Søg

Hjemmedyrket grønt drys på maden: ærteskud, karse og løg-toppe.

windowfarm

Der er ikke noget så lækkert som at kunne nippe eller klippe lidt frisk grønt drys og toppe sin mad med, hvis du spørger denne ByBonde og Foodie. Og det behøver ikke altid være de klassiske friske krydderurter. Ligesom det ikke kræver hverken en køkkenhave eller en altankasse for at dyrke disse bud på grøn topping.

Som de fleste ved, så har jeg en have lige nedenfor min bagtrappe, hvor plantekasser bygget op af paller og pallerammer samt krukker i massevis udgør det for en moderne køkkenhave og et socialt samlingspunkt i min gård. I den har vi selvfølgelig det mest almindelige pyntegrønt og en masse friske krydderurter sommeren over, men det hindrer mig ikke i at have noget indenfor rækkevidde når jeg står i køkkenet, dels fordi det er lettere, men også fordi jeg simpelthen ikke kan lade være.

Det pirrer mine sanser at have vindueskarmen i køkkenet fuldt af grønne spiselige vækster – duftene, farverne, formerne og alle smagene. Faktisk er der nærmest ikke en ret der forlader mit køkken uden, at jeg enten smager den til med noget af det grønne, eller topper med lidt kønt og smagfuldt grønt.

ærteskud

Ærteskud.

Lige nu har jeg pladsmangel da jeg har en del planter til forspiring, der alle skal ned og bo i plantekasserne i haven. En af dem er de ærter jeg har forspiret i år, for at være sikker på de skyder, da vi ikke var så heldige med ærterne sidste år. Og ærteskuddene er jo spiselige, og smager noget så skønt af, ja ærter. De er nemme at få til at spire indendørs og behøver ikke en masse fancy udstyr, blot en potte med dræn, noget god næringsrig pottemuld, et par så-ærter, en masse lys og regelmæssig vanding. Hvis du blot vil dyrke dem som ærteskud/ærtespirer, så nip hyppigt af dem for at holde væksten nede, og så evt et par ærter i en mellemstor potte, sådan at de slås lidt om jorden, det er også med til at holde væksten nede. Hvis du har en altan eller en have, eller måske kender en haveejer, så kan du jo plante dem ud sidenhen eller forære dem væk. Husk at en reel ærteplante skal have noget at kravle på, gerne hønsenet sådan at du let kan komme til at plukke ærterne. Læs på posen med ærter hvordan de skal sås, og så evt løbende igennem sommeren hvis du bliver helt pjattet med at have friske ærteskud. Ærter kan købes i de fleste velassorterede supermarkeder lige nu, i plantecentre, byggemarkeder og i Tiger. Køb et par poser hvis du vil have en decideret produktion af ærteskud, ellers er en pose langt rigeligt.

karse

Karse.

I den nyligt overståede påske hører der sig jo karse til, så det såede jeg en god uges tid før påske, og jeg har spist det på nær sagt alt siden de små spirer kiggede op. Karse kan man så hele året, og som det er de fleste kendt, så behøver karse slet ikke jord for at sætte spirer. Og man kan så karse i hvad som helst – har du børn, så få dem til at være med, det synes de er smadder skægt, især fordi der ikke går mange dage før de små spirer kommer. Men man kan sagtens dyrke karse i køkkenhaven også, de bliver større, lidt grovere i det og smager ret så stærkt. Vi har også sået et par rækker i Den Urbane Have igen i år, sådan at der er et godt drys på især de mange asiatiske retter som den passer så fortrinligt til.

Løgtop

Løg-top.

Det sidste grønne drys jeg vil anbefale at dyrke i køkken vindueskarmen denne gang, er løg-toppe. Faktisk er det i kategorien gendyrk, fordi løget som sådan er avlet frem, men nu er det toppene vi går efter. Det gøres så ekstrem simpelt som at sætte løget i et glas eller en vase hvor løget hviler på kanten, og hvor vandet ikke rammer selve løget (så rådner det), men blot rødderne. Man kan vælge et løg der allerede er begyndt at spire, eller sætter et løg til at spire. Og så klipper man blot af spirerne, lidt som med purløg, og bruger løbende af dem. Alt efter hvilket løg man vælger, vil smagen variere, men kort sagt så smager løg-toppe af, ja løg. Men mildere, og derfor er toppene gode på rigtig mange forskellige ting; smørrebrød, æggekage, sammenkogte retter, ja hvor du nu synes et lille frisk sprødt pift af løgsmag vil passe på. Du kan gøre præcis det samme med et helt hvidløg, og opnå skønne friske toppe i en noget mildere hvidløgssmag end selve hvidløget.

Hvis du sætter løget, eller løgene, i pyntelige glas eller vaser så prøv også at sæt dem på det dækkede bord, evt sammen med blomsterløg og andre blomster. Det ikke alene pynter for øjet, men gør også at man ved bordet selv kan pynte sin mad af. Husk i så fald at læg en lille saks ved.

Advertisements

Makrelsalat

Kalenderen skriver påske, og vi der ikke længere får påskeæg glæder os nok mest af alt til at sætte os ved det veldækkede frokostbord, et bord der byder på lidt af hvert, men bedst af alt på forårets spæde afgrøder, kolde øl og fisk i overvægt.

Her har jeg rørt en lille markelsalat, som ikke har spor at gøre med den med tomatsovs og virkelig meget mayonnaise at gøre. Den er lavet på en varmrøget makrel med peber, som jeg fandt i Netto, og som oven i købet var MSC mærket, noget der er afgørende for mine køb af fisk. Jeg har set varmrøget makrel i fiskeafdelingen i større supermarkeder og hos min lokale fiskehandler også, men hvis du ikke kan få fat i en varmrøget, så nap en røget makrel i køledisken.

Jeg har rørt makrelsalaten her med Rømme, som bedst kan beskrives som en blanding mellem fløde og creme fraice og som stammer fra Norge. Den er væsentlig mere fast og stiv end creme fraice, men bliver blød og cremet når man rør den. Den er sødlig, og alligevel har den en syre, som egner sig rigtig godt til den fede fisk her, og som giver et godt modspil til røg-smagen. Thise Mejeri laver Rømme, men hvis du ikke kan få fat i det, så brug en blanding af 2/3 fed creme fraice og 1/3 mayonnaise.

Makrelsalat:

Varmrøget makrel, 100 g

2 mellemstore æg

Ca. 200 g Sæter Rømme, 35 %

Karse – meget ! (Hvis du ikke er til karse, så brug purløg)

1 tsk kapers

Evt groft salt og frisk kværnet peber

Kog æggene – jeg kommer æg i kogende vand, og gav dem her 8 minutter, sådan at de blev hårdkogte, men stadig ikke helt hårde i blommen. Lad dem køle af.

Læg makrellen med skindsiden ned mod skærebrættet, og halver makrellen på langsiden. Pil skindet af, og fin del nu makrellen i mindre stykker over en skål. Vær obs på evt fiskeben.

Skræl og pil æggene, og skær dem i grove tern. Bland æggene med makrellen. Klip en masse karse og kom den ved. Pynt også gerne af med karse, eller stil en bakke med karse på påskebordet sådan at gæsterne selv kan klippe og dosere.

Hak kapers fint, og kom ligeledes dem ved.

Rør nu rømme i lidt ad gangen, sådan at salaten blandes godt og til den får den konsistens du ønsker.

Lad makrelsalaten trække på køl, gerne et par timer inden den skal spises.

Prøv også at server makrelsalaten uden kogte æg i, i en crustade eller på rugbrødschips eller lign. som en hapser til en velkomst drink – gerne til en lidt fed hvidvin med noget sødme.

La Cucina Nada på tryk: Gourmetens ostebord

Foto: Klaus Hansen/Food & Drink

Sørme om ikke både jeg, og en af mine opskrifter er kommet på tryk igen. Denne gang er det i Food & Drink, som er et magasin skræddersyet til foodservice-segmentet som også læses af fødevaregrossister og supermarkedsindkøbere, som har valgt at dele et par af opskrifterne fra en tidligere Ost & ko konkurrence hvor jeg løb med den ene sejr.

Artiklen og opskriften kan du se her på s.54.

Bananmuffins

Bananmuffins

Jeg ved ikke hvad det er med bananer og mig. I perioder får jeg lyst til bananer, og selvom de som oftest kommer i en pakning med blot fire stk, de Fairtrade og økologiske jeg køber, så ender jeg ofte med ikke at få spist dem alligevel. Forleden var der så oven i købet 4 stk for en flad 5´er i Netto (gad vide om der overhovedet var nogen fortjeneste tilbage til fairtrade-bonden??), og jeg købte så to pakker. Men denne gang var det med fuld overlæg, da jeg længe har haft lyst til bananmuffins, og har haft i tankerne at jeg ville dele min reviderede opskrift på dem. Jeg har nemlig arbejdet på, at få sukkermængden betragtelig ned, og det har jeg helt simpelt gjort ved at bruge hele 3 bananer i dejen. Bananer i sig selv søder ret meget i både kagedej, pandekage, – og vaffeldej, men hvor jeg i de sidstnævnte snildt kan udelade sukkeret helt, så synes jeg at sukkeret er med til at fuldende smagsoplevelsen i mine bananmuffins. Du får min opskrift herunder.

Hvis du har modne bananer i overskud kan du også bage denne Banankage hvor bananerne ligger ovenpå kagen og giver en dekoration i sig selv. Eller denne svampede Himmelsk banankage med chokoladeglasur der gør både børn og barnlige sjæle lykkelige.

Bananmuffins:

Ca.12 store

2 æg

1 dl rørsukker

100 g smeltet smør, afkølet

3 dl hvedemel

1½ tsk bagepulver

1 dl mælk

3 mellemstore bananer

Evt et par håndfulde blå birkes, for at få lidt knas og en masse fine prikker

Pisk æg og sukker skummende. Hæld smørret i og pisk til en ensartet masse.Mos bananerne, og kom den i dejen. Bland mel og bagepulver samt evt birkes, og pisk det i dejen, skiftevis med mælken. Pisk dejen luftig og til der ikke er klumper i.

Sæt papir muffinforme i enten en metal-muffinform, eller hvis de er af pap eller silikone da direkte på en bageplade. Hæld ca.3 spsk fulde dej i hver form, og bag dem i ca.20-30 min. i en 180 grader varm ovn.

Fællesspisning for den gode sag

I morgen aften kan du komme til fællessspisning og samtidigs støtte en god sag, for Ungdommens Røde Kors er nemlig gået sammen med Send flere krydderier, hvis kogebog jeg tidligere har anmeldt, om et fællesspisningsarrangement hvor der bydes på Marrokansk tagine med grøntsager og ris samt kardemomme brownie med moccacreme.

Der vil være DJ der spiller syrisk folkemusik, mulighed for at spille brætspil og man kan købe sig til drikkevarer.

Hele herligheden foregår i VerdensKulturCenteret på Nørrebro, du kan læse mere her  hvor du også kan købe billet til en pris af 100 kr.

 

Ostekugler i friske krydderurter/Ost – i urtehaven

Der er nok ikke mange af mine læsere der ikke er bekendt med, at jeg er ret begejstret for det mellemøstlige køkken og egentlig var min intention da også at mit bidrag til Ost & ko´s opskriftskonkurrence under temaet Ost uden grænser skulle være i katergorien “Ost – fra syd og øst til nord”. Men tingene går ikke altid som jeg har tænkt dem i mit cucina, og i første omgang tænkte jeg at så lod jeg være med at deltage i konkurrencen denne gang. Men forleden faldt tiøren: jeg ville kombinere mit mellemøstlige ophav med det danske og med min kærlighed til friske krydderurter.

For sådan en ByBonde som jeg havde det været helt optimalt at konkurrencen havde løbet af stablen senere på sæsonen, for så havde mit udvalg af krydderurter og spiselige blomster været endnu større i Den Urbane Have, som jeg jo har lige for foden af min bagtrappe. Nuvel, man må arbejde med det man har, og mine windowfarms har jo sådan set et ret så fint lille udvalg af friske krydderurter, ligesom både purløg og kruspersille pibler lystigt op i plantekasserne i køkkenhaven. Derfor er mit bidrag til konkurrencen under temaet Ost – i urtehaven, hvor konkurrenceteksten lyder således:

Urter ser ikke bare godt ud, de smager også skønt. Under temaet ‘Ost – i urtehaven’ skal der skrues helt op for de grønne smagsgivere fra det store udland, når du inviteres til at fremtrylle en osteret, hvor en dansk ostetype kombineret med urter skal dele hovedrollen på smagspaletten.

Jeg har simpelthen kombineret Labneh, som er en slags yoghurt ost, her trillet til kugler, rørt op med rygeost og rullet i et friske krydderurter – hvor der er fuld smæk på de grønne smagsgivere. Her ud fra devisen om hvad der smager godt sammen ifølge mine smagsløg, men i princippet kan du bruge hvad du har af friske krydderurter. Du kan også tænke i hvad de skal serveres til, og gå med én frisk krydderurt. I Libanon hvor Labneh er et fast indslag på middagsbordet rulles de små ostekugler i fint hakket frisk mynte. I min krydderurteblanding er der: kruspersille, purløg, basilikum, rosmarin og frisk mynte – med en overvægt af sidstnævnte.

I det hele taget er der smæk på smagen i de her små hapsere, der er røg, der er fedme, du får den der yoghurt friskhed, alle smagene fra urterne, som når de hakkes frigør endnu mere aroma og smag.

I mellemøsten får man også Labneh serveret på et stort fad, sådan som du kender det fra hummus, med en rigtig god olivenolie over og så spiser man det med brød til. Vi har ikke helt den samme *communal dining kultur herhjemme, men det er nu ret hyggeligt at servere sådan et fad og servere et godt brød til, eller f eks rugbrødskiks, rugbrøds chips eller måske grissini/rugstave til og så kan man ellers smovse af fadet. Her har jeg trillet dem som kugler, som jeg enten spiser som de er eller kommer dem på en salat, ligesom man gør med fetaost. Man kan eks vis også trille dem i tørrede chiliflager, et mix af chiliflager og finthakkede syltede hvidløg eller hvis det skal være rigtig smukt, friske spiselige blade af kornblomst eller morgenfrue. De spiselige blomsterblade er også fine at blande i de hakkede friske krydderurter. De spiselige blomster du ser på billedet er fra en helt vidunderlig basilikum plante jeg har stående i min køkken vindueskarm. Lige nu står ramsløg i skovbunden, og jeg forestiller mig hvor vidunderligt de ville smage sammen med osten her – hak den fint og tril kugler i ramsløgene, eller en blanding af ramsløg og syltede hakkede hvidløg.

I opskriften på Labneh jeg har linket til længere oppe i indlægget, har jeg tilsat salt og peber, det har jeg ikke gjort i denne omgang, da rygeosten er ret så salt i sig selv. Det er virkelig nemt at lave yoghurt ost selv, dog tager det lige et par dage til vandet i yoghurten er drænet helt fra, men udover tid kræver den her opskrift ikke det store snilde.

Ostekugler i friske krydderurter/Ost – i urtehaven:

Labneh:

500 g græsk yoghurt, 10 %

Et klæde eller et sylteklæde + en skål

Kom yoghurten i klædet og bind med en snor sådan at klædet er helt lukket til.

Hæng nu klædet over en skål, sådan at væden kan dryppe af og sæt den køligt eller direkte på køl. Det tager ca. 2 døgn for at osten bliver helt fast.

Ostekugler:

Labneh

Ca. 200 g rygeost

Rør Labneh og rygeost sammen i en skål. Stil den på køl imens du hakker urterne og gør klar.

Desuden skal du bruge friske krydderurter – der går en hel del til, svarende til f eks en hel potte frisk mynte. Samt olivenolie, både til hænderne når du triller kuglerne og til at dække over ostekuglerne i glas eller bøtte, sådan at de ikke tørrer ud på køl.

Hak krydderurterne fint. Jeg hakker dem som oftest først med en savtakket kniv, og kommer dem derefter i et glas og klipper dem. Bred dem ud på bagepapir.

Kom en smule olie på hænderne, og form små kugler i håndfladen. Læg dem på bagepapiret ved siden af urterne efterhånden som du bliver færdig. Tril dem derefter i urterne.

Kuglerne opbevares enten i et sylteglas eller en tætsluttende plastbøtte, og der hældes olivenolie over dem.

Du kan også blot lave en neutral omgang af osten, eller eks vis lade halvdelen være neutral sådan at du kan nyde dem som de er, eller eks vis bruge den som du ville bruge rygeost, smøre en mad med den, spise den til eller på en frisk salat. Eller komme den i en anretter ring, og servere plukket røget makrel med en masse friske radiser på. Mulighederne er mange.

 

*Egentlig ret så interessant at vi mig bekendt ikke har et egentlig begreb for communal dining herhjemme, især med tanke på den meget moderne måde at spise ved langborde og lade fadene gå rundt på. Måske det bliver den næste trend herhjemme?

Ugens blog 

Ja så købte jeg i dag mit første Hendes Verden, og det såmænd fordi bloggen her er omtalt som ugens blog. Billederne er fra den trykte udgave.

Og sikke en fin og rosende omtale !

Faktisk er det jo overhovedet ikke et uinteressant ugeblad for én som jeg der både synes vældig godt om mad, men også har gang i strikkepindene og andre krea-projekter. Så måske ender Hendes Verden i mit indkøbsnet en anden gang.
Snart er La Cucina Nada på tryk igen, nemlig i Ekstra Bladet hvor jeg tipper om spisesteder i København.

Tagliatelle seaweed m. spinatsauce

Man kan spise bæredygtigt på mange måder, og én af dem er ved at spise tang. Jo du læste helt rigtigt, tang. Altså jeg har mødt forskellige entusiaster der selv samler tang, og bruger det på forskellig vis i køkkenet, hvilket måske er lidt sværere for by-mennesket der ikke lige har adgang til tang, eller måske ikke lige ved hvilket og hvordan og hvorledes i forhold til forurening mv. Her kommer en producent som Seamorefood bla på banen og tilbyder indtil nu to produkter, det ene kalder de for Tagliatelle, altså en slags pasta, og det andet Seaweed Bacon.

Tangen er samlet i Frankrig og Irland og er ifølge producenten økologisk ubearbejdet tørret tang når det når kunden. Det som tang kan, er at det rent ernæringsmæssigt stort set ikke indeholder kalorier, har et højt fiber indhold, er rig på jern, jod, kalium og Omega3 og lavt kulhydratmængde. Hvad der er nok så væsentligt er at det dyrkes yderst bæredygtigt, og da det samtidig er så sund en ernæringskilde, har det med den kombination mulighed for at blive en væsentlig bestanddel i et forsøg på at finde nye fødevarer til at mætte den stødt stigende befolkning på kloden.

Jeg har nu testet begge produkter, og finder især “pastaen” interessant. Det der trigger mig, ligesom med de der sqashgetti, er at man forsøger sælge noget som et produkt det ikke er. Her er tale om tørret tang. Ikke Tagliatelle eller andre former for pasta. Når min hjerne hører det nævnt, så forventer den en anden velkendt konsistens og smag. Men når det så er sagt, så er konsistensen overraskende rar, hvor smagen er decideret kedelig. Får man smækket en pokkers god sauce sammen, med smæk på smagene og krydderierne, så fungerer det faktisk helt ok. På firmaets hjemmeside finder man opskrifter hvor Tagliatelle-tangen indgår i retter på lige med grøntsager eller som fyld i stedet for at bruges som en pasta, det har jeg ikke forsøgt, men forestiller mig at det sagtens kan fungere. De “advarer” på hjemmesiden om at det kan komme til at dufte ret meget af havvand når man koger den, og tipper om at man kan komme eddike, citron eller frisk ingefær i vandet hvis man ikke synes om duften. Jeg kom ikke noget i kogevandet, og synes faktisk at duften er noget af det charmerende ved dette produkt.

Samme duft-oplevelse får man ikke med bacon produktet der skal steges i en del olie. Og bacon, det er det altså ikke. Noget umami smag har det, men jeg vil nok mere kalde det en anderledes sprød tang topping, hvis jeg skulle sælge det.

På det øverste billede ses den ret jeg lavede med Tagliatelle-tangen og opskriften får du her under (man kan også snildt koge alm.pasta til, eller evt half and half):

Jeg har brugt blåskimmelost som smagsgiver i saucen, er du ikke til den smag så prøv f eks med et par ansjoser i stedet. Saucen bliver i sig selv meget fad uden et spark salt og umami. Creme fraiche giver en anden let syrlig smag end fløde, men den skiller noget ved opvarmning, men bare rolig, det gør ikke spor ved smagen.

Tagliatelle seaweed m. spinatsauce:

  • 1 pers.

20 g Tagliatelle seaweed

4-5 kugler frossen spinat

1 tsk grøntsagsbouillon pulver (+en sjat vand)

2 fed hvidløg

1/2 løg

2-3 spsk creme fraiche

1 spsk blåskimmelost

Frisk kværnet peber + middelhavssalt

Olivenolie til stegning

 * * * * *

Tilbered Tagliatelle seaweed ved at følge anvisningerne på pakken.

Skræl løget, og skær det i små tern. Skræl hvidløgsfeddene og mas dem flade, og hak dem let.

Svits løg og hvidløg i en smule olie til løgene klarer, men ikke bruner i en sauterpande.

Kom spinaten ved, drys bouillon over og kom en sjat vand ved. Sæt låg på, ikke tætsluttende. Lad det simre let til spinaten er løsnet.

Kværn godt med peber på, og en smule salt. Smag yderligere til til sidst.

Rør godt rundt i spinaten, og kom creme fraiche og ost ved. Pisk let sådan at det hænger sammen, og lad det igen simre ved lav varme med låget næsten på panden.

Alt afhængig af hvilken blåskimmelost du bruger, vil den tilføre saucen salt og en del smag. Men smag til som du synes, spinat kan klare en hel del, da det i sig selv ikke smager så kraftigt.

Når Tagliatelle seaweed er klar, hælder du kogevandet fra og blander det med saucen, giv det et hurtigt opkog og server med det samme – tangen bliver hurtig kold.

 * * * * *

Indlægget her er sponsoreret i den forstand at jeg har fået produkterne til test. Hvis du er blevet nysgerrig på hvor du kan købe dem, så se listen herunder, eller hold øje på firmaets hjemmeside for opdatering af salgssteder:

Butikker:
Naturpoteket, Teglgårdsstræde 6, 1452 København K
Namaste Helsehuset, Lyngby Torv 5, 2800 Kongens Lyngby
Sundhedskost, Frederiksallé 49, 8000 Århus C
CONKØB, Østervold 28, 8900 Randers C
Inco, Kødbyen
Irma, Axeltorv 3
Online:
http://www.med24.dk
http://www.Helseudsalg.dk

Crowdfarm: crowdfunding af bæredygtige fødevarer

braendholtbjerg

Foto: Naturkalv

Det spirer i det danske land med produktionen af bæredygtige fødevarer, og det med en diversitet der spænder fra muslinger til kalvekød. Mange har brug for kapital, for at føre deres drøm om produktionen af lige deres produkt ud i virkeligheden. Her kommer bla Crowdfarm ind i billedet, der med afsæt i at DU som forbruger kan vælge at støtte lige det bæredygtige projekt du synes om via crowdfunding. De skriver sådan her om sig selv på deres hjemmeside:

Crowdfarm.dk er Nordens første specialiserede crowdfunding platform for bæredygtige fødevarer. Vi vil gøre det nemt for forbrugere I Norden at involvere sig, støtte og investere i en ny generation af bæredygtige fødevareproducenter og landbrug.

 

Nogle af de bæredygtige fødevarer der er tale om, er f eks produktionen af kalvekød – kalve der er hentet fra malkekvægsbesætninger, fordi de ikke kan bruges til malkning. Et projekt som Naturkalv giver ikke alene mening i forhold til at forbrugeren får noget virkelig godt kød, men også i forhold til den naturlige måde kalvene græsser på, og derved er medvirkende til at sikre en stor biodiversitet. Desuden er der hele dyrevelfærdsaspektet, kalvene er ikke længere et spild-produkt blot fordi de er født som det forkerte køn, og får et temmelig godt og naturligt liv.

Høstet

Foto: Høstet

Et andet projekt du kan funde er produktionen af økologiske havtorn hos Høstet på Bornholm. Konkret støtter du at de kan få sat flere stiklinger i jorden, og som med alle de andre crowdfunding projekter hos Crowdfarm, så får du som tak enten produkter eller oplevelser som tak for din økonomiske støtte. F eks hvis du støtter Emiliano´s Cacao kan du ved en af funding-mulighederne få dem ud med deres cacao-cykel til en børnefødselsdag, en firmafest eller hvor du nu synes det kunne være skægt med varm cacao. Klik selv ind på de forskellige projekter, og læs om ægte ildsjæle, hvad pengene går til og hvad du får retur her

Er du selv producent af et bæredygtigt fødevareprodukt, eller går du med tanker om at starte en produktion op, kan du rejse midler gennem Crowdfarm.

Indlægget her er ikke sponsoreret, det er ene og alene skrevet fordi jeg personligt synes jeg vildt godt om hele tanken bag Crowdfarm. Jeg har derfor også valgt at indgå i et ulønnet samarbejde med dem. Det kommer du til både at læse mere om, og se mere til her på bloggen og på diverse sociale medier.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑