Abrikosmuffins m.hvid chokolade og mandler

image

Jeg ELSKER stenfrugter.
Når de er ordentligt solmodne, minder hver en mundfuld mig om solkysset hud, kruset saltvandshår og mødet med
saftigt søde ferskner, nektariner, abrikoser …

Endnu er jeg ikke nået til badesæsonen, men fik sådan lyst til abrikoser forleden alligevel. De var så modne og bløde, at jeg tænkte de ville være perfekte i bagværk og der blev derfor købt en omgang mere af de orange skønheder.
Når stenfrugter bliver bagt, får de nærmest en marmelade lignende konsistens, og gør sig efter mine smagsløg derfor perfekt i muffins.

Abrikosmuffins m.hvid chokolade og mandler:
Ca. 15 stk.

300 g abrikoser, uden sten
100 g hvid chokolade
En stor håndfuld mandler
2 æg
100 g sukker
Kornene fra 1/2 vaniljestang
100 g smør
3 dl hvedemel
1 spsk bagepulver
1 dl sødmælk

Smelt smørret, og bland mælken i, varm det let op.

Pisk æg med sukker, iblandet vaniljekornene, til det er hvidligt og skummende.

Bland de to i en større skål, og pisk det sammen. Hæld nu melet i lidt af gangen. Tilsæt bagepulver.

Hak chokolade og mandler groft.

Skyl abrikoserne, halvér dem og tag stenen ud. Skær dem i tynde både.

Rør nu fyldet i dejen med løs hånd, brug en dejskraber.

Fyld nu muffinformene halvt, og bag i ca.25 min. Stik evt en strikkepind, el.lign. forsigtigt i en af dem, og tjek om dejen hænger i. Muffinsene er færdige når den ikke gør, når de er vokset til dobbelt størrelse (ca.) og de er let lysebrune.

Hvis de først skal spises senere, så giv dig selv den bonus, at nyd en af dem lune – der er de allerbedst !

Fiori di Zucca fritti/fritterede squashblomster

IMAG1305

Der er visse fordele forbundet med at være en ByBonde og have en køkkenhave stående lige nede for foden af ens bagtrappe. Især når vejret er som nu, ugevis med sol, og nu en periode med eliksir fra himmelen til alle de friske krydderurter, grøntsager, spiselige og ikke-spiselige blomster!

I et par dage har jeg gået og luret på vores squashplante, rank, stolt og struttende står den dér i egen pallekasse, og bliver nurset om som var den en nyfødt. Og så forleden vekslede den omsorgen med de smukkeste blomster, som sådan en gør. Se bare her:

Squashblomst/LaCucinaNada

Der er indtil flere squash på vej, som vi håber bliver til noget i år, og som vi håber skaderne og sneglene, eller andre uindbudne gæster holder sig fra. Men tilbage til blomsterne. De kan ikke alene nydes visuelt, men rent faktisk spises, og den bedste måde at gøre det på, efter min mening, er at frittere dem. Blot som de er. Man kan fylde dem med ansjoser og/eller forskellige slags oste, det er også godt, men bedst synes jeg om den rene smag af den sødlige blomst. Den smager som squashen, men er alligevel sin egen. Herhjemme kan man nærmest ikke opdrive squashblomster i handlen, hvilket man kan overalt på markeder i Sydeuropa når de er i sæson, men dyrker du selv squash, eller kender du måske én der gør, så prøv denne lille enorm lækre sommersnack, hvis du da ikke allerede kender den.

Squashblomster/LaCucinaNada

Blomsten skal helst plukkes lige inden tilberedning, så den ikke falder sammen. Ellers kan du tage støvdrageren ud, fjerne evt småkryb, skylle den meget forsigtigt og opbevare den i en frysepose på køl indtil tilberedningen. Det samme gør du selvsagt hvis du tilbereder dem direkte, på nær det med posen forstås.

Jeg tilberedte to blomster, nedenstående mængder svarer til ca. 4-5 blomster, gang selv op hvis du er så heldig at få fingrene i flere af de smukke blomster.

De er ekstrem simple at tilberede, du sætter først en gryde over med vegetabilsk olie, sætter låget på og lader det koge lige så stille op – test ved at stik en tandstik i, når det syder rundt om den er olien klar.

Imens rører du en dej af:

Ca. 25 g hvedemel, type 00

1/2 spsk olivenolie

1/2 æggeblomme

En lille sjat vodka (kan udelades, men gør dejen endnu mere sprød, samme effekt kan opnås ved at komme et par isterninger i dejen)

En smule groft salt og frisk kværnet peber

Rør mel med æggeblomme, salt og peber, tilsæt vodka og dernæst koldt vand – meget lidt af gangen, til dejen hænger sammen og der ikke er klumper i. Dejen skal være lind, og sådan at den kan hænge fast i blomsterne.

Når olien er klar, dypper du blomsterne en af gangen i dejen, tag evt en gaffel i brug sådan at blomsterne er dækket helt af dej. Dyp nu blomsterne i olien, hold i spidsen af dem, eller lad dem glide ned i olien lige så forsigtigt – især hvis du kun tilbereder få. Steg dem gyldenbrune, lad dem dryppe let af på fedtsugende papir, anret med lidt flagesalt, evt lidt spiselige blomster på og nyd dem MED DET SAMME gerne med et glas kold hvidvin til.

Koldskål de luxe

IMG_20160511_202623.jpgSikke en sommeruge! Temperaturer der bare kalder på lette anretninger, grillede sager, læskende drikke og kølende desserter. Netop det sidste serverede jeg for mine naboer nede i vores skønne gård forleden, og det i en lidt mere luksuriøs udgave med flødeskum og jordbærsauce. Nogle vil mene at det er over the top, men hvis du ikke har prøvet koldskål med en klat flødeskum i, så prøv det lige, jeg synes det er frækt. Jordbærsaucen giver serveringen et ekstra pift, ikke alene smagsmæssigt, men også visuelt. Denne udgave er så afgjort en dessert. Kammerjunker har jeg ikke fået bagt endnu, så de var købte, selvom hjemmebagte bare smager bedre end de fleste af dem man kan købe sig til. Ligesom hjemmerørt koldskål gør det, så det får du min opskrift på her.

Koldskål de luxe:

– Koldskål-

1 l kærnemælk

4 æggeblommer

100 g sukker

4 dl ymer

Skallen af en økologisk citron

1 vaniljestang

Pisk æggeblommerne med sukker og kornene fra vaniljestangen til det er luftigt og skummende.

Pisk ymer og kærnemælk i.

Riv det gule af citron i, og rør rundt.

Lad nu koldskålen trække koldt et par timer, gerne med den ene halvdel af vaniljestangen – den hele, hvis ikke du laver jordbærsaucen, og fisk den op inden servering.

-Jordbærsauce-

1/2 pose frosne jordbær

1/2 dl sukker

En halv tom vaniljestang

Kom jordbær, vaniljestangen og sukker i en tykbundet kasserolle, og lad det simre til sukkeret er opløst. Sluk for varmen, og tag vaniljestangen op, og blend til en homogen masse. Køl ned inden servering. Hæld gerne på kande ved servering.

Desuden skal du bruge 1 1/2 dl piskefløde, som du pisker til en blød flødeskum, samt kammerjunker, eller måske makroner!

Ved servering kan du lade de spisende komponere deres egen (kold)skål.

Så RYD dog op/ud! Hvor svært kan det være?

Tilsyneladende er det ret svært. For mange. Det med at få ryddet op. Og ryddet ud ikke mindst.

Og hvorfor skriver jeg så om det på en madblog? Det gør jeg fordi emnet ligger mig på sinde, og fordi jeg har snakken med rigtig mange om, hvor svært det lader til at være. Måske er det ikke så langt fra emnet mad, for det er lige præcis min akilleshæl (garanteret mange andres), at holde styr på hvad der egentlig er i fryseren, bagerst i køkkenskabene mv.

Forleden talte jeg med en moden dame til et selskab. Snakken faldt på oprydning, og hun fortalte at hun og hendes mand havde ret så mange ting i deres hjem. Noget der med årene var begyndt at irritere hende. Eks vis har de hver gang et familiemedlem døde, taget et par genstande med tanke på at deres børn måske ville have dem når de skulle skabe eget hjem. Sjovt nok ville børnene ikke eje noget som helst af det. Jeg tillod mig at give hende det jeg vil kalde de 3 gyldne spørgsmål, som du finder længere nede i indlægget her, og tilsyneladende inspirerede de hende så meget, at hun dagen derpå var gået i krig med den store oprydning.

Selv forsøger jeg på bedste vis at holde orden, ligesom jeg holder rent, og ikke gør rent. Det skyldes især at jeg bor sammen med to katte, og derfor støvsuger 2-3 gange om ugen, for at holde bestanden af kattehår nogenlunde nede. Forskellen i brugen af ordet holde og gøre, har haft stor betydning for mig, i særdeleshed da jeg havde et fuldtidsjob og mange gøremål ved siden af – der var sætningen “jeg skal også have gjort rent” en enorm stressfaktor for mig. Hvorimod at holde hjemmet rent, er noget jeg gør løbende, og dermed ikke tager en halv søndag ud af kalenderen til formålet. Måske du synes det er ordknepperi, men så tyg lidt på forskellen ved at sige sætningerne højt for dig selv. Kan du fornemme forskellen?

Ligesom med rengøring er det med oprydning, desto længere tid du lader stå til, desto mere uoverskueligt bliver det at tage fat. Bunker har det med at føles som en indre ophobning, de bliver nærmest et symbol på vores dårlige samvittighed, et billede på at vi ikke har overskud. Måske er du ikke typen der stabler til bunke, måske er du den der gemmer i skabe og skuffer, og faktisk ikke har overblik over hvad du gemmer af vejen? Det kan ses som et billede på, at du gerne vil fremstå som et ordensmenneske ud ad til, men inderst inde er der rod, måske ligefrem kaos i dine tanker. Ifølge feng shui, er sågar et kælder,- eller loftsrum et billede på din indre mentale tilstand, i den forståelse at propper du blot tingene ind, lagrer gamle ting og sager og fylder det til bristepunktet, ja så er som med dine tanker og følelser, du tager dig ikke af dem. Ude af øje, ude af syne, tænker du måske? Men nej, det ligger der, der i din underbevidsthed. Men det er jo minder i form af kærestebreve, gamle skoleopgaver, studenterhuen. Og Mormors fine kommode, som ikke lige passer ind i indretningen nu. Ungernes aflagte legetøj. Skitøjet, teltudstyret og what not. Om det hele skal ud, foræres væk eller til Frelsens Hær, det kan være, men det er sådan set ikke det der er pointen. Pointen er at se det som et billede på dit indre.

Netop det fører mig til oprydning i selve hjemmet. Hvis du har mod på at tage fat, så lover jeg dig at du vil føle en lettelse. I takt med at du får endevendt skuffer, skabe, kælderrum, brudekisten, opbevaringsæsker osv osv, og samtidig får dannet et overblik, måske ligefrem får skabt nye systemer, så vil du føle lettelsen gradvist. For en 6-7 år siden tog jeg for første gang i mit liv den helt store tur, alt, og jeg mener ALT blev endevendt, og der skete det mest utrolige: mine myoser i skuldrene forsvandt, jeg tabte mig og jeg fik en energi sjældent set. Og nej, jeg prøver ikke at prædike selvudvikling, ej heller er mit formål at piske dig i gang, jeg deler blot min erfaring, som du måske kan gøre brug af. Men jeg vil provokere dig så meget, og påstå at hvis du lader dig provokere af det jeg skriver, så er det nok fordi der er noget om snakken – du kan mærke at det er et irritations moment, de dér bunker rundt omkring, skoene der konstant flyder ude i entreen, sommertøj, vintertøj og festtøj i en skønsom blanding i dit ellers store klædeskab, ungernes babylegetøj der har det med at dukke op imellem alders svarende legetøj ….

Hvis du virkelig stadig tænker, sikke en gang pladder, så tænk på den umiddelbare gevinst: ved at rydde op og skabe logiske systemer, så ved du i det mindste nøjagtig hvor tingene er. Og hvem ved, måske der ligefrem er lidt håndører at tjene ved at sælge ud, eller en god følelse at opnå ved at give væk.

Selv bor jeg virkelig småt, faktisk decideret trendy, i følge tidens mode med small living. Nogle vil se det som begrænsende, og der er da også mange der især ved mødet med mit lille køkken, udbryder “hvordan dælen kan du trylle al den mad frem fra den lille plads?”, eller som undrer sig over hvordan jeg kan leve med så lidt garderobeplads. Men faktisk har jeg det meste af mit voksenliv levet på meget lidt plads, og derfor har jeg haft rig mulighed for at øve mig i at rydde jævnligt ud. Der er nemlig én ting vi mennesker har til fælles, vi hamstrer. Nej, vil nogle af jer sige, jeg gør ikke. Men det gør du. Nogle kan ikke få sko nok, andre kan ikke stå for et godt tilbud med mængderabat, andre igen synes aldrig at der er gadgets nok, om det være sig i køkkenet, garagen eller værktøjskassen. Det handler det om, at få øje på HVAD du hamstrer. Reflekter lidt over hvorfor det lige er den, eller de ting du ikke kan få nok af. Måske konkluderer du, at det er ok. Måske får du øje på at du faktisk slet ikke har brug for mere af det. Vigtigst er det at få øje på det, og dermed skabe en bevidsthed om dit hamstringsgen. Senest da jeg lavede øvelsen, havde jeg kun udgifter til friske råvarer i køkkenet igennem flere måneder! Jeg hamstrer nemlig ris, korn, kerner, pasta og den slags, som et andet barn af krigen. Og nej, der skal ikke mange dyrt købte terapitimer til at få øje på hvad det handler om.

Nå, men hvordan kommer man så i gang med den her oprydning? Det får du mine bedste råd til her:

Vælg et område. Det kan være klædeskabet f eks.

Tag ALT ud. Gør det tomme klædeskab rent.

Se nu på hvert stykke tøj, og stil dig selv disse tre spørgsmål:

Fejler tøjet noget? Hvis, kan det repareres? Kan du selv? Hvis ikke, får du det gjort andetsteds? Hvis ikke, kan det bruges til pudseklude? Er det i en ok stand, så du kan være bekendt at give det til genbrug?

Hvornår har du sidst brugt det? Var det i sommer? Jamen så ok, hvis du altså mener du vil bruge det denne sommer også. Hvis længere tilbage, så ud med det. Ja du læste rigtigt, ud med det.

Passer det egentlig sammen med noget i min garderobe? Hvis nej, er det nok et fejlkøb, og så skal det ud. Det kan godt være at du faldt for den, en dag du et kort øjeblik tænkte, at du ville finde din indre hippie frem, men går du ikke i den slags, så kommer du nok heller ikke til det. Så ud med det.

Et tillægsspørgsmål ved al oprydning, er om andre kan bruge det. Men lav nu ikke nye bunker, og gem det ikke i garagen til en dag du vil give det væk. Sæt en dato på for hvor længe du vil have det liggende, skriv ud til dem du måtte mene vil have det. Kør på genbrugsstationen med det, med det samme. Gå ned i Kirkens Korshær eller hvad der nu ligger af genbrugsbutikker i nærheden med det. Eller sæt det evt til salg, man overraskes over at andre faktisk gerne vil købe det man ikke selv vil have. Der findes et utal af muligheder for at sælge sine sager, find den form der passer dig bedst. Selv synes jeg det er drøn hyggeligt at få mig en stand på et loppemarked, og min indre kregler har det ok med at vide, at der i perioder er flyttekasser og sække i mit kælderrum for en tid, vel og mærke fordi det er sorteret og mærket, og fordi jeg ved det skal videre. Men sæt nu en dato, book en stand, for ellers ender det jo blot som alt det andet du lagrer. Og husk at have en plan for det du ikke får solgt …! Det kan være noget så simpelt som at køre det direkte på genbrugsstationen…

For på den måde taler vi vitterlig om ude af øje, ude af dit sind.

Man kan more sig over fænomenet small living, men man kan også se det som den modreaktion mod årtiers mere vil have mere, og lade sig inspirere til at gøre sig tanker om HVAD man egentlig har brug for i sit liv af materielle genstande. Da jeg senest havde den helt store oprydning, var der en der spurgte, om hvorfor jeg egentlig beholdt mine bøger. Den tyggede jeg lidt på. For nej, jeg har jo ikke som sådan brug for dem. Jo måske de par havebøger jeg har, hvis vi skal skrælle det helt ind til benet. Men jeg holder meget af mine bøger, også selvom jeg har læst flertallet af dem, og i teorien kunne skille mig af med dem. For mig er de en væsentlig del af min stue. Og sådan har vi det alle med et eller andet, og pointen er ikke nødvendigvis at skille os af med alt det der ikke dækker vores basalbehov, og gør hverdagen lettere. Vi er jo også redebyggere, der signalerer noget med den måde vi indretter os på.

Som kontrast til at bo småt, er der dem der bor med et eller flere værelser i overskud. Det kan være børnene der er flyttet hjemmefra, eller at man blot bor stort. I den forbindelse læste jeg engang noget klogt, definer hvad hvert rum egentlig skal bruges til. På den måde ender et forladt børneværelse, eller et halvt indrettet arbejdsværelse ikke blot som opmagasinering.

En anden øvelse er, at når først man har ryddet ud, hvad skal så ind i hjemmet af nyt? Når man står der i Netto og ser på tilbudsvarerne, du ved de der søde puder og andre dimser, når man er på udsalg og tænker at dén skjorte må man da have eller når der ryger en del ekstra dingenoter i posen ude i IKEA … så tænk lige over om du egentlig har brug for genstanden. Jeg mener, har du 40 skjorter i forvejen, også efter oprydningen, så er det nok ikke en skjorte du har brug for. Hvis du bare må eje lige den skjorte, så gør brug af denne sætning: en ind, en ud. Gå så direkte hjem og vælg den ud en anden kan få glæden af.

Normalt gør jeg mig umage med ikke at provokere alt for meget, men med dette indlæg er det faktisk lige akkurat mit mål. Min erfaring siger mig, at de vanemennesker vi er kan gøre os nærmest handlingslammede, og set i forhold til oprydning, så skal der for manges vedkommende et (kærligt) spark bagi. Måske er det lykkedes mig at give dig lige det spark du havde brug for?

En af mine veninder, en meget omsorgsfuld ung kvinde, har meget svært ved at skille sig af med både tøj og ting. Vi taler en del om det at rydde ud, og det er min fornemmelse, at hun er ved at finde et leje, for hvad der for hende er ok. Forstået på den måde at hun nyder at omgive sig med pyntegenstande, holder af at have mormors OG farmors stel stående i skænken og at have meget tøj at vælge imellem. Samtidig leger hun også med sit udtryk, og det være sig både påklædnings,- og indretningsmæssigt og mit gæt er, at hun søger at finde en decideret stil. Nuvel nogle elsker at omgive sig med en masse sager, andre gør ikke. Men hvis jeg skal bore lidt i det, netop med hende i tankerne, så handler det rigtig meget om at det er svært at give slip. Det er måske i sig selv ikke nødvendigt, men det hvor det bliver interessant for hende, er at hun ønsker mere ryddelighed og mest af alt nogle logiske systemer ifht opbevaring. Dem og det skaber hun udelukkende ved at tage fat, område for område, og der er ikke nogen hurtig vej ud af det – hver ting skal gennemgås. Hun har taget spadestikket til ud-rydningen af flere omgange, men så ender det som regel med at hun får samlet til opmagasinering, senest da vi var på loppemarked, hvor hun havde mindst lige så meget med hjem, som ud. Pointen med at dele den historie, er at det er en aktiv beslutning man skal træffe, det med at ville op,- og udrydningen.

Mælkechokolademousse m. sprøde mandelflager

mølkechokolademousse/LaCucinaNada

Der er bare nogle ting der altid fungerer.

Sådan er det med chokolademousse for mig. Særligt når man laver den med ordentlig chokolade, og i det hele taget forkæler den. Chokoladen holder sig lidt i baggrunden, men fornemmes tydeligt med sine noter alligevel, og kaffen giver moussen den lækre mokkasmag.

Her får du opskriften på en mousse der uden tvivl vil forkæle dine smagsløg:

Mælkechokolademousse

200 g mælkechokolade, jeg brugte Jivara fra Valrhona

2 æggeblommer

1/4 l piskefløde

1 dl stærk brygget kaffe

Smelt chokoladen over vandbad.

Pisk æggeblommer og den afkølede kaffe i chokoladen.

Pisk fløden til skum, og vend den i chokoladeblandingen.

Kom moussen i en sprøjtepose, lidt af gangen, og sprøjt det i glas. Sæt dem på køl i min. 4 timer.

Jeg serverede denne mousse i små henkogningsglas, og lagde lågene på sådan at de sprøde mandelflager lå ovenpå ved servering. Du kan selvfølgelig vælge lige den anretning du vil, eks vis kan flagerne også stikkes ned i moussen ved servering, og dermed give et andet udtryk.

Jivara/LaCucinaNada

Sprøde mandelflager

50 g flormelis

50 g hvedemel

50 g smør

30 g smuttede mandler

1 æggehvide

Varm ovnen på 150 grader.

Tag smørret ud i god tid, sådan at det er blødt. Skær det i mindre tern.

Skær mandlerne i kvarte, eller noget der minder om det.

Bland nu flormelis, mel, æggehvide og smør i en skål, og rør det til en sammenhængende dej. Eller kør dejen på røremaskinen. Tilsæt mandlerne, og rør dem så de fordeler sig rundt i dejen.

Beklæd en eller to bradepande(r) med bagepapir, og sæt nu en gangen en klat dej, som du breder ud med en smørekniv eller en dejskraber. Flagerne skal være lige tykke over det hele.

Bag flagerne i ca.5-10 min. Hold øje med dem undervejs. Måske skal de have lidt mere, alt efter hvor tykke du laver dem. De er færdige når de er let lysebrune i kanten.

Hvis du ønsker at de skal have lidt bukket facon, læg dem da én af gangen over en kagerulle, eller noget andet mindre tykt rundt. Lad resten blive i den slukkede og åbne ovn imens. Opbevar dem i tætsluttende bøtte indtil de skal bruges.

Prøv også Amber chokolademousse m. sprøde pistacieflager. Amber er Summerbirds vanvittig lækre karamelliserede hvide chokolade, som giver moussen en virkelig lækker smag!

Moderne Mormormad. 65 (fortolkede) retroretter/Samvirke

mormormad/Samvirke

Samvirke har for at markere Brugsens 150 års jubilæum valgt at udgive en kogebog med det de kalder moderne mormormad. Vel og mærke Ditte Ingemann og Hélène Wagns fortolkninger af retterne. Opskrifterne er delt ind i fire årtier, og tager sin begyndelse i 50´ernes køkken. Før hver dekade folder sig ud, får man en indledning til hvad der rørte sig i køkkenerne rundt om i landet, hvor inspirationen kom fra, hvilke varer der bød sig mv. Efter min mening, kunne disse afsnit snildt udbygges og blive til en hel beretning i sig selv! (Her en opfordring til Samvirke om endnu en udgivelse) For ganske interessant er det jo, at efterkrigstidsårene slæbte knappe ressourcer med sig et godt stykke tid og at kvindernes indtog på arbejdsmarkedet ændrede det der kom på middagsbordet hos familien Danmark. Ligesom supermarkedernes indtog igen ændrer vores forhold til de varer vi slæber hjem i kurven, og at vi med charterferierne får næse for rødvin, nye retter og anderledes smage. Velkendte beretninger, jovist, men stadig ret interessante. Disse afsnit i kogebogen står Hélène Wagn bag, og hun formår at kredse hvert årti ind på et par sider, hvilket nok er meget passende i en kogebog.

Ved hver opskrift er der en lille tekst om opskriften, et eksempel på ordlyden er fra opskriften på Fondue bourguignonne: Fonduegryden slog igennem i 70´erne, måske fordi konceptet passede perfekt til danskernes evige hang til “hygge”. Rigtig mange red med på forbrugsbølgen og købte deres egen fonduegryde, helt magen til naboens, genboens og overboems og … på en eller anden måde var de tekster det der fangede mig først, måske i en søgen efter hvad det er de damer har ændret i opskrifterne i forhold til de oprindelige? For ærligt, så er jeg ikke særlig bevandret i gamle danske opskrifter, og der er en del af dem, der er med i kogebogen jeg end aldrig har smagt, og derfor synes jeg det havde klædt kogebogen at have en fodnote med om det. Særligt fordi de skriver i indledningen at de gerne vil slå et slag for bevarelsen af disse retter med kommende generationer. Og her skulle man mene, at det kræver et vist kendskab til det oprindelige afsæt. Der er en del af opskrifterne hvor det tydeligt ses, og læses, hvad ny-fortolkningen består i. Som eksempelvis rødkålssalat til frikadeller, brugen af kokosmælk i karrysaucen til boller i karry og flere af desserterne som får tilføjet en nutidig ingrediens/tilberedning.

Bogens layout er ren nostalgi for en som har levet i to af de nævnte årtier, hvor samlehæfter med opskrifter var at finde i mit brune barndomskøkken, hvor indkøbsturen regelmæssigt gik til Brugsen på Nørreport st. og hvor min mor bestemt ikke var bleg for at ty til pulverløsninger og andre madlavningsfiduser. Derfor er mange af de gamle reklamer i kogebogen genkendelige, og de der ikke er, vækker alligevel minder fra en svunden tid.

Billederne er super fine, og befriende enkle. Ret modsatte af nutidens foodstylings-trends er de ikke suppleret med en masse andet, og alligevel virker de nutidige, bla fordi der er valgt en del retrostel og service som også bruges på mange madbilleder i dag. Billederne er stylet og taget af dygtige Ditte Ingemann.

Bogen koster 199,95 kr, og udkommer 17.marts. Og hvem skal man så købe sådan en kogebog til? Måske netop den helt unge der selv skal til at lave mad, eller måske blot til alle vi der virkelig sætter pris på gedigen mormormad? Jeg er ikke helt sikker på hvem målgruppen er, måske fordi den ikke er tydelig at ramme, men én ting er sikker, jeg får i hvert flad lyst til at gå i køkkenet og skabe noget nostalgi.

Til allersidst vil jeg takke de damer for, at vække et madminde der var helt forsvundet fra min hukommelse, nemlig desserten som min mor købte på frost, og som bestod af appelsinsorbet serveret i udhulede appelsiner! Dem tøede hun blot en smule, piskede flødeskum til og serverede der i 70´erne for gæsterne, der altid var lige imponerede. Mest af alt husker jeg de meget kolde fingre man fik, af at holde appelsinen fast på tallerknen … i bogen fyldes de med en sorbet af citron og blodappelsin. Dét må prøves ved lejlighed.