Tænker du over fødevarernes klimaaftryk?

Foto: grafik fra Concitoinfo/IG

Den store klimadatabase.

Der er indtil flere måder at nedsætte klimaaftrykket på i forhold til vores indtag af fødevarer, hvor det at nedsætte sit madspild som privatforbruger efterhånden har fat i rigtig mange forbrugere. Et andet, er at planlægge indkøb og madlavning efter hvilke fødevarer der sætter mindst muligt aftryk, eller forsøge at balancere det. Nogle ting giver sig selv, og særligt huskeregelen om, at jo mere pladskrævende og jo længere transport en fødevare kræver, desto større aftryk sætter den. Men det kan stadig være svært at overskue, især når man står i supermarkedet og skal træffe sit valg. Og måske mest af alt, fordi vi er vanedyr. Til at hjælpe med at få et overblik har Concito , Danmarks grønne tænketank, fornylig udgivet en database over klimaaftrykket for 500 forskellige føde, – og drikkevarer.

Klimadatabasen vil nok mest være et værktøj for professionelle madhåndværkere der kan bruge den til at klimaberegne opskrifter, indkøb og måltider, men der lægges også op til at man som privatforbruger kan gøre brug af tallene. Selv har jeg dykket lidt ned i databasen, som du finder her og har primært forholdt mig til den kolonne der viser Co2 aftrykket for produktet. Der er som sådan ikke nogle tal der kommer bag på mig, og alligevel har aftrykkene for drikkevarer ikke rigtig været så meget på min radar tidligere, selvom jeg jo godt har vidst at f eks kaffe er en af de helt store klimaaftryks-syndere.

For at vende tilbage til overskriften på indlægget her, så er det jo ikke nok at tænke over klimaaftrykket. Det ved selv den mest insisterende kødspiser jo også godt. Om man er klar til reelt at handle på det, det må jo være op til den enkelte. Selv læner jeg mig op af Signe Wennebergs sætning: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget og følger overbevisningen med konkrete handlinger i min husholdning. Nu er jeg måske så heldigt indrettet, at jeg siden barnsben har synes meget bedre om grøntsager end kød, men derfor er det til stadighed et spørgsmål om at ændre min egen vanetænkning. Og at planlægge en smule bedre, for står jeg i supermarkedet uden mad i maven, lidt træt og uden en plan, ja så tager autopiloten over og mine indkøb er knap så velovervejede.

Og hvad vil jeg så med indlægget her? Mest af alt vil jeg gøre dig opmærksom på, at der nu ligger en klimadatabase til fri afbenyttelse, som jeg vil opfordre dig til at tage et kig på. Måske sætte den som faneblad på din computer, så du altid kan finde den frem.

#støtlokalt #spisudehjemme

 

En del af restautionsbranchen bløder lige nu, en del er lukket ned og så er der en voksende del af dem der har sadlet om til at lave takeaway i stedet. Et virkelig klogt træk for at overleve i disse krisetider. Så savner du at gå ud og spise god mad, vil tilføre hverdagen lidt luksus og samtidig støtte en udsat branche, så slå et sving forbi spisudehjemme hvor du finder restauranter i din landsdel der nu tilbyder takeaway i stedet. Sitet opdateres løbende og du kan også selv tilføje, hvad enten du som privat person får nys om en restaurant der ikke er på kortet eller du selv har en restaurant/café. Der er også en FB-gruppe hvor der dagligt tikker ind med spisesteder der nu tilbyder denne service, og så kan du følge #spisudehjemme på SoMe´s.

Husk også at vin, – og øl branchen er ekstra hårdt ramt, ligesom mange af de producenter der normalt leverer til restauranter, kantiner, caféer mv har svært ved at komme af med deres varer. Det kan være svært at finde frem til dem, men her har Koalition skrevet en guide hvor du finder alt fra frugt & grønt til brød og æg.

Det er vigtigere nu end nogensinde før at støtte lokalt, hvad enten det gælder indkøb i dit lokale supermarked (her har Brugsen og Irma f eks en del lokale varer på hylderne og i kølediskene), din grønthandler og din vin-pusher eller når det kommer til spisestederne, for en fremtid uden dem, er jo slet ikke til at forestille sig.

Kender du til yderligere initiativer, sites eller grupper med dette som formål, så del meget gerne i kommentarsporet herunder !

GIVE AWAY: vind 2 billetter til Lakridsfestival i Odense eller København

Lakridsfestival

Lakridsfestival

Jo jo lakridsen har skam også sin egen festival, og det faktisk på 9.år lakridsaktører og innovative madhåndværkere præsenterer det sorte guld for et lakridselskende publikum. Festivalen løber af stablen over to søndage, søndag d.8.3 i Odense og søndag d.15.3 i København.

Udover udstillerne finder man på festivalen lakridslaboratoriet hvor du kan blive klog på forskellige typer rålakrids og hvad den kan anvendes til. Ligesom man kan booke plads til smagninger af 30 minutters introduktion og smagning. Alt det kan du læse mere om her

Lakrids er jo ikke bare lakrids og dets anvendelse er alsidig, selv er jeg begejstret for at bruge det i det salte køkken og har nogle gange fået cocktails med lakrids, et format jeg klart gerne vil lege mere med. Hvis du er mere nysgerrig på at bruge lakrids i køkkenet, så kan du også finde opskrifter ovre på lakridsfestival.dk

Lakridsfestival

GIVE AWAY:

Du kan vinde 2 stk billetter til festivalen som hver har en værdi af 180 kr, billetten inkluderer velkomstdrink, adgang til udstillerområde med smagsprøver på lakridsaktørernes signaturprodukter og Lakridslaboratoriet. Du deltager i lodtrækningen om entrébilletterne ved at skrive i kommentarsporet om det skal være i Odense eller i København du og en ledsager skal smage på lakridser. Kommentaren skal lande senest i morgen, onsdag d.4.3 ved midnat. Vinderen får besked via email, så hold øje med din indbakke.

Konkurrencen er slut.

 

Lakridsfestival

 

Madspild – hvad du (og jeg) kan gøre.

ssl-logo1

Logo: Stop Spild Lokalt

Med den netop overståede højtid bag os, har en følelse været dominerende hos mig og det er følelsen af, at jeg sjældent har beskæftiget mig med noget så meningsfyldt som at være med til at dele overskudsmad ud. Til jer der ikke ved det, så er jeg blevet frivillig i den stadigt voksende bevægelse Stop Spild Lokalt, som også har en afdeling her i Stege på Møn. Her har vi åbent 4 dage om ugen hvor de frivillige i egen bil og for egen regning kører så langt som til Præstø for at hente overskudsvarer fra supermarkeder, som vi så deler ud i vores lånte lokale. Formålet med bevægelsen er primært at hjælpe socialt udsatte og økonomisk trængte familier, men er samtidig også en kamp mod det enorme madspild der er i detailhandlen. Alt arbejdet foregår på frivillig basis, og jeg fascineres af de mange kræfter der dag efter dag tager kontakt til nye samarbejdspartnere, møder op med et smil og forbereder, deler ud og gør rent samt kører kilometervis for at indsamle madvarerne.

Til jul og nytår delte vi ekstraordinært ud, da en del butikker holder lukket i forbindelse med højtiderne og dermed har mange ekstra varer hvor datoen er udløbet eller er tæt på at udløbe. Det var et stort arbejde at få stablet på benene, og det tærede noget på min fysiske formåen, men det var samtidig det hele værd ! At kunne glæde og hjælpe andre med det vel nok mest basale, mad, gjorde mig lykkelig helt ind i hjertekulen.

ssam

Kilde: Stop Spild Af Mad

Samlet smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Husholdningernes madspild udgør 260.000 ton pr. år. I servicesektoren er der et årligt madspild på 227.000 ton, heraf 163.000 ton fra detailhandlen, 29.000 ton fra hoteller og restauranter og 31.000 ton fra institutioner og storkøkkener om året. Madspild fra primærproduktionen udgør 100.000 ton pr. år, mens fødevareindustrien står for et årligt madspild på 133.000 ton.
Kilde: Stop Spild af Mad

Selv er jeg ret ferm til at få brugt både mine rester, men også hele varen, f eks broccoli hvor jeg selvsagt også bruger stokken, ligesom der skal en del til før jeg erklærer f eks et rynket æble for uspiseligt. Det har dels Stop Spild af Mad bevægelsen en stor del af æren for og dels ser jeg mig “tvunget” til at tænke mig om både når jeg køber ind, når jeg laver mad og når jeg står med en slatten grøntsag, et daggammelt brød eller hvad det nu måtte være. For jeg hører med i statistikken over økonomisk trængte i dette land, efter jeg for nogle år tilbage kom på ressourceforløbsydelse.

En anden statistik jeg er en del af, er den her under hvor en husstand med 1 person smider svimlende 98,8 kilo mad ud pr år! Det tal giver mig lyst til at veje af inden jeg smider i bio-spanden, for det kan da simpelthen ikke passe. Gisp.

Årligt madspild per person i forhold til husstandens størrelse:
Husstand med 1 person: 98,8 kilo
Husstand med 2 personer: 65 kilo
Husstand med 3 personer: 67,6 kilo
Husstand med 4 personer: 57,2 kilo
Husstand med 5 personer: 46,8 kilo
Husstand med 6 personer og derudover: 52 kilo

Kilde: Stop Spild af Mad

Det er på mange måder sværere at få brugt det hele når man er en single-husstand, ligesom det er en udfordring at købe ind når man blot er én. Men her bruger jeg et par huskeregler:

  • Tjek køleskab og køkkenskabe inden indkøb, og ryd jævnligt op begge steder
  • Skriv en indkøbsseddel
  • Køb ikke store mængder, hvis du ved du ikke får dem brugt
  • Frys ned: del pakning af kød f eks op og frys det ned du ikke tilbereder
  • Planlæg brugen af evt rester af tilberedt mad

Og hvad vil jeg så med dette indlæg? Pudse glorien? Give dig dårlig samvittighed? Nej, jeg ønsker at vi allesammen bliver langt mere bevidste, på trods af at især de private forbrugere har reduceret madspild en hel del, for der er stadig lang vej endnu. Og alt det her peger i en retning: så længe forbrugerne forventer bugnende hylder, at der aldrig må være udsolgt og har de indkøbsvaner som flertallet har med store pakninger og mængde rabatter, ja så bliver producenterne jo ved med at producere. Altså er det dig og mig der som kritiske og bevidste forbrugere der kan påvirke udviklingen, f eks ved at tale med den lokale brugsuddeler, købe varer tæt på udløbsdatoen, nappe den pose kartofler der måske har 2 kartofler der er begyndt at spire osv osv.

Jeg kunne helt klar også ønske mig, at man på et højere lovgivningsmæssigt niveau satte meget mere ind. Eksempelvis at der kom et forbud mod at smide madvarer ud, som supermarkederne gør i ekstrem stor stil – jeg er sikker på du ville rystes hvis du kiggede ned i containeren ved dit lokale supermarked. Selv har jeg kun skraldet få gange, men tænker jævnligt at jeg skal trodse min angst for at kravle ind i en container for der bliver ikke alene smidt mad ud, men også tøj, julepynt, slik og alt mulig andet. Heldigvis er der en del aktivister som også gør opmærksom på det store problem, at vi samtidig med har børnefamilier som ikke har økonomi til at give deres børn en sund og alsidig kost, smider tonsvis af mad og varer ud der intet fejler. En af dem er kokken Fabian Vennekilde som her efter nytår har fået taletid i forskellige medier, bla her i BT. Du kan følge ham og hans mange videoer på Facebook hvor han regelmæssigt gør chokerende fund.

En anden måde du kan hjælpe til med at bekæmpe madspild, er ved at give noget af din tid. Stop Spild Lokalt er i rigtig mange byer, og der kan man som frivillig hjælpe til på ugentlig basis, ved at afhente madvarer fra de butikker og supermarkeder vi samarbejder med eller indimellem til de særlige uddelinger vi har omkring højtiderne. Du skriver blot bynavn efter SSL, og så er jeg sikker på der er også er en afdeling tæt på dig.

I aften er jeg en del af holdet igen, og ser frem til at dele overskudsvarer ud endnu engang.

GIVE AWAY: 2 billetter til Lakridsfestival

Er du vild med L A K R I D S? Så får du her muligheden for at være med i lodtrækningen om 2 stk billetter til weekendens lakridsfestival. På festivalen kan du smage, snuse og lære om lakrids, måske ligefrem få nye idéer til brugen af lakrids i både det søde og det salte køkken.

Du kan se hele programmet her  – vær opmærksom på at billetterne er gældende nu på søndag, d.25.3.18 i tidsrummet 14.30-16.30. For at være med i lodtrækningen skal du skrive i kommentarfeltet hvordan du synes bedst om lakrids. Det skal du gøre senest i morgen midnat. Husk at angive din mailadresse, sådan at jeg kan få fat i vinderen.

La Cucina Nada´s radio-debut

Jo jo, i går eftermiddags kunne man skam høre mig dele 3 gode råd til at undgå madspild i udsendelsen Søren & Mette på P4. Temaet for søndagens program var MAD hvor du bla kan høre Andreas Nergaard professor i naturressourcer fortælle om hvordan vi kan sikre, at der er mad nok til klodens folk om 50 år uden at belaste miljøet alt for voldsomt. Et af hans væsentligste argumenter er kødløse dage, samt at vi smider langt mindre mængder mad ud. Og netop det giver jeg så et par forholdsvis lette tips til.

Lyt med – hele udsendelsen er faktisk værd at lytte til. Hvis du udelukkende vil lytte til mine tips, så spol frem til 01:42:15.

Vil du have endnu flere gode råd til at undgå madspild, så læs mine 10 smarte StopSpildAfMad-tips eller slå et smut forbi StopSpildAfMad bevægelsen og få tips i massevis.

10 smarte StopSpildAfMad-tip!

1. Et stykke parmesanost der ender med mug på, er bare møg ærgerligt. Men det kan du undgå ved at smide osten i fryseren, og så blot rive af den ved brug. Du kan evt dele stykket op, og have dem i en lufttæt beholder. Og husk: det hårde ende stykke kan bruges som smagsgiver i saucer, simreretter og supper! Så frys også dem efterhånden, og brug af dem når en ret skal piftes op – det opløses ved varme, og tilsætter retten ren umami-smag.

2. Friske chilier købes ofte med flere i en pakke, eller hvis man dyrker dem selv så kan man nogle gange slet ikke følge med og får dem ikke brugt. Her kommer fryseren dig også til undsætning – når du har noget tilbage af en chili, så kom den i fryseren, og riv af den når du skal bruge den. Den kan sagtens kommes tilbage i fryseren.

Præservering/LaCucinaNada

3. Friske krydderurter egner sig ikke til at blive tørret, medmindre du har et tørreskab eller andre aggregater til formålet, ved ophængning ender de blot med at blive støvede og knastørre, hvis du spørger mig. I stedet kan du fryse dem med olie, og bruge dem smagsgivere i stort set alt. Læs her hvor let det gøres. Man kan også lave krydderolier, pesto og snaps af krydderurterne.

4. Et andet smart tip til at bevare smagen fra friske krydderurter er at lave en kryddersalt. Husk at man også kan komme tørrede spiselige blomster i en kryddersalt! Læs her hvordan du gør.

Kryddersalt/LaCucinaNada

5. Frugt og bær der ser knap så pænt ud, og måske er blevet stødt, kan selvsagt bruges til kompot, marmelade, saft og grød. Hvis du mangler en opskrift på dette så søg her på bloggen f eks. Det kan også kommes i en smoothie eller en juice. Et andet meget let tip, er at ovnbage frugt og bær, og servere det med en god creme af f eks mascarpone rørt med cremefraiche og måske vanillekorn. Æbler, pærer, bananer, ananas og stenfrugter kan også kommes i kager.

6. Kyllingeskrog og ben fra oksestegen koges til fond så let som ingenting. Opbevares i fryseren, evt i isterningebakker eller små plastbøtter med låg, og tages op ved brug. Det er som at have guld i fryseren, når du står med en smagsløs sauce, skal lave risotto, lave supper mv. Så smid ALDRIG skrog og ben ud, men kog dem op og ind med vand, grøntsagsrester, krydderurter mv.

7. Stokke fra kål, toppe fra gulerødder, porrer mv som du måske ikke bruger i madlavningen, hakkes og fryses – det alt sammen genialt at have ved hånden til supper og saucer, og til at give smag til en fond. Men husk: at hele porren, og f eks stokken fra både broccoli og blomkål sagtens kan spises! Brug f eks toppen af porren fintsnittet som fyld i en klar suppe, eller som drys på en æggekage. Eller eks vis broccolistokken skåret i fine tern i en wok ret.

Gen-dyrk/LaCucinaNada

8. Og apropos grøntsager – kender du så til gen-dyrk metoden? Måske synes du det er lige lovlig fattigmands-agtigt, men jeg tør vædde med at du blive bidt af det, hvis du først giver det et go! Selv har jeg stort set altid en rødbede eller to stående i en potte med jord, og på den måde har jeg friske rødbede blade (rød mangold) til salater, som pynt og til at komme i sandwiches, burgere mv. Det er et super smart trick, især hvis man som jeg kun er en i husholdningen og indimellem har svært ved at få spist hele salathoveder og hele bakker med plukket salat. Man kan gen-dyrke alle grøntsager, havde jeg nær sagt, nogle har jeg haft mere held med end andre, læs mere om det her, søg på gen-dyrk/re-grow på nettet eller prøv dig frem.

9. Har du kogt for mange kikærter, bønner eller linser, så frys dem til en anden god gang. Faktisk koger jeg som regel en større portion end jeg skal bruge med overlæg, for så har jeg dem klar til når jeg skal lave hummus, Falafel, bruge bønner i en salat mv.

rugbrødsgranola/LaCucinaNada

10. Jeg ender ofte med en humpel tørt rugbrød eller anden slags brød, og her er der et utal af muligheder for anvendelse – så smid det endelig ikke ud! Brug brødresterne til rasp, brød crutoner, crostini (her vædes brødskiverne blot godt med olie), øllebrød (rugbrød), som fyld i italienske kødboller (lyst brød, der blot opblødes med vand), pasta med tomatsauce og ristede brødkrummer eller kom resterne af rugbrødet i en granola som er en ristet sprød müsli.

Har du et godt StopSpildAfMad tip som du vil dele?

Stop Spild Af Julemad !

Mange har en masse rester fra gårddagens julemiddag, og generer måske endnu flere rester de næste dage, men lad dem nu ikke gå til spilde. Heller ikke de knap så oplagte rester, de kan nemlig sagtens trylles om til nye retter, bagværk eller spændende drikke!

Rigtig meget kan fryses, og snildt holde sig i køleskabet eller på en overdækket altan eller lign., men husk at have en plan for madens anvendelse inden du pakker det i bøtter og stiller det køligt, ellers har det med at ende i skraldespanden sidenhen alligevel. Optimalt er det at planlægge resterne ind i de kommende dages middage, frokoster og morgenmad selvfølgelig, men det er vi nok knap så gode til generelt.

En anden ting der kan være svært, er at tænke utraditionelt og bruge tingene i helt andre sammenhænge. Her får du lidt forskellige idéer:

Har du en rest kogte kartofler, så har du det rene reste-guld hvis du spørger mig, og jeg indrømmer blankt, at jeg næsten altid koger flere kartofler med vilje. Jeg er VILD med brasede kartofler, som jeg både nyder på weekend morgenbordet, og som indgår i f eks biksemad. En anden måde du kan bruge kartoflerne på er i en kartoffelgratin, og har du en rest kød også, så kom den i gratinen. Den skal have knap så lang tid, da kartoflerne jo allerede er tilberedte. Og nu det er jul, hvorfor så ikke lave en omgang helt sprøde kartofler stegt af i andefedt eller lign.? Det er bare godt.

Krydderkage/LaCucinaNada

Noget mange har så alt rigeligt af ovenpå julen, er tørrede frugter og nødder, og måske også en sjat rødvin? Hvis det er tilfældet, så prøv at bag en juleduftende krydderkage, den holder sig frisk og svampet i dagevis. Du kan sagtens bruge andre nødder og tørrede frugter, end dem jeg angiver i opskriften, samt bruge forskellige slags. Har du ikke en rødvinsrest, så erstat med mælk – men jeg vil nu alligevel opfordre dig til at prøve at bage med rødvin, det giver kagen en helt særlig dybde.

cheesecake/LaCucinaNada

Et andet bud på en kage, er en cheesecake, bagt på en bund af brunkager, som sagtens kunne være af andre af julens småkager, og med fyld af rosiner udblødt i portvin. En fræk udgave af cheesecaken, hvis jeg selv skal sige det, faktisk en af de bedste af slagsen jeg har smagt! Småkager kan også knuses let, og bruges som drys på desserter eller morgen yoghurten.

Og nu vi er ved de rosiner der, så ved jeg ikke om det mig der altid får udblødt alt rigeligt af dem, til når jeg skal servere glögg, men det gør nu ikke så meget, for de kan eks vis kommes i en simreret og være med til at give saucen en masse smag og dybde.

oksebov/LaCucinaNada

Har du en rest andekød, kan du servere den på sprøde bruchetta – brug dem som tilbehør til en velkomstdrink, som en del af en tapas-servering, eller frys kødet, og lav dem en hverdagsaften hvor det skal gå lidt stærkt.

Bruchetta/LaCucinaNada

Har du marcipan i overskud, da er det underskønt at bage kanelgifler eller æblegifler med, ligesom nougat bliver drønlækker i en parfait – en is som ikke kræver ismaskine, og som med sin fløjlsbløde konsistens forfører enhver.

parfait/LaCucinaNada

Håber du fik et par gode idéer til anvendelsen af dine rester – del endelig gerne dine gode opskrifts-idéer til mad med rester i kommentarsporet!

Hvis du har brug for mere inspiration, så har Samvirke lavet en lille guide med idéer til nye retter, ligesom du på StopSpildAfMad´s facebook side kan finde mange idéer.

Rigtig glædelig jul til jer alle sammen,

La Cucina Nada

Smagsløg på overarbejde – Food Writer Conference part 3

Det har i sandhed været en weekend fuld af indtryk – og det på alle fronter! Det være sig at lytte OG kommunikere på engelsk, filtrere lyde og synsindtryk, møde en masse nye mennesker, men isærdeleshed er min smagssans blevet udfordret, plejet og vel-stimuleret.

Jeg har ved min deltagelse i Nordic Feed Food konferencen fået set Nordisk Ministerråds fine bygning Ved Stranden indefra, har fået set Carlsbergs Museum – samt et område af bryggeriet, gæster normalt ikke får lov at se, har været på Refshaleøen til foodcamp – desværre i silende regnvejr, så de billeder jeg havde forestillet mig, jeg skulle tage, måtte jeg droppe pga mudder, smat og regn. Og så i dag den ret så kedelige kødby, og sidst fødevaremarked ved Meyer´s Deli.

På den æstetiske og synsmæssige front, må jeg sige at Carlsbergs lokaler tog sig bedst ud. Tror at Foodcampen havde trumfet hvis jeg havde oplevet den i solskinsvejr, eller i det mindste hvis det ikke havde regnet…

MAD Foodcamp:

Nu er Claus Meyer, René Redzepi og alle de andre bag campen jo ikke herrer over vejret, så på en måde er det jo en uretfærdig kritik… Men det gjorde altså en del ved mit humør og mine forventninger. Så samtidig med, at jeg prøvede at fortælle mig selv, at det var autentisk med regn, mudrede stier strøet med halm, og folk iklædt den efterhånden gængse sommermode anno 2011: gummistøvler og regntøj, så lagde det en gevaldig dæmper på lysten til at smage, snuse, samtale, netværke mv. OG der var gjort SÅ meget ud af det!

Claus Meyer fortæller om bevæggrundene for Ny Nordisk Mad og om sine visioner på madfronten.

Hvis intentionen var, at skabe en blanding af Roskilde festival for mad-entusiaster, og bringe landet ind til byen – så virkede det! Der var boder med friske krydderurter, en masse grøntsager, eddike, marinader, honning mv. Der var telte der bød på brød, mad og drikke. Der var øko-bønder, kendte kokke, avlere, mester bageren og repræsentanter fra Økologisk Landsforening og Københavns Fødevarefællesskab osv osv.

Brød i ovnen hos Meyers Bageri i Rundballen hvor bager Nikolaj Halken-Skytte fortalte om hvordan brødet bliver til.

Særligt imponeret var jeg af Urtehaven, og det kriblede i fingrene for lige at plukke kål og spiselige blomster med hjem.

Nordic Taste 2011:

Efter at have læst om Nordic Taste i Politikens MAD-sektion sidste søndag, hørt en masse om det og læst om det på Copenhagen Cooking, havde jeg egentlig ret store forventninger. På madfronten blev jeg ikke spor skuffet, og det er jo i og for sig væsentligt, eftersom det var det primære. Men i forhold til den visuelle del, var jeg slemt skuffet. Der var ikke gjort meget ud af området, eks vis stort set ingen blomster, eller anden pynt og der var overhovedet ikke nok siddepladser. Derudover var indgangspartierne decideret grimme! Politiken er en af hoved sponsorerne bag arrangementet, og over billetlugerne var samme slags “port” som bruges ved cykelløb…grimt og fantasiløst. Det bageste område af den Hvide kødby, var anlagt som børneområde, og her var umiddelbart mest hyggeligt med bål, plads til leg og aktivitet i teltene. Nu er rammerne i sig selv ikke særlig kønne – rå på den industrielle måde, men derfor synes jeg godt, at Wonderful Copenhagen som står bag arrangementet til næste år kan tænke i den del også. (Jeg bidrager gerne med idéer, og arbejdskraft!)

 

Men men, nu skal det jo ikke kun handle om omgivelser, da dette hovedsalig er en blog om mad og drikke…så derfor kommer her billeder af en del af de lækre små retter jeg fik smagt i dag:

Konceptet er at man køber et “klippekort”, hvor man har mulighed for at smage på 10 forskellige retter. Man får hver især udleveret en gaffel, som man kan give den restaurant man mener lavede det bedste bud på en nordisk ret. Jeg havde to favoritter: kryddersprængt grisebryst med løgpuré, æblevinaigrette og crumble af malt og sprøde svær – sværene var lavet af spæk, samt en citronfromage, smag af gran, lakrids og bær – det finurlige ved denne fromage var at der var tilsat pufsukker, der gjorde at det piblede når man fik fromagen i munden. Men min vinder blev det kryddersprængte grisebryst, en ret udviklet af køkkenchefen Rasmus Møller Nielsen på Restaurant SALT. Måske jeg en dag vil gøre ham kunsten efter, eftersom at opskriften var i Politikens MAD-sektion i søndags? Eller endnu bedre, besøge restauranten en dag. Min vinder-ret ser du her:

Og den bedste dessert, som dog ikke fik min gaffel (nu er citroner vel i grunden heller ikke særlig nordiske…;-):

Idéen og konceptet er god, og jeg glæder mig allerede til næste år´s udgave af tasting, håber dog på lidt mere albuerum, smukkere omgivelser og flere siddepladser. OG Wonderful Copenhagen: hvad har en nøgen kvinde med mad at gøre??

På min tur ud af Gammel Kongevej stod der en lille flok får og geder i et indelukke, hvilket mindede mig om, at også her har Hr Meyer været geshäftig og arrangeret et lille marked. Så af cyklen og lure lidt.

Egentlig tror jeg ikke at hverken får eller geder synes særlig godt om omgivelserne, eller deres indelukke, men hyggeligt så det på en aller anden tosset måde ud alligevel.

Som afslutning på konferencen fik vi udleveret en goodie-bag der udover Trine Hahnemanns kogebog “The Nordic Diet”, indholdt et par lækkerier:

 

Tak til Nordisk Ministerråd, for muligheden for at deltage i konferencen, og tak til alle andre der har været med til, at gøre min weekend rig på indtryk, smagsoplevelser, gode snakke og en masse inspiration! Og tak til Camilla Plum for lille hygge-snak!

Nu vil jeg smække stængerne op på divaneseren og bladre spændt i min nye kogebog….

Nordic Feed Food Conference 2011

Via netværket madmedier.dk fik jeg i sidste øjeblik mulighed for, at komme med på en konference for madskribenter, en konference om Nordisk Mad. Konferencen er arrangeret af “Nordic Feed”, et event- og kommunikationsbureau med det formål, at være en idébank for de nordiske lande. Selve konferencens formål er, at udenlandske medier får viden om nordisk mad, tendenser og får en oplevelse med hjem at skrive om, eller vise på nationalt tv.

Så jeg priser mig lykkelig for, at jeg i løbet af ugen har nået langt mere end planlagt, så jeg kunne afspadsere en halv dag – på selve dagen, og deltage i konferencen. Programmet byder på oplæg af kokke, madskribenter, en biolog mv, besøg på Carlsberg, MAD Foodcamp på Refshaleøen og slutter af søndag på Nordic Taste i Øksnehallen. Gevinsten for mig er åbenlys: at møde et par af mine mad-guruer, få en masse inspiration og netværke. Og ikke mindst smage på en masse lækkerier:

De små lækre hapsere stod kokken Trine Hahnemann bag, og øludvalget var et bredt udsnit af øl fra danske mikrobryggerier.

Dagens oplæg tog afsæt i hvad er det nye nordiske køkken for en størrelse? Hvad gør noget nordisk? Og som Andreas Viestad, norsk madskribent og tv-kok, kækt stillede spørgsmålet: “What on earth is it?”. Det nordiske køkken har været igennem lidt af en rejse igennem tiderne, senest den store bølge med ny nordisk mad – en bevægelse nærmest som kendte kokke som Claus Meyer, René Redzepi mv står bag. I efterkrigstidsårene hvor kvinderne kom på arbejdsmarkedet, og industrien gjorde det muligt at udvikle færdigretter, pulver produkter mv, sank standarden af mad i norden drastisk. Inspirationen fra især de sydeuropæiske lande påvirkede også vores spisevaner, og nordisk mad blev sendt i skammekrogen. Viestad kom med pointer som, at gamle originale opskrifter på frikadeller faktisk indholdt krydderier fra varme himmelstrøg, ligesom akvavit, som vi forbinder med noget meget nordisk, er brygget på temmelig eksotiske krydderier. Altså ifølge Viestad har den nordiske madkultur ikke altid været kedelig og udelukkende bestået af nordiske ingredienser, ej heller været kedelig og smagsfattig. Og at vi faktisk igennem århundrede har gjort brug af vores eget forrådskammer – nemlig dét naturen byder på, og ikke kun det dyrkede.

Denne nye nordiske madbevægelse, med “Noma” i spidsen, har gjort at kokke, og vi andre dødelige, er begyndt at gøre brug af urter, bær mv vi ikke har brugt i årevis, eller som først nu har fået deres berettigelse. Her talte biolog, Simon Jepsson fra Nordgen om, at nogle af disse planter faktisk findes i fåtal, så hvis alle vi hjemme-kokke også går på rov i de nordiske skove og marker, så ender de med at uddø. Her agiterede Trine Hahnemann for brugen af brændenælder og andre ukrudt sorter – så ender vi ikke med at udtømme naturens egne ressourcer. Se det var en pointe jeg ikke havde tænkt på. Godt at en plante som ramsløg er så udbredt og vokser i hobetal…den skal jeg ihvertfald på rov efter til foråret!

De to næste dage byder konferencen på oplæg om arbejdet med nye øltyper, og smagsprøve på en helt ny øl fra Carlsbergs “mikro”bryggeri. På frokost. Foredrag af Arne Astrup, som jeg personligt har det noget anstrengt med. Tur ud på Refshaleøen til Foodcamp, hvor vi bla skal høre Claus Meyer. Nordic Taste i Øksnehallen og meget mere. Følg min blog de næste par dage, og læs mere om nordisk mad med mere!