Søg

Ugens blog 

Ja så købte jeg i dag mit første Hendes Verden, og det såmænd fordi bloggen her er omtalt som ugens blog. Billederne er fra den trykte udgave.

Og sikke en fin og rosende omtale !

Faktisk er det jo overhovedet ikke et uinteressant ugeblad for én som jeg der både synes vældig godt om mad, men også har gang i strikkepindene og andre krea-projekter. Så måske ender Hendes Verden i mit indkøbsnet en anden gang.
Snart er La Cucina Nada på tryk igen, nemlig i Ekstra Bladet hvor jeg tipper om spisesteder i København.

Advertisements

Tagliatelle seaweed m. spinatsauce

Man kan spise bæredygtigt på mange måder, og én af dem er ved at spise tang. Jo du læste helt rigtigt, tang. Altså jeg har mødt forskellige entusiaster der selv samler tang, og bruger det på forskellig vis i køkkenet, hvilket måske er lidt sværere for by-mennesket der ikke lige har adgang til tang, eller måske ikke lige ved hvilket og hvordan og hvorledes i forhold til forurening mv. Her kommer en producent som Seamorefood bla på banen og tilbyder indtil nu to produkter, det ene kalder de for Tagliatelle, altså en slags pasta, og det andet Seaweed Bacon.

Tangen er samlet i Frankrig og Irland og er ifølge producenten økologisk ubearbejdet tørret tang når det når kunden. Det som tang kan, er at det rent ernæringsmæssigt stort set ikke indeholder kalorier, har et højt fiber indhold, er rig på jern, jod, kalium og Omega3 og lavt kulhydratmængde. Hvad der er nok så væsentligt er at det dyrkes yderst bæredygtigt, og da det samtidig er så sund en ernæringskilde, har det med den kombination mulighed for at blive en væsentlig bestanddel i et forsøg på at finde nye fødevarer til at mætte den stødt stigende befolkning på kloden.

Jeg har nu testet begge produkter, og finder især “pastaen” interessant. Det der trigger mig, ligesom med de der sqashgetti, er at man forsøger sælge noget som et produkt det ikke er. Her er tale om tørret tang. Ikke Tagliatelle eller andre former for pasta. Når min hjerne hører det nævnt, så forventer den en anden velkendt konsistens og smag. Men når det så er sagt, så er konsistensen overraskende rar, hvor smagen er decideret kedelig. Får man smækket en pokkers god sauce sammen, med smæk på smagene og krydderierne, så fungerer det faktisk helt ok. På firmaets hjemmeside finder man opskrifter hvor Tagliatelle-tangen indgår i retter på lige med grøntsager eller som fyld i stedet for at bruges som en pasta, det har jeg ikke forsøgt, men forestiller mig at det sagtens kan fungere. De “advarer” på hjemmesiden om at det kan komme til at dufte ret meget af havvand når man koger den, og tipper om at man kan komme eddike, citron eller frisk ingefær i vandet hvis man ikke synes om duften. Jeg kom ikke noget i kogevandet, og synes faktisk at duften er noget af det charmerende ved dette produkt.

Samme duft-oplevelse får man ikke med bacon produktet der skal steges i en del olie. Og bacon, det er det altså ikke. Noget umami smag har det, men jeg vil nok mere kalde det en anderledes sprød tang topping, hvis jeg skulle sælge det.

På det øverste billede ses den ret jeg lavede med Tagliatelle-tangen og opskriften får du her under (man kan også snildt koge alm.pasta til, eller evt half and half):

Jeg har brugt blåskimmelost som smagsgiver i saucen, er du ikke til den smag så prøv f eks med et par ansjoser i stedet. Saucen bliver i sig selv meget fad uden et spark salt og umami. Creme fraiche giver en anden let syrlig smag end fløde, men den skiller noget ved opvarmning, men bare rolig, det gør ikke spor ved smagen.

Tagliatelle seaweed m. spinatsauce:

  • 1 pers.

20 g Tagliatelle seaweed

4-5 kugler frossen spinat

1 tsk grøntsagsbouillon pulver (+en sjat vand)

2 fed hvidløg

1/2 løg

2-3 spsk creme fraiche

1 spsk blåskimmelost

Frisk kværnet peber + middelhavssalt

Olivenolie til stegning

 * * * * *

Tilbered Tagliatelle seaweed ved at følge anvisningerne på pakken.

Skræl løget, og skær det i små tern. Skræl hvidløgsfeddene og mas dem flade, og hak dem let.

Svits løg og hvidløg i en smule olie til løgene klarer, men ikke bruner i en sauterpande.

Kom spinaten ved, drys bouillon over og kom en sjat vand ved. Sæt låg på, ikke tætsluttende. Lad det simre let til spinaten er løsnet.

Kværn godt med peber på, og en smule salt. Smag yderligere til til sidst.

Rør godt rundt i spinaten, og kom creme fraiche og ost ved. Pisk let sådan at det hænger sammen, og lad det igen simre ved lav varme med låget næsten på panden.

Alt afhængig af hvilken blåskimmelost du bruger, vil den tilføre saucen salt og en del smag. Men smag til som du synes, spinat kan klare en hel del, da det i sig selv ikke smager så kraftigt.

Når Tagliatelle seaweed er klar, hælder du kogevandet fra og blander det med saucen, giv det et hurtigt opkog og server med det samme – tangen bliver hurtig kold.

 * * * * *

Indlægget her er sponsoreret i den forstand at jeg har fået produkterne til test. Hvis du er blevet nysgerrig på hvor du kan købe dem, så se listen herunder, eller hold øje på firmaets hjemmeside for opdatering af salgssteder:

Butikker:
Naturpoteket, Teglgårdsstræde 6, 1452 København K
Namaste Helsehuset, Lyngby Torv 5, 2800 Kongens Lyngby
Sundhedskost, Frederiksallé 49, 8000 Århus C
CONKØB, Østervold 28, 8900 Randers C
Inco, Kødbyen
Irma, Axeltorv 3
Online:
http://www.med24.dk
http://www.Helseudsalg.dk

Crowdfarm: crowdfunding af bæredygtige fødevarer

braendholtbjerg

Foto: Naturkalv

Det spirer i det danske land med produktionen af bæredygtige fødevarer, og det med en diversitet der spænder fra muslinger til kalvekød. Mange har brug for kapital, for at føre deres drøm om produktionen af lige deres produkt ud i virkeligheden. Her kommer bla Crowdfarm ind i billedet, der med afsæt i at DU som forbruger kan vælge at støtte lige det bæredygtige projekt du synes om via crowdfunding. De skriver sådan her om sig selv på deres hjemmeside:

Crowdfarm.dk er Nordens første specialiserede crowdfunding platform for bæredygtige fødevarer. Vi vil gøre det nemt for forbrugere I Norden at involvere sig, støtte og investere i en ny generation af bæredygtige fødevareproducenter og landbrug.

 

Nogle af de bæredygtige fødevarer der er tale om, er f eks produktionen af kalvekød – kalve der er hentet fra malkekvægsbesætninger, fordi de ikke kan bruges til malkning. Et projekt som Naturkalv giver ikke alene mening i forhold til at forbrugeren får noget virkelig godt kød, men også i forhold til den naturlige måde kalvene græsser på, og derved er medvirkende til at sikre en stor biodiversitet. Desuden er der hele dyrevelfærdsaspektet, kalvene er ikke længere et spild-produkt blot fordi de er født som det forkerte køn, og får et temmelig godt og naturligt liv.

Høstet

Foto: Høstet

Et andet projekt du kan funde er produktionen af økologiske havtorn hos Høstet på Bornholm. Konkret støtter du at de kan få sat flere stiklinger i jorden, og som med alle de andre crowdfunding projekter hos Crowdfarm, så får du som tak enten produkter eller oplevelser som tak for din økonomiske støtte. F eks hvis du støtter Emiliano´s Cacao kan du ved en af funding-mulighederne få dem ud med deres cacao-cykel til en børnefødselsdag, en firmafest eller hvor du nu synes det kunne være skægt med varm cacao. Klik selv ind på de forskellige projekter, og læs om ægte ildsjæle, hvad pengene går til og hvad du får retur her

Er du selv producent af et bæredygtigt fødevareprodukt, eller går du med tanker om at starte en produktion op, kan du rejse midler gennem Crowdfarm.

Indlægget her er ikke sponsoreret, det er ene og alene skrevet fordi jeg personligt synes jeg vildt godt om hele tanken bag Crowdfarm. Jeg har derfor også valgt at indgå i et ulønnet samarbejde med dem. Det kommer du til både at læse mere om, og se mere til her på bloggen og på diverse sociale medier.

Strikkede karklude: Perlerib

perlerib

Når man som jeg strikker karklude nærmest hele tiden, så får man lyst til at veksle lidt mellem mønstrene, og det seneste skud på stammen er i perlerib. Jeg synes det giver et rigtig fint mønster, og ser det for mig i et lille håndklæde og som grydelapper også.

Karkluden på billedet er strikket i en gul jeg simpelthen ikke kunne stå for, og som jeg fandt i Søstrene Grene der har en del forskellige farver at vælge mellem i bomuldsgarn. Ellers køber jeg ret trofast mit garn i online butikken Hobbii.dk, som har billige priser, især på deres garnpakker eller hvis du køber i større mængder.

Karklud i perlerib:

Pinde i str.3

Bomuldsgarn, ca. 1/2 nøgle a 50 gram

Slå 60 masker op.

Strik de første 4 pinde ret. Slut ligeledes de sidste 3 pinde i ret, og strik den sidste pind du lukker strikketøjet af med i ret også.

Dernæst starter du hver pind med 5 masker ret, ligesom du slutter pinden af med 5 masker ret. På den måde får du en pæn kant hele vejen rundt.

Fra maske 6 og frem på vrangsiden strikker du skriftevis ret og vrang – altså hver anden pind på den måde, indtil du slutter pinden af med 5 ret masker.

På forsiden strikker du udelukkende ret.

Du slutter af når kluden har nået den ønskede størrelse, jeg tæller ikke pindene da jeg efterhånden kan det på øjemål, men slutter af når de måler ca.25×25 cm.

Strikkede karklude: Perlestrik

img_20170128_133303_906

På denne karklud i perlestrik, har jeg strikket en kant i en anden farve de første 4-5 pinde. Det kan man jo evt bruge en rest garn til. Jeg synes det giver en fin kontrast, og mulighederne er jo endeløse.

Som du kan læse i indlægget her så foretrækker jeg at strikke mine karklude selv. Ja faktisk er jeg nærmest blevet besat af det, og strikker nu på livet løs. Jeg er ikke god til at læse mønstre sådan som de normalt står beskrevet i strikkeopskrifter, og det hører jeg mange sige. Så derfor deler jeg nu endnu et af de mønstre jeg strikker mine karklude i, nemlig perlestrik. Det giver kluden en god fasthed, og så er de ret så pæne.

imag3387

Karklud i perlestrik:

Pinde i str.3 (eller 2 1/2)

1 bomuldsgarn nøgle

Slå 50 masker op (55 hvis du strikker på pind 2 1/2)

Strik nu skiftevis en maske ret og en maske vrang. På pinden efter strikker du ret over en vrang maske, og omvendt vrang over en ret maske. Sådan bliver du ved.

Luk strikketøjet af når kluden har nået den ønskede størrelse, og hæft ende.

Du kan også give din karklud i perlestrik en kant hele vejen rundt, det gør du ved at:

Strik de første 4 pinde ret.

Start hver pind med 5 masker ret, ligesom du slutter pinden af med 5 masker ret.

Slut af med 4 pinde ret.

Luk strikketøjet og hæft enderne.

Du slutter af når kluden har nået den ønskede størrelse, jeg tæller ikke pindene da jeg efterhånden kan det på øjemål, men slutter af når de måler ca.25×25 cm.

imag3374

Fastelavnsboller a´la cucina Nada

fastelavnsboller a`la cucina Nada

Inspireret af diverse tråde, debatter og konkurrencer på de sociale medier om FASTELAVNSBOLLEN, satte jeg mig for, at komponere den i en udgave med ALT det jeg synes er det bedste. Det er blevet til en fusions-fastelavnsbolle, kan man vel kalde den. Selve bollen er det svenske svar på en fastelavnsbolle, nemlig en Semla. En luftig brød-bolle der får dens sødme af kardemomme. Fyldet er det som jeg synes skal være i en klassisk dansk fastelavnsbolle, sveskekompot, konditorcreme og flødeskum. Ikke alt mulig hindbærskum, glasur ovenpå, og krymmel-spektakkel. Når man køber en creme fastelavnsbolle hos bageren, er den oftest af wienerdej, som i sig selv er virkelig godt, men faktisk synes jeg det bliver for smør fedt når den fyldes med alskens cremer og skum. Ligesom jeg i Semlor savner noget modspil det traditionelle marcipan, og måske mandelfyld, og flødeskummet. Det er jo en smagssag hvordan man foretrækker sin fastelavnsbolle, men efter jeg nu har kreeret den her, så kandiderer den klart til at indtage pladsen som min foretrukne fastelavnsbolle, og derfor har den fået navnet: Fastelavnsboller a´la cucina Nada.

Det er ikke en hurtig omgang at lave det her. Og jeg anbefaler dig at lave sveskekompotten og konditorcremen dagen før, både i forhold til tidsforbrug, men også for at de kan trække smag, nå at sætte sig og køle helt. Så hvis du vil have dem på bordet i morgen, på selve fastelavnssøndag, så lav indkøbene, kompot og creme i dag, eller gå tidligt tilværks i morgen.

Udover nedenstående skal du bruge en smule flormelis, en halv liter piskefløde og evt spiselige blomster.

fastelavnsboller a´la cucina Nada oppefra

Konditorcreme:

1/2 vaniljestang

2 1/2 dl sødmælk

3 æggeblommer

75 g sukker

2 spsk Maizena

Hæld mælken i en tykbundet gryde. Skrab kornene ud af vaniljestangen, kom dem og den tomme vaniljestang ved mælken. Varm mælken op til kogepunktet. Tag gryden af varmen og lad den stå og trække med vaniljen.

Pisk æggeblommerne med sukker til det er luftigt og hvidt. Pisk Maizena i.

Tag vaniljestangen op af mælken, og hæld den over de piskede æggeblommer.

Pisk cremen luftig og til der ikke er flere klumper i.

Kom den tilbage i gryden, som skal stå på lavt blus. Pisk konstant i cremen til den tykner og når kogepunktet. Giv den et lynhurtigt opkog, og tag den af varmen. Pisk cremen inden du kommer den i en skål og stiller den tildækket på køl.

Sveskekompot:

175 g svesker uden sten

50-75 g sukker (hvis du kan få fat i kokossukker, så giver det en virkelig god smag til sveskerne)

1/2 kop vand

1/2 vaniljestang

Klip sveskerne i mindre stykker og kom dem i en tykbundet gryde.

Kom sukker, vaniljestang og vand ved og giv det et opkog.

Derefter skrues helt ned for blusset, og kompotten simrer til sveskerne er ret udblødte og det begynder at ligne en marmelade. Lad kompotten afkøle helt, og tag vaniljestangen op. Giv den evt et par vroom med stavblenderen.

Har du sveskekompot i overskud, så brug den til ost, som fyld i andet bagværk eller server den til simreretter. Er du til den virkelig voksne udgave af sveskekompot, så læg dem i blød i portvin aftenen før du koger kompotten. Det er bare godt, især til kraftige oste eller mørkt kød.

Semlor:

  • 7 store eller 10 mindre

2 dl sødmælk

50 g smør

25 g gær

1 æg

1 knivspids salt

50 g sukker

2 tsk stødt kardemomme

Ca. 400 g hvedemel (prøv f eks Hvid hvede)

Lun mælken til den er fingervarm, skær smørret i mindre tern og tag mælken af varmen og kom smørret heri og lad den smelte.

Findel gæren i en stor røreskål, og hæld mælkeblandingen over. Rør til gæren er helt opløst.

Kom kardemomme, salt, sukker og ægget ved, og rør til dejen er sammenhængende.

Hæld nu melet i, lidt ad gangen og ælt dejen til den er smidig og blød. Lad den hæve i skålen, med en smule mel i bunden, tildækket i en time, eller til den er dobbelt størrelse.

Form og tril nu boller af dejen, og lad dem efterhæve på en bradepande med bagepapir i ca.20 min.

Pisk et æg sammen, og pensl bollerne. Bag dem på rillen lige over midten i en 200 grader varm ovn, skru evt ovnen ned på 175 grader undervejs når de er blevet pænt gyldne på toppen. De er færdige når de lyder hult og er flot lysebrune, ca.20 min.

Lad bollerne køle helt på en bagerist.

Hvis du er til den traditionelle Semla, så finder du bla en opskrift på dem ovre på With love and sugar

Sådan samler du fastelavnsbollerne:

Når bollerne skal samles, skæres et låg af bollen, og en del af dejen skrabes ud af bollen sådan at der dannes et hulrum hvor fyldet skal i. Det er lettest med et par fingre, sådan at man ikke risikerer at ødelægge bollen.

Kom en-halvanden tsk med top af sveskekompotten i hver bolle.

Kom et par tsk konditorcreme ovenpå.

Pisk piskefløden til en blød skum, kom den i en sprøjtepose med en stjernetylle (et trick er at have posen i et højt glas el lign. sådan at man kan styre det undervejs), og sprøjt skummen fra midten af ovenpå konditorcremen og ud. Afslut med en kant, og læg bolle låget på.

Kom flormelis i en sigte, og drys udover bollen.

Pynt evt af med en spiselig blomst, jeg valgte en fin hvid viol.

Anmeldelse: Louisas Madplan

3g2a2671

30 dage, 30 opskrifter, 30 minutter.

Det er i al sin enkelhed det Louisas nye kogebog byder på og lover læseren hvis du følger planen og anvisningen. Louisa har ernæringsberegnet alle retterne, sådan at den opbagte sovs f eks er knap så fed, og har, som det hun er så god til og kendt for, sneget grøntsager ind nær sagt alle vegne. Eksempler på det er half-and-half af nudler og squash kørt igennem en spiralizer, sådan at de ligner nudler/spaghetti i en opskrift med lynstegt svinekød, i en tacos opskrift hvor taco´en er et butternut græskar,  en del forskellige supper samt en gang stegte ris med gulerødder,forårsløg og kinakål. Sidstnævnte er en ret jeg meget snart skal prøve af i Louisas udgave, og en ret der i øvrigt er ret god som reste-ret da man kan få brugt lidt forskelligt grønt. Se bare hvor lækkert en så simpel ret kan tage sig ud, med alt det topping. Mums.

gostart_christonnesen_1330

En anden ret jeg virkelig får lyst til at lave, er Artig fish & chips, en udgave hvor fisken paneres i corn flakes og tilberedes i ovnen og serveres med søde kartoffelfritter, avocadomayo og frisk grønt til. Jeg er jo nød til at købe corn flakes, ene og alene pga den ret nu.

gostart_christonnesen_2429

Retterne i kogebogen er primært vinterretter, men med en udskiftning af tilbehøret f eks kan mange af dem snildt bruges resten af året også. Ligesom rigtig mange af retterne har et pift eller indtil flere elementer fra det asiatiske køkken, uden at være en asiatisk kogebog. For det Louisa gør er at lade sig inspirere af smagene, og blande køkkenerne sådan at de fungerer for den travle (børne-)familie.

louisas-madplan_webEfter et par gennemlæsninger er jeg ikke blevet helt klog på selve idéen med en madplan, men som jeg forstår budskabet, så undgår du f eks madspild hvis du følger madplanen i de 30 dage. Det er så bare ikke helt tydeligt at læse i alle opskrifterne. Men nu er det nok også sådan at de aller fleste vælger at bruge en kogebog som inspiration til maden konkrete dage. Idéen er jo ellers rigtig god, og det er sådan det foregår i min husholdning, ikke på 30 dages basis, men f eks som i kogebogen hvor der på dag 1 er en opskrift på kyllingebryster, og dag 2 på kyllingelår og efterfølgende en opskrift på hjemmelavet hønsebouillon. Her får man brugt en hel kylling, eftersom at opskrifterne i bogen er til 2 personer. Og det er jo smart.

Den oplagte læser er de travle småbørnsforældre, de der ikke vil bruge al for lang tid i køkkenet på at lave sund hverdagsmad og nybegynderen ud i madlavning som får med sig hvordan man kan købe smart ind og bruge ingredienserne i flere retter.

Billederne i bogen er taget af den dygtige Chris Tonnesen, og hans stil fornægter sig ikke og ses f eks ret tydeligt i billedet af Louisa med skålen i hånden. Bogen er udgivet af Lindhardt og Ringhof d.17.februar og har en vejl. udsalgspris på 199,95 kr.

Spaghetti m. jordskoksauce og friterede jordskokker

I vinterhalvåret er det her en pastaret jeg vender tilbage til igen og igen, simpelthen fordi den smager s…. hamrende godt. Opskriften på saucen har jeg udviklet på igennem årene, og den har faktisk ligget her på bloggen en del år nu. Men det oprindelige foto faldt for mit nuværende kritiske blik, og opskriften har jeg gjort endnu bedre, og derfor relancerer jeg den i denne udgave bla med et lille frækt pift i form af friterede jordskokker som sprød topping.

Saucen er cremet, kraftig og mild på én og samme tid. Smagsnoterne af det nøddeagtige og vinens let røgede toner træder igennem, og gør mine smagsløg nærmest lykkelige. Du kan i princippet bruge en hvilken som helst hvidvin i saucen, men Pinot Gris´en jeg har valgt her, spiller virkelig godt op til jordskokkernes nøddeagtige smag med dens noter af svampe, skov og dybe frugtige toner. Bevares det er nørdet, og selv er jeg ikke særlig velbevandret i vinenes terroir og det øvrige sprogbrug, men øver mig i at vælge rette vine i og til maden. Det kan ret meget, og selvom alkoholen fordamper i saucen, så forsvinder de mange smage og aromaer ikke, og det kan man med fordel bruge for at fremhæve præcis det man gerne vil. Jeg har brugt en AOC Alsace Pinot Gris fra Joseph Cattin.

Retten er ikke kompliceret at tilberede, men er en smule tidskrævende, men så kan du jo med fordel nyde et glas eller to imens du kokkererer.

Spaghetti m. jordskoksauce og friterede jordskokker:

— 2 pers.

500 g jordskokker (tag 1 stor til fritering fra)

1/2 løg

1/4 piskefløde

2 dl Pinot Gris

Frisk kværnet peber + groft salt

Smør

Smagsneutral olie til fritering

150 g spaghetti

Gnid jordrester af jordskokkerne, og læg dem i en bradepande i en 180 grader varm ovn. Bag dem til de er møre og du kan trykke kødet ud af skrællen. Det tager ca.30-40 min.

Skræl den ene jordskok, og skær den papirstyndt på et mandolinjern. Varm olien op i en lille kasserolle til den syder omkring en tandstik. Kom et enkelt lag jordskokke-skiver i ad gangen, og friter til de er let gyldne. Læg skiverne på fedtsugende papir efterhånden som de er klar, godt bredt ud.

Køl jordskokkerne en smule, og mas nu kødet ud af jordskokkerne, hold evt et klæde om dem da de er ret varme. Tag evt en teske/ske i brug.

Skær løget i fine tern. Varm smørret op til det er klaret, og kom løgene ved. De skal ikke brunes, blot vendes med smørret et minuts tid. Kom jordskokke kødet ved, og svits det let.

Hæld vinen ved, og giv det et opkog, sådan at alkoholen fordamper og væden reduceres til ca. halv mængde. Vær over gryden sådan at det ikke koger over, og rør jævnligt i den. Krydr undervejs, især skal der en del peber til.

Spæd op med piskefløden, og giv igen saucen et opkog til saucen tykner.

Blend med stavblenderen, sådan at løg og de største stykker jordskokker findeles. Hvis du vil have saucen helt uden klumper, kan du si den.

Kog spaghettien efter anvisning imens. Bland spaghettien i saucen, og lad den stå på eftervarmen et minuts tid.

Anret nu spaghettien med de friterede jordskokker på, og server.

Du kan evt fritere flere jordskokker nu du er i gang, salte dem når du ligger dem på fedtsugende papir og dermed lave dig en portion sunde chips.

 

 

Bagte portobellosvampe m.gedeost

 

Et par af mine veninder har igennem et par år forsøgt at få mig til at se glæden ved Gewurtztraminer, den kraftige lyse vin fra Alsace området, en vin jeg i mange år decideret ikke har brudt mig om. Men det er jo med vine, som med alt mulig andet, at når de ikke bliver parret rigtigt, så træder deres særkende ikke ordentlig frem, og man oplever derfor vinen forkert. Nu har jeg mødt Gewurtztramineren og en del af dens søstre, og er klart begyndt at kunne smage fidusen ved den. Det er en vin med rigtig meget fedme, en intens gul farve og smagsnoter af smæk på citrussmagen, eksotiske frugter, endog også nærmest overmodne frugter, og mørke dybe krydderier. Mange af smagene og vinens fedme har fået mig til fejlagtigt udelukkende at kategorisere den som en sød vin. I forhold til den oplevelse, spiller temperaturen også en stor rolle, og Gewurtztraminer udvikler sig virkelig meget desto varmere den bliver serveret. Man anbefaler at servere vinen som apéritif, til foie gras, til eksotiske retter, stærke og sødlige oste samt til desserter. Her serverer jeg den sammen med en appetizer, som godt nok ikke egner sig til det stående selskab, da man skal have bestik til at indtage den lille ret.

Vinen komplimenterer gedeostens fedme og sødme, honningen nærmest fremhæver vinen, og svampens umami smag samt det parfumerede fra rosmarinen giver den et frækt modspil. Med andre ord, så har jeg fundet det helt rette at servere for mine Gewurtztraminer-begejstrede veninder næste gang de kommer til middag.

Du kender uden tvivl Chèvre Chaud, varm gedeost, serveret på et stykke lyst brød på samme måde som her, men ved at lægge gedeosten i en portobellosvamp får man et sundere, og langt mere mættende alternativ med smæk på umami-smagen. Serveringen er også velegnet på buffet,- eller ostebordet.

Bagte portobellosvampe m.gedeost:

Beregn 1 stk pr pers.

1 portobellosvamp

1 skive gedeost

1 tsk flydende honning

Et par stilke frisk rosmarin

Et nip groft salt + frisk kværnet peber

Børst jord og snavs af svampen. Skær stokken ud.

Skær en skive af gedeosten, og læg den i hulrummet på svampen.

Læg svampen i et ovnfast fad på et stykke bagepapir.

Dryp honningen over osten, krydr med salt og peber.

Top med rosmarin, og bag ved 200° i 5-8 minutter, til osten er smeltet og er let lysebrun.

Server varme og med et godt glas (eller to) *Gewurtztraminer til.

*Her valgte jeg en AOC Alsace Gewurtztraminer fra Familie Helfrich, som bla fås i Føtex.

 

 

 

Blog på WordPress.com.

Up ↑