Søg

Spaghetti m. jordskoksauce og friterede jordskokker

I vinterhalvåret er det her en pastaret jeg vender tilbage til igen og igen, simpelthen fordi den smager s…. hamrende godt. Opskriften på saucen har jeg udviklet på igennem årene, og den har faktisk ligget her på bloggen en del år nu. Men det oprindelige foto faldt for mit nuværende kritiske blik, og opskriften har jeg gjort endnu bedre, og derfor relancerer jeg den i denne udgave bla med et lille frækt pift i form af friterede jordskokker som sprød topping.

Saucen er cremet, kraftig og mild på én og samme tid. Smagsnoterne af det nøddeagtige og vinens let røgede toner træder igennem, og gør mine smagsløg nærmest lykkelige. Du kan i princippet bruge en hvilken som helst hvidvin i saucen, men Pinot Gris´en jeg har valgt her, spiller virkelig godt op til jordskokkernes nøddeagtige smag med dens noter af svampe, skov og dybe frugtige toner. Bevares det er nørdet, og selv er jeg ikke særlig velbevandret i vinenes terroir og det øvrige sprogbrug, men øver mig i at vælge rette vine i og til maden. Det kan ret meget, og selvom alkoholen fordamper i saucen, så forsvinder de mange smage og aromaer ikke, og det kan man med fordel bruge for at fremhæve præcis det man gerne vil. Jeg har brugt en AOC Alsace Pinot Gris fra Joseph Cattin.

Retten er ikke kompliceret at tilberede, men er en smule tidskrævende, men så kan du jo med fordel nyde et glas eller to imens du kokkererer.

Spaghetti m. jordskoksauce og friterede jordskokker:

— 2 pers.

500 g jordskokker (tag 1 stor til fritering fra)

1/2 løg

1/4 piskefløde

2 dl Pinot Gris

Frisk kværnet peber + groft salt

Smør

Smagsneutral olie til fritering

150 g spaghetti

Gnid jordrester af jordskokkerne, og læg dem i en bradepande i en 180 grader varm ovn. Bag dem til de er møre og du kan trykke kødet ud af skrællen. Det tager ca.30-40 min.

Skræl den ene jordskok, og skær den papirstyndt på et mandolinjern. Varm olien op i en lille kasserolle til den syder omkring en tandstik. Kom et enkelt lag jordskokke-skiver i ad gangen, og friter til de er let gyldne. Læg skiverne på fedtsugende papir efterhånden som de er klar, godt bredt ud.

Køl jordskokkerne en smule, og mas nu kødet ud af jordskokkerne, hold evt et klæde om dem da de er ret varme. Tag evt en teske/ske i brug.

Skær løget i fine tern. Varm smørret op til det er klaret, og kom løgene ved. De skal ikke brunes, blot vendes med smørret et minuts tid. Kom jordskokke kødet ved, og svits det let.

Hæld vinen ved, og giv det et opkog, sådan at alkoholen fordamper og væden reduceres til ca. halv mængde. Vær over gryden sådan at det ikke koger over, og rør jævnligt i den. Krydr undervejs, især skal der en del peber til.

Spæd op med piskefløden, og giv igen saucen et opkog til saucen tykner.

Blend med stavblenderen, sådan at løg og de største stykker jordskokker findeles. Hvis du vil have saucen helt uden klumper, kan du si den.

Kog spaghettien efter anvisning imens. Bland spaghettien i saucen, og lad den stå på eftervarmen et minuts tid.

Anret nu spaghettien med de friterede jordskokker på, og server.

Du kan evt fritere flere jordskokker nu du er i gang, salte dem når du ligger dem på fedtsugende papir og dermed lave dig en portion sunde chips.

 

 

Advertisements

Bagte portobellosvampe m.gedeost

 

Et par af mine veninder har igennem et par år forsøgt at få mig til at se glæden ved Gewurtztraminer, den kraftige lyse vin fra Alsace området, en vin jeg i mange år decideret ikke har brudt mig om. Men det er jo med vine, som med alt mulig andet, at når de ikke bliver parret rigtigt, så træder deres særkende ikke ordentlig frem, og man oplever derfor vinen forkert. Nu har jeg mødt Gewurtztramineren og en del af dens søstre, og er klart begyndt at kunne smage fidusen ved den. Det er en vin med rigtig meget fedme, en intens gul farve og smagsnoter af smæk på citrussmagen, eksotiske frugter, endog også nærmest overmodne frugter, og mørke dybe krydderier. Mange af smagene og vinens fedme har fået mig til fejlagtigt udelukkende at kategorisere den som en sød vin. I forhold til den oplevelse, spiller temperaturen også en stor rolle, og Gewurtztraminer udvikler sig virkelig meget desto varmere den bliver serveret. Man anbefaler at servere vinen som apéritif, til foie gras, til eksotiske retter, stærke og sødlige oste samt til desserter. Her serverer jeg den sammen med en appetizer, som godt nok ikke egner sig til det stående selskab, da man skal have bestik til at indtage den lille ret.

Vinen komplimenterer gedeostens fedme og sødme, honningen nærmest fremhæver vinen, og svampens umami smag samt det parfumerede fra rosmarinen giver den et frækt modspil. Med andre ord, så har jeg fundet det helt rette at servere for mine Gewurtztraminer-begejstrede veninder næste gang de kommer til middag.

Du kender uden tvivl Chèvre Chaud, varm gedeost, serveret på et stykke lyst brød på samme måde som her, men ved at lægge gedeosten i en portobellosvamp får man et sundere, og langt mere mættende alternativ med smæk på umami-smagen. Serveringen er også velegnet på buffet,- eller ostebordet.

Bagte portobellosvampe m.gedeost:

Beregn 1 stk pr pers.

1 portobellosvamp

1 skive gedeost

1 tsk flydende honning

Et par stilke frisk rosmarin

Et nip groft salt + frisk kværnet peber

Børst jord og snavs af svampen. Skær stokken ud.

Skær en skive af gedeosten, og læg den i hulrummet på svampen.

Læg svampen i et ovnfast fad på et stykke bagepapir.

Dryp honningen over osten, krydr med salt og peber.

Top med rosmarin, og bag ved 200° i 5-8 minutter, til osten er smeltet og er let lysebrun.

Server varme og med et godt glas (eller to) *Gewurtztraminer til.

*Her valgte jeg en AOC Alsace Gewurtztraminer fra Familie Helfrich, som bla fås i Føtex.

 

 

 

Too Good To go – StopSpildAfMad App

Har du hørt om App´en Too Good To go ?

Mindre Madspild for alle parter, og stadig noget fortjeneste for virksomhederne samt billigere mad eller brød til dig som forbruger går hånd i hånd, og er det såre simple konceptet handler om: det der er for godt til at blive smidt ud, kan sælges til en billig pris.

Du henter App´en, søger efter spisestedets, restaurantens eller bagerens navn, eller også browser du ud fra postnummer og ser hvad der byder sig i dit nærområde, eller måske på vej hjem fra arbejde. Ved køb klikker du blot køb, betaler via betalingskort og afhenter din mad. Tidsrummet hvorpå du kan afhente maden eller posen med brød er angivet af den enkelte udbyder, og priserne varierer – i mit nærområde fra 25 – 40 kr. Du kan selvsagt ikke vide hvad du får i din Magic Box eller Magic Bag, og du er f eks ikke garanteret at der er kage(r) med i din pose fra bageren.

I dag satte jeg mig for at teste en Magic Bag, og jomfruturen gik til et lokalt bageri her i Københavns Nordvest kvarter. Jeg kunne allerede ml 15.50-16.00 afhente min pose, selvom butikken først lukker senere, og det betød at jeg selv fik lov at vælge hvilket brød jeg ville have, da der stadig var en del at vælge imellem. Udover brødet fik jeg alt det du ser på billedet herover for 30 kr. Altså normalvis spiser jeg jo ikke rundstykker om aftenen, men det gør jeg så i dag. Ligesom det bliver til en croissant til dessert. Brød, bløde boller og tebirkes kan jo snildt fryses, og dermed er der brød til en del dage. En tur på brødristeren med morgenbrødet, og så går det også fint. Jeg er bestemt ikke afskrækket, og har klart mod på at prøve igen. Måske oven i købet også en Magic Box fra en af restauranterne? Dog tror jeg, at jeg holder mig fra dem hvor maden er pakket fra en buffet da jeg er noget loren ifht bakterier.
Ved en hurtig tur ned gennem “find mad”-listen i App´en, ser jeg kendte bagerier som Emmerys, Meyers, Reinh van Hauen, en del lokale samt flere Kvickly bagerier. Det beror nok på hvilket område du bor i, så tag et kig selv.

Anmeldelse: Neurogastronomi

neurogastronomi_bogomslag

Foto: Neurogastronomi.com

Er du sådan nørdet omkring madlavning eller ønsker du at få større viden omkring neurogastronomiens værktøjer, så er dette altså bogen for dig. Bogen er skrevet af kokken Rasmus Bredahl og journalist Nikolaj Buchardt, begge Foodies med stort F og mange års erfaring med formidling og konsulentvirksomhed indenfor fødevarer mv. Sprogbruget er let, detaljerigdommen stor, men ikke på den der tørre måde og de 129 sider der gennemgår sensorik – altså sanserne og de fem grundsmage, adfærdspsykologi og rundes af med et afsnit om nudging, næring og neurogastronomi som løftestang til sundere kost, er spændende læsning. En del er viden jeg har i forvejen, men noget af det sat i ny kontekst, og en del er ny viden for sådan en foodie, med lidt mindre f, som jeg.

Neurogastronomi handler i bund og grund om at manipulere hjernen til at opleve et måltid med andre sanser end smags- og lugtesansen.

Bogens sidste del er lidt over 100 sider med opskrifter, hvor Rasmus Bredahl deler ud af tips, viden og erfaring udover selve opskrifterne. Et eksempel er måltidets anatomi hvor han på et par sider viser to forskellige måder at servere samme ret på – en simreret serveret blot med ris, hvor pointen er at der indtager man mest kød, samme simreret, men hvor man kun serverer halvdelen og serverer bagt aubergine samt en appelsinsalat til, og dermed automatisk kommer til at spise mest grønt. Selvsagt grønne retter tilberedt så der er smæk på umami-smagen, og anrettet lækkert. Eksperimenterne er lige til at gøre efter hjemme, både i hverdagen og ved gæstebud. Et afsnit under opskrifts-delen jeg synes er særlig interessant er Værktøjskassen hvor læseren får tips til smagsboostere, vinaigretter og krydderier der alle pirrer sanserne og dermed øger smagsoplevelsen. Meget håndgribeligt når læseren selv skal lege ude i køkkenet.

Man kan sammenligne umami med bassen i et stykke musik. Bassen lægger en dyb bund for de andre instrumenter, og uden den lyder musikken tynd og usammenhængende.

Men for mit vedkommende er det del 1-3 i bogen der er mest interessant, og det ville være på baggrund af de afsnit at jeg ville skaffe mig bogen selv. Det eksemplar jeg har læst og nørdet mig ned i er lånt på biblioteket – noget jeg gerne vil slå et slag for, da mange af os har rækker af kogebøger som vi reelt aldrig bruger, og derfor kan bruge de lånte bøger til at vurdere om de egentlig er noget for os, eller blot til inspiration imens man har bogen hjemme. Særligt er det ret interessant at de sætter læren om adfærdspsykologi ind i en forståelse omkring menneskets måde at opleve måltidet på, spændende fra udseende, duft, tekstur, lyd til omgivelser, rammer, borddækning, service osv. En del ved man måske i forvejen, men ved at gennemgå viden om hvordan mennesket opfatter maden anrettet på den store tallerken i forhold til den mindre, den taktile oplevelse når restuationsgæsten rører ved keramik tallerknen og hvordan lys og lyd påvirker os under en middag, bliver det for mig en samlet viden og på den måde interessant.

Den neurogastronomiske ide minder lidt om alkymien – man forsøger at opfinde guldet ved at prøve sig frem og blande forskellige ingredienser i nøje afmålte mængder, indtil man står med det skinnende ædelmetal i hånden. Men alkymisterne har haft deres storhedstid. De lykkedes ikke, og videnskaben har måttet erkende, at guld ikke kan laves i et laboratorium.

Bogen er til dig der gerne vil dykke lidt ned i aspekterne omkring måltidet og som finder neurogastronomi med dens mange facetter interessante.

Citaterne er alle fra bogen. Indlægget er ikke sponsoreret.

Neurogastronomi – hemmeligheden bag det perfekte måltid, Rasmus Bredahl og Nikolaj Buchardt, udgivet af Fadl´s forlag 2016, fotos af Line Falck, kan købes bla her

Løgblomster

Naar luften er fugtig og lyset er graat

og drægtige skyer drær,

saa rejser jeg ud til mit ét-kammer slot

og hygger mig indendørs dær.

Jeg sidder og sér, hvor det driver af vaadt

paa græs og paa dryppende træer.

Er der mon egentligt noget saa godt

som det saakaldte daarlige vejr.

Kumbel beskriver med denne lille Gruk, hvordan jeg i skrivende stund tænker om det sjaskede snevejr udenfor. For jeg har været ude og ordne et par ærinder og indkøb, men nu har jeg brygget mig en tår kaffe, tændt lys og sat mig til tastaturet, og så kan sne, sjask, sjap og kulde være hvad det er.

Jeg har aldrig brudt mig om denne årstid, da jeg var yngre havde jeg det hver vinter som om jeg var født i det forkerte land, og kæmpede blandt andet med mørke mismod. Det gør jeg ikke længere, men jeg lærer aldrig at holde af sjap, som sne jo desværre lynhurtigt bliver til i en storby som København. Nuvel, man kan jo gøre ét og andet for at muntre humøret og noget af det der gør mig allermest glad, er blomster.
På denne årstid er der ikke noget stort udvalg af blomster produceret herhjemme eller sådan nogenlunde i nærheden af, og derfor har jeg tradition for at have løgblomster helt fra november og frem til og med påske. De fås i alskens former og farver, og dermed er der en forårs-løgblomst for en hver smag. Tilmed er de langtidsholdbare, de små der bebuder forår.

Og hvad endnu bedre er, så er de genanvendelige. Løgene kan holde sig år efter år, særligt hvis du graver dem ned i jorden udendørs, og på den måde kan man få glæde af dem igen og igen. Det er bedst at sætte løg i jorden i det tidlige efterår inden frosten kommer. I mellemtiden gemmer man dem blot ved at børste det meste af evt jord af dem, og lade dem tørre ind med stilke og blade og alting et køligt, men frostsikret sted. Gerne i en kurv eller andet hvor de får luft, ellers kan man risikere at de rådner. Når det er tid til at sætte dem ud, kan man blot tage det mest visne af og grave dem ned der hvor man ønsker dem, sådan at de står dækket af jord. Men man kan også drive dem frem indendørs, enten ved at stille løget i et glas el lign. hvor kun rødderne når jorden og løget hviler på kanten, sådan som et klassisk hyacintglas fungerer. Men man kan også vælge at plante dem i jord, hver for sig i små urtepotter eller lign. eller evt sammen i flok eller måske blandet.

Her har jeg sågar sat tulipanløg, som vil vokse sig for store til potterne, men kan pottes om eller skæres af og nydes.

Vi modtager løbende løgblomster fra naboer, og leverer selv en del i gårdudvalget her i ejendommen jeg bor i. I efteråret satte vi i massevis, både af dem, men også af en masse indkøbte til formålet da vi ønsker fuldt flor hvert forår i blomstertønder, staudebede, plantekasser mv. Af dem vi har samlet ind var der en del tilbage som vi ikke fik sat, og da jeg opdagede at de nu var begyndt at spire, på trods af at de lå og rodede i en spand, tog jeg dem op og har nu pustet nyt liv i dem. Det er en skønsom blanding af perlehyacinter, dufttazetter og blomsterløg jeg ikke kan genkende, så det bliver lidt af en overraskelse at se hvad der spirer frem af blomster.

Et godt tip er at toppe jorden med lidt frisk mos, da det er med til at holde på fugtigheden. Fint ser det jo også ud med mos.

Min opfordring er derfor, at du ikke smider løgene ud når dine hyacinter, påskeliljer eller hvad du nu har, eller får af løgblomster ud. Også selvom du som jeg, bor i lejlighed. Gem dem i dit kølige kælderrum f eks og tag dem frem til næste år. Har du altan, kan du sætte løgene lidt dybt i altankasserne (eller andre krukker), og sagtens plante henover dem. Når sensommerblomsterne er visnet hen, og foråret kommer, vil de skyde op over jorden og du har på den måde fine løgblomster og dermed liv på altanen. Giv dem til en husejer eller grav dem ned et sted du synes der mangler en forårsbebuder eller to.

Der er da ikke nogen der ikke bliver glad af at se på sådan et sæt her, vel?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Cphdetails, min nye Instagram profil

Det kommer næppe bag på La Cucina Nada´s faste læsere og følgere, at jeg er født og opvokset i København. En by jeg ynder at sige, jeg elsker og hader på samme tid. Dette modsatrettede kærlighedsforhold fik mig for nylig til at oprette endnu en profil på Instagram.

Dels delte jeg på min La Cucina Nada Instagram profil billeder af en lidt blandet landhandel, og fulgte selv profiler med vidt forskellige temaer og havde brug for at skille det lidt ad. Derfor nu en profil hvor jeg forsøger at vise sådan som jeg ser byen. En by med en hulens masse detaljer – de underfundige, de æstetisk smukke, de morsomme, de grimme, dem af arkitektonisk storslåethed eller finesse, de grønne, de kreative, de gamle og historiske og de nye og moderne. Der af navnet på den nye profil: cphdetails.

Her på bloggen går jeg i disse dage lidt den modsatte vej, og har lukket Den Urbane Have bloggen ned, og samler i stedet det som interesserer mig i forhold til daglig husholdning her. Håber du vil følge med, både her og på mit yndlings medie, Instagram, hvis du ikke allerede gør det i forvejen.

Formering af krydderurter

I skrivende stund varsler DMI reel vinter med lave grader, sne og kulde, men det skal ikke afholde dig fra at påbegynde den kommende sæson af friske krydderurter. Om du dyrker dem i din vindueskarm henover sommeren eller har mulighed for at have dem udendørs, det kommer ud på ét i forhold til at det er NU du skal i gang.
Du kan vælge at så dine krydderurter helt fra start, det skriver jeg snart et indlæg om, men hvis du er utålmodig og vil i gang nu, så vil jeg anbefale dig at bruge ret friske frø til det formål. Min erfaring siger mig, at netop med frø af krydderurter, skal de ikke have for mange hengemte sæsoner bag sig. Desuden er et godt tip, at hvis du kan få frø fra en der har kendt til moderplanten og kender til dens levedygtighed, så er det værd at gå efter.

Stiklingeformering

Og apropos moderplanten, så er en anden måde at dyrke nye krydderurteplanter på, at tage stiklinger fra en oprindelig plante. Her tager man selvsagt fra en rask levedygtig plante. Spørg hos dem du kender der har friske krydderurter stående om du må tage en stikling eller to. De der har rosmarin, timian og andre kulde-modstandsdygtige krydderurter udendørs har ofte alt rigeligt, og vil med garanti gerne dele lidt ud. Jeg spørger nogle gange hos de der dyrker fælleshaver og byhaver også, og har aldrig fået nej. Det kan også være at du selv har en krydderurt som du har lyst til at lave flere planter af, måske til glæde for andre?

Tager man stiklinger fra en plante der står udendørs skal man være opmærksom på, at der opstår et sår hos både moderplanten og stiklingen og dermed risikerer svampesygdomme. Dette kan du imødekomme ved at afløve stiklingen, samt når den skal plantes i jord, sørge for at det er en porøs og luftig jord, og ikke en våd og hård jord.

Du tager stiklinger ved at skære ca.10 cm lange stilke af, afløver den nederste halvdel og sætter dem i vand – så lidt vand at det kun er tæerne der står dyppet i vand. Vandet skiftes dagligt for at undgå rådangreb. Husk ikke at tage stiklinger fra en stilk der står i blomst, da den vil bruge krudt på blomsten og ikke så meget på at sætte rødder. Når stiklingerne har skudt rødder der er et par cm lange, er det tid til at plante dem i jord. Stiklingerne er jo en slags baby-planter og har ikke brug for en masse plads og jord, så sæt dem i små potter, der pottes om senere når planten er vokset til. Jeg planter som regel to stiklinger i en potte, da det er noget pladskrævende med alle de småplanter jeg laver henover foråret, dette venskab går fint.

Det er ikke alle krydderurter jeg kan få til at slå rødder ved stiklingeformering, desto mere træagtige de er i stilken desto lettere, på nær basilikum som er forholdsvis let at få til at slå rødder. Hvis man har min. 14 dages tålmodighed altså.

Formering

En anden måde at formere krydderurter på, er den vel nok mest simple. Hvis du dyrker dem indendørs, så find en stilk med rødder – eks vis timianplanter der nærmest vokser henad jorden og slår rødder, nogle gange blot i det fri, i dens søgen efter jord at slå rødderne ned i. Disse planter du direkte i en potte med løs muld, stadig en af mindre størrelse. Hvis du dyrker udendørs, så kan du sådan set blot tynde ud i planterne og sætte små skud direkte i jorden – det har jeg endnu ikke så meget erfaring med, men vil kaste mig ud i dét her når sæsonen begynder i vores køkkenhave i gården.

Generelt vil jeg sige, at det altså ikke er så svært. Selvfølgelig lykkedes det ikke altid, da naturen har sin egen dagsorden, at vind, vejr, temperatur, lysforhold, plantens kvalitet mv spiller ind og dermed er noget du ikke kan styre. Men min succesrate er temmelig høj, og er der én ting jeg har lært ved at være ByBonde og Windowfarmer, så er det at krydderurter og planter er temmelig taknemmelige at arbejde med, og derfor er det blot at prøve sig frem.

 

Bæredygtighed: Genbrug af tekstiler

 

Tøj, sengetøj, duge. Hvor gør du af den slags når du ikke længere vil have det, eller når det har udtjent sin værnepligt?

Faktisk er tøj noget af det vi i den vestlige verden har størst forbrug omkring, og det genererer jo affald i enorme mængder. Men heldigvis kan man jo komme af med det på mange måder efterhånden.

Man kan bytte med venner og bekendte, på decideret byttemarkeder – også online.

Man kan aflevere det der er i pæn stand til genbrug, i containere eller den lokale genbrugsbutik.

Man kan forære det til folk man kender.

Man kan donere til herberger, flygtningecentre, krisecentre mv.

Og man kan sælge det, der nu kan sælges via Den blå avis, Tradono og den slags, eller på tøj,- og eller loppemarkeder mv.

MEN faktisk kan man jo også rive det slidte og måske hullede bomuldstøj og linned op, og bruge som pudseklude, det har jeg altid et lille depot af til når jeg eks vis skal pudse min cykel. Er man fiks på fingrene, eller god med en symaskine, så kan man jo også re-designe sit tøj, og f eks klippe overdelen af en kjole og gøre skørtet til en nederdel, klippe af længden på buksebenene og gøre dem til shorts eller man kan ændre på udseendet af f eks en cardigan og på den måde få “nyt” i garderoben – simpelt ved at skifte knapperne ud, ved at sy en paillet-kant på eller hvad fantasien nu formår. Den del kan man finde rigtig meget inspiration til på f eks Pinterest eller ved en rask søgning.

voucher.jpeg

Noget andet man kan gøre, er at aflevere sine tekstiler i butikskæden H&M som sorterer tøjet og lader det gå til enten genbrugsbutikker hvis det er i fin nok stand til det, bruger det til genvinding – som betyder at det spindes til garn eller isoleringsmateriale eller det genanvendes til f eks klude til industribrug. Med andre ord så kan alle slags tekstiler bruges på den ene eller den anden måde. Du kan læse mere om det via linket. Hvis man alligevel handler i kæden, så får man udover god samvittighed ved at aflevere sine tekstiler der, en voucher på 15% til køb af en vare, hvilket jo er ret fint. Ugen ud, altså til og med søndag d.5.2 får du dobbelt op, og altså to vouchers pr pose tøj du afleverer.

Måske har du andre gode tips til genanvendelse af tekstiler, eller til hvor man kan donere det til et godt formål?

Bæredygtighed: Affaldssortering

 

Hånden på hjertet, hvor god er du til at få sorteret dit affald? Selv har jeg igennem det forgangne år arbejdet på at blive langt bedre til det, og vil faktisk tillade mig at pudse glorien – jeg sorterer stort set ALT affald.

Der er selvfølgelig forskel fra kommune til kommune i forhold til de muligheder man har for sortering, i mit tilfælde er jeg bosat i Københavns Kommune som gør det lettere og lettere for alle os der bor i etageejendomme at komme af med vores affald. Med regelmæssig omdeling af et nyhedsbrev fra Affald Kbh, får man ret let anvisninger på hvad der skal i hvilken affaldsspand, svar på hvilke ting og sager der kan genanvendes samt en masse info om hvad tingene genbruges til. Desuden har vi i min gård opstillet affaldsspande til papir, pap, elektronik, hård plast, metal og glas. Det jeg har svært ved at komme af med er farligt affald og til dels stor skrald, fordi jeg enten skal fange en af Miljøbilerne, som kommunen kører rundt med på fastsatte dage, eller få fragtet ting og sager ned på genbrugsstationen – som godt nok ikke ligger mere end 10 min. herfra, men som kan være lidt svært udelukkende med en cykel som pakæsel.

I den ejerforening jeg bor i, har vi oprettet en byttecentral på fb, som giver mulighed for at komme af med ting og sager der igennem. Det mest optimale ville være et bytte-rum, da vi faktisk er en ret stor forening, og har rum til det. Indtil nogle stiller et konkret forslag og tager ansvar for et sådan rum, så kan vi heldigvis benytte os af bytte-muligheden på den lokale genbrugsstation eller de forskellige online muligheder der er.

Nå, men tilbage til den daglige affaldssortering, så hører jeg mange sige at det er for besværligt, og til det må jeg sige, ja i starten. Men når man får udviklet en vane for hvordan man gør, så er det altså ikke raketvidenskab, ej heller særlig besværligt. Og i min verden, er det det hele værd og det eneste rigtige at gøre med de enorme mængder affald vi efterhånden genererer. F eks skyller jeg blot lige plastik skruelåget på en yoghurt karton af, og lægger den i mit tørrestativ til den er tør. Eller jeg maser og folder pap sammen med det samme, så det fylder så lidt som muligt indtil jeg går ned med det – det skal jo alligevel fylde så lidt som muligt nede i pap-skraldespanden også, sådan at der er plads til endnu mere pap. Sidder der plast i en papæske f eks, så klipper jeg det lige ud, det tager et par sekunder. Glas,- og plastkrukker der har været creme, shampoo og den slags i, bliver skyllet rene, sat til tørre sammen med min opvask. Det er altså ikke særlig svært.

Anderledes let er det efterhånden ved at blive for husejeren der har spande stående lige udenfor døren – dét, eller et større køkken med mulighed for at etablere et fikst sorteringssystem, kan jeg godt misunde. For den del jeg synes er en udfordring, er selve opbevaringen af skraldet indtil jeg går ned med det, for nej, jeg går ikke ned med en konservesdåse ad gangen jo. Jeg veksler lidt mellem at have en pose hængende i køkkenet, hvor plast, metal og pap ryger ned, og så sorterer jeg det enten i skralderummet, eller inden jeg går ned. Eller også har jeg en gammel Aarstiderne kasse stående, som giver lidt bedre overblik, men som til gengæld skal med op igen.

Hvad vil jeg egentlig med at skrive et sådan indlæg? Jeg vil flere ting. Jeg vil skabe refleksion, hvis du er en af dem der hopper over hvor gærdet er lavest, og blot kyler det hele i dagrenovation. Jeg vil opfordre dig til at få lavet et system, og se at komme i gang med at sortere affald. Øvelse gør mester. Og vi kan simpelthen ikke være andet bekendt overfor den klode vi bor på, hinanden og de der kommer efter os.

Desuden vil jeg meget gerne have jeres kommentarer, det kan være at I har en rigtig god idé til genbrug, sorteringen i det daglige eller noget andet. Så smid endelig nogle affalds-guldkorn.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑