Tomatchutney

Sidste sommer købte jeg en lille bakke San Marzano tomater som smagte af virkelig meget, nok de bedste jeg har smagt på disse breddegrader. Dem tog jeg kerner fra og såede her i det meget tidlige forår. Til min store glæde havde jeg en 100 % succesrate og planterne blev virkelig fine. Og mange! Så mange at jeg solgte ud af dem på et frø, – og plantemarked også. Fire af dem satte jeg ud i min lille have da majs kulde var ovre, og de har bare givet og givet i måneder nu. Det gør de sådan set stadig også selvom modningen er noget mere langsommelig nu, men så plukker jeg dem bare halvrøde og lader dem eftermodne i en skål på køkkenbordet.

Prøv f eks at læg et æble sammen med tomaterne i en skål, så eftermodner de hurtigere. Hvis du blot vil bruge af dem løbende, så lad dem bare ligge for sig selv og vend lidt på dem indimellem. De skal nok modne lige så stille.

Da jeg forleden konstaterede at jeg nu havde halvandet kilo tomater, måtte jeg finde på en måde at konservere dem på, for så mange tomater kunne jeg ikke nå at spise. Især fordi jeg samtidig plukker en lille skål fuld dagligt. I mange år har jeg henkogt overskud tomater, som er en virkelig lækker måde at præservere dem på. Men nu havde jeg lyst til at gøre noget andet, nok inspireret af at jeg har lavet tomatsalsa en del gange over sommeren. Derfor kom jeg på at lave en chutney. En chutney der skulle være rig på tomatsmag, være let syrlig, have en dyb smag og gerne med en anelse bid – både i tekstur, men også i styrke. Denne opskrift opfylder det hele.

Brug tomatchutney som tilbehør til en retter som f eks en Curry eller et stykke kød, men også i en sandwich eller en burger er det godt. Og så er det lækkert til faste oste !

Tomatchutney:

1 kilo små smagsrige tomater, f eks San Marzano

2 rødløg

2 appelsiner, både skal og saft

1 dl hvidvinseddike

1 frisk chili, jeg brugte en Habanero

En smule groft salt

3-4 spsk brun farin

Lidt olivenolie

Skyl tomaterne og lad dem dryppe af. Skær dem i fire dele/tern.

Skræl løgene og skær dem i fine tern.

Skyl appelsinerne og tør dem, riv skallen. Halvér dem og pres saften.

Halvér chilien og skrab mindst halvdelen af kernerne fra (gem dem til evt at lave chiliplanter af eller til at tilføje chutneyen undervejs hvis du synes den skal være stærkere – husk blot at den tager til i styrke når den har trukket). Skær kødet fint.

Svits løg i olie, kom appelsinskal og chili ved. Brun dem kun let.

Kom tomaterne ved og rør godt i gryden. Skru ned for blusset og lad dem simre i ca.10 min.

Hæld nu appelsinsaft og hvidvinseddike ved og lad det simre i 5 min.

Krydr med salt og drys brun farin over, giv det et opkog og skru derefter ned og lad chutneyen simre i yderligere 25 min. for lav varme.

Smag til.

Blend evt med en stavblender, jeg blendede min semi-fint, da jeg gerne vil have bid i en chutney.

Hæld chutneyen på rengjorte, steriliserede sylte, – eller henkogningsglas med det samme og luk glassene. Der danner sig kondens i låget, så let på låget når den er afkølet ganske kort. Stil glassene mørkt og køligt.

Hvis du holder det hele hygiejnisk, også når du tager af chutneyen løbende, så kan den holde sig temmelig længe på køl. Ellers er det en god idé, at hælde den på små glas.

Blommemarmelade m.kanel

Blommemarmelade m.kanel på nybagte boller. Perfekt eftermiddagshygge.

På en sanketur for ikke så længe siden vadede jeg bogstavelig talt ind i et par blommetræer med store gule blommer. De hang så tungt at grenene hang helt ned mod jorden og de smagte helt forrygende. Jeg er ikke sikker på hvad det var for en sort, faktisk var der på det ene træ to slags blommer, men mit gæt er gul abrikosblomme, for især efter jeg har kogt denne marmelade på dem, træder smagen af abrikos meget frem.

Sanker du ikke eller har du ikke lige adgang til blommetræer, så køb dig til en gul eller lys blomme.

Marmeladen her er perfekt til sensommer eftermiddage på frisk bagte boller og med en god kop the til. Hvis du kan holde dig fra den, så vil det være oplagt at gemme et glas til julemåneden også.

Se lige en farve !

Blommemarmelade m.kanel:

650 g blommer

300 g sukker

3 kanelstænger

Atamon/alkohol (f eks vodka) til sylteglas

3 syltetøjsglas

Skyl blommerne og lad dem dryppe af.

Halvér dem og udsten dem.

Kom blommerne i en tykbundet gryde og hæld sukkeret over.

Lad det simre et par minutter ved middel varme.

Giv marmeladen et opkog et par minutter under omrøring, skum af.

Skru nu ned igen og kom kanelstængerne ved. Kog marmeladen yderligere 3-4 min.

Vask syltetøjsglassene med varmt vand og sæbe, skyl dem godt af for evt sæberester.

Skold dem med kogende vand – husk lågene!

Skyl glassene af, for en sikkerheds skyld med et skvæt atamon eller alkohol – det gør du ved at hælde væsken i glasset, skrue låget godt på og ryste glasset nogle gange.

Hav kogt vand klar til når marmeladen kommer på glas, sådan at du kan tørre af med en ren steril klud rundt i kanten og evt på glasset hvis du spilder.

Hæld nu den varme marmelade på glas og skru lågene på med det samme.

– Du kan fiske kanelstængere op af marmeladen inden du hælder den på glassene. Her har jeg ladet dem være i, dels for at afgive lidt mere smag, men også for syns skyld.

Opbevar marmeladen mørkt og køligt.

Mirabelle-rosmarin marmelade

Indimellem bliver jeg helt forpustet ved tanken om alt den vilde mad der er derude. På mine gå, – og cykelture holder jeg øje med sæsonernes skiften og dermed hvad der er at sanke på netop dét tidspunkt. Men også hvad der er på vej. Nogle gange er det jo ikke en decideret planlagt sanketur og så ærgrer jeg mig som oftest over at jeg ikke har mit grej med mig og planlægger derfor en tur tilbage inden længe. Ligesom jeg mindmapper de sager som er ved at være klar til at blive plukket og samlet for at vende retur til det sankespot. Men så sker livet, eller jeg bliver distraheret af noget andet og enten glemmer det eller kommer for sent. Og så er det jeg bliver dels ærgerlig og forpustet. For det er om at være der når de er derude; planterne, blomsterne, bærrene, frugterne og svampene.

Måske kan du genkende det, hvis du også sanker, måske synes du det lyder en anelse skørt. Jeg har i hvert fald fået enorm respekt for jæger-samler mennesket, der jo hele tiden var dybt afhængig af den omkringliggende natur for at overleve. Og for dem må det have været benhårdt arbejde. Det er jo ikke altid at der er nok af det man søger efter, vind og vejr er afgørende for udkommet og dengang må man have bevæget sig over afsindigt store arealer.

Nå, men jeg samler jo som sådan ikke for at overleve, jeg samler fordi jeg ikke kan lade være. Fordi der er så mange spændende smage derude, fordi det er gratis mad, fordi jeg får en god oplevelse i naturen og fordi min hjerne for en stund bliver sat på pause.

Alt det fik jeg fuld valuta for forleden, hvor cykelturen egentlig blot skulle gå til den lokale planteskole, men hvor jeg på vejen derud spottede en masse vild mad; brombær, æbler, hyldebær, kirsebær, cikorie, hybenrose, hyrdetaske, kløver, røn, nælder, kamille og sidst men ikke mindst, mirabeller. Sidstnævnte hang i klaser så tunge at grenene så ud til at ville knække, blandt den røde sort var mange helt mørke lilla og saftsprængte når man bed af dem. Men jeg havde jo hverken kurv eller condibøtter med, så hvor skulle jeg have dem? Heldigvis havde jeg et stofnet i tasken, så på tilbagevejen plukkede jeg til nettet næsten bristede og knap 4,5 kilo mirabeller kom med hjem. Jeg skal afgjort tilbage til netop dét sted, for der var så fint med kornmark på den ene side, havet ikke langt derfra og ikke et øje at syne.

En lille portion brugte jeg i små stenfrugttærter sammen med nektarin og abrikoser (opskriften på dem har jeg delt i mit Instagram feed )

Derudover forærede jeg en pose væk til en veninde og så lavede jeg denne ret så skønne marmelade med frisk hakket rosmarin i. Kombinationen gør den perfekt til mange oste, men er også lækker i sig selv.

Så tag kurven over armen når du går tur her en af dagene, hvis altså du ikke er så heldig ligefrem at have et mirabelletræ i haven. Jeg brugte røde mirabeller, en blanding af helt modne og knap så modne, de røde har mest sødme, men de gule kan også sagtens bruges. Der bliver til 4 glas af 300 ml i hvert glas af denne opskrift.

Mirabelle-rosmarin marmelade:

1 kg mirabeller, udstenede

600 g sukker

2 spsk citronsaft

2 spsk finthakket frisk rosmarin

Atamon

Skyl mirabellerne og se dem efter. Halvér dem og udfri dem for sten, sortér dem fra der evt har fået orm.

Kom mirabeller i en stor gryde, hæld sukker over og lad det trække imens du gør sylteglassene klar.

De skal vaskes i varmt vand og sæbe, dernæst skoldes – husk lågene og så kan du for en sikkerheds skyld skylle dem af i en anelse atamon: hæld atamon i bunden af det tørre glas, skru låget på og ryst godt, hæld atamon fra.

Hak rosmarinen fint, press citronen så du får ca.2 spsk og kom begge dele ved miraballerne.

Giv det nu et opkog, skru ned og lad det simre i 10-15 min. Skum af undervejs og hæld den varme marmelade direkte på glassene. Skru lågene på og lad dem stå ved stuetemperatur og køle af. Stil dem derefter mørkt og køligt.

Kartoffelsalat m.rygeost, radiser og friske ærter

Salaten er pyntet af med hybenrose blade, som udover at være smukke er spiselige.

En hyldest til noget af det allerbedste fra jorden her i juni måned – perfekt midsommer salat som du måske kan servere, eller tage med, til Sankt Hans aften ?

Opskriften rækker til i hvert fald 4 personer, alt efter hvad den spises til. Du kan sagtens vælge at lave en større portion og gemme til dagen efter. Hvis ikke du kommer frisk salat i, så kan den holde sig frisk på køl i op til flere dage.

(På billedet er radiserne serveret ved siden af, da en af de medspisende ikke bryder sig om dem)

Salat m. kartofler, rygeost, radiser og friske ærter:

Ca. 800 g nye kartofler

1 bdt radiser

Ca. 200 g friske ærter, bælgede

Et lille bundt purløg

300 g rygeost

Ca.1/2 hovedsalat

1/2 citron

Ca.2 spsk olivenolie

Groft salt og frisk kværnet peber

Skrub kartoflerne rene og kog dem til de er møre, det afhænger af størrelsen, men ca.15 min.

Skyl salatbladene og slyng dem tørre, snit dem fint.

Skær top og bund af radiserne og skyl dem rene. Skær dem i skiver.

Bælg ærterne og giv dem et opkog. Lad dem stå et par minutter i kogevandet og si det derefter fra.

Klip purløg fint.

Rør rygeost med olivenolie, citronsaft, frisk peber og groft salt til en tyk dressing, og vend først kartoflerne heri til den binder godt fast. Kom ærter, radiser og purløg ved og rør sammen.

Bland med let hånd den hakkede salat i og server.

Cookies m.rabarber, hindbær og mandler

Jeg har en veninde der bager de bedste Cookies ! Ide år vi var naboer var det, det bedste hun kunne overraske mig med til kaffen. Den slags hun bager er de klassiske med chokolade og nødder, som jo bare fungerer vildt godt. Særligt til en godt brygget tår mokka. Efterhånden drikker jeg mere the end kaffe, og især er eftermiddagstheen blevet en fast del af min dag. Nu hvor vejret er lunere, kan jeg særligt godt lide lysere the, gerne nogle med noget syre, som f eks hibiscus, pære og ingefær. Til at komplimentere den slags the, kom jeg forleden på denne Cookie, sprød og sej som man kender den, men krydret i stedet for meget sød og godt med noget syrligt fra rabarber og hindbær.

I dag skulle jeg så teste min opskrift af – den lykkedes simpelthen i første hug. Og jeg må bare sige at de er blevet virkelig lækre.

Cookies m.rabarber, hindbær og mandler er tilegnet min kære veninde Nina. Vi bor i dag langt fra hinanden og ses ikke ofte, men næste gang vi gør, så skal hun have en omgang af de her lækre Cookies. Måske hun når at bage dem selv inden vi ses? Både hun, og du får under alle omstændigheder opskriften herunder.

Cookies m.rabarber, hindbær og mandler:

160 g blødt smør

150 g brun farin

100 g sukker

1 æg

2 tsk stødt ingefær

250 g hvedemel

1,5 tsk bagepulver

1/2 tsk groft salt

60 g mandler

100 g rabarber (svarer til ca.1 stængel)

100 g hindbær (hvis frosne, så tøet)

Skyl rabarberen, skær enderne af og skær den i tynde skiver. Vej af og læg i en skål. Drys et lille lag af sukkeret over.

Hak mandlerne groft.

Bland smør med sukker og pisk det luftigt, tilføj brun farin og ægget og pisk det til en sammenhængende masse.

Bland de tørre ingredienser og kom dem lidt af gangen ved dejen til den hænger sammen.

Vend nu med en dejskraber rabarber og mandler i dejen, og tilsidst hindbærrene uden at mose dem.

Sæt dejen på køl en halv til en times tid.

Varm ovnen på 180 grader.

Læg bagepapir på et par bageplader.

Brug et par spsk til at tage dejen med, form løseligt nogle store kugler og læg dem med god afstand på bagepladerne – jeg bagte 6 af gangen på en plade.

Bag dem i ca.15 minutter til de er gyldne på overfladen – Cookies er ikke sprøde på overfladen når de er bagt færdige, men det bliver de når de køler af.

Lad Cookies´ene køle af på en rist før du kommer dem i en kagedåse eller anden tætsluttende beholder.

Nap selvsagt én imens de er lune – det er bagerens fortjeneste !

Ramsløgsolie

Du får den kønneste grønne olie, der smager friskt og har et snert af hvidløgssmag over sig, ved at lave ramsløgsolie. Den er selvskrevet til at lave mayonnaise, eller aioli af, virkelig fin at bruge til anretning og så er den guddommelig at dyppe brød i – f eks et focacciabrød

Den er ikke spor svær at lave, det kræver blot at du har en fintmasket si den kan løbe igennem. Og så selvfølgelig en lille sanketur efter ramsløg. Så skynd dig imens de stadig er derude i parker, skov og hvor du ellers finde dine vilde nordiske hvidløg !

Her er olien brugt dels i focacciabrødet og serveres ved siden af til at dyppe brødstykkerne. Nærmest en guddommelig spise !

Ramsløgsolie:

Ca. 100 g ramsløgsblade uden stilke

2 dl olivenolie

Skyl bladende grundigt og slyng dem tørre.

Riv bladene og kom dem i en blender med olien, kør til en ensartet masse/bladene er så finthakkede som muligt.

Hæld olien igennem en sigte – eller et sylteklæde og lad dem dryppe af.

Hjælp evt processen lidt på vej, ved at mase forsigtigt på massen med en ske og bind evt snor om klædet lige over massen. Lad den dryppe af i min.et par timer, gerne natten over.

Gem evt pulpen og brug den i pesto, kom den i farsen til frikadellerne eller falaflerne eller bag den i et hvidløgsbrød.

Olien holder sig fint nogle uger, så længe den opbevares mørkt og køligt.

OBS: man kan også vælge at varme olien op for at dræbe evt bakterier. Dog ved max 50 grader. Det gør jeg hvis jeg laver en større portion som skal holde længe.

Koldhævet focaccia – focaccia art

I sidste uge delte jeg opskriften på et Garden foccacia m.ramsløg, et jeg længe gerne har ville bage og dele med jer. Det var inspireret af den IG dille der opstod under den første nedlukning i foråret sidste år, hvor man pynter sit focacciabrød af med grøntsager, krydderurter, løg, oliven osv, ja sågar med frugt. Idéen er at skabe billeder, eller små kunstværker om du vil, og hvad er meget bedre end et spiseligt stykke kunst?

Focaccia er jo et utrolig lækkert madbrød; det er luftigt, sprødt, fedtet og salt. Og når man så tilføjer smage af f eks kraftige krydderurter, løg der tilfører sødme eller hvad man nu kan finde på, så bliver brødet i sig selv et helt måltid. Hvis dillen gik henover dit hoved, så søg på #’s som garden focaccia, focaccia gardenscape, focacciaart, focaccia bread art og lad dig inspirere af de tusindvis af smukke brød.

I cucina Nada spår jeg en forårs, – og sommersæson med utrolig mange focacciabrød, for tænk blot når endnu flere spiselige blomster springer ud i haven og i naturen?! Når de selvdyrkede tomater modner og når udbuddet af grøntsager i sæson gradvist bliver større?! Lige nu pibler de vilde spiselige planter op af jorden og der ser jeg et utal af muligheder for både at tilføre et focaccia spændende smage, men også virkelig fine udtryk.

Men hvorfor dele endnu en opskrift på sådan et focaccia? Jo, fordi dette er koldhævet og har nogle små justeringer. Focacciabrødet med ramsløg er vildt lækkert, og kan bages uden at det kræver alt for meget, hvor dette er lige er next level. Helt klart den ekstra indsats værd.

Server focacciabrødet med ramsløgsolie som en forret. Eller til en appetizer på terrassen en lun dag.

Garden focaccia:

4 dl lunken vand

15 g gær

1,5 tsk havsalt

250 g durummel

1/2 dl ramsløgsolie (eller anden krydderolie)

300 g hvedemel, gerne type 00

Divsere til at pynte med – jeg brugte et par små blade purpurkål, løgtoppe, purløg, spæde ramsløgsblade, lidt ramsløgsknopper, martsvioler og stedmoderblomster (som ikke har været sprøjtede).

I forhold til hvilken spiselig pynt man bruger, så vil langt det meste jo blive brændt i overfladen ved bagning. Der må man prøve sig lidt frem. Jeg vil sige jo mere spæde bladene/stænglerne er desto bedre.

Rør gær ud i vandet.

Hæld vandet i røremaskinen, tilsæt durummel, og rør dejen til en blød vælling-agtig konsistens.

Kom olien ved, og rør hvedemelet i lidt af gangen.

Tilføj salt undervejs.

Rør dejen i ca. 10 minutter ved lav hastighed.

Den er meget blød og klistret, ligesom sådan en dej skal være.

Kom dejen i en bøtte med låg, hvor der er plads nok til at den kan hæve, og sæt den på køl natten over.

Når brødet skal bages dagen efter, tages det ud og hældes i en mindre *bradepande, smurt godt med olie.

Rør så lidt som muligt ved dejen undervejs. Nu skal dejen vækkes, og hæve tildækket et par timer.

Når det er ved at være bagetid, varmes ovnen på 220 grader.

Skyl det du vil pynte brødet med og slyng det tørt.

Sæt med fingrene nogle huller i dejen, drys med havsalt.

Pynt nu brødet, giv det et let klem ned i dejen, hav evt lidt olie på fingeren som du kan “lime” f eks blomsterblade ned i dejen med.

Bag focacciabrødet i 25 min. til det er let gyldent og sprødt.

Når brødet tages ud af ovnen, dryppes der med olivenolie sådan at brødet får en svampet overflade.

Garden focaccia med ramsløg

Under den første nedlukning i foråret sidste år, blev det her en kæmpe dille på SoMe´s: et focaccia brød pyntet som en hel lille have. Søger du på Pinterest eller Instagram så kommer der et væld af smukke, kreative og fine brød frem. Jeg lavede et sidste år, men det blev ikke helt som jeg så det for mit indre. Det har ærgret mig lige siden.

Men så i går da jeg var på ramsløgsjagt bestemte jeg mig for at nu skulle det være. Og det her, det er i al sin enkelhed mit bud på et Garden focaccia a la ramsløgs-sanketur.

Det fine ved det her brød er, at du kan vælge at pynte det ligesom du vil – måske haven har forskellige spiselige sager lige nu? Purløg, skvalderkål, døvnælde, stedmoderblomster … Måske du har adgang til strand og der kan finde strandløg og tang? Eller du kan tage på sanketur og finde vilde spiselige sager? Jeg ser en udgave for mig med en hel buket, når sommeren sådan rigtig har frembragt morgenfrue, tallerkensmækker, tomater, persille mv i min lille have. Det er vist kun fantasien der sætter grænser for udseendet – og smagene.

Du kan selvsagt vælge at bage det på klassisk vis med rosmarin også.

Garden focaccia med ramsløg:

4 dl lunken vand

20 g gær

1,5 tsk havsalt

250 g durummel

1/2 dl olivenolie

300 g hvedemel, gerne type 00

En lille håndfuld friske ramsløgsblade +

ramsløgs blomsterknopper eller blomster når de er sprunget ud

Rør gær ud i vandet sammen.

Hæld vandet i røremaskinen, tilsæt durummel, og rør dejen til en blød vælling-agtig konsistens.

Kom salt og olie ved, og rør hvedemelet i lidt af gangen.

Rør dejen et par minutter på lav hastighed.

Den er meget blød og klistret, ligesom sådan en dej skal være.

Kom dejen i en mindre bradepande, enten med bagepapir eller smurt godt med olie.

Lad dejen hæve tildækket i 3 timer.

Når det er ved at være bagetid, varmes ovnen på 220 grader.

Skyl nu ramsløgblade og knopper og slyng dem tørre.

Sæt med fingrene nogle huller i dejen, drys med havsalt.

Pynt nu med ramsløg, giv dem et let klem ned i dejen.

Bag focacciabrødet i 25 min. til det er let gyldent og sprødt.

Når brødet tages ud af ovnen, dryppes der med olivenolie sådan at brødet får en svampet overflade.

Lillians æblekage – super saftig æblekage

En af mine naboer, Lillian, kom fornylig med et stykke hjemmebagt æblekage som jeg sjældent havde smagt mage. Kagen er utrolig simpel at bage og får smag, men især saftighed af appelsin. Dens ‘hemmelige’ ingrediens så at sige.

Jeg bad om opskriften og sød som hun er, tog hun en kopi til mig af den oprindelige, som ser ud til at være fra et ugeblad. Hvilket kan hun ikke huske, så derfor bliver den selvfølgelig her til Lillians æblekage.

Denne æblekage holder sig saftig og frisk i flere dage, hvis altså du kan holde dig fra den.

Server kagen med cremefraiche eller som den er. Næste gang jeg bager den, så vil jeg tilføje ristede hasselnødder på toppen af kagen, det vil lige give noget mere lækker knas.

Opskriften svarer til en alm.springform.

2 store el.3 små æg

125 g sukker + lidt til toppen

175 g hvedemel

2 tak bagepulver

3-4 æbler

1 appelsin

50 g smør + lidt til formen

Pisk æg og sukker hvidt og skummende.

Sigt mel og bagepulver sammen og rør det i æggene sammen med et skrællet revet æble, ca.2-3 spsk fintreven appelsinskal samt saften fra appelsinen.

Smelt smørret, lad det køle lidt afog kom det i dejen.

Smør springformen.

Hæld dejen heri.

Skyl resten af æblerne og skær dem i tynde både. Anret dem ovenpå kagen, tryk dem let ned i.

Drys et tyndt lag sukker over hele kagen.

Bages v.175 grader i ca.35-40 min.

DIY: genbrugs stofservietter m.avokado indfarvning

Jeg har længe ville prøve at farve stof med naturens egne farver, og har forelsket mig særligt i indfarvning med avokado. Også selvom det er sjældent jeg spiser avokado, fordi det er svært at få fat i nogle der ikke fragtes alt for langt fra her hvor jeg bor. Når jeg indimellem støder på nogle fra sydeuropa så må jeg have dem med hjem, for det er jo bare en gudespise. At man så oveni kan bruge hele frugten er jo helt fantastisk.

Længe kunne jeg ikke helt komme på hvad jeg ville farve. Men så fik jeg nogle fine gamle lagener, I ved sådan nogle i god kvalitet med monogram og det hele, men det ene lagen havde et par store pletter jeg simpelthen ikke kunne få af, og så fik jeg lyst til at prøve at farve det. Jeg klippede lagenet op i mindre stykker fordi jeg efterfølgende ville sy stofservietter af dem.

Et 100 % genbrugs-DIY-projekt der oven i købet er miljøvenligt og bæredygtigt – what´s not to like ?

Det magiske ved at farve med avokado er, at farverne – og ja, jeg skriver farverne, for der er tale om en bred farveskala, bliver fra ganske sart rosa til nærmest mørk gammelrosa. Hvilken farve man rammer handler om flere ting: om man kun bruger avokadoskaller, om man bruger begge dele, hvor længe man lader stoffet trække, sikkert også temperatur og nok også hvilken avokadosort. En god idé er at lave en eller flere stofprøver og prøve sig frem. Eller kaste sig ud i det, og lade magien ske.

Tjek evt #avocadodye på Instagram eller læg vejen forbi Pinterest og lad dig inspirere yderligere !

Igennem en længere periode gemte jeg avokadoskaller og sten i fryseren, sådan at jeg fik samlet til bunke. Det er vigtigt at man skyller skallerne og stenene helt rene, gnubber godt på skallerne så al avokadokødet er væk, for ellers bliver farven brun og grumset. Udover det, så er der altså ikke meget arbejde i at farve med avokado, mest af alt handler det om at lade tiden arbejde for én, som med så meget andet.

Man skal holde sig til at indfarve stof med naturlige fibre i, som f eks bomuld, silke, uld, hør mv. for at farven binder an i materialet.

Avokado Dye:

Skaller fra 6 avokado

Sten fra 3 avokado

3 l vand

2 tsk groft salt

Bring i kog, og lad det koge i ca. 15 min.

Nu kan du gøre to ting:

  • lade det simre et par timer eller
  • slukke for varmen og lade det trække et par timer

Jeg valgte den sidste metode, både fordi jeg gik efter en sart nuance og fordi jeg synes det var mest miljøvenligt.

Dernæst sier du sten og skaller fra og varmer væsken til den er fingervarm.

Hæld væsken i en større beholder og kom stoffet du vil farve heri. Det skal trække i minimum et par timer, gerne 12 eller mere. Her er det lidt et spørgsmål om at prøve sig frem, som jeg var inde på tidligere. Farven aftager noget ved efterfølgende vask, så lad det gerne trække til en tone mørkere end du umiddelbart vil have.

Det er vigtigt at alt stoffet er dækket, læg evt noget tungt ovenpå der dækker hele fladen. Ønsker du en ensartet farvning af det stof du farver, så sørg også for at det er bredt så meget ud som muligt.

Når stoffet har den ønskede farve, så læg det i eddikevand – jeg fyldte koldt vand på så det lige akkurat dækkede og hældte et par dl klar eddike i. Rør godt rundt så eddiken trækker ind i stoffet. Eddiken binder farven yderligere.

Vask stoffet og lad det tørre – gerne ude i den fri luft.

Selve servietterne har jeg syet i hånden. Dels fordi jeg ikke har en symaskine, men også fordi det er var et mindre overskueligt diy-projekt. Jeg fandt det virkelig hyggeligt at sidde og nørkle med, at have noget håndarbejde hvor tankerne fik totalt ro for en stund. Og det er altså vitterlig ikke særlig svært. Selv har jeg kun den lærdom jeg fik med fra min Mor og håndarbejdstimerne i folkeskolen.

Er du ikke til at sy selv, så kan du gå på loppejagt i den lokale genbrugsforretning efter stofservietter. Igennem årene har jeg købt mange damaskservietter af ren bomuld med de fineste vævninger i stoffet. De koster sjældent særlig meget.

Går du efter et mere trevlet look på servietterne, så lav dem af f eks hør. Faktisk ville jeg gerne have sådan et look på dem her oprindeligt, men stoffet trevlede for meget til at det var pænt.

Stofservietter DIY:

Jeg syede servietterne i målet 40×40 cm. Det kan du jo gøre helt som du synes. Målet tog jeg fra nogle af mine fine damaskservietter som jeg synes har en god størrelse.

Hvis du allerede inden farvning ved du vil lave stofservietterne, så klip stofstykkerne i ud i ca. 42×42 cm.

Når du skal til at sy dem, så mål op og lav et ombuk sådan at der er en skarp kant hele vejen rundt, sæt nåle i løbende.

Jeg lavede et ombuk på 1/2 cm og foldede hjørnerne sådan at den ene kant overlapper den anden.

Pres kanten med et strygejern.

Fæst tråden inde i et af hjørnerne og sy nu med blindsøm (tror jeg det hedder).

Hvis du som jeg ikke er vildt kyndig ud i syning, så se f eks på youtube. Jeg syede med den søm fordi det er sådan jeg har lært at sy for hånd ved oplægning af tøj af min mor i sin tid. Det er en søm som knap synes, særligt på forsiden hvor der kun er en lille prik, hvilket er pænest efter min smag.

Nu kan du stryge servietterne, eller du kan vælge et mere krøllet look.

Jeg farvede alt i alt 5 servietter OG en lille damaskdug af portionen her. Dugen er for lille til mit spisebord, men har en perfekt størrelse til mit havebord. Så nu er der dømt rosa havehygge hele sæsonen.