Umeshu – Japanese Plum liqueur

Skrevet den af LaCucinaNada
Umeshu made from Mirabelles

As a forager I´ve become more and more curious when it comes to what other food cultures makes out of wild food. The Japanese Plum liqueur is a good example, even though I´ve never tasted it before, I read that one can use unripe Mirabelles in stead of the traditional Ume (Japanese green plum), so off course I had to try making some. I find that theres so many unripe Mirabelle plums in august and september every where. And I do mean all over – along fields, in forests, along roads … I pick the ripe ones as well, which I use for jams, grenadine and spiced plumsauce. And off course, as any forager should do, I don’t rip one tree, I pick in parts so that there is partly for others and so that there is food for birds and other animals. But when it comes to Mirabelles in these parts where I live, theres plenty for all of us. Using the pulp on a Mirabelle is a lot of work as they are so small !! So in recent years I have started using them mostly to make Nordic olives and now also liqueur. Here, the process is easier because you just need to poke them and then preserve them. You can use any plums for this recipe and I will for sure be making all sorts of Plum liqueurs this summer, but the unripe Mirabelle plum gives the liqueur a slight acidity, which is really delicious and keeps it from being too sweet.

You have to make a batch of this – It has an almondy taste, due to the substance amygdalin from the stone, along with the slightly acidity and sweetness. Use it in cocktails, as it is along with cheese or desserts or with an ice cube on a hot summer day in the shade.

All you need is 3 ingredients:

Unripe Mirabelle plums, sugar and vodka.

And A LOT of patience. The liqueur wont be ready for at least six months, mine took seven, some say up till a year. But storage it in the back of a cabinet once you´ve mixed it, write a note in your calendar maybe and then forget all about it. It´s really worth the wait.

Look at that color!

There is a side benefit of making this liqueur and that is that you get out into nature when you have to pick the mirabelles 🙂 Because thats where you start – pick a basket full of unripe green Mirabelles. When you come home you, you rinse them and check them for any worm holes and then prick them 2-3 places each and put them in a jar or bottle – cleaned and scalded. Then you layer plums and sugar and tops with vodka. Remember to note the date on the jar and now you just keep it in a dark and not to warm place for at least six month. When it is ready, you simply strain out the plums and pour the liqueur into a bottle.

How do you know if it´s ready, you might think … well, the answer is simple: when it has the right mouthfeel and taste to your taste.

Green Tomato Pesto

Skrevet den af LaCucinaNada

When you grow tomatoes yourself, there’s always a fair amount that isn’t ripe in the end of season. The last couple of years I´ve pickled some with vanilla – they are divine in sandwiches and as a side dish, especially with darker meats and strong cheeses – some I´ve preserved with oil to use in sauces e.g. Now I’ve reached the very last jars in the pantry and got the idea that you might be able to make pesto out of them. And I have to say, it is THE best pesto I´ve ever made and had. It has so many flavors and so much depth.

Preserved Green Tomatoes

Even though it isn´t season for growing tomatoes in my part of the world, I´m sharing the recipe never the less. Because maybe you have a glass of preserved green tomatoes left in your pantry. And it will be tomato season sooner than we think. I also tried with a green tomato variety, i.e. one that ripens green, one called Artisan Green Tiger (a favorite of mine) , which I had also preserved and it also turned out really delicious. However, not as sour as with the unripe green tomato.

I have to be honest, I´ve never made pesto with tomatoes before, and now I´m thinking why the h… not?? It´s delicious !! Can’t wait for the first tomatoes to ripen in my little garden this summer, because I’m going to make a lot of pesto this summer for sure.

Green Tomato Pesto:

300 g green tomatoes

2 clove garlic

100 g pine nuts

One big handfull of fresh basil leaves

100 ml extra virgin olive oil

100 g grated parmesan cheese

1/2 – 1 tsp salt

If you use preserved tomatoes like I did, use 100 ml of the oil you preserved them in ´cause it´s full of flavor. Save the rest for dressings, you wont regret that.

Cut the tomatoes in chunks and put them along with pinenuts, garlic, the olive oil in a blender and blend until you get a somewhat smooth sauce.

Now add the fresh basil leaves – and an ice cube ! This little trick will help to preserve its bright color. Blend, maybe add more olive oil. Taste and add salt – remember that the parmesan is quite salty to and when and when the pesto is allowed to steep, the salt will become stronger.

Keep in a clean jam jar in the fridge.

Pasta with green tomato pesto topped with ovenbaked pumpkin and burrata.

Pasta with creamy pumpkin sauce

Skrevet den af LaCucinaNada
Pasta with a mouth watering creamy and smooth pumpkin sauce, I tell you.

I am writing this post with slight nervousness because I am writing in English. English is not my mother tongue and I do not write it one hundred percent grammatically correctly. But to challenge myself and to reach more people, I chose some time ago to write in English on my Instagram profile and therefore it makes sense to also write in English here on the blog.

Sadly my Instagram account was hacked a couple of weeks ago but with the creation of a new one, I´ve decided to kick some life into the blog as well. New beginnings, right ?

And whats better to kick it off than with a pasta recipe ? I will admit, it´s my number one go-to dish. It never fails, it´s easy to cook and a lot of everyday pasta dishes rarely takes very long to prepare. This one takes some time, but there is not much work in it. I have now made it a few times, where I make a large batch at a time – it not only saves time, it also saves energy because it only needs to be heated when you are having the leftovers.

This pumpkin sauce is delicious, creamy and smooth. I think that making savory dishes with pumpkin requires a little more seasoning, because otherwise it will be too sweet. A little sweetness is clearly delicious, but with pumpkin, for example, I think that spices such as chili, celery, hot spices and Middle Eastern spice mixes enhance the taste enormously. Here I´ve used garlic, sage, celery salt and chili.

You gotta try this recipe !

You can add fillings to this dish, for example fried zucchini cubes and salciccia and fresh basil when serving.

Pasta with creamy pumpkin sauce:

1 Hokkaido pumpkin

1 whole garlic

Oliveoil

A handful of sage leaves

1 tbsp. celerysalt

Freshly ground pepper

2 tsp.ground chili, start with 1 tsp.

1 cup cream (you can use any kind of cream, I used oat cream)

Peel the pumpkin and cut it into large pieces. Put the pieces in a baking pan with baking paper, pour a little olive oil on top and add the spices. Then bake until they are tender at 200 degrees. It takes about 15-20 minutes.

Take away the sage leaves and put the pumpkin pieces and some of the ovenbaked garlic cloves in a pan and add a little water, blend until it becomes a smooth homogeneous mass. Heat slowly and add some chili and the cream. Let it simmer for 10 minutes. Regulate the taste, add pepper, maybe more salt and chili.

If you find the sauce a bit to thick, just add some water – but remember that we are going for a sauce with a consistency that allows it to coat the pasta evenly.

Cook your choice of pasta, preferably a type the sauce will cling to. Then you mix pasta and sauce in a pan over low heat and stir until the sauce coat the pasta.

If you have leftovers of the sauce you can either freeze it or keep it in the fridge for a week.

Saffron pickled pears

Skrevet den af LaCucinaNada

This is a luxurious way to pickle pears and believe me, you will appreciate having a few jars like this in the pantry during the winter. Saffron is a bit of a luxury spice and something we don’t have much of a tradition of using in these latitudes. For me, saffron adds some depth and definitely something refined. Because of the price, it’s not something you overindulge in, but it’s actually not necessary either, as you only need a small amount to get the characteristic taste of saffron.

For some years I have been thinking that I want to grow saffron myself, which are the stamens of a special saffron crocus, that can actually grow here in Denmark. Wouldn´t it be cool to be able to harvest your own saffron ?


​Back to the saffron pickled pears; you can, for example, have them with good vanilla ice cream or a heavy chocolate cake or just as they are. You can also use them as a side dish for game or cheese – especially blue cheese they´ll match perfectly.

This is how you make them:

  • 500 g pears
  • 1 lemon
  • 150 g sugar
  • 5 cardamum, whole
  • 1/2 tsp. saffron threads
  • 200 ml apple cider vinegar

Rinse the pears, cut them in half and cut out the core. Let them drain.

Crush the cardamom capsules and remove the capsules, lightly pound the cardamom seeds.

Cut strips from the lemon and squeeze the juice. Pour the juice into a pan together with sugar, cardamom, vinegar, saffron and let it simmer until the sugar has dissolved.

Add the pears and let them simmer covered for 15 minutes. Pick up the pears with a slotted spoon and put them on cleaned scalded mason jars.

Add the lemon peel in the layer and give it a boil. Pour the layer over the pears and close the jars. Store the jars in a cool and dark place.

Anmeldelse: 5 ingredienser Middelhavsmad/Jamie Oliver

Skrevet den af LaCucinaNada

[Samarbejde med forlaget]

Han har gjort det igen, Jamie Oliver, skrevet en kogebog og endnu en hvor opskrifterne kun kræver 5 ingredienser udover de fem basisingredienser: olivenolie, ekstra jomfruolivenolie, balsamico, havsalt og sort peber. Undertitlen “Enkel og uimodståelig mad” siger sådan det hele, det her er retter alle kan mestre og retter der passer ind i en travl hverdag. I indledningen skriver han, at vi aldrig har lavet mindre mad end i dag, at “fødevareindustriens pil peger på convenience, og travle som vi er, labber vi det i os. Så det her er ikke bare en kogebog, der skal være nyttig og pålidelig – målet er også at holde de hjemlige gryder i kog på en lettilgængelig måde” og han fortsætter med en pointe jeg er rørende enig i: “….og jeg mener, at vi som mennesker er bedst tjent med fortsat at kunne lave mad og vedligeholde forbindelsen til vores ingredienser og dem, der laver dem, så vi altid kan glæde os over skønne måltider”

Nu er regionen omkring middelhavet jo temmelig stor og smagene i køkkenerne noget forskellig, men noget af det de har til fælles er, at de enkelte råvarer virkelig får lov at træde frem i retten. Ligesom køkkenerne jo bærer tydeligt præg af de råvarer der dyrkes og findes i regionen. Og så gør den store smag ved hjælp af simple tricks sig gældende i hele regionen og dem giver Jamie Oliver mange af også i denne kogebog.

I mange af opskrifterne er én af ingredienserne en der er tilberedt i forvejen, f eks ferskner på dåse, grillede røde peberfrugter og forkogte bønner, alt sammen noget der er med til at lette tilberedningen af retten. Du får opskrifter på lækre salater, hvor jeg bla har sat hak ved cremet hvid bønnesalat m.brankede broccolini, urtesyltede løg og bouquerones (eddikesyltede ansjoser) og fancy figensalat, hvor friske figner anrettes på hytteost med pata negra og det hele toppes med en honningristet dukkah – som faktisk er det eneste man skal tilberede i opskriften. Og så skal jeg klart lave sprøde sardintoast med lynsyltet rødkål og bagt tomatsuppe, begge opskrifter i afsnittet med supper og brød med fyld. Som noget for mig nyt, så er der i afsnittet med pasta opskrifter på bla græsk-cypriotisk, græsk, tunesisk, tyrkisk inspireret og en marrokansk pastaret. Det synes jeg er enorm forfriskende. F eks er der en opskrift med Orzo, en kortklippet pasta formet som riskorn og som bruges meget i det græske køkken – faktisk blev jeg helt sentimental og huskede cremede pastaretter med lidt tykke saucer fra mine unge dage som backpacker i det græske. Sådan har mad det jo med, at føre os tilbage til minder om steder, oplevelser og følelser ikke mindst. Jeg har da også straks bestilt nogle poser Orzo, eller Risoni som det også kaldes online, for det skal jeg da klart lege med i køkkenet.

I 5 ingredienser middelhavsmad er der også afsnit med overskrifter som: skønne pakker, skaldyr, fisk, kylling og and, kød, det søde og så grønt – det sidste er klart det afsnit som taler mest til mig. Nok fordi det er meget lig den mad jeg laver mest af til mig selv. Men særligt én af kødopskrifterne skal jeg prøve, for billedet af den får mit mundvand til at stige ganske så betragteligt: gris og svesker, hedder den. Den er inspireret af at de på den græske ø Skopelos bruger svesker i det salte køkken for at tilføre retten noget sødme, og fedme vil jeg tilføje og består af ribbensteg, rosmarin, stødt koriander, gulerødder og ja, svesker. I al sin enkelhed er det en simreret der serveres med rosmarin flæskesvær. Mums siger jeg bare.

Denne kogebog rammer lige ned i en snak jeg havde med mine veninder fornylig, hvor flere af dem dels ikke har særlig meget tid i hverdagen til at lave mad, og heller ikke synes det er så sjovt at stå i køkkenet. Sådan er der rigtig mange der har det, som også Jamie Oliver skriver det i indledningen. Men selvom jeg for det meste har det ganske modsat, så taler den klart til mig også, dels fordi det nogle dage også skal gå lidt tjept i mit køkken, men også fordi at han jo bare kan det med smag og simple teknikker.

5 ingredienser middelhavsmad er udkommet på Lindhardt og Ringhof og koster 299, 95 kr.

Vidste du i øvrigt at Jamie Oliver livestreamer ovre på Instagram?

Agurkerelish

Skrevet den af LaCucinaNada

Der er ikke noget fastfood som en hotdog – den har bare det hele. Den er blød, sprød, snasket og har smage der komplimenterer hinanden på bedste vis med let sødme, surt og umami. I hvert fald hvis man kører den forholdsvis klassiske stil. Det er sjældent jeg spiser en hotdog ude i byen, men jeg kan snildt finde på at lave det herhjemme hvor jeg så kan komme lidt af det fra arsenalet af sager jeg har af hjemmegjorte sager på. Hvis du følger mine køkkengerninger, så ved du hvor meget jeg holder af at sylte og præservere på forskellig vis og eftersom at det især efter en sommersæson bliver til lidt af hvert i spisekammeret, så er det en ren fornøjelse at toppe sådan en hotdog.

Da jeg fornylig skulle fejre min 50 års fødselsdag, var tankerne mange om hvad menuen skulle stå på. Især fordi jeg havde sat mig et dogme for dagen: jeg skulle nyde mine gæster, være nærværende og ikke stå i køkkenet imens de var der. Som sommeren gik kom der mere og mere på sylteglas herhjemme og så bestemte jeg mig for at vi skulle have hotdogs. Jeg snød totalt hvad angår pølser og pølsebrød og købte mig til dem, til gengæld var langt det meste af toppings hjemmelavet. Gæsterne synes det var sjovt selv at skulle samle sine ´dogs. Og det var lidt blæret.

Her de hotdogs jeg selv samlede til min fødselsdag.

Altså. Man behøver jo ikke et stort udtræk af præserverede sager for, at få nogle lækre smagsfulde hotdogs. Faktisk er min absolutte favorit hotdog Chicago style, helt enkel og den perfekte kombination: pølse, brød, sennep og agurkerelish. Min sennep skal helst være halv sød og relishen krydret og lidt skarp til sådan en hotter.

Hotdog med mirabelleketchup, sennep og agurkerelish.

Jeg har lavet relish i mange år, ofte skelet til den svenske Bostongurka – som intet har med Boston at gøre og vist nok nærmere har sin oprindelse i østeuropa, som er let sødlig og som var noget af det første syltede mine barnesmagsløg virkelig synes om. Her i forbindelse med min fødselsdag, skulle der jo selvsagt også være agurkerelish og jeg eksperimenterede derfor i køkkenet op til dagen for at få den helt perfekte relish. Den får du opskriften på her:

3 agurker

2 løg

1,5 grøn peber

3 spsk groft salt

2 dl klar eddike

2 tsk Maizena

150 g sukker

1 tsk fennikelfrø

1 tsk gurkemeje

1 tsk sennepsfrø

1/2 tsk sennepspulver

Revet muskatnød, ca 1/2 tsk

Et par kværn med peberkværnen

Skyl agurkerne og skær dem i halve på langs. Skrab al indmaden ud med en ske (den meget vandige del). Agurkerne skæres nu i fine tern.

Skræl løgene og skær dem ligeledes i fine tern.

Skyl peberfrugterne, fjern frø og hvide hinder og skær også dem i fine tern.

Bland de tre og hæld saltet over. Kom det i en bøtte med låg, ryst et par gange og lad den stå på køl i min.et døgn, gerne 2-3 dage.

Skyl saltet af blandingen gennem en sigte, lad den dryppe af imens du koger saucelagen.

Pisk Maizena med en gaffel i eddiken og varm blandingen op i en kasserolle. Kom krydderierne ved og rør jævnligt.

Kom nu grøntsagerne ved, vens godt og giv det et opkog. Skru ned for varmen og den småkoge ved lav varme til den er jævn og har samlet sig.

Kom relishen på rengjorte og steriliserede sylteglas. Opbevar mørkt og køligt.

Du kan bruge agurkerelish til andet end hotdogs, f eks i en sandwich eller som tilbehør til nogle af efterårets lidt mørkere og dybe simreretter.

Her har jeg toppet med syltede grønne tomater også. Virkelig lækkert med sådan et sødligt pift.

Sommerkage: Mandelmarengs, flødecreme, rabarberkompot og jordbær

Skrevet den af LaCucinaNada

Det her er min go-to kagebund, som jeg efterhånden har bagt et utal af gange fordi den bare smager drøn godt. Og så er den virkelig nem at bage. Den er chewy og let på samme tid og danner en god bund for en fed creme og som her en syrlig kompot. Bunden kan med fordel bages op til et par dage i forvejen, ligesom kompotten også helst laves i forvejen for dels at sætte sig lidt og for at være helt afkølet når den skal bruges. Her i juni måned er det bare oplagt at lave den med rabarber og toppe den med et hav af danske søde jordbær – perfekt til Sankt Hans aften, en fødselsdagsfejring eller måske til søndagskaffen når det skal være lidt ekstra godt.

Kagen får altid meget ros og mange tager et stykke mere selvom deres kagemave sådan set er fyldt. Det er med andre ord en vinderkage. Du kan jo selvsagt lege med formatet og f eks komme friske bær i cremen i stedet, en anden kompot eller pynte af med en blanding af friske bær – eksempelvis brombær når vi kommer hen på sensommeren.

Her er bunden bagt i en firkantet springform og jordbærrene taglagte

Prøv også denne udgave hvor kagen bliver udstukket i portionsstørrelser og smurt med koldskålsganache. En skøn og fin lille sommerdessert.

Læs mere Sommerkage: Mandelmarengs, flødecreme, rabarberkompot og jordbær

Bønnesalat m.bagte peberfrugter

Skrevet den af LaCucinaNada

Denne salat er en hyldest til den mellemøstlige del af mit ophav og til alle mine søde følgere på Instagram der har bedt om opskriften efter jeg delte billeder af den forleden. Tusind tak til jer for at interagere !

Der er ikke mange ingredienser i selve salaten, ej heller meget hokuspokus ved den. Det er tilberedningen af pebrene, selve dressingen og samspillet mellem blødt, sødligt, sprødt, friskt og det florale der gør den særlig lækker – det synes ikke blot jeg, men også de gæster jeg serverede den for.

Bønnesalat m.bagte peberfrugter:

500 g Haricots verts

2 store røde snack pebre/peberfrugter

Ca. 100 g granatæblekerner

Et par håndfulde usaltede pistacienødder

Evt spiselige blomster til at pynte af med (jeg brugte kålblomster da min purpurkål er gået i blomst)

Dressing:

5 spsk olivenolie

2 spsk granatæblesirup

1 spsk appelsinblomstvand

Saften af 1/2 citron

1/2 tsk sukker

Flagesalt, frisk kværnet peber

Rør dressingen først; rør sukker ud i olien og siruppen, pisk let. Kom de øvrige ingredienser ved og lad den stå og trække smag imens du laver salaten.

Skær peberfrugterne i større stykker, kom dem i en lille bradepande og hæld lidt olivenolie over dem. Bag dem til de er bløde v.200 grader.

Nip bønnerne og kom dem i kogende vand, når det koger igen, giv dem da 3-4 minutter. Der skal stadig være bid i bønnerne. Hæld vandet fra og dem afdryppe.

Hak eller halver pistacienødderne.

Skyl forsigtigt, og slyng, eller ryst og efterse blomsterne for evt kriblekrable.

Bland nu bønner og de bagte peberfugter med dressingen, vend den godt rundt.

Anret salaten, drys granatæblekerner og pistacienødder over og pynt med blomster.

Server salaten med f eks feta eller labneh, syltede rødløg og godt brød. Spis den som frokostret, som tilbehør eller som en del af et større nippe-bord.

Anmeldelse + GIVE AWAY: Kager du bager igen/Marie Holm

Skrevet den af LaCucinaNada

Kager du bager igen af Marie Holm

//Indlægget er blevet til i samarbejde med forlaget//

I forordet skriver Marie, som du nok kender som buddingdronningen eller som madskribent på Politiken, at når vi, der elsker at bage, i dag støder på en ny og tiltrækkende hjemmebagekage, er det i reglen ikke længere hjemme hos nogen – nabokonen, veninden, vennen, kollegaen – men snarere på nogens side, væg eller profil. Eller på tv. Vi finder ud af, om vi har lyst til at bage det ene eller det andet ved at vurdere det med øjnene. Og nye opskrifter er noget, vi beder om, fordi vi har set en særlig flot kage – ikke fordi vi har smagt en særlig god kage. Hendes pointe med det er bla at de kager ikke nødvendigvis smager eviggodt, for at bruge et af hendes egne udtryk. Derfor har hun samlet 45 af hendes favorit opskrifter på kager som hun selv bager igen og igen, alt efter lejlighed og årstid.

Bogen er fuld af anekdotiske indledende afsnit til hver kage og udover at de er en fryd at læse, så er det tydeligt at det kun er sæsonens frugt, bær mv der finder vej på hendes kagebord. Noget jeg i den grad selv praktiserer, både fordi det klimamæssigt giver mening, men især også fordi det bare smager bedst og af mest når det er i sæson. En anden ting Marie og jeg har til fælles, er vores kærlighed til både mellemøstlige og florale noter og flere af hendes kager flirter f eks med rosenvand, orangeblomstvand eller rosengeraniumblade. Men er det så alligevel sådan nogle avancerede fancy Instagrammable kager, tænker du måske. Nej, langt de fleste af kagerne er velkendte, men har så måske lige fået et pift, en opgradering eller er tilpasset et mere moderne køkken.

Det er en god titel på kagebogen, for jeg er sikker og vis på at den vil få smørfedtede sider og vil blive brugt igen og igen igennem mange år. Jeg har allerede savlet over f eks fransk svesketærte med armagnac, Marrokansk appelsinkage med mandel og chokolade og vandbakkelseskrans med valnøddekaramel og kaffe. Men især tekagen med Earl Grey skum, den må jeg bare bage snart !

Du får opskrifter på skærekager og tærter, dessertkager, små søde kager og på det Marie Holm har døbt morgenkager og fællesskabskager – i det hele taget er der nogle skønne udtryk som selvsovsende, fadbrownie, og marengsdyne i bogen. Udtrykkene sammen med bogens æstetik er så tydeligt Marie, lækkert, sanseligt – nærmest lidt sensuelt og samtidig ret jordnært og fnisende sjovt.

GIVE AWAY

Du kan være med i konkurrencen om et eksemplar af “Kager du bager igen” ved at skrive i kommentarfeltet hvilken kage du bager igen (og igen) eller hvilken kage du gladeligt spiser igen og igen senest søndag d.7.maj.

Kager du bager igen, Marie Holm, fotos Chris Tonnesen, udgives på https://www.lindhardtogringhof.dk/ 16.maj, pris 229,95 kr

Anmeldelse: Mamusia – opskrifter fra Ukraine og omegn + Give Away !

Skrevet den af LaCucinaNada

REKLAME/ Indlægget er blevet til i samarbejde med forlaget.

Skal der kun stå en kogebog på din ønskeseddel i år, så skal det være denne hjertevarme kogebog med opskrifter fra Ukraine og omegn – den er også oplagt at give væk til madelskeren der holder af ny inspiration, hjemmekokken der gerne vil lære lidt af de gamle køkkendyder, ja faktisk alle der holder af gedigen hjemmelavet mad med nye smage.

Bogens titel, Mamusia, betyder Mor på Ukrainsk og forfatteren Olia Hercules har dedikeret den til alle mødre i Ukraine og i hele verden, bla fordi imens hun skriver på bogen sidder hendes egen mor under belejring i det sydlige Ukraine. Mamusia-følelsen går igen i hele bogen der er spækket med billeder af kvinder der arbejder i køkkenet, en madkultur der tydeligt viser at man har været tæt på afgrøderne i generationer og har viderebragt viden om hvordan man tilbereder, præserverer og forarbejder dem. Ydermere er det præget af det spiselige man finder vildt ude i naturen, hvor f eks skovsyre indgår i mange af opskrifterne. Det er en bog fuld af varme, og jeg bliver ikke alene nysgerrig på det Ukrainske køkken, men også det Georgiske og Armenske, jeg bliver SULTEN.

Sulten på svampesuppe med boghvede, grillet grøntsagskaviar, kefir-& urtegrillet kylling og ikke mindst det for mig mest kendte fra det Ukrainske køkken, Pampushky – et hvidløgsbrød der bages som boller i en rund form og samtidig er ret så dekorativt. En opskrift jeg også er vild for, at prøve er opskriften på hjemmelavet friskost, Syr, som i øvrigt også går igen i en del af opskrifterne. Det kræver upasteuriseret mælk, så det må jeg på jagt efter. Men lad dig nu ikke skræmme af lige dén opskrift, for langt de fleste af ingredienserne kan du nemt få fat i og flere steder er der tip til hvad du kan erstatte dem med.

Bogen er inddelt i 9 afsnit med alt fra drikke og dessert til fermenteret + konserveret og grøntsager + salater, faktisk fylder sidstenævnte for mig overraskende meget og jeg glædes over hvor stor en rolle grøntsagerne har i det Ukrainske og mange af de tilstødende landes køkken.

Du har vist ret tydeligt kunne læse min begejstring for denne kogebog, men den er vitterligt skøn på en anderledes inspirerende måde. Det eneste jeg kunne have ønsket mig var, at forfatteren og forlaget havde samarbejdet med en nødhjælpsorganisation, sådan at man ved at købe bogen kunne donere hjælp til det krigsramte folk i Ukraine. For det er selvfølgelig svært ikke, at tænke på dem imens man bladrer igennem bogen.

– Give Away –

Du kan være med i lodtrækningen om, at vinde et eksemplar af Mamusia ved at skrive i kommentarfeltet om du ønsker den til dig selv eller du vil give den væk. Kommentaren skal lande senest på fredag d.16.12.22.

Mamusia er udkommet på Turbine, den er på 240 s. og koster 299,95 kr.