Søg

Brunkager

Nu har jeg i mit 44-årige liv ikke holdt jul i eget hjem særlig mange gange, men det har ikke betydet at jeg ikke har julet. Faktisk er selve forberedelserne det jeg finder allermest hyggeligt, og noget af det jeg kommer mest i julestemning af, er at bage småkager. Det at man har sat tiden af til det, for det kræves, og at man viderefører en gammel tradition finder jeg virkelig beroligende og tilfredsstillende. Det at vide hvad der kommer i ens jule-bagværk, og når duftene begynder at brede sig, det kan man da ikke andet end at komme i julestemning af.

En af de småkager jeg synes hører julen til er brunkager. De var altid at finde på kagefadet hos mine bedsteforældre hvor de fik selskab af vaniljekranse. Begge var selvsagt hjemmebagte. Faktisk skal jeg være ærlig og sige, at mine barne-smagsløg foretrak den noget mere enkle vaniljekrans hvor brunkagerne med deres dybe og mange smage var for meget. Men op igennem voksenlivet er brunkagen blevet min favorit – især er jeg vild med at spise den med blåskimmelost ligesom svenskerne gør det med deres pepparkakor, for det er da bare et match made in heaven! Uanset hvordan og til hvad du spiser dine brunkager, så vil jeg anbefale at du køber gode krydderier for de er med til at give småkagen den helt rette smag. Med gode krydderier mener jeg, at stødte krydderier kan blive for gamle, og dermed får en støvet smag samt at der er stor forskel på kvaliteten af dem. Der er ikke mange der bruger allehånde – ingefær – kanel og nellike i madlavningen resten af året, så det kan være en god idé at gå et sted hen hvor du kan købe blot den mængde du skal bruge, i stedet for at brænde inde med krydderierne. Er du helt nede med dine krydderier, så køber du dem hele og støder dem selv.

I min bedstemors brunkager kom der hverken mandler eller pistacienødder i brunkagerne, men det synes jeg giver kagerne et pift, både når det gælder udseendet og smagen. Du får min opskrift her:

Brunkager:

250 g smør

125 g brun farin

250 g lys sirup

3 tsk stødt kanel

1 tsk stødt allehånde

1 tsk stødt nellike

2 tsk stødt ingefær

1 1/2 tsk potaske + 1 spsk lunkent vand

60 g tørret appelsinskal

75 g mandler

75 g pistacienødder, usaltede

500 g hvedemel

 

Smut mandlerne: hæld kogende vand over dem, lad trække et par minutter, hæld vandet fra og hæld nu kogende vand på igen og de er klar til at du kan smutte skindet af dem.

Hak mandler og pistacienødder groft.

Skær smør i mindre stykker og smelt det sammen med brun farin og sirup til en sammenhængende masse ved middelhøj varme. Giv det et lille opkog og tag det af varmen.

Rør nu krydderierne, nødderne og appelsinskallerne i.

Opløs potasken i vandet, og rør det i sukkermassen.

Kom sukkermassen i skålen til røremaskinen, eller et stort dejtrug og tilsæt melet lidt af gangen imens du ælter den. Ælt til dejen er smidig og blank.

Køl nu dejen en smule af og del den i fire lige store stykker. Rul og form stykkerne til tykke pølser og kom dem i fryseposer og luk til. Kom nu pølserne i fryseren og lad dem ligge der til de er hårde og faste, det tager 3-5 timer, sådan at de er lettere at skære skiver af. Du kan sagtens bage dem efterhånden da dejen sagtens kan tåle at ligge på frost et stykke tid.

Når brunkagerne skal bages, skærer du tynde skiver af pølserne og lægger dem på en bageplade med bagepapir. Kom dem i en 200 grader varm ovn og bag dem lige under den midterste rille i ovnen. De skal bages i ca.10 minutter – hold godt øje med dem da det høje sukkerindhold let får dem til at branke!. Læg brunkagerne på en bagerist for at køle helt inden du kommer dem i en dåse el lign.

 

Reklamer

GIVE AWAY: Fermentering for begyndere kursus/KBH Madhus

Mangler du den helt rette julegave til Foodien? Så læs med her og smid et lod i puljen om at vinde et gavekort for 2 til kurset Fermentering for begyndere i Københavns Madhus.

Københavns Madhus udbyder løbende kurser til både professionelle og private, og du har nu muligheden for at komme på kursus i det skønne inspirerende hus.

På kurset lærer du om bakteriernes forunderlige verden, når du går i køkkenet og laver sprudlende kombucha, krydret kimchi og syrlig surkål. Der vil blive undervist i en række grundteknikker, og du bliver klædt på til at gå hjem og eksperimentere i dit eget køkken. Kokken der underviser på kurset gennemgår også lagefermentering, så du og din +1 kan fylde forrådskammeret med årstidens frugt og grønt.

Kurset er torsdag d.1.marts fra kl. 17-20. Ved ankomst får I en forfriskning og herefter skal I selv prøve kræfter med forskellige fermenteringsdiscipliner. Medbring gerne et par beholdere, så I kan få smagsprøver med hjem. Der vil være byg-selv sandwiches og fællesspisning som afslutning på kurset. 

VINDEREN ER FUNDET VED LODTRÆKNING – Tillykke til Linn som blev den heldige!

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Københavns Madhus.

 

Andebryst m.clementin sauce

Hvorfor er jeg ikke kommet på en sådan velsmagende let sauce til andebryst før? Det er virkelig lækkert! Det mørke kød i samspil med en sauce af let konsistens hvor smagene er diskrete og samtidig tydelige. Egentlig ville jeg lave andebrystet sådan a la orange, men da frugtkurven var fyldt med clementiner tænkte jeg at de med deres mindre markante smag ville være perfekte til denne sauce. Og det var de. Suppleret med de små både af let tilberedte clementin både i saucen fungerer det rigtig godt.

Retten er hurtig at lave og kræver stort set ingen forberedelse, og er dermed velegnet til hverdagsmad også. Med smagene får man også lidt præ-jul på tallerknen. Spis, som italienerne gør det, blot retten som den er, evt med en mættende salat som forret. Eller server f eks saltbagte kartofler til. Saucen kan også afkølet fungere som dressing, og andebrystet kan skiveskåret agere fyldet i en salat af finthakket grønkål – i fald du vælger den løsning, skal du nok bruge lidt større mængder til saucen.

Mængden afhænger af om du laver andebrystet til hovedret eller i f eks en salat. Man siger vist at 2 andebryster er nok til 3 personer og at et er lige rigeligt til én …

Andebryst m.clementinsauce:

1 andebryst

Groft salt og frisk kværnet peber

4 clementiner, 1 skrællet og pillet i både, saften af de 3 andre

1 spsk flydende honning

1 spsk æblecider eddike (alternativt hvidvins, eller lys sherryeddike)

1 lille kanelstang

2 stjerneanis

Dup andebrystet tørt og rids skindet i tern – skær ikke ned i kødet. Gnid nu en smule groft salt grundigt ind i skindet.

Steg andebrystet med skindsiden ned af på en kold pande til skindet er sprødt og gyldent. Vend andebrystet og steg andebrystet rosastegt ved middel varme i ca.5 min. Hæld evt lidt af fedtet fra panden undervejs.

Tag andebrystet af panden og hold det varmt.

Steg (deglaser) panden af med clementinsaften, og kom herefter honning, eddike og krydderierne ved. Når saucen er reduceret og tyknet, tages stjerneanis og kanelstang op, og clementinbådene kommes ved et par minutter. Smag til med salt og peber.

Server saucen udover andebrystet eller i en saucekande ved siden af.

Anmeldelse: Meget mere grønt fra River Cottage

 

Men da jeg begyndte at dyrke flere grøntsager i haven ved River Cottage og eksperimenterede i en lidt mere eksotisk retning (ofte asiatisk inspireret), gik det samtidig op for mig, at jeg i den grad havde undervurderet grønsagernes potentiale til at gøre både mig og min familie sund og glad.

Sådan skriver Hugh Fearnley-Whittingstall bla i sin indledning i kogebogen Meget mere grønt, og forklarer efterfølgende at hans eksperiment med at leve som vegetar i et år, der mundede ud i Grøn hverdagsmad fra River Cottage kogebogen og tv-serien, gav ham lyst til at lege videre med grønsagerne. Det er blevet til 180 opskrifter – ikke alene kødfri, men også fri for både animalske produkter, mælkeprodukter, pasta og brød. Ikke for at være hellig, slår han på, men for at alle, også veganere kan være med.

Der pointeres at man ikke nødvendigvis skal følge opskrifterne slavisk, og at det på ingen måde skal fra holde en fra at lave en af retterne blot fordi man ikke lige har en af grønsagerne. Det er jo sådan set meget rart at blive mindet om, men efterlader alligevel mig med den tanke, at rigtig mange af opskrifterne er temmelig anderledes for en carnivor eller flexitar som jeg selv, og om bogen dermed alligevel bliver for de få?

Ikke at Meget mere grønt ikke inspirerer og at der ikke er mange lækre opskrifter, for det er der. Og noget jeg er begejstret for er noten “Byt ud” under opskrifterne som netop sporer læseren ind på at tænke i andre baner. Ligeså glædes jeg over brugen af mange forskelligartede smagstilsætninger i form af krydderier, krydderurter, eddiker, rosenvand, spiselige (smagfulde) blomster mv, da min erfaring med det vegetariske køkken er at det lige skal krydres/smagstilsættes det ekstra. Noget det med fordel kan bære, og noget der gør at man kan lege med grønsagerne i det uendelige.

Du skal være vild med grønsager for at holde af den her kogebog. Det uanset om du måske i højere grad vælger at bruge den til at hente opskrifter på tilbehør til kød og fisk eller til de vegetarretter du laver indimellem. Til gengæld er jeg sikker på at den vil få de fleste til at prøve nye retter, og især at eksperimentere med ingredienser som vi ikke klassisk bruger på de måder som han gør, især inspireret af det veganske køkken. Måske tror jeg det efter gennemlæsning er noget af det jeg i første omgang tager med mig ud i køkkenet, det at tænke i eks vis nødder som andet end det sprøde og smagfulde tilbehør, men også som noget der giver fyldighed og cremethed. Jeg har da også sat hak ved indtil flere af opskrifterne som skal afprøves, og særligt er jeg meget spændt på at prøve nøddegratin med porre og forårskål, hvor udblødte cashewnødder sammen med bouillon, bløde løg og sennep bliver blendet til en creme der hældes udover grønsagerne. Ser det ikke bare lækkert ud?

Du får opskrifter på alt fra mættende salater, ovnbagte grønsager og supper til et afsnit om rå grønsags serveringer, lidt fermentering og morgenmad. Kogebogen er inddelt i disse kategorier. Selv havde jeg nok gjort mere ud af at nævne eller supplere med noget om årstidens grønsager, især når vi taler om en mand der rent faktisk selv har køkkenhave, og jeg undres noget over at der i en kogebog med så stort et bæredygtigheds-aftryk er vinter, – og sommergrønt blandet i en del af retterne.

Nuvel, du får en virkelig masse spændende opskrifter og som sagt bliver de fleste nok rykket noget i forhold til den vante måde at lave mad på ved at bruge denne kogebog. Uanset om du er kødspiser eller ej. Og sej er han jo ham Hugh, med hans mission om at få os alle sammen til at spise meget mere grønt.

Meget mere grønt fra River Cottage af Hugh Fearnley-Whittingstall er udgivet af Strandberg Publishing og koster 299,95 kr. Fotos: Simon Wheeler.

Ymerdrys m.kardemomme og kanel

 

For mig er det vildt at nogle kan spise meget salte, stærke og tilberedte sager allerede fra morgenstunden af. Anderledes har jeg det med en brunch, da mit system så har været i gang i nogle timer, men på hverdage hvor maven skal lige så stille i gang, der synes jeg bedst om en skål et-eller-andet. Det være sig varm grød her i vinterhalvåret, en skål havregryn eller et mejeriprodukt af en slags. Af sidstnævnte skal det ikke være en hemmelighed, at jeg elsker ymer. Sådan af den helt gammeldags slags; fed, cremet, let syrlig og samtidig sødlig. Desværre er der stort set ingen mejerier der laver den ordentligt længere, sikkert pga fedtforskrækkelsen, hvilket med eksempelvis ymer er en skam, da meget af smagen går tabt. Naturmælk har fornylig ændret på deres ymer, og det er virkelig trist, for nøj hvor var deres god. Af eneste rigtig tykke og fede ymer jeg kan finde, er det Arla Unikas udgave. Men den er så kostbar en affære, at jeg kun tillader mig at købe en liter for en fyrre krone hos dem indimellem. Nå, nok om selve ymeren, bred eller ej, nu skal det handle om det der drysses ovenpå.

For siger man ymer i min bog, i hvert fald den jeg kommer i morgenmadsskålen, så er ymerdrys bare et rigtig godt match. Det rimer på barndomserindringer og mødet med det sprøde med den dybe smag der bare passer rigtig godt til det fede og cremede. Desuden er det en smart måde at få brugt det sidste tørre rugbrød på.

Normalt laver man ymerdrys på rugbrød uden kerner, man da jeg ikke spiser den slags, så laver jeg min ymerdrys på groft rugbrød. På den måde får min mave jo så også flere fibre fra morgenstunden, og på trods af den forholdsvis store mængde sukker det kræves for at riste drysset i oven og få den helt rigtige smag frem, så føler jeg mig rimelig sund efter sådan en portion. Der er jo ingen der siger man skal spise det hver dag. Selvom det er svært når man har sådan en omgang hjemmelavet ymerdrys stående. Min ymerdrys er også lidt halvgrov i det, men man kan jo lave den lige så fin man ønsker det.

Her har jeg krydret min ymerdrys sådan at det nærmest føles som om man spiser kage der i de årle timer. Jeg synes det giver et frækt pift. Synes man det er for meget, så lader man bare være med at tilsætte det. Nogle morgener kommer jeg yderligere lidt hakkede nødder og måske lidt rosiner på også. Gør hvad der gør din (morgen)mave glad.

Prøv også at pres saften fra 1/2 appelsin udover drysset inden det kommer i ovnen, det giver en herlig aromatisk smag.

Ymerdrys m.kardemomme og kanel:

200 g rugbrød

2-3 spsk brun farin

1 tsk (uden top) stødt kardemomme

1 tsk (uden top) stødt kanel

* * * * *

Varm ovnen på 175 grader.

Kom bagepapir i en mindre bradepande.

Skær kanterne af rugbrødet, og findel det i en skål ved at nulre det forholdsvis fint.

Tilsæt sukker og krydderier, og bland det godt.

Kom nu drysset i bradepanden, bred det ud i et tyndt lag, og bag det nu i ovnen i ca.20 min. Hold øje med det, sådan at det ikke brander på.

Lad drysset køle helt inden det hældes på glas eller lign.

Se også min opskrift på Rugbrøds-granola !

Har du husket at få sat hvidløg?

På billedet ser du mig med en tredjedel af de hvidløg vi høstede sidste år.

Sidste år glemte vi det. Simpelthen. Hvilket ærgrede min ByBonde-makker og jeg noget så gevaldigt, for sjældent har en afgrøde været så let at have med at gøre, og samtidig givet så meget på så lidt plads. Så i år satte vi i september, som er den anbefalelsesværdige tid at gøre det på, en masse hvidløgsfed i Den Urbane Have. Hvidløg skal sættes inden frosten slår til, og står i månedsvis inden man hen imod slutningen af sommeren høster dem. Planten når at vokse sig til i efteråret inden frosten rammer, og ved netop at få frost og tid danner den ud fra et enkelt fed hele hvidløg. Men fortvivl ikke, hvis du ikke nåede at sætte hvidløg i august-september, med det milde efterår vi har kan du nå det lidt endnu.

 

Her står hvidløg næsten klar til at blive høstet side om side med jordbær.

Man behøver altså ikke at have en decideret køkkenhave, ej heller storproduktion af afgrøder, for at dyrke hvidløg. De fylder det der svarer til et helt hvidløg under jorden, og kigger op over overfladen med høje stængler, og tager derfor ikke særlig meget plads. Sæt dem i en krukke sammen med et par jordbærplanter på altanen, terassen eller i den lille have. Eller som vi gør det, mellem afgrøderne i plantekasser.

Sorter:

Udover det store udbytte, er en af fordelene ved at dyrke hvidløg selv, at man kan få nogle sorter som ikke er sådan ligetil at købe sig til. Det første år vi dyrkede hvidløg, havde jeg købt mig til nogle lækre forskellige sorter hos Hvidløg & Vin som jeg mødte på Foodfestivalen i Århus, og det var lækkert med så stor en variation. Se på nettet efter særlige typer, eller besøg et velassorteret plantemarked for større udbud. Men ellers så kan man faktisk sagtens sætte fed fra et hvidløg man synes godt om, større hokus pokus behøver det ikke at være. Man kan dog risikere at få fat i et hvidløg fra grøntafdelingen der er præpareret mod spiring.

Hvidløg blomstrer med de mest finurlige yngleløg henover sommeren. De er også spiselige og ret så dekorative at pynte maden med. Yngleløgene kan også plantes og udvikle sig til nye hvidløg – det har vi til gode at forsøge os med. Ligesom de spæde grønne skud som kigger op af jorden allerede i det tidlige forår, er til at klippe af og nyde som en slags hvidløgs-purløg.

 

En fin lille duft-buket med bla hvidløgsblomster, duftsalvie, lavendel, lathyrus og løvmund som fyld.

Plantning:

Når de skal i jorden, deles de i fed og sættes i 5-7 cm dybde, sådan at der er ca.4 cm jord over feddet. Når man læser i havebøger skriver de at der skal være fra min.25 – 30 cm mellem rækkerne, og ca. 10 cm mellem feddene, men da vi ikke har plads til den slags i vores plantekasser, så sætter vi dem altså væsentlig tættere. Det er overhovedet ikke noget problem. Husk at sæt skilte der hvor du har sat feddene, sådan at du i foråret ikke kommer til at grave ned i dem når du skal plante og så bedene eller kasserne til.

Sædskifte og gødning:

En god makker til hvidløgene er jordbær, og vi har i år flyttet nogle af jordbærplanterne, sådan at hvidløgene har kunne sættes i nye plantekasser, da de skal sættes et sted der ikke har vokset planter af løgfamilien i 3-4 år.

Hvidløg bryder sig ikke om at blive sat i jord hvor gødningen ikke er omsat, så sørg for at gøde jorden inden de sættes. Eller man kan tilføre omsat muld i det tidlige forår. Dæk også gerne hvidløgene til med halm eller et ekstra jordlag inden vinteren tager for alvor fat.

Høst:

Alt efter hvor gavmild sommeren har været, høstes hvidløg i juli-august. De er klar til høst når toppene begynder at visne, og når man tydeligt kan mærke at hvidløgene løsner let når man trækker blidt i planten. Opbevar de høstede hvidløg mørkt og køligt.

Spansk inspireret rødvinsbraiserede svinekæber

Noget af det bedste ved denne årstid er lysten til gryde,- og simreretter. Ikke alene at indtage dem er lækkert, men for mig er det en sand fornøjelse, at nyde duften imens retten står og hygger sig på komfuret eller i ovnen. Så ved man der er noget virkelig godt i vente. En af de udskæringer jeg holder rigtig meget af til en simreret er svinekæber. Kødet bliver helt afsindigt mørt af nogle timers tilberedning og er i min bog det noget af det bedste på en gris.

Rigtig mange gange har jeg tilberedt svinekæber ved at lade dem braisere i øl, som ved en hurtig google-søgning da også ser ud til at være en af de mest foretrukne måder at lave dem på herhjemme. Og det ER også godt. Som i helt vildt godt. Men denne gang havde jeg lyst til at udvikle en opskrift som kigger mere sydpå, og jeg har ladet mig inspirere af det spanske tapas køkken. Kæberne bliver glaserede, eller let karamelliserede som man gør det med en bøf all´aceto balsamico i det italienske køkken, som er med til at give dem en lækker overflade, men også en dyb smag til saucen.

Det her er med sikkerhed en ret du kan glæde dine gæster med – dybden i saucen, det møreste kød du kan tænke dig og det røgede danner sammen en rigtig lækker gæste-servering eller weekend forkælelse, hvad enten du byder på den på tapas bordet eller som hovedret.

Retten kan serveres som små tapas serveringer, og alt efter hvad der ellers bliver budt på af småretter vil jeg mene at du skal beregne en kæbe pr.pers. I opskriften har jeg beregnet til 4 pers. svarende til en hovedret. Serverer du den som hovedret vil gnocchi eller frisk pasta passe rigtig godt til.

 

Spansk inspireret rødvinsbraiserede svinekæber:

Svinekæber, beregn 2-3 pr pers.

1 løg

1/2 bdt bladselleri

3 fed hvidløg

Ca. 3-4 stilke frisk timian

1 1/2 tsk røget paprika

1 tsk spidskommen frø

1 tsk brun farin el. muscovado sukker

250 g små blomme tomater, el. lign.

2-3 spsk salte sorte oliven

2 dl rødvin

75 g tomatpuré

4-5 spsk balsamico

Olivenolie til stegning + 20 g smør

 

Trancher svinekæberne, eller få slagteren til det.

Skyl bladselleri stænglerne og skær dem i fine skiver. Skær ligeledes løget i små tern. Hvidløgsfeddene gøres klar, og mases med fladen på en bred kniv og hakkes groft.

Tomaterne skylles og drypper nogenlunde tørre.

Varm smør og et par spsk olie op i stegegryden. Brun nu svinekæberne heri. Skur ned for varmen og hæld balsamico udover kæberne, de er klar når de har fået en fin stegeskorpe og er let karamelliserede/lysebrune. Tag kæberne op.

Brun nu løg, hvidløg, spidskommenfrø og bladselleri i gryden og tilsæt tomatpuréen. Rør godt rundt i det, og kom svinekæberne ved igen. Hæld vinen ved, og giv det hele et opkog. Krydr yderligere med røget paprika, salt og peber.

Skru ned på laveste blus og sæt låg på. Efter en time kommes tomater og oliven ved. Lad retten simre i 2 timer til svinekæberne er møre.

Serveres den med gnocci eller pasta, kog/varm det da efter anvisningen, og tag svinekæberne op og riv dem med et par gafler lidt fra hinanden, sådan at du får mundrette stykker. Bland saucen godt med pastaen eller gnoccien.

 

 

Grillet okselever m. jordskokpuré og ristede kantareller

 

Indmad er noget der deler vandene og noget der stort set ikke ender på vores middagstallerkner, men derimod indgår i dyrefoder eller bliver eksporteret til lande hvor det indgår som noget mere almindeligt. Mange har nærmest traumatiske oplevelser fra barnsben med mærkværdige serveringer med indmad eller decideret fejl-tilberedt lever, nyre, hjerte og så videre.

Tankevækkende er det at vi i disse tider med fokus på bæredygtighed og sundhed ikke giver indmaden en større rolle i vores køkken … Ligesom vi med vores store fokus på velsmag ikke bruger f eks lever som smagsgiver i simreretter og kødsauce.

I min bog er indmad nøjagtig lige så god en spise som alle de andre udskæringer fra dyret, selvom jeg har nogle jeg foretrækker mere frem for andre. Det handler i rigtig høj grad om kvaliteten og især om tilberedningen. Ligesom en skamstegt engelsk bøf overhovedet ikke er værd at sætte tænderne i, er en skive okselever der er stegt grå slet ikke en fornøjelig spise heller. I denne opskrift er skiverne skåret helt tyndt, det kan du evt få din slagter til at gøre som jeg fik det, og så er de marineret i citron. Citronsaften er med til at nedbryde fibrene i kødet som gør at de netop kan nøjes med lynstegning. Det er vigtigt at okse, – eller kalvelever er svagt rosa indeni, da gennemstegt lever får en væmmelig grynet og sej konsistens. Uanset om du marinerer leveren inden eller ej, skal det kun stege i kort tid da kirtelvævet i kødet hurtigt bliver hårdt og tørt.

Som barn fik jeg serveret stegt kalvelever en gang om ugen. Min Mor kunne slet ikke lide det, og spiste noget andet. Når hun skulle gøre leveren klar hørte jeg hende ofte væmmes højlydt, og da jeg blev ældre uddelegerede hun opgaven til mig. Som voksen har jeg tænkt at det ikke var synderlig pædagogisk, og at det er utroligt det ikke påvirkede mig til ikke at synes om det. Troligt igennem mange år fortsatte jeg med at spise indmad, særligt kalvelever, både for smagens og sundhedens skyld, men også fordi det var enorm billigt kød.

Desværre er det ikke så let at få fat i indmad længere, og udvalget er ofte ret begrænset. Selv hos slagterne oplever jeg, at de siger de ikke kan sælge det længere. Det synes jeg er synd og skam. Spørg hos din slagter om ikke de vil tage det hjem. Jeg køber udelukkende økologisk indmad, da den penicillin og alskens andet man giver dyrene i det konventionelle landbrug især går i organerne, ligesom hos os mennesker, og det synes jeg ikke spor om at skulle indtage. Selv her i hovedstaden kan jeg kun få det ganske få steder, til gengæld er service niveauet og kvaliteten helt i top hos slagtere som Cleaver´s Meat Market i Torvehallerne, Slagteren på Kultorvet og Gourmanderiet på Østerbro. Det var hos førstnævnte jeg købte leveren til denne ret, og den meget vidende slagter der foreslog mig det med marinaden, som han da så også lige gjorde klar for mig i en fin vakuumeret pakning, ligesom han skar hinden af og skar det i fine tynde skiver. Lettere kan det da ikke blive.

Vidste du at indmad gennemgående er magert og næringsrigt kød? Det har et højt indhold af B-vitamin, og især lever et højt indhold af A- og D-vitamin, ligesom indholdet af jern er højt.

Jeg har valgt at grille okselever skiverne på en grillpande fordi sprødstegt lever med grillstriber lige er en tand mere lækkert end pandestegt lever. Du kan sagtens stege dem på en almindelig pande og stadig få et godt resultat – f eks hvis du steger en masse løg med og laver flødesovs til, det er bare godt. Du kan også vælge at grille leveren på havegrillen.

Grillet okselever m. jordskokpuré og ristede kantareller

Opskriften er til 4 pers.

700 g okselever (eller kalvelever)

1 usprøjtet citron

1 bundt frisk timian

Et par stilke frisk esdragon

600 g jordskokker

30 g smør

Frisk kværnet peber + groft salt

Ca.3-400 g friske kantareller

Evt. lidt pyntegrønt: jeg brugte et par tallerkensmækker blade samt purløgsblomster

 * * * * *

Skær citronen i tynde både eller skiver. Skyl 3-4 stilke af timianen og dup dem tørre. Læg citron og timian ved leverskiverne og pak dem i en plastpose. Lad dem marinere natten over.

Skræl jordskokkerne og skær dem i grove tern. Kog dem i 20 min. til de er møre. Hæld det meste af kogevandet fra, men lad en smule blive ved og blend dem med stavblenderen til en grov puré. Kom ca.10 g smør ved og blend yderligere. Smag til med salt og peber.

Imens jordskokkerne koger, renses jord af kantarellerne med en børste. Skær evt det yderste af enderne og evt knap så pæne dele af svampene. Skær dem i ens størrelse, sådan at de ristes lige meget på panden. Hak et par stilke frisk timian, er det den grove timian, nulr da selve timian bladene af. Hak ligeledes esdragon groft. Varm en pande op med lidt smør ad gangen og rist svampene sammen med krydderurterne til de tager farve og bliver let sprøde udenpå. Krydr undervejs med peber og en smule salt.

Varm grillpanden op på fuld varme. Kom en smule smør på panden, og grill nu leverskiverne ved stærk varme i ca. 1,5 min. i alt. Vend dem undervejs.

Ved servering kan du anrette med en stor skefuld jordskokpuré på tallerknerne, lægge et par skiver af leveren opad puréen og toppe med de ristede kantareller. Pynt evt af.

 

Grønkålssalat m. cashew dressing

Jeg finder det veganske køkken ret interessant, ikke på en måde så jeg får lyst til at blive veganer – min glæde for at indtage kød, men især også mejeriprodukter er alt for stor til det, men der er mange elementer i den veganske kost der inspirerer mig. Et af dem er alternativerne til mejeribaserede dressinger og dips, som oftest er baseret på nødder. Ikke alene fungerer de fint som erstatning, de smager også afsindig godt og som gevinst kan de laves temmelig sundt.

Normalt laver jeg ikke en dressing på mejeriprodukt(er) til en salat, medmindre jeg laver den klassiske Mormorsalat , men bruger oftest at lave en form for vinaigrette. Oftest synes jeg dressinger baseret på mejeriprodukter bliver for tunge og får salaten til at klaske. Ligesom det slet ikke er det smags-register jeg sigter efter. Anderledes let er denne dressing, en dressing der kan smages til i den retning man ønsker.

I opskriften her er dressingen vendt godt rundt med (rød)grønkål, som er en af mine efterårs og vinterfavoritter i salatskålen. Salaten bliver yderligere piftet op med friske pærer, lidt syrlige tørrede bær og små chips af jordskokker. Nøddesmagen, også fra jordskokkerne, passer rigtig godt til kålen og de sødlige friske pærer.

Forresten, så er jordskokkerne af egen avl. En afgrøde jeg virkelig kan anbefale at dyrke, især til jer der har en lille have ligesom vores Urbane have. Vi satte 4-5 jordskokker, fik hurtigt 8 planter som hver især gav en god portion, og de er ikke synderlig pladskrævende. Desuden kan man spise jordskokkens smukke blomster, vidste du det? De smager af, ja jordskokker, på en mere nedtonet måde. Af gode grunde har jeg ikke pyntet salaten af med blade fra en jordskok blomst, da de jo er afblomstrede. Det blev til smukke orange blade fra en af de sidste morgenfruer fra haven i stedet.

Grønkålssalat m. cashew dressing

Opskriften er til 2 pers.

Ca. 100 g grønkål

1 pære

1 jordskok

En lille håndfuld Incabær, eller anden syrlig tørret bær

Oliven, – eller smagsneutral olie til fritering af jordskokken

+ flagesalt

Cashew dressing:

60 g cashewnødder, udblødte

4 spsk olivenolie

Saften af en citron

Frisk kværnet peber

En smule vand

Udblød nødderne natten over.

Hæld vandet fra nødderne og kom dem i en minihakker eller en blender. Tilsæt de øvrige ingredienser, og blend til du får en cremelignende konsistens. Tilsæt evt en smule vand. Smag til.

Skyl grønkålen grundigt og slyng den i en salatslynge. Skær de grove stokke fra, også dem der går gennem bladet. Hak kålen fint. Kom den hakkede grønkål i en skål og hæld dressingen over, bland grundigt sådan at dressingen hænger ved bladene.

Skyl pæren og skær den i skiver, halver skiverne og skær kernehuset fra.

Skræl jordskokken og skær den på et mandolinjern i tynde skiver. Varm en pande op med oliven, – eller smagsneutral olie til olien syder en smule. Kom nu jordskokkerne i olien i et enkelt lag, til de begynder at tage farve. Vend dem undervejs og hold godt øje med at de ikke branker. Kom jordskokke chipsene på et fedtsugende underlag og giv dem lidt flage salt.

Anret nu salaten, eksempelvis på et fad – kom chipsene på til sidst sådan at de ikke bliver bløde.

Prøv f eks med appelsinsaft i dressingen i stedet for saften af citron og kom tørrede dadler i salaten i stedet. På den måde får du en perfekt salat til noget af det mere tunge og fede kød, eks vis and.

Blog på WordPress.com.

Up ↑