Søg

Grønkålssalat m. cashew dressing

Jeg finder det veganske køkken ret interessant, ikke på en måde så jeg får lyst til at blive veganer – min glæde for at indtage kød, men især også mejeriprodukter er alt for stor til det, men der er mange elementer i den veganske kost der inspirerer mig. Et af dem er alternativerne til mejeribaserede dressinger og dips, som oftest er baseret på nødder. Ikke alene fungerer de fint som erstatning, de smager også afsindig godt og som gevinst kan de laves temmelig sundt.

Normalt laver jeg ikke en dressing på mejeriprodukt(er) til en salat, medmindre jeg laver den klassiske Mormorsalat , men bruger oftest at lave en form for vinaigrette. Oftest synes jeg dressinger baseret på mejeriprodukter bliver for tunge og får salaten til at klaske. Ligesom det slet ikke er det smags-register jeg sigter efter. Anderledes let er denne dressing, en dressing der kan smages til i den retning man ønsker.

I opskriften her er dressingen vendt godt rundt med (rød)grønkål, som er en af mine efterårs og vinterfavoritter i salatskålen. Salaten bliver yderligere piftet op med friske pærer, lidt syrlige tørrede bær og små chips af jordskokker. Nøddesmagen, også fra jordskokkerne, passer rigtig godt til kålen og de sødlige friske pærer.

Forresten, så er jordskokkerne af egen avl. En afgrøde jeg virkelig kan anbefale at dyrke, især til jer der har en lille have ligesom vores Urbane have. Vi satte 4-5 jordskokker, fik hurtigt 8 planter som hver især gav en god portion, og de er ikke synderlig pladskrævende. Desuden kan man spise jordskokkens smukke blomster, vidste du det? De smager af, ja jordskokker, på en mere nedtonet måde. Af gode grunde har jeg ikke pyntet salaten af med blade fra en jordskok blomst, da de jo er afblomstrede. Det blev til smukke orange blade fra en af de sidste morgenfruer fra haven i stedet.

Grønkålssalat m. cashew dressing

Opskriften er til 2 pers.

Ca. 100 g grønkål

1 pære

1 jordskok

En lille håndfuld Incabær, eller anden syrlig tørret bær

Oliven, – eller smagsneutral olie til fritering af jordskokken

+ flagesalt

Cashew dressing:

60 g cashewnødder, udblødte

4 spsk olivenolie

Saften af en citron

Frisk kværnet peber

En smule vand

Udblød nødderne natten over.

Hæld vandet fra nødderne og kom dem i en minihakker eller en blender. Tilsæt de øvrige ingredienser, og blend til du får en cremelignende konsistens. Tilsæt evt en smule vand. Smag til.

Skyl grønkålen grundigt og slyng den i en salatslynge. Skær de grove stokke fra, også dem der går gennem bladet. Hak kålen fint. Kom den hakkede grønkål i en skål og hæld dressingen over, bland grundigt sådan at dressingen hænger ved bladene.

Skyl pæren og skær den i skiver, halver skiverne og skær kernehuset fra.

Skræl jordskokken og skær den på et mandolinjern i tynde skiver. Varm en pande op med oliven, – eller smagsneutral olie til olien syder en smule. Kom nu jordskokkerne i olien i et enkelt lag, til de begynder at tage farve. Vend dem undervejs og hold godt øje med at de ikke branker. Kom jordskokke chipsene på et fedtsugende underlag og giv dem lidt flage salt.

Anret nu salaten, eksempelvis på et fad – kom chipsene på til sidst sådan at de ikke bliver bløde.

Prøv f eks med appelsinsaft i dressingen i stedet for saften af citron og kom tørrede dadler i salaten i stedet. På den måde får du en perfekt salat til noget af det mere tunge og fede kød, eks vis and.

Reklamer

Blomkåls karry

Sådan en karry-ret tager sig måske knap så godt ud, men mage til smagsrigdom af krydderier skal man lede længe efter. Blomkåls karry er i mine øjne en rigtig god hverdagsret, og der er ikke mange kødspisere der vil savne kødet, tror jeg.

Jeg har udfordret mig selv til at spise vegetarisk hele ugen, og lagde ud med falafel  i går. Billedet af min aftensmad delte jeg på Instagram  hvor jeg bad om idéer til min vegetariske uge, og en af idéerne var daal som jeg nok laver en af dagene, da jeg er vild med den ret, men som også inspirerede mig til at lave en karry. Mest af alt fordi jeg havde et blomkål liggende, men også fordi jeg er pjattet med krydringen i sådan en vegetarisk karry. Om min opskrift er korrekt, om den er fra det indiske eller det pakistanske køkken, det aner jeg ikke. Det er sådan, med variationer, jeg har lavet den i årevis efter jeg smagte den første gang hos en nu lukket lokal pakistansk restaurant i mit lokalområde. Der lavede de den med kartofler også, men det synes jeg bliver for tungt og jeg vil hellere have den med ris til samt en klat mango chutney på. Og selvom jeg aldrig har været i hverken Pakistan eller Indien, så drømmer jeg mig lidt væk for en stund ved mødet med alle de mange krydderier i min mund … nøj det er bare godt.

Opskriften er til 4 pers., hvis du serverer ris til.

Blomkåls karry:

1 blomkål

1 lille aubergine

1 dl grønne ærter

2 tomater

1 rødløg

Et lille stykke frisk ingefær, skrællet og hakket

1 tsk garam marsala

2 tsk gurkemeje

Evt 1 tsk chiliflager eller et stykke frisk chili, hakket

Olivenolie til stegning

Groft salt og frisk kværnet peber

1 dl vand

* * * * *

Skær løget i tern, og svits det i olivenolie.

Skær aubergine og tomater i tern. Kom dem ved løget.

Tilsæt krydderierne og vend godt rundt i grøntsagerne.

Skær blomkålshovedet i mindre buketter og kom dem i retten. Lad dem stege med et par minutter og hæld derefter vandet ved, og lad nu retten simre i ca.10-15 min., smag til med salt og peber undervejs.

Hæld ærterne i de sidste par minutter.

 

Kog ris til, sådan at de færdige når retten er.

Server evt med chutney til, det giver et fint modspil, især hvis chutneyen ikke er for stærk.

Vegetarisk “bolognese”

Forleden serverede jeg pasta bolognese for nogle veninder, en bolognese som ikke var med hakket kød men med linser i stedet. De sagde i kor at de slet ikke savnede kødet og at de synes det var ret så lækkert, og hvis du spørger mig, så kan jeg faktisk bedre lide den udgave end den med det knap så velsmagende hakkede supermarkeds-kød. Hvis man savner umami smagen i saucen kan man tilføje svampe, velvidende at sådan nogle ikke hører til i en “rigtig” bolognese og nok snarere i den fordanskede udgave, kødsovsen. Men linser hører jo sådan set heller ikke til, og en traditionsbunden italiener ville nok korse sig hvis han fik serveret denne version af klassikeren.

Efter jeg delte billedet du ser øverst på  har flere spurgt mig om jeg ikke ville dele opskriften her på bloggen. Min første reaktion var, at det da er alt for simpel en opskrift at dele og at der da på ingen måde er noget nyt under solen med at sætte noget i stedet for kød. Sådan har jeg det nok med en del af den hverdagsmad jeg laver, men glemmer jo så, at det er det vi allesammen laver oftest og at vi alle har brug for inspiration til netop hverdagsmaden. Så tak for opfordringen fra flere kanter til at dele en simpel opskrift på en af danskernes foretrukne hverdagsretter, her i en vegetarisk udgave.

For mig handler det om at fravælge kød i højere og højere grad. Det gør det ud fra det bæredygtige aspekt i forhold til at kød er så meget dyrere at producere på miljø-kontoen. Desuden er min økonomi stram, og der er linser og bønner virkelig gode bud på alternativer; det mætter, det er sundt og så er det langt mere økonomisk – også på den bæredygtige måde.

Hvad der er vigtigt når man erstatter det hakkede kød med linser som her, er at sikre at der er god smag i saucen, da linser jo i sig selv ikke rigtig smager af noget. En anden væsentlig ting, er at de ikke må koge ud da konsistensen bliver melet og smattet. Indimellem laver jeg retten med både linser og bønner, du kan jo eventuelt prøve dig frem til din favorit udgave af vegetarisk bolognese.

Hvis du vil servere et sundere alternativ til saucen, eller hvis du er veganer, kan du prøve med pasta af tang, du kan lave grøntsagspasta af eks vis squash som du river på en spiralizer eller finde et af de efterhånden mange færdiglavede veganske pastatyper. Selv kommer jeg aldrig til at skifte den hvide pasta lavet på mel ud, fordi jeg simpelthen elsker den, men indimellem prøver jeg andre typer af og forsøger at fortælle mig selv det ikke er pasta jeg spiser, for så bliver jeg så grueligt skuffet.

En bolognese bliver langt bedre af at få lov til at simre et godt stykke tid, så lav evt en dobbelt portion på en fridag og frys ned til en anden dag, nu du alligevel tager dig tiden.

Vegetarisk bolognese:

*Opskriften svarer til 4 pers.*

50 g smør

2 spsk olivenolie

3-4 stængler bladselleri

2 løg

1-2 hvidløg

2 gulerødder

1 lille dåse tomatpure

2 dl passata/tomatsovs (tilsættes da linserne har brug for mere væde, end i en alm.bolognese)

+ evt vand

evt 1 squash

300 g grønne linser (du kan sagtens bruge røde linser i stedet)

*Krydderier

Groft salt og frisk kværnet peber

+ pasta efter eget valg, koges efter anvisning på pakken

Samt parmesan ved servering

* * * * *

Skyl bladselleri stænglerne og skær dem i tynde skiver, er stænglerne tykke kan du evt halvere dem sådan at stykkerne bliver små.

Skræl løgene og skær dem i fine tern. Skræl hvidløgene og mas dem med fladen på en større kniv, hak dem en smule.

Skræl gulerødderne og skær dem i små tern.

Kommer du en squash i, skyl den da og skær den i kvarte stænger, som du skærer yderligere i små tern.

Varm olie op i en større gryde og svits nu løg og hvidløg et par minutter. Tilsæt gulerødder, selleri og evt squash og lad det blive stegt hele vejen rundt. Lad det stå og små simre i ca. 10 minutter.

Kom nu tomatpure ved, og svits den med grøntsagerne. Fyld den tomme dåse fra pureen med koldt vand og tilsæt den saucen. Lad det simre en times tid under låg. Smag til undervejs med groft salt, frisk kværnet peber og krydderierne.

Hæld nu linserne i saucen og tilsæt passata, rør godt rundt i saucen. Tilsæt evt en smule vand undervejs hvis saucen tørrer ind. Lad linserne simre med i ca. 30 min. Husk at smag til inden servering.

Kog pastaen efter anvisning, hæld vandet fra og bland pastaen i saucen sådan at den hænger ved og suger smagen til sig. (Husk ikke at blande al saucen med pasta, hvis du laver en større portion til fryseren!)

Server med frisk revet parmesan.

*Faktisk krydrer man ikke rigtig en klassisk bolognese, men det gør jeg. Oftest med en eller flere friske krydderurter som basilikum, oregano og timian, der alle klæder retten godt. Hvis ikke du har friske krydderurter så er det også fint. Når jeg bruger tørrede krydderier i en bolognese kan jeg godt lide at svitse dem med min tricolore-blanding (selleri, løg og gulerod), da det giver endnu mere smag. De friske tilsætter jeg først når saucen har simret et godt stykke tid. Jeg river eller hakker dem groft. På billedet yderst til højre kan du se en anderledes krydderurt, nemlig svampeurt. Den tilføjer et snert af umami til saucen. Svampeurt skal hakkes ret fint.

Krydret æblekage

Mørket kommer snigende tidligt på aftenen nu, temperaturen udenfor daler lige så stille og stearinlysene er taget i brug herhjemme igen. Og sådan er det jo hvert år, at efteråret melder sin ankomst, det er der sådan set ikke noget nyt i. I mange år havde jeg svært ved overgangen til de mørke aftener, og mit humør blev meget påvirket af den tiltider ugevise grå-i-grå himmel i dagtimerne. Noget har ændret sig med tiden, for mit vedkommende og nu hilser jeg efteråret velkommen. Selvfølgelig savner jeg allerede at kunne have bare fødder i sandaler, at blive varmet igennem af solen på et af mine favorit-spots i gården og især at kunne pusle om Den Urbane Have. Men hvor jeg tidligere kun fokuserede på afsavnet af sommeren, ser jeg nu også på alt det dejlige ved efteråret.

En af tingene er alt det der høstes. En anden er indendørs-hyggen. Og så er der alle de små-projekter jeg ofte udskyder om sommeren, fordi jeg helst vil være udendørs. Dem er jeg så småt begyndt på at få gjort noget ved nu, og idéer er der nok af til den lange mørke vinter. Et af mine projekter var at få lagt en opskrift på bloggen på en kage med æbler, og det må siges at være den helt perfekte årstid til det lige nu. Kagen har jeg bagt igennem mange år og det gik op fpor mig at jeg ikke har delt den med jer her på bloggen. Nu har jeg testet den igennem sådan at du kan bage til en rigtig hyggestund – måske med tæppet trukket op over benene i din yndlingsstol, måske med en god podcast i ørerne og stearinlysene tændt, måske i selskab med familien eller gode venner. Det bestemmer du helt selv, men jeg lover dig at der følger hygge med, med denne krydrede æblekage.

Kagen holder sig dejlig saftig en del dage. Hvis du vil have den endnu mere saftig kan du komme æbletern i dejen også. Server den med en fuldfed creme fraiche – eller måske Rømme til, det fortjener den.

Krydret æblekage:

5 mellemstore æbler, gerne af den sødlige slags og allerhelst danske

250 g smør

250 g hvedemel

250 g sukker

3 store æg

1 tsk stødt ingefær

1 tsk stødt kardemomme

2 tsk stødt kanel

2 tsk bagepulver

OBS: Tag smørret ud i god tid, sådan at det er blødt!

Varm ovnen på 175 grader.

Skyl æblerne og skær dem i tynde skiver, når du når indtil kernehuset, skær du blot det ud. Du kan selvfølgelig skære æblerne helt som du er i humør til: tern, både, tynde både. Med de tynde skiver får du et fint taglagt låg, og det var det udtryk jeg gik efter her.

Pisk smør med sukker og pisk nu æggene i et af gangen, sådan at det hele bliver en sammenhængende masse.

Kom kanel, ingefær og kardemomme ved, og hæld nu melet i lidt af gangen og pisk dejen til en ensartet masse.

Smør et ovnfast fad m. en anelse smør, og hæld dejen heri. Læg nu æbleskiverne i rækker, taglagt. Læg ikke de skiver med hul i midten i den sidste række, på den måde skjuler du hullerne.

Bag nu kagen midt i ovnen i ca. 45 min. Tjek med en strikkepind eller lign. om dejen hænger i.

Anmeldelse: Øl & Mad

“Sanserne pirres i mødet med mad og drikke. For os skal mad og drikke vække sanserne; vi bliver til i mødet med smagen. Den skal både behage og provokere, så vi ikke glemmer, at vi er levende kroppe … Vi har ladet vores sanser bestemme, smagt efter og dvælet ved smagen. Øl handler også om pausen og glæden ved, at tiden står stille”

Sådan skriver de to kokke, skribenten og brygmesteren der sammen står bag kogebogen Øl & Mad i forordet. En kogebog med sort forside, grå ryg og skrift i kobber. En kogebog hvor Colombus Leth står bag de meget smukke billeder og hvor hele den grafiske linje har et maskulint udtryk. En kogebog der virker velkendt uden helt at være det.

Opskrifterne er ikke vanskelige at gå til, og det bliver hurtigt klart for en, at det er hverdagsmad og rar gæstemad der er tale om. Der indgår langt fra øl i selve tilberedningen i alle opskrifterne, og der hvor øllet ikke figurerer på ingrediens listen, ligger det implicit at det er den øl type som opskriften findes under der anbefales til, eller der står noget om matchet i en tekstboks. Sidstnævnte synes jeg fungerer bedst. Det med øl til maden er desværre ikke særlig overbevisende i bogen, og jeg kunne have ønsket mig noget mere om hvorfor lige det match. Ligesom jeg gerne ville være blevet mere overrasket, måske ligefrem provokeret som de selv er inde på i forordet og have tænkt i matches jeg ikke selv allerede gør. Måske er det nyere viden for den som ikke er så vant til at servere øl til maden. I bogen gøres det ved en kort forklaring eller et tip suppleret til de fleste af opskrifterne, og befriende nok ikke i en længere introduktion til selve opskriften som længe har været formen i kogebøger.

En anden rigtig fin ting ved bogen er selve opbygningen, den er simpelthen delt ind efter øl typer, 7 overordnede i alt, som alle indledes med noget om øl typerne, hvilke primære smage øllet har og lidt historik. Det gør selvfølgelig at du finder bage,- og kageopskrifter side om side med simre retter mv, men når øllet er omdrejningspunktet som den er i denne kogebog så giver det rigtig god mening at det er øl typen man slår op under.

Der er i starten et længere afsnit om øl ligesom bogen sluttes af med et kort afsnit om ølbrygning. Alt efter hvor meget læseren i forvejen ved om emnet, er disse mere eller mindre nyttige og interessante. Udover det er der igennem kogebogen det de kalder Min yndlingsøl – en tekst i jeg-form om personens yndlingsøl og særligt i hvilken sammenhæng den drikkes. De indslag forstår jeg ærlig talt ikke …  Måske er det Trine Hahnemann, Stig Jensen, Tore Jørgensen og Bo Jørgensens ønske om at give bogen et personligt præg? Man ved så ikke hvem jeg er, men det er nu også mindre vigtigt.

Det kogebogs skribenterne gerne vil, er at vi ikke blot tænker øllet på frokostbordet, til den amerikanske burger og den vi drikker uden mad til. Ej heller at øl i mad blot er et eller andet kødstykke langtidsbraiseret i øl eller den øl vi bruger til rugbrødsbagning, og det selvom der både er opskrifter med på surdejs rugbrød m.pilsner og braiseret oksekæbe i mørk øl. Men det gør nu ikke spor, for begge dele er jo godt. Og det lykkes dem sådan set ret overbevisende.

Så overbevisende at jeg da har sat stickers ved indtil flere opskrifter og har noteret mig, at jeg bla skal prøve at lave en marinade med juleøl til andelår, koge sveskegrød med en sød øl til trifli, at røre en glasur med enten stout eller trappist øl til en mørk chokoladekage, lave risotto på en frugtøl, eller måske en sur øl, næste gang.

Kogebogen er en oplagt julegave til far (eller mor), der er glad for øl til og i mad. Den er alt i alt ret så fin med tydeligt gennemprøvede opskrifter. Opskrifter der bestemt også inspirerer, men i dem hvor øllet indgår savner jeg at de i højere grad havde bevæget sig længere væk end det klassiske europæiske, primært danske køkken.

Øl & Mad er udgivet af FADL´s forlag og koster 350 kr.

Strikkede karklude: skure-klud

Nu rabler det da fuldstændig for hende, tænker du måske. Men hør lige her, de der skuresvampe i friske farver man køber i nærmest metermål, de er ikke synderlig miljøvenlige, fordi de afgiver mikroplast ved brug, produktion og forbrænding. Holdningerne til om det overhovedet batter noget at skifte de små ting ud i hverdagen er ret forskellige, for jo, der er langt større syndere end dine karklude og skuresvampe, men man kan jo også vælge at anskue det ud fra “flere bække små”-princippet og sige at lidt har også ret. Det vælger jeg at tro på. Og hverken du eller jeg kan jo ændre hele klodens miljømæssige udfordringer alene alligevel, og derfor har jeg det i hvert fald godt med at gøre lidt.

Se også mine opskrifter på hjemmestrikkede karklude, f eks bliver den ret så fin i perlerib eller i perlestrik   .

Selv har jeg eksperimenteret med lidt forskellige alternativer, bla en stor loofah svamp som jeg har klippet i mindre stykker og det fungerer ret godt til eks vis at skure gryder med. Det jeg savner ved dem er den mere plane overflade til når jeg f eks skal afkalke mine badeværelsesfliser, gøre mine håndvaske rene og fjerne genstridige pletter fra overflader. Det var her idéen kom til at strikke mig en skure-klud. Og jeg vil bare sige, mikroplast eller ej, så er jeg vildt begejstret og blot ked af at jeg ikke har gjort det noget før.

Jeg har valgt at strikke kluden af jutegarn, som har en grov tekstur uden at være alt for grov, sådan at den ikke ridser de overflader jeg skal rengøre – dog vil jeg ikke anbefale at du bruger den på tefal. Jutegarn/snor kan du købe i Søstrene Grenes, byggemarkeder og hobbyforretninger, hvis du da ikke allerede har en rulle stående ude i skuret. Selve kluden er syet sammen, sådan at den er tykkere og man har noget at holde i. Man kan evt sy en strop af noget af garnet fast i kluden hvis man vil have den hængende. Skure-kluden kan vaskes ligesom dine karklude.

Du kan selvsagt strikke din skureklud i lige den facon og det mønster du synes, jeg har valgt denne facon da den ligger godt i min hånd og da ret strik giver en god skrubbe-tekstur. Du får min opskrift herunder.

Skure-klud:

1 rulle jutegarn, strikkepinde str.3

Slå 40 masker op.

Strik ret masker til kluden måler 12 cm.

Hæft ende, og fold nu kluden på bredden og sy de øvrige 3 sider sammen med jutegarn. Husk at sæt knuden på indersiden sådan at den ikke syner.

TIP: Skure-kluden kan også bruges som skrubbe klud til krop og ansigt, fuldstændig ligesom sådan en skrubbehandske.

Læg skure-kluden i blød i en eddike-vand opløsning en nats tid inden brug, derved opnår du en højere sugeevne.

 

Hvidvinsmarinerede vindruer

Senest delte jeg en opskrift på figner der er i sæson netop nu, og vi fortsætter lidt i samme spor i dagens indlæg. Her har jeg marineret vindruer i hvidvin, da jeg havde temmelig mange af de skønne druer der også er i sæson netop nu. Det er super let at lave, også selvom du ikke er sådan en sylte-mormor som jeg.

Vindruerne skal spises forholdsvis hurtigt efter de er kommet på glas, dog skal de have lov at trække og mørne i ca. et døgn. Desto hurtigere de spises efter at være kommet i marinaden, desto mere bid er der i dem. De bliver dog ikke ligesom syltede druer, og har en skøn tekstur. Server druerne til is eller en dessert hvor du synes vindruer passer til. Eller til ost hvor de giver et sødligt og let kraftigt mod,- og medspil til ostene. Brug også gerne lidt af marinaden, eks vis udover en tør fast modnet ost, mums.

Lettest er det at vælge vindruer uden sten, men gå også efter smagen – jeg brugte søde druer, og vil tro at alt for syrlige druer ville skure mod hvidvinens syre. Af hvidvin brugte jeg en rest af en let tør “frikadellevin” som giveren kaldte den, altså ikke nogen luksus vin. Hedvin kan også sagtens bruges, og vil blot give druerne en anden smag. I øvrigt er det en god måde at få brugt en rest vin på, hvis du altså har en sådan.

Hvidvinsmarinerede vindruer:

Der bliver til et 1/2 l glas.

500 g vindruer

2 dl hvidvin

1 dl sukker

+ en sjat klar spiritus eller atamon til at sterilisere syltetøjsglasset/opbevaringsbøtten

Skyl vindruerne og lad dem dryppe tørre.

Halver dem, og skær evt sten ud. (Ja det er et værre pillearbejde, men betragt det som gratis mindfulness og nyd nuet)

Vask syltetøjsglasset grundigt, hæld kogende vand i, luk til og ryst. Hæld vandet ud, og kom en sjat klar spiritus i, luk til og ryst. Hæld spiritussen ud.

Pak nu glasset med de halve druer.

Hæld hvidvinen i en kasserolle og tilsæt sukkeret. Giv et opkog, og lad derefter simre til sukkeret er opløst. Hæld hvidvinslagen over druerne helt til kanten og luk glasset til.

Lad dem som sagt trække i ca.24 timer eller noget længere.

HUSK: tager du af druerne, brug da en helt ren ske, sådan at de resterende ikke mugner.

Råsyltede figner i rom

Det bugner med friske figner lige nu i de mange grønthandlere på mine breddegrader. Ja selv i Netto hvor man ugen ud kan købe 4 stk for 6 kr (hvordan kan det hænge sammen med emballage og alle omkostningerne for fragten fra Tyrkiet??). Nuvel, om du har eget figentræ i haven eller om du køber dig til dem, så er det lige nu de smager allerbedst.

Selv er jeg helt pjattet med de smukke frugter, og det både som marmelade, syltede, tørrede eller friske – afgjort helt forskellige smage, men hver især lækre til noget forskelligt. Her kommer de råsyltede, hvor de (helst) skal serveres indenfor et par dage da de bevarer deres bid. En konsistens der er vældig velegnet at servere til ost, eller til at indgå i dessert: klassisk til en god vaniljeis, serveret med råcreme til eller måske på pandekager? Af oste ville jeg vælge blåskimmeloste, kraftige tørre oste og faste oste med krystaller i.

Jeg har valgt at lave en lille portion, da jeg blot skal bruge det. Du kan altid gange op hvis du har brug for det. Af denne mængde bliver der til et almindeligt syltetøjsglas, laver du en større portion kan du evt måle væskemængden af inden og bruge en nogenlunde tilsvarende mængde rom.

Råsyltede figner i rom:

3 friske figner

1 dl klar rom

1 kanelstang

1 dl sukker

Skyl fignerne og lad dem dryppe tørre.

Vask syltetøjsglasset, skold det og hæld derefter en sjat rom i og skru låget på – ryst grundigt. Hæld rommen ud.

Kog rom op i en kasserolle med sukker til sukkeret er smeltet. Lad det simre på helt lav varme med kanelstangen imens du ordner resten.

Skær evt knaster af på det yderste af “stilken”. Skær dem i kvarte. Pak syltetøjsglasset tæt med fignerne og kanelstangen, hæld rom-lagen over og skru låget på med det samme.

Opbevar glasset på køl indtil det skal nydes.

Langtidsbagte grønne tomater

Som tomatdyrker ved du hvad jeg taler om, når jeg taler om temmelig mange umodne tomater på denne årstid. Sådan var det i vores urbane køkkenhave forrige år, en smule sidste år og nu igen. De hænger der på stilkene nok så fine, men solen glimrer ved sit konstante fravær og de modnes bare ikke. De sidste af dem altså, for nok har vi høstet tomater, men man vil jo også gerne have noget ud af de sidste. Så i opskriften her er der ikke tale om de sorter der udelukkende forbliver grønne, men altså umodne tomater der ikke får sol nok på sensommeren til at modne.

Grønne tomater indeholder alfa-tomatin ligesom andre grøntsager i natskyggefamilien, og er et stof man ifølge fødevarestyrelsen ikke skal indtage i alt for store mængder. Mine smagsløg siger mig også at de er lige lovlig syrlige til at jeg har lyst til det. Men samtidig kan man med fordel bruge denne syrlighed i sin madlavning, eller konservere de grønne tomater og nyde dem som tilbehør hvor det syrlige giver det perfekte modspil. Således har jeg langtidsbagt en omgang forskellige grønne tomater, alle på cherry tomat-størrelse, hvilket er vigtigt, det med størrelsen sådan at de får lige lang tid i ovnen. Har du flere forskellige størrelser, så bag dem i hver deres bradepande, da meget små selvsagt ikke indeholder lige så meget væske som de større.

I princippet kan du bruge lige de friske krydderurter du måtte have lyst, her har jeg valgt lakrids tagetes og esdragon. Det har jeg dels fordi vi har rigtig meget af begge dele i haven, og dels fordi jeg synes det er smage der spiller godt op imod det syrlige. Eks vis forestiller jeg mig at servere dem som tilbehør til en god gang bøf bearnaise, ovnstegt krydret kylling eller der hvor jeg ville servere surt til. Ligeledes vil de være gode i salater sammen med f eks modne tomater.

Hvis du har lyst til at gå den søde vej med dine grønne tomater, så skulle du prøve at grøn tomatmarmelade. Det er en af de marmelader jeg har lavet, der har fået hurtigst ben at gå på.

Langtidsbagte grønne tomater:

Grønne tomater

Olivenolie

Groft salt/middelhavssalt

Et par stængler friske krydderurter

Et par fed hvidløg – desto flere tomater, desto flere hvidløg

Et par sylte,- eller henkogningsglas

_ _ _ _ _

Skyl tomaterne og lad dem dryppe tørre.

Skær dem i halve, og bred dem ud på en bageplade m. bagepapir med skærefladen op ad.

Drys salt og olivenolie udover.

Skyl krydderurterne, og pluk dem i mindre bundter og fordel dem udover tomaterne hist og pist.

Kom dem i en 130 grader varm ovn på rillen lige under midten, og bag dem i ca 2,5-3 timer. Tomaterne er færdige når de er krøllede i kanterne og stort set al saften er ude af dem, sådan næsten som lufttørrede tomater.

Lad dem køle en smule, og kom dem herefter på rengjorte og skoldede sylte,- eller henkogningsglas. Pak dem tæt. Hæld olivenolie over så det dækker tomaterne helt og luk til. Kom ikke hvidløgene og krydderurterne ved – dog gør det ikke spor at lidt af dem hænger ved nogle af tomaterne.

Opbevar dem på køl, eller mørkt og køligt.

Du kan få de umodne tomater til at modne noget mere ved at plukke dem og lægge dem sammen med f eks et par æbler på et fad. Dog bliver smagen slet ikke lige så kraftig som tomater dyrket på friland eller i drivhus. Husk at vend dem indimellem og hold øje med om de rådner.

Blog på WordPress.com.

Up ↑