak.

Trin 5:

Når hele papiret er foldet, så samles det på midten så du har en vifte.

Bind snor, husk at sæt knuden på bagsiden.

Lim nu de fire sider sammen sådan at du får en stjerne når den er udfoldet. Sæt evt klemmer imens den tørrer helt.

Trin 6:

Lav hul med hultangen i en af takkerne.

Tråd nålen med snor og træk igennem.

DIY: Guirlande af tørrede appelsiner

Igen i dag handler det ikke om noget spiseligt her på bloggen, og det selvom det rent faktisk laves af noget spiseligt. Det jeg byder på er en vanvittig nem måde at lave hjemmelavet julepynt på, som signalerer jul i gamle dage når det er allerbedst. Guirlanden kan bruges på juletræet, i vindueskarmen, hænges på et vitrineskab, en knagerække eller der hvor du synes den passer ind. Det er oplagt pusleri at have småfolk med til, så gør det til en hyggelig stund i en travl juletid for både store og små. Eller lav den allerede nu og nyd den som efterårspynt.

Egentlig er orange ikke en farve der indgår i min palet af julefarver, men lige her gør jeg en undtagelse fordi guirlanden simpelthen oser af jul. Sådan en jul som var afbilledet i bøger med julefortællinger da jeg var barn og sådan en jul som bare passer rigtig godt i stilen her hvor jeg bor, men jeg har også set guirlanden i brug i meget moderne hjem på bla Pinterest, så brug den lige dér hvor du synes.

Man kan også tråde hver enkelt tørret appelsinskive med en løkke og bruge dem som pynt på pakker eller hænge dem op på juletræet eller en gren.

Materialer:

Et par appelsiner, alt efter hvor lang du vil have din guirlande. Jeg brugte 2 til denne.

Bagepapir

Snor eller bånd

Stoppenål

Saks

Sådan gør du:

Trin 1:

Skær appelsinerne i skiver og læg dem på bageplader med bagepapir.

Tør dem i ovnen på 75 grader i 2-4 timer, det beror bla på ovnen og hvor vandholdige appelsinerne er. De skal være helt tørre så de ikke rådner senere hen.

Trin 2:

Når appelsinerne er helt afkølede trædes de med snor som på billedet én efter én. Du bestemmer selv hvor stort et mellemrum du vil have.

Appelsiner eller æbler? Tørrede æbleringe er altså også en virkelig fin – og i øvrigt SPISELIG – julepynt !

DIY: papir sneblomst

I dette indlæg skal det slet ikke handle om mad, det eneste madrelaterede der er tale om, er at der skal bruges bagepapir. Det skal nemlig handle om selvgjort julepynt, noget jeg hygger mig gevaldigt med at lave og noget jeg har gjort siden barnsben. I mange år var det mest i mit virke som pædagog med linjefaget billed, – og mediefag på uddannelsen og knap så meget i privaten, men især de senere år har jeg kreeret en hel del i månederne her op til jul. Min julepynt består således efterhånden primært af naturmaterialer – f eks adventskrans og af papirpynt, simpelthen fordi jeg synes bedst om det. Uanset hvilken julestil du er til, så er der altid plads til sådan en papirstjerne eller som dette indlæg handler om, en sneblomst.

I broderlandenes livsstils blog, – og Instagramverden har der i nogle år ved juletid, nu huseret en dille som er svær at overse og som fortryller sådan en som mig fuldstændig: papirstjerner foldet af papir. Ren selvterapi at sidde og nørkle med. Og med uanede muligheder for at vælge udformning, farver, mønstre og papirtyper. Har du endnu ikke foldet en papirstjerne, så læg vejen forbi min Instagram profil og se tutorials i mine højdepunkter eller søg på: papperstjärna, papperstjärnor, papiersterne mv på både IG og Pinterest.

Sidste år, midt i en Coronatid, blev jeg ret grebet af folderiet og havde nærmest gang i en mindre produktion. Jeg foldede dem af gavepapir, designpapir, tapetrester og papirsposer satte snor eller bånd i og de udgjorde faktisk hovedparten af min julepynt. I år har jeg i noget tid nu lavet dem i små da jeg har bestemt mig for at få et juletræ hvor de skal indgå i pynten på det. Men der skal også laves nogle af de store til at pynte rundt omkring, og i min jagt på inspiration stødte jeg på den smukkeste foldede papirlampe hos det svenske firma Watt og Veke, en såkaldt Snöblomma. Dén var jeg simpelthen nød til at forsøge at gøre efter.

Sæt en lækker skive på anlægget, lav en kande kaffe og skab dig et rum for krea-pusle tid – det gør godt for sindet. Måske er der nogle små størrelser der vil være med også, blot skal det siges at det kræver en god finmotorik.

Det lykkedes efter flere forsøg at skabe en selv. Den er ikke en egentlig kopi, hvilket heller ikke var min intention, men den blev omend endnu bedre end jeg havde forestillet mig – så jeg er ovenud godt tilfreds. Har du lyst til at gøre mig kunsten efter, så kommer her en DIY-guide til hvordan du gør:

Materialer:

Bagepapir

Limstift

Klar lim

Saks

Lineal

Blyant

Pap/karton

Passer

Synål + tråd/bånd

Desuden en god portion tålmodighed

Trin 1:

Lav 3 skabeloner på pap eller karton.

De skal måle 20 x 20, 10 x 10 og 7 x 7

Du kan lave buen på toppen ved enten at finde noget rundt at tegne efter, eller ved at sætte en passer i midten og tegne en bue øverst.

Jeg lavede blot halve skabeloner og vendte dem da jeg tegnede efter, men du kan selvfølgelig også lægge karton dobbelt når du tegner skabelonerne og på den måde have en hel skabelon.

Trin 2:

Trin 2:

Nu skal der tegnes af med skabelonerne på bagepapir.

Når du ruller bagepapiret ud efterhånden, så sæt f eks noget ovenpå i hjørnet så det holder papiret nede imens du tegner.

Til den største blomst skal du bruge 10 stk blade, til den mellemste ligeså og til den mindste 9 stk.

Trin 3:

Trin 3:

Nu skal der foldes til den store guldmedalje.

Harmonikafoldning gør du ved at folde først den ene vej, vende papiret om og så folde den anden vej.

Når jeg folder harmonikafoldning, så laver jeg hjælpe-linjer ved først at folde på midten og dernæst mindst et fold fra siderne og ind mod midten, det gør det nemmere at få arbejdet lige.

Trin 4:

Trin 4:

Fold samtlige blade på midten så du har små vifter. Pres godt i midterfolden så de holder bukket.

Trin 5:

Trin 5:

Nu skal der limes.

Limstift holder godt nok på det tynde bagepapir og det arbejder jeg bedst med. Er du mere ferm til at bruge klar lim, så brug det.

Hver vifte skal nu limes sammen sådan at det bliver til hjerter.

Trin 6:

Trin 6:

Nu skal hver blomst samles og det gør du ved at lime hjerterne i samme størrelse sammen én efter én.

Pres godt med flere fingre for hver gang.

Når det sidste hjerte skal limes på, så folder du inden da blomsten forsigtigt helt ud og limer nu hjertet på de to sider.

Trin 7:

Trin 7:

Imens blomsterne tørrer lidt ekstra, så laver du to runde stykker af pap eller karton, en på ca. 12 cm i omkreds og en på ca.7 cm i omkreds.

Læg nu den største blomst med forsiden opad og lim det største runde stykke på midten af blomsten med klar lim – brug evt pensel da det er nemmere at styre. Pres forsigtigt et minuts tid. Lim nu den mellemste blomst ovenpå papstykket.

Hernæst gentager du på den mellemste blomst, sådan at den mindste limes på øverst.

Trin 8:

Trin 8:

Tråd en nål med sytråd, eller bånd, og sy en løkke i et af bladene på den største blomst, bind knude på løkken.

Vupti – nu er den klar til ophæng !

Her har jeg foldet en enkelt blomst og hængt op.

Tomatchutney

Sidste sommer købte jeg en lille bakke San Marzano tomater som smagte af virkelig meget, nok de bedste jeg har smagt på disse breddegrader. Dem tog jeg kerner fra og såede her i det meget tidlige forår. Til min store glæde havde jeg en 100 % succesrate og planterne blev virkelig fine. Og mange! Så mange at jeg solgte ud af dem på et frø, – og plantemarked også. Fire af dem satte jeg ud i min lille have da majs kulde var ovre, og de har bare givet og givet i måneder nu. Det gør de sådan set stadig også selvom modningen er noget mere langsommelig nu, men så plukker jeg dem bare halvrøde og lader dem eftermodne i en skål på køkkenbordet.

Prøv f eks at læg et æble sammen med tomaterne i en skål, så eftermodner de hurtigere. Hvis du blot vil bruge af dem løbende, så lad dem bare ligge for sig selv og vend lidt på dem indimellem. De skal nok modne lige så stille.

Da jeg forleden konstaterede at jeg nu havde halvandet kilo tomater, måtte jeg finde på en måde at konservere dem på, for så mange tomater kunne jeg ikke nå at spise. Især fordi jeg samtidig plukker en lille skål fuld dagligt. I mange år har jeg henkogt overskud tomater, som er en virkelig lækker måde at præservere dem på. Men nu havde jeg lyst til at gøre noget andet, nok inspireret af at jeg har lavet tomatsalsa en del gange over sommeren. Derfor kom jeg på at lave en chutney. En chutney der skulle være rig på tomatsmag, være let syrlig, have en dyb smag og gerne med en anelse bid – både i tekstur, men også i styrke. Denne opskrift opfylder det hele.

Brug tomatchutney som tilbehør til en retter som f eks en Curry eller et stykke kød, men også i en sandwich eller en burger er det godt. Og så er det lækkert til faste oste !

Tomatchutney:

1 kilo små smagsrige tomater, f eks San Marzano

2 rødløg

2 appelsiner, både skal og saft

1 dl hvidvinseddike

1 frisk chili, jeg brugte en Habanero

En smule groft salt

3-4 spsk brun farin

Lidt olivenolie

Skyl tomaterne og lad dem dryppe af. Skær dem i fire dele/tern.

Skræl løgene og skær dem i fine tern.

Skyl appelsinerne og tør dem, riv skallen. Halvér dem og pres saften.

Halvér chilien og skrab mindst halvdelen af kernerne fra (gem dem til evt at lave chiliplanter af eller til at tilføje chutneyen undervejs hvis du synes den skal være stærkere – husk blot at den tager til i styrke når den har trukket). Skær kødet fint.

Svits løg i olie, kom appelsinskal og chili ved. Brun dem kun let.

Kom tomaterne ved og rør godt i gryden. Skru ned for blusset og lad dem simre i ca.10 min.

Hæld nu appelsinsaft og hvidvinseddike ved og lad det simre i 5 min.

Krydr med salt og drys brun farin over, giv det et opkog og skru derefter ned og lad chutneyen simre i yderligere 25 min. for lav varme.

Smag til.

Blend evt med en stavblender, jeg blendede min semi-fint, da jeg gerne vil have bid i en chutney.

Hæld chutneyen på rengjorte, steriliserede sylte, – eller henkogningsglas med det samme og luk glassene. Der danner sig kondens i låget, så let på låget når den er afkølet ganske kort. Stil glassene mørkt og køligt.

Hvis du holder det hele hygiejnisk, også når du tager af chutneyen løbende, så kan den holde sig temmelig længe på køl. Ellers er det en god idé, at hælde den på små glas.

Blommemarmelade m.kanel

Blommemarmelade m.kanel på nybagte boller. Perfekt eftermiddagshygge.

På en sanketur for ikke så længe siden vadede jeg bogstavelig talt ind i et par blommetræer med store gule blommer. De hang så tungt at grenene hang helt ned mod jorden og de smagte helt forrygende. Jeg er ikke sikker på hvad det var for en sort, faktisk var der på det ene træ to slags blommer, men mit gæt er gul abrikosblomme, for især efter jeg har kogt denne marmelade på dem, træder smagen af abrikos meget frem.

Sanker du ikke eller har du ikke lige adgang til blommetræer, så køb dig til en gul eller lys blomme.

Marmeladen her er perfekt til sensommer eftermiddage på frisk bagte boller og med en god kop the til. Hvis du kan holde dig fra den, så vil det være oplagt at gemme et glas til julemåneden også.

Se lige en farve !

Blommemarmelade m.kanel:

650 g blommer

300 g sukker

3 kanelstænger

Atamon/alkohol (f eks vodka) til sylteglas

3 syltetøjsglas

Skyl blommerne og lad dem dryppe af.

Halvér dem og udsten dem.

Kom blommerne i en tykbundet gryde og hæld sukkeret over.

Lad det simre et par minutter ved middel varme.

Giv marmeladen et opkog et par minutter under omrøring, skum af.

Skru nu ned igen og kom kanelstængerne ved. Kog marmeladen yderligere 3-4 min.

Vask syltetøjsglassene med varmt vand og sæbe, skyl dem godt af for evt sæberester.

Skold dem med kogende vand – husk lågene!

Skyl glassene af, for en sikkerheds skyld med et skvæt atamon eller alkohol – det gør du ved at hælde væsken i glasset, skrue låget godt på og ryste glasset nogle gange.

Hav kogt vand klar til når marmeladen kommer på glas, sådan at du kan tørre af med en ren steril klud rundt i kanten og evt på glasset hvis du spilder.

Hæld nu den varme marmelade på glas og skru lågene på med det samme.

– Du kan fiske kanelstængere op af marmeladen inden du hælder den på glassene. Her har jeg ladet dem være i, dels for at afgive lidt mere smag, men også for syns skyld.

Opbevar marmeladen mørkt og køligt.

Mirabelle-rosmarin marmelade

Indimellem bliver jeg helt forpustet ved tanken om alt den vilde mad der er derude. På mine gå, – og cykelture holder jeg øje med sæsonernes skiften og dermed hvad der er at sanke på netop dét tidspunkt. Men også hvad der er på vej. Nogle gange er det jo ikke en decideret planlagt sanketur og så ærgrer jeg mig som oftest over at jeg ikke har mit grej med mig og planlægger derfor en tur tilbage inden længe. Ligesom jeg mindmapper de sager som er ved at være klar til at blive plukket og samlet for at vende retur til det sankespot. Men så sker livet, eller jeg bliver distraheret af noget andet og enten glemmer det eller kommer for sent. Og så er det jeg bliver dels ærgerlig og forpustet. For det er om at være der når de er derude; planterne, blomsterne, bærrene, frugterne og svampene.

Måske kan du genkende det, hvis du også sanker, måske synes du det lyder en anelse skørt. Jeg har i hvert fald fået enorm respekt for jæger-samler mennesket, der jo hele tiden var dybt afhængig af den omkringliggende natur for at overleve. Og for dem må det have været benhårdt arbejde. Det er jo ikke altid at der er nok af det man søger efter, vind og vejr er afgørende for udkommet og dengang må man have bevæget sig over afsindigt store arealer.

Nå, men jeg samler jo som sådan ikke for at overleve, jeg samler fordi jeg ikke kan lade være. Fordi der er så mange spændende smage derude, fordi det er gratis mad, fordi jeg får en god oplevelse i naturen og fordi min hjerne for en stund bliver sat på pause.

Alt det fik jeg fuld valuta for forleden, hvor cykelturen egentlig blot skulle gå til den lokale planteskole, men hvor jeg på vejen derud spottede en masse vild mad; brombær, æbler, hyldebær, kirsebær, cikorie, hybenrose, hyrdetaske, kløver, røn, nælder, kamille og sidst men ikke mindst, mirabeller. Sidstnævnte hang i klaser så tunge at grenene så ud til at ville knække, blandt den røde sort var mange helt mørke lilla og saftsprængte når man bed af dem. Men jeg havde jo hverken kurv eller condibøtter med, så hvor skulle jeg have dem? Heldigvis havde jeg et stofnet i tasken, så på tilbagevejen plukkede jeg til nettet næsten bristede og knap 4,5 kilo mirabeller kom med hjem. Jeg skal afgjort tilbage til netop dét sted, for der var så fint med kornmark på den ene side, havet ikke langt derfra og ikke et øje at syne.

En lille portion brugte jeg i små stenfrugttærter sammen med nektarin og abrikoser (opskriften på dem har jeg delt i mit Instagram feed )

Derudover forærede jeg en pose væk til en veninde og så lavede jeg denne ret så skønne marmelade med frisk hakket rosmarin i. Kombinationen gør den perfekt til mange oste, men er også lækker i sig selv.

Så tag kurven over armen når du går tur her en af dagene, hvis altså du ikke er så heldig ligefrem at have et mirabelletræ i haven. Jeg brugte røde mirabeller, en blanding af helt modne og knap så modne, de røde har mest sødme, men de gule kan også sagtens bruges. Der bliver til 4 glas af 300 ml i hvert glas af denne opskrift.

Mirabelle-rosmarin marmelade:

1 kg mirabeller, udstenede

600 g sukker

2 spsk citronsaft

2 spsk finthakket frisk rosmarin

Atamon

Skyl mirabellerne og se dem efter. Halvér dem og udfri dem for sten, sortér dem fra der evt har fået orm.

Kom mirabeller i en stor gryde, hæld sukker over og lad det trække imens du gør sylteglassene klar.

De skal vaskes i varmt vand og sæbe, dernæst skoldes – husk lågene og så kan du for en sikkerheds skyld skylle dem af i en anelse atamon: hæld atamon i bunden af det tørre glas, skru låget på og ryst godt, hæld atamon fra.

Hak rosmarinen fint, press citronen så du får ca.2 spsk og kom begge dele ved miraballerne.

Giv det nu et opkog, skru ned og lad det simre i 10-15 min. Skum af undervejs og hæld den varme marmelade direkte på glassene. Skru lågene på og lad dem stå ved stuetemperatur og køle af. Stil dem derefter mørkt og køligt.

Kartoffelsalat m.rygeost, radiser og friske ærter

Salaten er pyntet af med hybenrose blade, som udover at være smukke er spiselige.

En hyldest til noget af det allerbedste fra jorden her i juni måned – perfekt midsommer salat som du måske kan servere, eller tage med, til Sankt Hans aften ?

Opskriften rækker til i hvert fald 4 personer, alt efter hvad den spises til. Du kan sagtens vælge at lave en større portion og gemme til dagen efter. Hvis ikke du kommer frisk salat i, så kan den holde sig frisk på køl i op til flere dage.

(På billedet er radiserne serveret ved siden af, da en af de medspisende ikke bryder sig om dem)

Salat m. kartofler, rygeost, radiser og friske ærter:

Ca. 800 g nye kartofler

1 bdt radiser

Ca. 200 g friske ærter, bælgede

Et lille bundt purløg

300 g rygeost

Ca.1/2 hovedsalat

1/2 citron

Ca.2 spsk olivenolie

Groft salt og frisk kværnet peber

Skrub kartoflerne rene og kog dem til de er møre, det afhænger af størrelsen, men ca.15 min.

Skyl salatbladene og slyng dem tørre, snit dem fint.

Skær top og bund af radiserne og skyl dem rene. Skær dem i skiver.

Bælg ærterne og giv dem et opkog. Lad dem stå et par minutter i kogevandet og si det derefter fra.

Klip purløg fint.

Rør rygeost med olivenolie, citronsaft, frisk peber og groft salt til en tyk dressing, og vend først kartoflerne heri til den binder godt fast. Kom ærter, radiser og purløg ved og rør sammen.

Bland med let hånd den hakkede salat i og server.

Cookies m.rabarber, hindbær og mandler

Jeg har en veninde der bager de bedste Cookies ! Ide år vi var naboer var det, det bedste hun kunne overraske mig med til kaffen. Den slags hun bager er de klassiske med chokolade og nødder, som jo bare fungerer vildt godt. Særligt til en godt brygget tår mokka. Efterhånden drikker jeg mere the end kaffe, og især er eftermiddagstheen blevet en fast del af min dag. Nu hvor vejret er lunere, kan jeg særligt godt lide lysere the, gerne nogle med noget syre, som f eks hibiscus, pære og ingefær. Til at komplimentere den slags the, kom jeg forleden på denne Cookie, sprød og sej som man kender den, men krydret i stedet for meget sød og godt med noget syrligt fra rabarber og hindbær.

I dag skulle jeg så teste min opskrift af – den lykkedes simpelthen i første hug. Og jeg må bare sige at de er blevet virkelig lækre.

Cookies m.rabarber, hindbær og mandler er tilegnet min kære veninde Nina. Vi bor i dag langt fra hinanden og ses ikke ofte, men næste gang vi gør, så skal hun have en omgang af de her lækre Cookies. Måske hun når at bage dem selv inden vi ses? Både hun, og du får under alle omstændigheder opskriften herunder.

Cookies m.rabarber, hindbær og mandler:

160 g blødt smør

150 g brun farin

100 g sukker

1 æg

2 tsk stødt ingefær

250 g hvedemel

1,5 tsk bagepulver

1/2 tsk groft salt

60 g mandler

100 g rabarber (svarer til ca.1 stængel)

100 g hindbær (hvis frosne, så tøet)

Skyl rabarberen, skær enderne af og skær den i tynde skiver. Vej af og læg i en skål. Drys et lille lag af sukkeret over.

Hak mandlerne groft.

Bland smør med sukker og pisk det luftigt, tilføj brun farin og ægget og pisk det til en sammenhængende masse.

Bland de tørre ingredienser og kom dem lidt af gangen ved dejen til den hænger sammen.

Vend nu med en dejskraber rabarber og mandler i dejen, og tilsidst hindbærrene uden at mose dem.

Sæt dejen på køl en halv til en times tid.

Varm ovnen på 180 grader.

Læg bagepapir på et par bageplader.

Brug et par spsk til at tage dejen med, form løseligt nogle store kugler og læg dem med god afstand på bagepladerne – jeg bagte 6 af gangen på en plade.

Bag dem i ca.15 minutter til de er gyldne på overfladen – Cookies er ikke sprøde på overfladen når de er bagt færdige, men det bliver de når de køler af.

Lad Cookies´ene køle af på en rist før du kommer dem i en kagedåse eller anden tætsluttende beholder.

Nap selvsagt én imens de er lune – det er bagerens fortjeneste !

Ramsløgsolie

Du får den kønneste grønne olie, der smager friskt og har et snert af hvidløgssmag over sig, ved at lave ramsløgsolie. Den er selvskrevet til at lave mayonnaise, eller aioli af, virkelig fin at bruge til anretning og så er den guddommelig at dyppe brød i – f eks et focacciabrød

Den er ikke spor svær at lave, det kræver blot at du har en fintmasket si den kan løbe igennem. Og så selvfølgelig en lille sanketur efter ramsløg. Så skynd dig imens de stadig er derude i parker, skov og hvor du ellers finde dine vilde nordiske hvidløg !

Her er olien brugt dels i focacciabrødet og serveres ved siden af til at dyppe brødstykkerne. Nærmest en guddommelig spise !

Ramsløgsolie:

Ca. 100 g ramsløgsblade uden stilke

2 dl olivenolie

Skyl bladende grundigt og slyng dem tørre.

Riv bladene og kom dem i en blender med olien, kør til en ensartet masse/bladene er så finthakkede som muligt.

Hæld olien igennem en sigte – eller et sylteklæde og lad dem dryppe af.

Hjælp evt processen lidt på vej, ved at mase forsigtigt på massen med en ske og bind evt snor om klædet lige over massen. Lad den dryppe af i min.et par timer, gerne natten over.

Gem evt pulpen og brug den i pesto, kom den i farsen til frikadellerne eller falaflerne eller bag den i et hvidløgsbrød.

Olien holder sig fint nogle uger, så længe den opbevares mørkt og køligt.

OBS: man kan også vælge at varme olien op for at dræbe evt bakterier. Dog ved max 50 grader. Det gør jeg hvis jeg laver en større portion som skal holde længe.