Søg

Falafel af flækærter

Falafler eller frikadeller, det beror helt på hvordan du krydrer og måske også former dem. Her i indlægget har jeg lavet farsen stort set som når jeg laver falafel af kikærter og har formet dem som når jeg laver kofta (krydrede mellemøstlige deller). Og så har jeg tilsat gurkemeje, som jo er udråbt til at være det sundeste krydderi. Godt nok mest i frisk form, men udover sundhedsaspektet synes jeg det giver disse falafel af flækærter en smuk farve og en dejlig dyb smag der fremhæver ærternes sødme.

På billedet serverer jeg falaflerne på en spidskålssalat, da jeg øver mig i igen at spise langt mere groft, uforarbejdet og sundere. Jeg har nemlig fået konstateret slidgigt et par steder, og sammenlagt med de kroniske smerter jeg har i forvejen, så er det på tide at bekæmpe noget af al den inflammation jeg har i min krop.

Du kan selvsagt spise dem i et fladbrød eller pitabrød som man oftest gør med falafel.

Men hvorfor over hovedet bruge flækærter til at lave falafler af ? Indtil fornylig var flækærter, eller gule tørrede ærter, noget der hørte tidligere generationers søberet, gule ærter til og noget jeg aldrig har haft i mine køkkenskabe. Men så sneg der sig et par små poser ind med et par Aarstiderne kasser som jeg ikke erindrer hvad skulle bruges til. Og da jeg stødte på dem der i forrådskammeret en del gange, så tænkte jeg at de måtte kunne bruges i en slags fars. Nu har jeg efterhånden været flere forskellige metoder igennem og er kommet frem til den her virkelig simple.

Flækærter er en anelse billigere end kikærter, og hvad endnu bedre er, så kan de produceres på vores breddegrader og er dermed mere miljøvenlige. De har et højt proteinindhold og en lav fedtprocent.

Udover krydderierne, som sætter godt med smag på, så handler det også om at lade farsen trække. Så hav det in mente når du planlægger at lave disse falafel. Ligesom de skal udblødes min. 6-8 timer før brug.

Falafel af flækærter:

– ca. 16 stk.

200 g flækærter (gule og/eller grønne)

2 tsk spidskommen frø

1/2 tsk chiliflager

1 knivspids cayennepeber

1 tsk stødt gurkemeje

3-4 fed hvidløg

Et lille bundt frisk persille

Saften af 1 citron

Ca. 2 tsk flagesalt + frisk kværnet peber

Olivenolie, ca. 1/2 dl til farsen, måske mere alt efter hvor lind den bliver. + til at friturestege dem i.

_

Skyl flækærterne godt igennem i en sigte og udblød dem i vand natten over. Når de skal tilberedes, skylles de igen og vandet sigtes fra. Hæld dem i en skål eller direkte i foodprocessoren.

Rist spidskommenfrø af på en varm pande, vær over panden da de hurtigt brænder på. Kom dem i en morter sammen med de øvrige krydderier, hvidløg og persillen plukket i mindre stykker. Giv det hele nogle stød til frøene har åbnet sig, hvidløgene er maste og persillen er fin delt.

Kom lidt olie af gangen ned til flækærterne og tilsæt krydderiblandingen. Pres citronsaften over og kør til du får en ensartet masse. Jeg laver denne fars en anelse grov da jeg synes om at der er lidt struktur i dem.

Form nu falafler til kugler og varm olien op i en gryde, eller i en dyb pande og steg dem gyldne og sprøde lidt af gangen.

Du kan med fordel lave en større portion og fryse af dem. De kan også sagtens holde sig i en lufttæt bøtte på køl nogle dage.

Reklamer

Anmeldelse + GIVE AWAY: Vild med bønner og alverdens bælgfrugter/Marie Melchior

Indlægget er blevet til i samarbejde med Muusmann forlag og Marie Melchior.

Marie Melchior har skrevet kogebogen som jeg har tænkt på i årevis! Eller i hvert fald med nogenlunde samme overskrift for jeg er SÅ enig med Marie i at bønner, bælgfrugter og linser for mange er en ukendt størrelse i køkkenet. Mange forbinder bønner og bælgfrugter med 60´ernes hippie-kost eller som noget der bruges i mere eksotiske køkkener. Det synes jeg er synd og skam. Der er mange fordele ved at bruge bønner og bælgfrugter i sin madlavning, og netop det skriver Marie Melchior også i forordet i sin fine kogebog:

“Der er mange gode grunde til at kaste sig over bønner og bælgfrug- ter. De mætter godt, og de indeholder masser af kostfibre, vitaminer og mineraler. Bønner og bælgfrugter er en supergod proteinkilde. De udråbes også til at være en bæredygtig og miljøvenlig fødevare, da de er med til at forbedre jordens frugtbarhed. De er billige og nemme at opbevare i dit køkkenlager, da de har lang holdbarhed. Og endelig: De kan smage fantastisk, hvis blot man bruger dem rigtigt!”

Netop det sundhedsmæssige aspekt er en af årsagerne til at jeg selv har brugt dem i mit køkken, siden jeg som helt ung boede på indre Nørrebro og dermed havde let adgang til et stort udvalg i de mange grønthandlere der ligger der. Et andet argument er prisen. Når man sammenligner hvor mæt man bliver af f eks sorte bønner eller linser, set i forhold til mere klassisk stivelseholdig tilbehør sat op imod kiloprisen, ja så var valget let dengang jeg var på SU og er det sådan set stadig i dag. Derudover er der hele spørgsmålet om miljøvenlige fødevarer og der er bønner og bælgfrugter bare langt mere favorable at dyrke end eks vis kød.

Selv spiser jeg kød og der er ikke den fødevare der kan skifte mit kød decideret ud, men jeg strækker kødet om man så må sige, ved f eks at bruge den halve mængde kød af hvad der blev brugt i mit barndomshjem og som de fleste af os er (har været) vant til. I stedet tilsætter jeg eks vis linser i gryderetter, bønner i min gullasch, linser eller f eks kikærter i min kødfars. Ofte laver jeg også hele vegetariske retter, hvor jeg sørger for at få godt med umami smag og fylde i maden, og i mange tilfælde er jeg blevet mere glad for dem end de klassiske varianter. Men det er ikke madskribent Marie Melchiors mission, at gøre sine læsere til vegetarer og det er ret så befriende i denne bølge af sundheds-kogebøger. Nej hun ønsker at komme med idéer til hvordan du også kan bruge bønner og bælgfrugter i din madlavning.

Kogebogen er inddelt i afsnit hvor kikærter, linser, bønner, friske ærter, friske bønner og kakaobønner er overskrifterne. Indledningsvist er der fakta om de enkelte, hvordan de anvendes, tilberedes og opbevares. De sider er klart noget af det der er med til at gøre bogen meget anvendelig.

Nogle opskrifter er genkendelige, såsom hummus, falafel, dhal og chili con carne, mens andre er nytænkende og ret så inspirerende – f eks finder du en opskrift på lammekølle med chokoladesovs og kager bagt med enten bønner eller linser. Det gør nu ikke spor at der er opskrifter mange af os kender, og mange nok laver indimellem, for med sådan en kogebog her kan man jo free style og tilsætte det man nu synes. Det ville have klædt bogen, at der var små tips under opskrifterne.

Billederne i bogen er lækre, ikke for stylede og får klart mig lyst til at lege endnu mere med brugen af bønner, linser, ærter mv. De er taget af Betina Hastoft som også regelmæssigt leverer billeder og opskrifter sammen med Marie Melchior til bla Alt for Damerne, Hendes Verden, Isabellas mv.

“Vild med bønner og alverdens bælgfrugter” er til dig der ønsker at få idéer til at bruge de små næringsholdige sager i dit køkken, dig der gerne vil nedsætte mængderne af kød forbruget og dig som savner opskrifter til hvordan du får dem til at smage af noget. Bogen er udkommet på forlaget Muusmann og koster 199,95 kr.

 

GIVE AWAY

Er du tændt på at læse mere om bønner og bælgfrugter? Så smid en kommentar i kommentarfeltet herunder og vær med i lodtrækningen om et eksemplar af kogebogen ! Kommentaren skal lande på bloggen senest søndag d.14.10.18. Husk at angive mailadresse, sådan at jeg kan få fat i vinderen.

Konkurrencen er slut – vinderen blev Mai-Britt der skrev flg. kommentar: “Jeg tænker at ny inspiration altid er godt! De gamle “bønnebøger” ku godt trænge til lidt foryngelse.
Vi øver os stadig på de kødfri dage” – Stort tillykke og god fornøjelse med de kødfri bønnerige dage !

Vil du have dobbelt så stor chance for at vinde, så smut over på Instagram  og deltag der også !

 

Portvinssyltede figner

Efter jeg er flyttet til Stege på Møn, er jeg begyndt på at gå tur stort set dagligt. På mine ture ser jeg spiselige sager, nær sagt allevegne ! Bevares, jeg nyder også alt det andet helt vildt: roen, de store gamle træer langs med den gamle byvold, vandet – både Stege Nor og Stege bugt, de mange naturskønne stier, de gamle fine byhuse, haver der er en fryd for øjet … ja som du fornemmer, så er her bare billedskønt og rig mulighed for at få sat sanserne i spil. Men tilbage til det spiselige, som jo netop i de måneder jeg nu har boet her, er i sæson og i år i overflod. Det vokser langs krat og stier, udover skrænter, på voldanlægget og ja, nærmest allevegne. Forleden var jeg faktisk ved at stå af bussen, da der langs med Dronning Alexandrines Bro gror havtorn over det hele …

Det er sådan en gave, at kunne fylde lommerne, kurven eller fryseposen med blommer, æbler, pærer eller hvad jeg nu er stødt på. Og så på steder der ikke er udsat for bilos i samme udstrækning som de steder jeg gik sanketure i København. Forleden så jeg så et figentræ så stort som jeg aldrig har set sådan ét på disse breddegrader! Og frugterne hang tunge og modne i hobetal. Træet stod i en privat have, og der kunne jeg jo ikke bare gå ind. Men ligesom jeg bestemte mig for at gå derfra, kom den rareste mand ud fra carporten i haven, og vi fik en snak om hans smukke træ og alt mulig andet. “Portvinssyltede figner, siger du” svarede han, som svar på hvad jeg ville bruge dem til og fortsatte: “Jamen nap du en god håndfuld og bliver de gode, så kommer du bare tilbage”.

Og det blev de! Som i, jeg kunne spise dem morgen-middag og aften … Jeg lavede dem et par gange sidste år, da det var sæson for friske figner, men synes lagen savnede noget – for den er nemlig også lækker, f eks et par dryp på et stykke blåskimmelost, som en slags sirup til pandekager og desserter, og derfor har jeg her tilsat varme krydderier.

De portvinssyltede figner skal trække i minimum en uges tid, så lav dem i god tid inden de skal nydes. Til gengæld er de hele ventetiden værd og vil med garanti vække glæde på f eks ostebordet eller til en god kugle vaniljeis.

Portvinssyltede figner:

200 g friske figner (ca.4 stk)

1 kanelstang

5-6 hele kardemommekapsler

1 stjerneanis

150 g sukker

1,5 dl vand

1/2 usprøjtet citron

1,5 dl portvin

Sylteglas, 0,5 l.

Atamon eller spiritus, f eks vodka 

 

Vask sylteglasset grundigt, skold det med kogende vand og skyl det af med atamon/spiritus.

Skyl fignerne og dup dem tørre. Prik dem med en gaffel et par steder.

Pak dem i sylteglasset.

Kog syltelagen op: vand, sukker, kanelstang, kardemommekapsler, stjerneanis og revet citronskal. Lad det simre et par minutter til sukkeret er opløst.

Hæld lagen over fignerne, og hæld portvinen over. Luk til med det samme, rengør evt glasset i kanten med en ren skoldt karklud. Lad det stå mørkt og køligt i min. en uges tid.

Prøv også disse råsyltede figner i rom , de er virkelig flabede ! Eller hvad med hvidvinsmarinerede vindruer  , dem spiste jeg bla til is, i en frugtsalat og til ost – mums.

Hyldebærsaft

Nu nærmer sig den koldere tid, og dermed sæson for snue, og der er der ikke meget der er bedre end et glas varm hyldebærsaft til at få varmen på.

Hvis du har brug for lidt ekstra at varme dig på, eller bare fordi det smager hamrende godt, så kom et skvæt god mørk rom i den opvarmede saft.

Og det er lige nu, som i NU du skal ud og plukke de sidstesolmodne bær. Har du ikke mulighed for at koge saften nu, så rip klaserne, skyl bærrene og kom dem i fryseren.

Denne saft er koncentreret, da jeg blander den op med vand, efterhånden som den drikkes.

Hyldebærsaft:

2 æbler

Ca. 500 g hyldebær

1 citron

200 g sukker

Skræl æblerne og skær dem i mindre stykker – uden stilk og kernehus.

Kom bærrene og sukker i en gryde, og lad det simre langsomt i ca.5 minutter.

Skær citronen i både.

Kom æblestykker og citronbåde ved, og giv det et opkog. Lad det simre ved svag varme i ca.10 min.

Sluk for varmen og lad det trække en times tid. Hæld nu saften/massen i et saftklæde og lad det dryppe helt af. Hjælp evt lidt på vej ved at mase klædet lidt.

Hæld på flaske – rengjort, skoldet og steriliseret.

Hvad med at lave en portion hyldebærsuppe ?

Solbærmarmelade

Jovist sæsonen for solbær er ovre, men nu havde jeg én pose fuld i fryseren, som jeg fik i en fin velkomstkurv da jeg flyttede ind i min lejlighed her i Stege, og den tog unødig plads. I dag blev den omsat til en skøn enkel marmelade, uden nogen dikkedarer. Eller det er måske lyv, for jeg har faktisk tilsat geleringspulver. Det er noget jeg sjældent gør når jeg sylter, men det var som om denne marmelade ikke rigtig ville sætte sig, og der er vist noget om at pektinindholdet falder når bær og frugt har været nedfrosset. Så indimellem må man ty til hjælpemidler, sådan er det jo.

Måske har du også solbær i fryseren? Hvis ikke, kan du jo vente til næste år når bærrene hænger solmodne på buskene. I hvert fald vil jeg sige, at sådan et glas hører til blandt mine favoritter.

Solbærmarmelade:

  • 500 g solbær
  • 500 g sukker
  • 1-2 tsk. geleringspulver
  • Atamon eller klar alkohol til at skylle glassene med

Nip bærrene og skyl dem i en si, lad dem dryppe af.

Kom bærrene i en større gryde, og lad dem simre i 5-7 min. under svag varme.

Tilsæt nu sukker, og geleringspulver efter anvisning på posen.

Lad marmeladen koge videre i ca. 10 min. og skum af undervejs.

Kom marmeladen direkte på rengjorte skoldede og skyllede glas, luk til og opbevar mørkt og køligt.

Du kan sagtens koge en marmelade med langt mindre mængde sukker, men da konserveres den knap så godt og skal dels opbevares på køl og dels spises hurtigere.

Butterdejssnegle m.pesto, pinjekerner og parmesan

I sommer så jeg en annonce med en opskrift på butterdejssnegle med pesto, og skrev mig kombinationen bag øret, for jeg glemte at notere den. Men da den ikke krævede de store køkken-skills, bestemte jeg mig for at lave dem som jeg mente de ville smage bedst.  Selv er jeg ikke sådan ovenud begejstret for pesto, og synes det i en periode blev brugt i nær sagt hvad som helst, og sådan kan man jo hurtigt få for meget. Men her tænkte jeg at det kunne gå ret godt, og det gjorde det!

Jeg serverede de små snegle på et fad med hjemmelavede bruschetta, oliven, nogle små rosmarin grissini kiks og salte mandler, til en velkomstdrink til min fødselsdag i mandags. Og jeg må bare sige, at de forsvandt ret så hurtigt blandt mine gæster – faktisk nåede jeg selv kun at smage én.

Som aperitif til snacksene serverede jeg et glas tør Cava blandet med 1/3 af denne mirabellesaft , det blev en lækker sød-syrlig og frisk drink som passede perfekt til en sensommer velkomstdrink – på billedet nedenunder ser du mig skåle med et glas.

De er HELT vildt nemme at lave, og den slags kan jo være rigtig smart hvis man ikke har så meget tid eller hvis man synes køkkenskriverierne nemt kan tage overhånd. Du får min opskrift herunder – jeg valgte en klassisk pesto Genovese, men du kan jo vælge lige den pesto du har på lager eller synes bedst om. Jeg kom ikke parmesan på sneglene inden bagning, det gør jeg klart en anden gang, da jeg tænker det lige giver dem dét ekstra pift.

Butterdejssnegle m.pesto og pinjekerner:

– Ca.10-12 stk.-

1 rulle butterdej

Ca. 1/2 glas pesto

En stor håndfuld pinjekerner

Ca. 75 g parmesan + evt mere til at drysse på sneglene inden bagning

  • Varm ovnen på 180 grader
  • Rul butterdejen ud på et større skærebræt
  • Smør pesto på i et tyndere lag, ikke helt ud til kanten
  • Drys pinjekerner udover
  • Riv parmesan udover i et jævnt lag
  • Rul nu rullen til en lang roulade, ikke stramt, men så stramt at den holder formen
  • Skær nu ud i stykker på ca. 3-4 cm
  • Sæt stykkerne med skærefladen opad på en bradepande beklædt med bagepapir
  • Tryk sneglene let flade, og stik evt butterdejs-flipperne ind under sneglene sådan at de ikke går op under bagningen
  • Bag dem i ca.10-12 min. hold øje undervejs

 

Anmeldelse: Camillos køkken – Mad, der får folk til at tale sammen/Jørgen Smidstrup

 

//Anmeldelse og Give Away er blevet til i samarbejde med forlaget//

Ligesom med teater, – og biografforestillinger får præmierer nu det er sensommer og begyndende efterår, så rammer nye kogebøger også boghandlernes hylder i disse dage i massevis. En af dem, er lidt af en moppedreng som den autodidakte kok og kommunikationsdesigner Jørgen Smidstrup står bag. Jørgen Smidstrup er i mad-sammenhæng nok bedre kendt som manden der står bag Camillos køkken som er en pop-up restaurant der dukker op indimellem i Jørgens eget køkken.

Og hvorfor så navnet Camillo? Det kommer sig af, at Jørgens Smidstrups bedstefar hed Camillo til mellemnavn, trods hans rent danske aner, et navn Jørgen som dreng synes var ret så eksotisk. Og et navn han forbinder med bedstefaderens kærlighed til mad. Navnet gik ikke officielt i arv, men det har han nu adopteret som navnet på hans køkkenskriverier, ligesom en meget stor passion for madlavning.

En passion der ikke fornægter i de mange opskrifter, og i valget af at have tre essays med skrevet af rektor ved Designskolen Kolding, en professor i molekylærbiologi og en journalist på Politiken. Et anderledes supplement i en kogebog, der siger noget om forfatterens mission; at måltidet bringer folk sammen. Måden det skinner igennem på, ses bla på antallet af opskrifter på appetizere, der er stort set lige så mange som opskrifter på hovedretter og ved at tilføje opskrifter på drinks. Desuden ses det især på en del af de billeder der er mellem opskrifterne, her hygger man sig over madlavningen med gæsterne eller ved det hyggelige og afslappede middagsbord. Og så er der yderligere suppleret med afsnit hvor forfatteren selv, f eks giver idéer til hvordan man sammensætter en menu ud fra opskrifterne eller opfordrer til at man inviterer til middagsselskaber i langt højere grad.

Jørgen Smidstrup skriver selv i forordet at han er sikker på han har været en italiensk Mama i sit tidligere liv, og hans kærlighed til især det italienske køkken er markant i bogen – der er opskrifter på alt fra crostini med artiskokcreme og spaghetti al limone til saltimbocca og panna cotta. Men samtidig er der skelet en del til det franske køkken, og der er tydelig inspiration fra verdenskøkkenet, på den måde at det nok bare er en nutidig kogebog. Har man et par af de store klassiske kogebøger som Sølvskeen, Escoffiers store kogebog og måske et par af Jamie Olivers, så har man sådan set opskrifterne i forvejen. Men det gør ikke Camillos køkkenskriverier mindre god for den sags skyld, det er en ret så lækker kogebog at bladre i og jeg er i hvert fald blevet inspireret til et par middagsselskaber.

Camillos Køkken – Mad, der får folk til at tale sammen, Jørgen Smidstrup er udgivet af Strandberg Publishing og koster 349,95 kr.

GIVE AWAY

Du har nu muligheden for at vinde et eksemplar af Camillos Køkken – Mad, der får folk til at tale sammen ! Du deltager ved at skrive en kommentar i kommentarfeltet om hvordan du arrangerer en middag, eller hvad du savner inspiration til når du skal have gæster. Kommentaren skal lande her på bloggen senest d.8.9.2018. Husk at angive mailadresse, sådan at jeg kan få fat i vinderen.

Pssst … du kan smide et ekstra lod i puljen ved at deltage ovre på Instagram også !

Anmeldelse: Husmor i en rationeringstid – køkkenliv under besættelsen/Dorthe Chakravarty

//Indlægget er blevet til i samarbejde med Gyldendal//

Denne bog er lidt anderledes end de bøger der udelukkende er kogebøger, som jeg normalt anmelder her på bloggen. Jeg synes simpelthen den er så interessant, at jeg vil dele min begejstring over Dorthe Chakravartys seneste udgivelse med jer læsere. Og lur mig, om ikke der er en del af jer, der netop er interesseret i mad-historie, der også vil finde glæde over fortællinger om den snarrådighed der fandt sted blandt husmødre, kogekoner og madskribenter under besættelsestiden i Danmark.

Dorthe Chakravarty er historiker og journalist, og har med denne bog gjort det jeg kender hende for – trukket paralleller fra fortiden til den tid vi lever i nu. Med hendes første udgivelse  , som er en slags gør-det-selv husmor bog, skriver hun flere steder om at det jo ikke er noget vi har opfundet i nyere tid, det med at anlægge små byhaver, reparere tøjet når der går hul i eller præservere frugt, bær og grønt. Og netop det går igen på disse 288 siders beretninger om livet som husmor under anden verdenskrig.

Bogen er suppleret med opskrifter, både dem folk sendte hinanden i breve under krigen,  fra hæfter om f eks hvordan man kunne bruge den gratis mad der vokser vildt og fra forskellige kogebøger. Og kogebøger var noget der solgte godt i de år, da mange af især de yngre husmødre ikke var vant til at henkoge, partere, salte kød osv og derfor søgte råd og vejledning til husholdningen. Der var ligeledes stor forskel på by og land, da man på landet kunne holde slagtedyr og dyrke grønt selv, hvilket nogle af de private breve Dorthe Chakravarty har uddrag af i bogen.

For mig er det her en spændende side af hverdagslivet under krigen, en del af historien man ikke får fortalt i historietimerne og som ej heller er beskrevet særlig indgående i historiebøgerne. For med Dorthes egne ord, så var det kvinderne i de små og store hjem og i folkekøkkenerne der fik hverdagen til at fungere:

»Skulle nationen overleve i en krisetid, handlede det ikke kun om store mænds store gerninger og verdenspolitikkens udvikling, det handlede også om livet på hjemmefronten, hvor den tapre husmor uden at kny tog sin tørn for husholdningen og fædrelandet.«

Kilde: Berlingske – Kultur

Som sekretariatsleder i Kvinderådet og med sin interesse for hverdags-historie, får Dorthe Chakravarty fortalt om kvindernes rolle under krigen på yderst interessant vis. Men det er ikke det eneste omdrejningspunkt i bogen, det er netop også vinklerne om bæredygtighed, madspild, selvforsyning og foragering som hun på fin vis beretter om fra en tid med nød. At vi i dag, generelt set, derimod lever i en tid med overflod, og samtidig har så stor fokus på disse emner, er måske en reaktion på at vi gerne vil tilbage til det simple, det der er sund fornuft. Det kan vi bla lære af de danske husmødre og kogekoner under besættelsen, mener Dorthe Chakravarty.

Nogle af de underfundige historier i bogen, er hvordan madskribenter forsøgte sig med at sætte kaninen, kødløse dage og sågar mågen på middagsbordene i de danske hjem. Nogle af disse idéer vandt indpas, andre, som mågen fik vist aldrig rigtig tag i danskerne. Interessant er det også at læse, at der på middagsbordene dengang som oftest var to retter til hverdag. Noget der blev svært i de trange år, bla pga sukkermangel, men som så affødte stor opfindsomhed. Ligesom erstatningsvarer fandt vej til butikkernes hylder og hjemmebrænderierne leverede alskens frugtvine, som gik under navnet pullimut, da de var langt fra sydens vine.

Husmor i en rationeringstid – køkkenliv under besættelsen, er bogen til dig der gerne vil læse om hverdagen under besættelsen, dig der er interesseret i madens historie, de yngre for hvem meget af læsningen uden tvivl er ny og forhåbentlig en bog, man vil læse uddrag af i både folkeskolen og gymnasiet. Nu har jeg ikke for vane at rate de bøger jeg anmelder, men skulle jeg give denne stjerner, ville den få top karakter.

Husmor i en rationeringstid – køkkenliv under besættelsen af Dorthe Chakravarty er udkommet på Gyldendal og koster 299,95 kr.

Anmeldelse: Flytte hjemmefra kogebog/Louisa Lorang

//REKLAME//GIVE AWAY//

 

 

Jeg kan lige så godt indrømme det! Da jeg flyttede hjemmefra, var mad nok det sidste, der interesserede mig. Jeg var hverken dygtig eller overhovedet i nærheden af køkkenet. Det meste af tiden stod den på pizza og chokoladekage (sorry guys, men det er sandt!). Og i slutningen af måneden, smed jeg hvidkål, gulerødder og soya sammen i ovnen og spiste det!

Sådan indleder Louisa Lorang sit seneste skud på stammen af kogebøger, en kogebog der denne gang er henvendt til den unge der lige er flyttet hjemmefra. Og hun har en mission med kogebogen, at vise at det kan gøres nemt, billigt og hurtigt.

Der er – udover en enkelt side med “sådan kommer du godt i gang i køkkenet” 63 opskrifter inddelt i kategorier i forhold til tidsforbrug. Flest i kategorien hvor maden tager max 15 minutter at tilberede, som i øvrigt bærer overskriften “Hurtig som en Ninja”. Om de reelt tager så kort tid, beror nok på hvor trænet man er i køkkenet og på hvor god man er til at holde orden undervejs. Men lad nu det ligge. Louisa tager især afsæt i fastfood, – og streetfoodkøkkenerne og der er opskrifter på alt fra miso-ramen og kåldogs til shakshuka og loaded sweet potatoes (sidstnævnte skal jeg klart afprøve!). Opskrifterne er enkelt beskrevet og går fint kronologisk tilværks. Og så er der under en hel del af dem tips, noget jeg synes er rigtig godt, især i en kogebog for nye hjemme-kokke – for hvem har ikke stået med en opskrift og tænkt hvad det mon er for én ingrediens, hvad skal jeg så med resten af det eller mon man kunne komme det og det i også eller i stedet?

Flytte hjemmefra kogebog af Louisa Lorang er udgivet på Lindhardt og Ringhof. Pris 199,95 kr. Fotos: Chris Tonnesen.

GIVE AWAY

Kender du én der lige er, eller skal til at flytte hjemmefra? Har du et mindre madbudget? Eller er du måske selv studerende eller har lige forladt reden? Så vær med i konkurrencen om et eksemplar af bogen !

Du deltager ved at skrive en kommentar om hvorfor det lige er dig der skal vinde i kommentarsporet herunder. Kommentaren skal ramme bloggen senest mandag d.27.8.18. Husk at angive mailadresse, sådan at jeg kan komme i kontakt med vinderen. Vinderen får bogen tilsendt direkte fra forlaget.

VINDEREN ER FUNDET, og har fået besked – TILLYKKE til Sofie !

Du kan smide et ekstra lod i puljen ved at deltage i GIVE AWAY på Instagram også !

 

 

Indlægget er skrevet i samarbejde med Lindhardt og Ringhof.

Blog på WordPress.com.

Up ↑