Søg

Karse på friland

Her står karsen side om side med purløg, morgenfruer og blomsterkarse i en af plantekasserne i Den Urbane Have.

Okay nu er hun sgu da blevet helt skør, tænker du måske. Sådan at skrive et indlæg om at så karse … MEN jeg siger dig at du får en helt vild intens smagsoplevelse ved at så karse i jord og på friland!

Så har du en altankasse, en krukke, en plantekasse eller måske en køkkenhave, og er du vild med karsens pebrede kraftige smag, så kan jeg kun anbefale dig at så den ude. Du får en endnu stærkere smag, og en karse som især egner sig som frisk drys på asiatiske krydrede retter. Prøv den også på den røgede markel, den forkælede kartoffelmad eller i en frisk salat eller en dressing hvor du mangler lidt POW. Karsen udvikler efter få uger blomster som også er spiselige, og som har samme lette smag af både sennep og peber. Karse dyrket på friland er mere bitter, end den lille kimplante du kender fra den man dyrker på vat i vindueskarmen. Karse egner sig ikke til opvarmning, da den mister sin smag.

Det kræver ingen gartner-skills, du køber blot en pose karse frø og sår dem dækket af et fint lag jord i enten en række eller på et mindre areal. Faktisk er karse på friland en af de bedste begynder planter for dig som ikke har dyrket køkkenhave. Står de decideret på friland kræver de ikke meget ekstra vanding. Du kan så karse fra midt i april til langt ind i juli måned – den kan med fordel eftersås løbende som du plukker af den, sådan at du har karse til et stykke hen på sensommeren. Du har rigeligt i en pose karse til en sæson på friland. Pluk endelig af den på livet løs, desto højere den bliver og desto kraftigere bladene bliver, jo mere kraftig bliver smagen også. Og den udvikler sig snildt til, ja knæhøj karse. Du kan sagtens klippe karsen ned hvis du synes den har udviklet sig lige lovlig kraftigt, eller blot rive den op og så en ny omgang.

Advertisements

Friske krydderurter

Friske krydderurter der skal stå ude henover sommeren skal efter min erfaring som ByBonde med Den Urbane Have have en vis modstandskraft, da sommervejret jo byder på lidt af hvert på disse breddegrader. I vores køkkenhave, som er bygget op af plantekasser, en krydderurte-reol og efterhånden en hulens masse krukker i alskens størrelser, planter vi nu primært krydderurter i krukkerne. Det gør vi af flere årsager; flere af dem er ret så invasive, hvor f eks mynte og salvie har det med at overtage næringen og pladsen for de andre planter. De opfører sig forskelligt, forstået sådan at planter trives bedre med bestemte andre planter. Uden at skulle forklare det for gartner-teknisk, så skræmmer duften af nogle af dem utøj væk og de tiltrækker forskellige nyttedyr. Ligesom andre krydderurter egner sig godt til at stå på række, f eks persille, purløg og dild og derfor er gode at sætte i plantekasser hvor vi i hvert fald gerne vil kunne overskue hvilke planter der er i de enkelte plantekasser.

De allerbedste, og dermed stærkeste krydderurter får du ved enten at forspire dem selv eller købe dem på planteskolerne. Det betyder ikke at man ikke kan få de små krydderurter fra supermarkederne til at gro udendørs, men det kræver lidt tålmodighed og gode vækstbetingelser. Det man gør, er at prikle dem ud – f eks kan man med persille se hvordan de små kimplanter slås om den trange plads i den lille plastpotte, og her deler man de små planter lige så forsigtigt og sætter dem ud. Eller man potter dem om i flere mindre potter.

Man kan sige at det er som med andre valg, hvad man bestemmer sig for med sine krydderurter til altanen, haven, gårdhaven, køkkenhaven mv. Har man knap så meget tålmodighed, eller er man måske kommet lidt sent i gang, så vil jeg anbefale at man køber sine krydderurter på planteskole. For det kræver altså også plads til at forspire, og det tager selvsagt lidt tid for en plante at udvikle sig fra frø til en egentlig krydderurt. Men det er skægt at følge processen, og udvalget af frø, også til krydderurter, er langt større end udvalget af reelle krydderurter. I hvert fald på langt de fleste planteskoler. Så vil man gerne dyrke nogle lidt særlige sorter, eller en sort i en særlig variant, så er det oftest som frø man finder dem.

Denne sæson har vi det største udvalg af friske krydderurter vi har haft i de år vi nu har haft en fælles have i gården, og det er langt lettere at få vores naboer til at høste af dem, end det er med en del af grøntsagerne. Ligesom krydderurter også er en hel del lettere at passe end mange af grøntsagerne, så vil man lave en grøn spiselige have flere skal bruge, så vil jeg anbefale man starter med en krydderurtehave. Måske suppleret med forskellige spiselige blomster. Det er let at gå til, for selv den mest grøntsagsforskrækkede, for by mennesket der ikke kan kende forskel på en kartoffelplante og kruspersille og så giver de et langt større udbytte i forhold til den plads de kræver.

 

Krydderurterne flytter ind i Den Urbane Have.

En af årsagerne til at vi har så stort et udbud i år, er at vi har indgået et samarbejde med Growing Home hvor vi bla afprøver nogle af deres testplanter, sådan at de får noget feedback inden de kommer i handlen. Growing Home dyrker deres krydderurter og salater på friland, bla for at gøre planterne modstandsdygtige og de bruger ikke sprøjtegifte. Desuden kommer deres krydderurter i ret så store potter, hvilket også er med til at give dem saft og kraft. Growing Home har udover det klassiske udvalg, indtil flere lidt anderledes sorter, f eks Cola Malurt,  Perberurt og Vietnamesisk koriander. Du kan købe deres krydderurter, bærbuske og skønne salater på planteskoler og i Bauhaus, se listen over forhandlere her

Svampeurt.

En af de testplanter vi har i haven er en Svampeurt som er en helt vidunderlig krydderurt – den smager af ja, svampe og kan virkelig tilføre en varm ret noget umami, ligesom jeg har testet den finthakket i dressing hvor den fungerer rigtig godt. Udover den, har jeg kastet min kærlighed på deres Orange mynte, som tilfører et glas isvand smag så det siger spar to. Og så er der Olivenurten, som jeg har haft tidligere fra en anden producent, men som ikke smagte af nær så meget som den her. Den egner sig ikke umiddelbart til opvarmning, men er virkelig lækker finhakket der hvor du synes der skal tilsættes lidt olivensmag. Derudover har vi fået den smukkeste opstammede basilikum, som desværre ikke egner sig til at stå ude, men som ville være prægtig i et drivhus ! Den har fået plads i min windowfarm sammen med et par tomatplanter og en anden basilikum, og ligner næsten en stueplante. Growing Home arbejder på at den kommer i handlen næste år, også som en ikke-opstammet sådan at den kan komme ud i haver rundt om i landet.

Opstammet basilikum.

Der kommer uden tvivl en opskrift eller to her på bloggen med nogle af de mange velduftende og velsmagende krydderurter henover sommeren, så læs endelig med.

Indlægget her er udgivet i samarbejde med Growing Home.

Pavlova m. lavendel infuseret skum og rosmarin syltede abrikoser

 
For nylig bød bloggen her på en helt klassisk pavlova, men her er den i en lidt anden udgave, en dessert servering der kræver noget mere forberedelse. Til gengæld bliver man rigt belønnet med en smagfuld dessert der både byder på sprødt, sødt, blødt, cremet og florale toner.

Når du bager marengsbunde, så bag evt i lidt forskellige størrelser, sådan at du har til både portionsstørrelser og hele bunde. 

Idéen til desserten fik jeg da jeg så at lavendlerne var sprunget ud i gården, en blomst jeg slet ikke har leget nok med i køkkenet. Desværre afgiver den ikke sin smukke farve, men giver en behagelig let floral smag i flødeskummet. Man kan jo farve sin flødeskum med enten en spiselig naturfarve eller med lidt saft fra f eks brombærmarmelade hvis man synes. Jeg har valgt at lade den være naturlig, da det blandt andet giver en større sanselig oplevelse, at få en anden smagsoplevelse end forventet. De syltede abrikoser giver et frisk modspil, da det ikke er en alt for sød stenfrugt. Man kan selvfølgelig vælge en hvilken som helst (sten-)frugt at lave kompot af, eller blot servere den med frisk frugt eller bær.

Pavlova m. lavendel infuseret skum og rosmarin syltede abrikoser:

– 4 personer-

Marengsbunde:

3 æggehvider

150 g sukker

Pisk æggehviderne og sukker helt stive – en røremaskine er klart det bedste, da den skal piskes forholdsvis længe, men et elektrisk piskeris kan også gøre det.

Fordel marengsmassen med en større ske på en bageplade beklædt med bagepapir – lav fire cirkler med en omkreds på ca 8-10 cm. Lav en fordybning med bagsiden af skeen på hver af bundende.

Bag nu nederst i en 130 grader varm ovn i 30-45 minutter til den er fast. Lad bundene tørre natten over i den slukkede ovn. Opbevar bundene i en lufttæt kagedåse el lign hvis ikke den skal spises umiddelbart efter.

Lavendel infuseret skum:

2 spsk friske lavendelblomster

1/4 l piskefløde

Pluk lavendel blomsterne af stilkene, og skyl dem i en smule vand. Lad dem dryppe helt tørre.

Bring piskefløden med blomsterne i kog – rør konstant sådan at den ikke koger over. Så snart den har fået et opkog, tages den af varmen og hældes på en flaske eller lign. Lad den trække m blomster på køl i 20 minutters tid, og si så fløden igennem en meget fin sigte, eller et musselin klæde. Køl fløden igen, den skal være helt kold før den kan piskes.

Rosmarin syltede abrikoser:

400 g friske abrikoser, uden sten

2 stilke frisk rosmarin

200 g lys sukker

1/2 vaniljestang

En sjat vand

Skyl abrikoserne og skær dem i halve. Tag stenene ud.

Skær den halve vaniljestang over, skrab kornene ud og bland dem med sukkeret.

Kom abrikoserne i en lille gryde, og kom resten ved. Lad nu abrikoserne simre ved lav varme til de bliver bløde – det tager ca. 30 min. Hæld evt væde fra undervejs.

Kom abrikoserne i en lufttæt beholder til dagen derpå, og lad dem trække med både rosmarin og vaniljestang. Tag dagen derpå rosmarin og vaniljestang op.

Ved anretning:

Pisk lavendel piskefløden til en let flødeskum.

Sæt marengsbundene på en tallerken el lign. og fordel nu flødeskummet på bundene, top med abrikoserne.

Pynt evt af med spiselige blomster: lavendel, hjulkrone, stedmoderblomst eller rosenblade. Husk blot at de ikke må have været sprøjtede.

Server, og nyd.

 

La Cucina Nada´s radio-debut

Jo jo, i går eftermiddags kunne man skam høre mig dele 3 gode råd til at undgå madspild i udsendelsen Søren & Mette på P4. Temaet for søndagens program var MAD hvor du bla kan høre Andreas Nergaard professor i naturressourcer fortælle om hvordan vi kan sikre, at der er mad nok til klodens folk om 50 år uden at belaste miljøet alt for voldsomt. Et af hans væsentligste argumenter er kødløse dage, samt at vi smider langt mindre mængder mad ud. Og netop det giver jeg så et par forholdsvis lette tips til.

Lyt med – hele udsendelsen er faktisk værd at lytte til. Hvis du udelukkende vil lytte til mine tips, så spol frem til 01:42:15.

Vil du have endnu flere gode råd til at undgå madspild, så læs mine 10 smarte StopSpildAfMad-tips eller slå et smut forbi StopSpildAfMad bevægelsen og få tips i massevis.

Iskaffe 

Okay det her er altså virkelig godt og virkelig let – iskaffe m. kondenseret mælk. 

Måske lige lovlig fjollet at dele en “opskrift” på, men jeg har ikke selv prøvet det før i dag, og bliver nød til at dele min begejstring med dig der også er vild med iskaffe – her i en næsten dessert lignende udgave. Mums.

Iskaffe:

1 liter stærk færdigbygget kaffe

2/3-1 hel dåse kondenseret mælk

1,5-2 poser isterninger

Sæt kaffe og dåsen med kondenseret mælk på køl, eks vis dagen før.

Bland i en kande, rør godt rundt og top med isterninger.

Nyd kold.

Hummus m.ovnbagte gulerødder

Hummus er i min bog en gudespise. Såre simpelt. Mættende. Muligt at bruge i mange sammenhænge, og muligt at variere i flere retninger. Blot man husker et par ting: den skal være blød og fugtig, og den skal krydres godt.

Netop godt krydret er denne udgave med ovnbagte gulerødder, der i ovnen får selskab af frisk rosmarin, timian og salvie. Desuden er der tilsat ristet spidskommen, cayennepeber og selvfølgelig hvidløg. Altså: smæk på smagen. Ikke sådan stærkt for at være stærkt, men krydret.

Brug gerne nogle knap så sprøde gulerødder, og få på den måde tømt ud i stedet for måske at smide de lidt kedelige gulerødder ud.

Apropos madspild, så kan du høre La Cucina NADA give 3 gode råd til at undgå madspild på søndag på P4 ml kl 14-16.00. Hele udsendelsen omhandler i øvrigt MAD.

Hummus m. ovnbagte gulerødder:

En portion hummus, undlad paprikaen og vent med at salte til du smager til.

Ca 7-8 mellem store gulerødder

Friske krydderurter efter valg, timian, salvie og rosmarin klæder de sødlige rødder godt.

1-1,5 spsk olivenolie 

1/2 tsk cayennepeber, evt mere hvis du vil have den stærkere, men husk at den trækker smag hvis ikke den spises på en gang.

En smule groft salt

Evt frisk koriander ved servering

Skræl gulerødderne, og skær dem i 2 cm tykke skiver. Bred dem ud i en bradepande.

Hæld olien over, og drys salt på. Vend gulerødderne lidt rundt i olien.

Læg små stilke af de friske krydderurter ved og bag i en 200 grader varm ovn til de er møre, ca 45-50 min.

Når gulerødderne er færdige pilles krydderurterne fra, og de blendes med f eks en stavblender, eller kommes i en blender sammen med hummusen. Smag til med salt og øvrige krydderier.

Opbevar hummusen i en lufttæt bøtte, og hav på den måde hummus i adskillige dage.

Anmeldelse: Tribeca Ugly Duck

Udover barn, – og ungdomsårene i indre by, så er Københavns Nordvest kvarter det område i byen jeg har boet længst tid i. Og jeg er vild med det. På godt og ondt, men mest på godt. Her summer af kreativitet, sammenhold, mangfoldighed og iværksætterlyst, og selvom hipstere og andet godtfolk indtager bydelen lige så stille, så hører jeg dem sige det samme jeg: må det ikke ende som i andre bydele, Vesterbro f eks, hvor den gamle arbejder, de socialt udsatte, de “almindelige”, de knap så velhavende og de små service orienterede virksomheder forsvinder. Ligesom vi her i kvarteret værner om vores forholdsvis mange grønne områder og heller, så værner vi også om det skæve.

Midt i alt dette i en nedlagt industribygning midt i et beboelseskvarter med primært socialt boligbyggeri ligger Tribeca, som en rå, cool, urban restaurant med den skønneste gårdhave. Et sted der afgjort er værd at besøge for dets italiensk inspirerede New Yorkgastronomi køkken, som ejerne er så begejstrede for. I år har Tribeca 10-års jubilæum, og det fejres ved at de i går åbnede en lillebror, det de selv kalder et gastronomisk laboratorium. Tribeca Ugly Duck er en fusion mellem et spisested primært med pizze på kortet, og øl i hanerne. Øllet står fynske Ugly Duck for og de har skabt forskellige signatur øl til stedet, bla fadlagret surtøl, white IPA lagret på sauternes fad, imperial kaffe vanilje porter lagret på tequila fad og en barley wine lagret på sherryfad.

Og øl klæder bare pizza. Tribeca Ugly Duck er gået skridtet videre, og har med deres specialdesignede stenovn, hjemmemalet hvedemel fra Bornholm og gode råvarer skabt pizze af gourmet kvalitet, hvor deres Estiva pizza m. scamorsa, pesto, valnødder, balsamico og rucola eller deres Mela m. mozzarella, pancetta, æble og balsamico faktisk går temmelig godt i spænd med de mørke, lidt tunge og let sødlige øl. Det er selvsagt ægte italienere der står bag pizzabagningen, og de er fuldstændig som en pizza skal være, og lidt til.

På anbefaling fra den ene af brygmestrene smagte jeg bla på denne New England IPA på 7 %, Ugly Duck Undertoad. Den er ufiltreret, decideret uklar og brygget på en gær hentet i Vermont. Det er noget af det bedste IPA jeg har smagt.

Det er tydeligt at se kærligheden til Little Italy i N.Y i hele etablissementet, men jeg synes det er lykkedes at blande det med det nordiske urbane look på fineste vis. Det er social dining ved langborde, der er et par borde ud til selve Bisiddervej i en slags forhave – som godt kunne kæles lidt mere for, sådan at den fine stemning fra gårdehaven ved Tribeca gik igen, men som afgjort har potentiale. Der er ikke irriterende tingeltangel og pynt, her er det maden og øllet der er i fokus, og det synes jeg vældig godt om.

Du kan mod pant købe 2 liter valgfri øl med dig ud af huset også. Ligesom de har et mindre udvalg af øl på flaske, samt lidt specialiteter til madlavningen.

Tribeca Ugly Duck er stedet man tager hen med kollegerne efter arbejde, det er her man kan hænge ud og det er stedet man kommer i snak med nye mennesker. Jeg vender afgjort tilbage. Og jeg tager en flok venner med mig, og møder måske nye.

 

Er du mere til cocktails, så byder Tribeca Ugly Ducks også på et par stykker af dem.

 

La Cucina Nada var inviteret med til åbningsreceptionen for pressen og gastronomi interesserede.

 

 

 

 

Pavlova: sommerens festligste kage

Når nu man laver hjemmelavet desserter og is hvor man kun bruger æggeblommer, ja så får man en del æggehvider i overskud. Og hvad er så mere oplagt end at bage marengs?

Jeg havde i denne omgang en ret stor portion æggehvider så jeg fik bagt hele to store kagebunde, samt 4 i portionsstørrelse. Heldigvis er marengs jo noget man kan gemme i en kagedåse et godt stykke tid, og tage frem ved lejlighed.

Hvis du oplever at marengsbundene er blevet en smule bløde, selvom du har gemt den i en lufttæt bøtte, så kan du let få sprødheden igen ved at efterbage dem i en 110 grader varm ovn i få minutter. Smart, ikke?

Man kan jo selvfølgelig også bare bage marengs, uden at ligge inde med en rest af æggehvider, men køber du hele æg som jeg, så er det altså et ret godt Stop Spild Af Mad-tip.

Nu det er jordbærsæson har jeg valgt at anrette denne marengsbund helt klassisk – med let pisket flødeskum og en masse friske jordbær. Det er helt vildt simpelt, og samtidig en vildt lækker sommerkage: den sprøde, let seje bund, den bløde skum og de friske søde, måske let syrlige bær. Den kan selvsagt varieres hvad bær angår, ligesom man kan bruge stenfrugter skåret i halve eller både også eller i stedet. Flødeskummen kan også piftes op med f eks vaniljekorn fra en vaniljestang, med nogle skefulde lemoncurd eller man kan lave en anden creme man synes om og komme på marengsbunden.

Selve marengsbunden kan jo også varieres, og det har jeg bla på min lange liste med idéer til opskrifter, så lur mig om ikke der snart kommer nogle bud på det.

Marengsbund:

3 æggehvider

150 g sukker

Pisk æggehviderne og sukker helt stive – en røremaskine er klart det bedste, da den skal piskes forholdsvis længe, men et elektrisk piskeris kan også gøre det.

Fordel marengsmassen på en bageplade beklædt med bagepapir – tegn en cirkel på papiret og fordel indenfor stregen.

Bag nu nederst i en 130 grader varm ovn i 30-45 minutter til den er fast. Lad bunden tørre natten over i den slukkede ovn. Opbevar bunden i en lufttæt kagedåse el lign hvis ikke den skal spises umiddelbart efter.

Yderligere:

Pisk 1/4 l piskefløde til en let skum. Umiddelbart inden servering kommes skummen på bunden.

Skyl bærrene og lad dem dryppe helt af. Nip stilkene af, og skær jordbærrene i halve.

Der går en del bær til, jeg brugte ca 500 g.

Pynt evt af med frisk citronmelisse, friske mynteblade eller spiselige blomster; f eks stedmoderblomster, tagetes, forglemmigej eller morgenfrue blade.

Svensk pølseret

Hvad er det med hverdagsmad, og den måde vi taler om den på? Som om den ikke er fin nok. Fin nok til hvad? Vis mig den hverdags-kok der dagligt eller ofte bruger timevis på at tilberede aftensmaden imens småungerne går sukkerkold i ulvetimen, teenageren er tvær og lektierne, madpakkerne, vasketøjet og hvad der nu ellers skal ordnes. Eller single køkkenskriveren der har været på farten hele dagen, og bare skal have noget i skrutten. JA, siger du nok højt, og tænker måske men hun er jo madblogger, og sådan nogle går da helt vildt op i hvad de spiser og hvordan de tilbereder det … og ja det gør jeg, og selvom jeg ikke har småfolk rendende rundt om benene og her faktisk er roligt og en hel del tid til at lave mad, så gider jeg bare ikke altid. Især her i sommerhalvåret hvor jeg tilbringer en del tid udendørs og hvor timerne ofte flyver af sted i min elskede urban have. Men fordi man ikke har tiden, eller gider bruge tiden på det med aftensmaden, så kan man jo godt vægte hæderlige råvarer og dermed få ret så god hverdagsmad ud af det. Som eks vis svensk pølseret som jeg lavede forleden, alene fordi jeg fandt nogle ok gode pølser som datovare, og havde lidt forskelligt af kartofler og dermed basis for den meget børnevenlige hverdagsret. Min version får røget paprika, som jeg synes giver det lige det ekstra pift og jeg udelader ketchup fordi jeg synes det bliver alt for sødt.

Faktisk er navnet på denne ret vel noget misvisende. Husker at have spurgt på mine barndomsferier i svenske hjem om retten, og forstod at den ret havde de da aldrig hørt om. Og måske har denne kilde ret, for det er jo sådan set en slags bikse,- eller restemad:

“Svensk pølseret er på trods af navnet ukendt i Sverige. Navnet menes at stamme fra danskere, der har været på lejrskole i Sverige, hvor man på en af de sidste dage har frembragt noget sammenkog af resterne: En ret med pølser i Sverige.” Turen går til Sydsverige, Politikens Forlag

Måske er den inspireret af svenskernes elskede Korv med mos, som også fås i en variant med pølser i stykker og en hulens masse ketchup på?

 

Svensk pølseret:

– 2 personer-

400 g kogte kolde kartofler skåret i tern

Ca. 375 g pølser

1 løg

70 g tomatpuré

1/4 l piskefløde

Et skvæt æblecider eddike (måske to, smag til)

1 1/2 tsk røget paprika

1/2 tsk groft salt

Frisk kværnet peber, smag til

Smør til at stege i

Pynt af med:

Hakket purløg + evt purløgsblomster uden knop

 

Skær løget i tern, skær, eller klip, pølserne i mundrette stykker.

Svits løgene i godt med smør til de er klare, de skal ikke brunes.

Kom pølserne ved og krydr med paprikaen. Tilsæt tomatpuréen når pølserne har fået lidt farve. Rør godt i det hele. Tilsæt kartoflerne, og smag nu til med æblecider eddike, salt og peber.

Hæld piskefløden ved og lad retten simre i 10-15 min. Smag til inden du serverer den.

Pynt af med purløg.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑