Søg

Jordbæris

jordbæris

ENDELIG er det is-vejr.

Og i cucina Nada bliver der leget til den helt store guldmedalje med ismaskinen. HOLD NU OP hvor er hjemmelavet is dog bare lækkert. Som i: jeg får jo virkelig svært ved at købe mig til is ude i byen nu ! I hvert fald af de mest gængse slags. Jeg startede med basis og lavede mig en liter vaniljeis, som bare blev cremet, let og virkelig god. Tanken er at når man ligesom kan den, så kan man eksperimentere derfra. Det svære, og det er faktisk ikke så svært, er at få lavet en ordentlig creme anglaise, og så ellers blande piskefløde og hvad man nu måtte ønske af smag i den. Og ja, så er der det med tålmodigheden som jo selvfølgelig kan være lidt svært – også for voksne. For den skal jo lige fryse.

Mit næste forsøg blev jordbæris, for hvad er mere oplagt nu de danske jordbær er landet på hylderne?

På et tidspunkt er jeg nød til at forsøge mig ud i at bage isvafler selv – det kræver jo så lige et jern til formålet, så indtil da køber jeg mig til dem. Senest har jeg fundet nogle virkelig lækre smørbagte af slagsen i Meny fra Frima og ellers har Hjemis faktisk nogle ret så gode isvafler.

Jordbæris:

6 æggeblommer

200 g sukker

4 dl sødmælk

4 dl piskefløde

1 vaniljestang

Ca. 4-500 g friske jordbær

Kom mælken i en tykbundet gryde, flæk vaniljestangen og kom den ved mælken. Giv den et opkog, og sluk derefter for den, men lad vaniljestangen trække med imens du går i gang med det øvrige.

Pisk æggeblommerne med flormelis til en let æggesnaps.

Varm nu mælken op igen, bring den til kogepunktet, og derefter lad den simre på lav varme. Fisk vaniljestangen op, men smid den ikke ud endnu. Bland nu æggeblandingen i mælken, forsigtigt lidt af gangen og rør i blandingen konstant til den tykner. Det er vigtigt at det er over lav varme, og at du rører hele tiden, sådan at blandingen ikke brænder på og ikke gryner. Hæld *blandingen i en skål eller bøtte og dæk den til, kom vaniljestangen ved igen og stil den på køl til dagen efter – har du travlt, kan du køle den på frost, men hold øje med at den ikke fryser ind.

Tag vaniljestangen op af ægge-mælkeblandingen.

Skyl jordbærrene, og nip toppen af – skær evt knast hvor toppen har siddet fra også, og blend dem til puré. Min puré var en smule grov, da jeg godt kan lide små jordbærstykker i isen – de skal blot ikke være for store, da de bliver hårde at tygge i. Men gør som du lyster. Rør puréen og den kolde piskefløde i den kolde creme.

Hæld iscremen i ismaskinen og kør den til den minder om tyk soft ice.

Kom den i f eks en plastbøtte med tætsluttende låg, og frys den i min. et par timer.

Jeg brugte ikke al jordbærpuréen, ca 3-3,5 dl røg der i iscremen. Resten kan du nyde på et surmælksprodukt, til is, på pandekager, i en smoothie eller hvad du nu måtte synes.

 

Advertisements

Lidt Frankofil er man vel altid – On se voit pour un apero?

Indrømmet: Je suis très francophile! Alene sproget er nok det mest forførende og forfinede. Finkulturen blandt verdens ypperste. Vinene og andre alkoholiske drikke sublime. Og køkkenet et af de mest efterabede og eftertragtede. Hvis du deler min begejstring for især den læskende og mættende del, så er der i København og rundt om i landet French Dining Week hvor du for 250 kr får serveret et glas Crémant d´Alsace og en tre-retters fransk inspireret middag.

Som optakt til ugen er der i Torvehallerne Apéritif à la francaise, hvor du kan smage på et utal af Apéritifs samt smage på forskellige franske lækkerier. Det foregår sådan at du for 100 kr får et smageglas samt 4 poletter og derefter kan gå fra stade til stade og smage dig frem, og måske finde din favorit Apéritif, eller finde inspiration til hvad du skal servere for dine gæster imens de venter på at maden serveres. Der vil sågar være en pop-up Petanquebane (hvor sejt er det lige?). Du køber poletterne ved indgangen, og arrangementet finder sted fredag d.9.juni og lørdag d.10.juni.

Og hvad er det nu en Apéritif er?
I Frankrig taler man om apéritif eller apéro i folkemunde, som man taler om tapas i Spanien eller aperitivo i Milano, altså noget der serveres FØR et måltid for at åbne op for appetitten. I middelhavslandene er det oftest en lidt uformel måde at mødes på – man får et glas og lidt forskellige snacks til, og går så enten hver til sit eller ud og spiser et decideret måltid bagefter. I både Frankrig og i Milano har de unge gjort til en egentlig måltidsoplevelse, og i Frankrig kaldes det så apéritif dînatoire.
I princippet kan der være hvad som helst i glasset, det være sig hedvin, vin, mousserende vin eller decideret alkoholiske drikke.

Selv er jeg inviteret til det lille franske marked og vil være at se til Apéritif i Torvehallerne fredag eftermiddag – Vous voir?

 

Indlægget er ikke sponsoreret, dog samarbejder jeg fra tid til anden med arrangøren. Billede: Sopexa.com, kilde: La Cucina Nada, Sopexa.com, Torvehallerne og Dining Week.

Vaniljeis

Hastværk er lastværk, er det ikke sådan man siger? I dette tilfælde må man i hvert fald sige at jeg bestemt ikke har forhastet mig. Eller noget. Jeg fik en ismaskine tilbage i september. Et længe ventet ønske, og en gave jeg blev virkelig glad for. Men så var fryseren fyldt, og en del af den rimet til – det er sådan en ismaskine hvor skålen skal i fryseren inden – og så fik jeg ikke lige gjort det. Så blev det vinter, og der spiser jeg ikke synderlig meget is. Så “glemte” jeg nærmest alt om maskinen. Og … ja undskyldningerne er mange. Men hvorom alting er, så er den nu testet. Og sikke en test kørsel! Den sad simpelthen lige i skabet ved allerførste hug. Faktisk er jeg så begejstret for opskriften at jeg er nød til at dele den med dig.

Har du ikke en ismaskine kan du lave Parfait, som altså også er virkelig lækkert. Her på bloggen finder du opskrifter på Nougat parfait, Mochaccino parfait m.chokoladecreme og ristede hasselnødder samt en Kokos parfait m.råsyltede Nashi pærer

Det er sikkert og vist at jeg kommer til at eksperimentere med mange forskellige varianter af is, og et utal af smage her henover sommeren, for nøj hvor er det altså lækkert med hjemmelavet is. Alene det at man ved hvad der er i den, er et rigtig godt argument for at lave sin egen is.

Jeg startede med basis og lavede mig en portion vaniljeis og til sådan en is skal man altså ofre en vaniljestang, for det smager bare så meget bedre. Ligesom jeg vil påstå at æggene skal være fra naboens hønsehold, økologiske eller frilands æg, for udover den gode samvittighed, så får du en langt smukkere farve og smagsdybde i din is.

Vaniljeis:

– 1 liter –

6 æggeblommer
150 g flormelis
4 dl sødmælk
1 vaniljestang
4 dl piskefløde

HUSK: at kom skålen til ismaskinen på frys mindst natten før, hvis du som jeg ikke har en ismaskine med kompressor samt at have en bøtte med låg på 1 l. der kan gå i fryseren til den færdige is. Du kan med fordel lave selve *basen dagen før, sådan at den er helt afkølet og har trukket så meget vaniljesmag som muligt.

Kom mælken i en tykbundet gryde, flæk vaniljestangen og kom den ved mælken. Giv den et opkog, og sluk derefter for den, men lad vaniljestangen trække med imens du går i gang med det øvrige.

Pisk æggeblommerne med flormelis til en let æggesnaps.

Varm nu mælken op igen, bring den til kogepunktet, og derefter lad den simre på lav varme. Fisk vaniljestangen op, men smid den ikke ud endnu. Bland nu æggeblandingen i mælken, forsigtigt lidt af gangen og rør i blandingen konstant til den tykner. Det er vigtigt at det er over lav varme, og at du rører hele tiden, sådan at blandingen ikke brænder på og ikke gryner. Hæld *blandingen i en skål eller bøtte og dæk den til, kom vaniljestangen ved igen og stil den på køl til den er temmelig afkølet – har du travlt, kan du køle den på frost.

Tag vaniljestangen op af ægge-mælkeblandingen og rør nu piskefløden med blandingen, og hæld den i ismaskinen.

Indstillinger, kapacitet mv varierer fra maskine til maskine, men kør iscremen til den tykner og minder om tyk soft ice. Kom den i f eks en plastbøtte med tætsluttende låg, og frys den i min. et par timer.

Gem endelig æggehviderne ! Dem kan du bruge til at supplere hele æg op med til en omelet eller du kan bage en omgang marengs – måske ligefrem til isen?

 

 

Pasta med ovnbagte svampe og creme fraiche

Det her er en virkelig lækker pastaret, og så er den helt vildt let at lave. Det meste foregår i et ovnfast fad, hvor godterne passer sig selv imens du rydder op i køkkenet, smører madpakker eller hvad du nu kan bruge små 45 minutter på. Jeg har i mange år lavet den hvor jeg stegte svampene af på panden, men fandt så en dag på at komme dem i ovnen i stedet hvor genvinsten er en langt dybere smag i saucen, men også at du rent faktisk får en slags *fond til en sauce en anden dag foræret oveni. Den slags madlavning er for mig ren win-win.

Se også min opskrift på svampefond som er en sand lækkerbisken til saucer der lige mangler det der ekstra, eller som skal have tilsat noget umami smag.

 

På billederne er det udelukkende champignon, da de kejserhatte jeg troede også skulle i, desværre ikke havde det så godt. Du kan altså med fordel blande forskellige svampe og få en mere varieret smag i retten (og fonden).

Pasta med ovnbagte svampe og creme fraiche:

– 2 portioner.

Vælg den type pasta du bedst synes om, gerne en der kan opsuge væden. Jeg har valgt pasta penne. Kog den efter anvisningen, sådan at den er klar når svampene er færdige. Hæld vandet fra.

Tænd ovnen på 200 grader.

Gør nu ca. 400-500 g svampe klar; skær enderne af hvis der er jord på, børst jorden af svampene. Skær dem i både.

Skær 1/2 løg/ 1 skalotteløg i både, og tag skallen af 3 fed hvidløg.

Strip et par rosmarin, – og timiankviste, og hak det groft.

Kom en sjat olivenolie i en bradepande, pensl hele bradepanden med olien.

Kom nu svampe, løg og hvidløg i bradepanden. Hæld yderligere olivenolie udover og krydr med middelhavssalt, frisk kværnet peber og 2 strøgne tsk røget paprika. Smag til til sidst, da parmesanen også er salt.

Stil bradepanden på rillen lige under midten af ovnen i 25-30 minutter. Si undervejs væden fra i en skål. Skru varmen op på 225 grader, og giv svampene yderligere 15-20 minutter til de er helt møre, brunede og let ristede. Ca. 45 min. i alt. Hæld evt overskydende væde fra i skålen. Gem væden/fonden i en tætsluttende bøtte på køl et par dage eller frys den.

Riv ca.50 g parmesan, eller anden fast tør ost fint.

Kom parmesanen ved svampene, og tilsæt et par spsk fulde creme fraiche (med top!), og bland det hele med pastaen – server med det samme.

– Lyder det ikke bare let?

*Alternativt kan du koge en del af fonden ind med piskefløde på en pande, og bruge det som sauce i stedet for creme fraichen. Det giver også en rigtig lækker sauce, blot en mere sødlig en af slagsen. Selv er jeg vild med den syrlighed creme fraichen tilfører sådan en ret som denne, men veksler også indimellem og laver den med fløde i stedet. Ellers brug den som sagt hvis du har en sauce der ikke smager af nok, i vegetarretter hvor du mangler det ekstra pift umami.

GIVE AWAY: Forunderlig mad

En forunderlig kogebog er landet på denne madbloggers skrivebord, og rammer din boghandler i morgen. Hele bogens univers er anderledes, legende, ungdommelig og på flere måder fremmed. Ikke fremmed som fra det mystiske østen, ej heller ingredienser som aldrig er set før og umiddelbart heller ikke madlavnings processer der er langt fra det velkendte. Nej det fremmede er måden den blot 17-årige kogebogs debutant, Katrin Joensen-Næs blander det velkendte og skaber nyt – f eks bager hun snegle med brunkagekrydderi, kommer stegte bananer, kokosmælk og vanilje i bolledejen og så introducerer hun klatter, som dem vi kender fra klatkager, i forskellige udgaver til både morgen, middag og aften.

Katrin, som er halv færing, halv dansk, har arbejdet på to af de bedste restauranter på Færøerne, og har ifølge indledningen, samt de små indledninger til hver opskrift i bogen altid synes godt om at lave mad. Hun har selv udviklet samtlige opskrifter, ligesom hun er fotografen bag billederne i bogen. Det færøske ophav ses nu ikke som sådan i maden, faktisk er der blot en decideret færøsk opskrift med i bogen, og det på Drýlurboller, som så godt nok normalt er et brød. Men det er så heller ikke den unge madentusiasts hensigt, selv udtaler hun:

“Mine opskrifter kan diskuteres, fortolkes, forandres og forbedres efter personlig smag. For mit vedkommende vil jeg være meget tilfreds, hvis min kogebog ikke blot giver læseren et katalog af opskrifter, men kan skabe forundring og give inspiration. Jeg vil gerne skabe mad, der går ud over næring og nydelse, og som overrumpler sanserne”

Bogen udgives af FADL´s forlag, er på 250 sider og koster 349,95 kr. Den udkommer som sagt d.5.5.2017.

OBS: Vinderen er trukket, og der er en kogebog på vej til Camilla Nyegaard – tillykke !

Og Forunderlig mad kan blive din ! Det kan den ved at du skriver en kommentar under indlægget her – en kommentar om hvordan du leger med komponenterne i køkkenet, hvordan du får det sanselige med i både din madlavning og retterne eller måske en kommentar om at du savner det legende, det sanselige i dit køkken.

Kommentaren skal ramme bloggen senest d.14.5.2017. Husk at angive din mailadresse, sådan at jeg kan få fat i vinderen. Vinderen udvælges efter kreativitet.

 

Anmeldelse: Hverdags favoritter

Endnu engang udgiver et forlag en kogebog, hvor madbloggere står bag opskrifterne. Denne gang er der tale om Stinna.dk og JulieBruun.com – et par bloggere jeg ærligt må indrømme jeg slet ikke kendte til, og det på trods af deres tilsyneladende temmelig mange følgere og læsere. Men det skal jo heller ikke være en hemmelighed, at mit omdrejningspunkt på bloggen her ikke er sundhed, sådan som det er det med de to unge damer.

Jeg er heller ikke just målgruppen for deres debut kogebog Hverdags favoritter, som er udkommet på FADL´s forlag d.21.4.2017 og som står i 329,95 kr. Det er jo ikke fordi jeg som sådan ikke spiser sundt, og ikke deler sunde alternativer, sunde retter mv på bloggen, men mine retter har en anden opbygning og jeg en anden tilgang til mine opskrifter. Jeg kan også sige det anderledes: med denne kogebog rammer de ned i en meget stor trend lige nu, hvor retterne ikke alene skal være sunde, de skal også se sunde ud på den virkelig fotogene måde. Instagram mad, om man vil. Og det er ret pænt, ligesom de to unge damer er det. Men hvem er så deres målgruppe? Selv skriver de i bogen at de henvender sig til børnefamilier og folk med en travl hverdag, der gerne vil have sundere mad i deres hverdag, med overskuelige opskrifter. Det får man også med kogebogen her, da opskrifterne virker til at være ret så ligetil. Hvad man ikke får er tips til at skifte ingredienser ud med andre, eller måske ændre på tilberedningen eller andre gode supplerende oplysninger, som jeg synes en gedigen kogebog skal rumme.

Der er ca. 100 opskrifter i bogen, begyndende med morgenmad og afsluttende med sundere søde sager. Et super godt træk, er at de i afsnittet med morgenmad har indtil flere kompot opskrifter med, til at toppe diverse morgenmad med, det glæder en aldrende madblogger som jeg at se, for der er sikkert mange som ikke ved hvor let det er selv at lave.

Der er også et afsnit med dips, snacks og tilbehør med alt fra knækbrød til syltede rødløg med i bogen, som jeg tror kommer især den yngre generation til gavn. Der er som sådan ikke noget nyt, men det er tilbehør som fungerer og som passer til flere af deres øvrige opskrifter. Lige det kunne de med fordel faktisk godt have kommet med en note omkring – hvilket tilbehør er især godt til hvilke opskrifter.

Det er tydeligt at inspirationen bogen igennem kommer fra de mange sundhedsbølger som raw-køkkenet, veganer og vegetar verdenen mv., hvad der er knap så tydeligt er de “to forskellige takes på hverdagsretterne” som forlaget skriver i pressemeddelelsen. Nemlig det at den ene er vegetar, og den anden ikke. I en opskrift ses det tydeligt, og her har de på fineste vis linet to burgere op, en med vegetarbøf og en med en bøf af kød. Jeg havde nok forventet mig mere af den slags, sådan at det især for den kødspisende læser havde været let at finde på et vegetarisk alternativ til sin kødfri(e) dag(e).

Hverdagsmad er hvad du får opskrifter på, og det ses at de på befriende vis ikke forsøger at skabe et anderledes forfinet billede, f eks på billedet af pizzaen, som også ses på forsiden. Den ligner sådan en pizza de fleste får lavet derhjemme, som ikke har hverken en stenovn eller skills på højde med en professionel pizzabager, men som sikkert smager godt alligevel og begejstrer måske især de små i familien.

Selvom jeg indledningsvis skrev, at jeg ikke lige er målgruppen, så har jeg da noteret et par sager jeg skal prøve af, og det er bla cashewspread, som jeg tror kunne være mega flabet i en sandwich f eks samt deres opskrift på daddelcreme som er deres bud på en sundere karamel. Ligesom deres iskaffe opskrift med mandelmælk, minder mig om at det har jeg endnu ikke fået afprøvet. For som med iskaffen er rigtig mange af retterne og opskrifterne som sådan ikke nye, hvis du følger lidt med i madblog-land, på Instagram og i den kogebogsbølge jeg omtalte tidligere. Men det skal ikke hindre den unge børnefamilie, folk med interesse i at skifte nogle af ingredienserne ud med sundere alternativer, hende eller ham, der trænger til ny inspiration mv til at gå ned og købe Hverdags favoritter af Stinna Guldmann Marker og Julie Bruun. Tillykke med debuten, de damer (hvis I altså kender til min blog, og læser med her).

Fotos: Hverdags favoritter/ Stinna Guldmann Marker og Julie Bruun

Laks, røg og sprødt

Efter en lille krustade-hapser med den helt vildt flabede creme fraiche fra Arla Unika rørt op med citronsaft, toppet med en skefuld stenbiderrogn og pyntet af med Stedmoderblomster, fik gårsdagens frokostgæster serveret denne tallerken. En tallerken jeg kalder for: laks, røg og sprødt, og det fordi det er hvad det er. Varmrøget laks og rygeost i selskab med grøntsager skåret silketyndt eller kuglet med en melonske, let afpyntet med skovsyre blade. Der e ikke nogle egentlige tilberedninger, blot forberedt og bøttet op inden gæsterne kommer, og anrettet lige inden servering.

Udover smagene, som altid er det vigtigste for mig i køkkenet, så gik jeg her også efter wauw-effekten, og den fik jeg da jeg bar tallerknerne ind. Jeg lod gæsterne gætte hvilke grøntsager der var på tallerknen, hvilket gjorde det ekstra spændende.

Tallerknen her egner sig både som en af flere frokost-serveringer, eller hvis du ganger mængderne op til en decideret frokostret. Ligesom den vil være en rigtig god forret. Skift evt grøntsagerne ud efter årstid og prøv med æble, asparges, glaskål, majroe eller andre sprøde frugter og grønne sager. Et par bær vil også passe godt, ribs for dets syrlighed eller/og brombær for deres sødme.

Jeg målte ikke nøjagtigt op da jeg forberedte tallerknerne, og derfor er nedenstående mere en angivelse end en egentlig opskrift, som du kan lade dig inspirere af. Jeg havde rester af flere af grøntsagerne.Vi var 6 personer, og til det brugte jeg ca.:

3 stykker varmrøget laks

Ca. 100 g sødmælks rygeost (min favorit er fra Løgismose/Netto)

2 mellemstore radiser

1 jordskok

Ca. 1/4 fennikel

Ca. 1 1/2 rabarber

Ca.1 agurk

Ca. 3 skovsyre blade til hver anretning

 

Derudover skal du bruge:

Isterninger, en melonske, og et mandolinjern

 

Forbered alt og kom det i lufttætte bøtter, laks og rygeost skal tilbage på køl, de andre bøtter kan du sagtens lade stå ude på køkkenbordet et par timer før anretning.

Skyl og rengør grøntsagerne, skær evt toppe af og evt knaster fra. Skræl jordskokken.

Skær rabarber på mandolinjern, evt i hele stængler som jeg gjorde det, sådan at de ligger som et bånd hen over anretningen, eller i mindre stykker. De kan også skæres med en tyndskræller og dermed i en slags flager. Rabarberne ligges i isvand en halv time før anretningen tages op og duppes af.

Skær nu jordskok, radiser og fennikel på mandolinjern silketyndt.

Lav kuglerne med melonskeen af agurken – husk at resten af agurken sagtens kan spises, f eks i en tzatiki.

Tag skindet af laksestykkerne og bræk mundrette bidder af laksestykket ned over en skål. Film skålen og hav den på køl indtil anretningen.

Du kan jo anrette helt som du vil, men laver du sådan en halvcirkel ude i kanten af tallerknen som jeg gjorde, start da med at finde midten foroven og forneden og læg et stykke laks der. Byg nu langsomt op med mellemrum med mere laks, ske rygeosten op i små klatter og kom dem på tallerknen. Læg nu grøntsagerne på som du synes, gerne med lidt mellemrum mellem hver slags både for det visuelle, men også sådan at når man tager en gaffel fuld så får man lidt af det hele.

Pynt tilsidst af med skovsyre, og husk at tør tallerknerne af for evt dryp med et rent viskestykke.

Har du andre spiselige blomster indenfor rækkevidde prøv dig da frem med at pynte af med dem – jeg ser for mig hvordan de abrikosfarvede tallerken smækkere vi har sået i Den Urbane Have i år ville have taget sig ud på tallerknen her med både blomst og blade …

Hjemmedyrket grønt drys på maden: ærteskud, karse og løg-toppe.

windowfarm

Der er ikke noget så lækkert som at kunne nippe eller klippe lidt frisk grønt drys og toppe sin mad med, hvis du spørger denne ByBonde og Foodie. Og det behøver ikke altid være de klassiske friske krydderurter. Ligesom det ikke kræver hverken en køkkenhave eller en altankasse for at dyrke disse bud på grøn topping.

Som de fleste ved, så har jeg en have lige nedenfor min bagtrappe, hvor plantekasser bygget op af paller og pallerammer samt krukker i massevis udgør det for en moderne køkkenhave og et socialt samlingspunkt i min gård. I den har vi selvfølgelig det mest almindelige pyntegrønt og en masse friske krydderurter sommeren over, men det hindrer mig ikke i at have noget indenfor rækkevidde når jeg står i køkkenet, dels fordi det er lettere, men også fordi jeg simpelthen ikke kan lade være.

Det pirrer mine sanser at have vindueskarmen i køkkenet fuldt af grønne spiselige vækster – duftene, farverne, formerne og alle smagene. Faktisk er der nærmest ikke en ret der forlader mit køkken uden, at jeg enten smager den til med noget af det grønne, eller topper med lidt kønt og smagfuldt grønt.

ærteskud

Ærteskud.

Lige nu har jeg pladsmangel da jeg har en del planter til forspiring, der alle skal ned og bo i plantekasserne i haven. En af dem er de ærter jeg har forspiret i år, for at være sikker på de skyder, da vi ikke var så heldige med ærterne sidste år. Og ærteskuddene er jo spiselige, og smager noget så skønt af, ja ærter. De er nemme at få til at spire indendørs og behøver ikke en masse fancy udstyr, blot en potte med dræn, noget god næringsrig pottemuld, et par så-ærter, en masse lys og regelmæssig vanding. Hvis du blot vil dyrke dem som ærteskud/ærtespirer, så nip hyppigt af dem for at holde væksten nede, og så evt et par ærter i en mellemstor potte, sådan at de slås lidt om jorden, det er også med til at holde væksten nede. Hvis du har en altan eller en have, eller måske kender en haveejer, så kan du jo plante dem ud sidenhen eller forære dem væk. Husk at en reel ærteplante skal have noget at kravle på, gerne hønsenet sådan at du let kan komme til at plukke ærterne. Læs på posen med ærter hvordan de skal sås, og så evt løbende igennem sommeren hvis du bliver helt pjattet med at have friske ærteskud. Ærter kan købes i de fleste velassorterede supermarkeder lige nu, i plantecentre, byggemarkeder og i Tiger. Køb et par poser hvis du vil have en decideret produktion af ærteskud, ellers er en pose langt rigeligt.

karse

Karse.

I den nyligt overståede påske hører der sig jo karse til, så det såede jeg en god uges tid før påske, og jeg har spist det på nær sagt alt siden de små spirer kiggede op. Karse kan man så hele året, og som det er de fleste kendt, så behøver karse slet ikke jord for at sætte spirer. Og man kan så karse i hvad som helst – har du børn, så få dem til at være med, det synes de er smadder skægt, især fordi der ikke går mange dage før de små spirer kommer. Men man kan sagtens dyrke karse i køkkenhaven også, de bliver større, lidt grovere i det og smager ret så stærkt. Vi har også sået et par rækker i Den Urbane Have igen i år, sådan at der er et godt drys på især de mange asiatiske retter som den passer så fortrinligt til.

Løgtop

Løg-top.

Det sidste grønne drys jeg vil anbefale at dyrke i køkken vindueskarmen denne gang, er løg-toppe. Faktisk er det i kategorien gendyrk, fordi løget som sådan er avlet frem, men nu er det toppene vi går efter. Det gøres så ekstrem simpelt som at sætte løget i et glas eller en vase hvor løget hviler på kanten, og hvor vandet ikke rammer selve løget (så rådner det), men blot rødderne. Man kan vælge et løg der allerede er begyndt at spire, eller sætter et løg til at spire. Og så klipper man blot af spirerne, lidt som med purløg, og bruger løbende af dem. Alt efter hvilket løg man vælger, vil smagen variere, men kort sagt så smager løg-toppe af, ja løg. Men mildere, og derfor er toppene gode på rigtig mange forskellige ting; smørrebrød, æggekage, sammenkogte retter, ja hvor du nu synes et lille frisk sprødt pift af løgsmag vil passe på. Du kan gøre præcis det samme med et helt hvidløg, og opnå skønne friske toppe i en noget mildere hvidløgssmag end selve hvidløget.

Hvis du sætter løget, eller løgene, i pyntelige glas eller vaser så prøv også at sæt dem på det dækkede bord, evt sammen med blomsterløg og andre blomster. Det ikke alene pynter for øjet, men gør også at man ved bordet selv kan pynte sin mad af. Husk i så fald at læg en lille saks ved.

Makrelsalat

Kalenderen skriver påske, og vi der ikke længere får påskeæg glæder os nok mest af alt til at sætte os ved det veldækkede frokostbord, et bord der byder på lidt af hvert, men bedst af alt på forårets spæde afgrøder, kolde øl og fisk i overvægt.

Her har jeg rørt en lille markelsalat, som ikke har spor at gøre med den med tomatsovs og virkelig meget mayonnaise at gøre. Den er lavet på en varmrøget makrel med peber, som jeg fandt i Netto, og som oven i købet var MSC mærket, noget der er afgørende for mine køb af fisk. Jeg har set varmrøget makrel i fiskeafdelingen i større supermarkeder og hos min lokale fiskehandler også, men hvis du ikke kan få fat i en varmrøget, så nap en røget makrel i køledisken.

Jeg har rørt makrelsalaten her med Rømme, som bedst kan beskrives som en blanding mellem fløde og creme fraice og som stammer fra Norge. Den er væsentlig mere fast og stiv end creme fraice, men bliver blød og cremet når man rør den. Den er sødlig, og alligevel har den en syre, som egner sig rigtig godt til den fede fisk her, og som giver et godt modspil til røg-smagen. Thise Mejeri laver Rømme, men hvis du ikke kan få fat i det, så brug en blanding af 2/3 fed creme fraice og 1/3 mayonnaise.

Makrelsalat:

Varmrøget makrel, 100 g

2 mellemstore æg

Ca. 200 g Sæter Rømme, 35 %

Karse – meget ! (Hvis du ikke er til karse, så brug purløg)

1 tsk kapers

Evt groft salt og frisk kværnet peber

Kog æggene – jeg kommer æg i kogende vand, og gav dem her 8 minutter, sådan at de blev hårdkogte, men stadig ikke helt hårde i blommen. Lad dem køle af.

Læg makrellen med skindsiden ned mod skærebrættet, og halver makrellen på langsiden. Pil skindet af, og fin del nu makrellen i mindre stykker over en skål. Vær obs på evt fiskeben.

Skræl og pil æggene, og skær dem i grove tern. Bland æggene med makrellen. Klip en masse karse og kom den ved. Pynt også gerne af med karse, eller stil en bakke med karse på påskebordet sådan at gæsterne selv kan klippe og dosere.

Hak kapers fint, og kom ligeledes dem ved.

Rør nu rømme i lidt ad gangen, sådan at salaten blandes godt og til den får den konsistens du ønsker.

Lad makrelsalaten trække på køl, gerne et par timer inden den skal spises.

Prøv også at server makrelsalaten uden kogte æg i, i en crustade eller på rugbrødschips eller lign. som en hapser til en velkomst drink – gerne til en lidt fed hvidvin med noget sødme.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑