Gratis fredagsfrø til Danmarks vilde bier

//Pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening 

Der dukker jævnligt pressemeddelelser op i min indbakke, som jo for det meste er reklame for en eller anden mad-relateret nyhed. Dem deler jeg yderst sjældent med jer, men i dag gør jeg en undtagelse fordi emnet ligger mig så meget på sinde.

Det handler om de udsatte vilde bier ! Den lille summende arbejdsomme skabning som vi er noget så afhængige af !

Pressemeddelelsen kommer her i en forkortet udgave:

– Der er brug for mere mad til de vilde bier, og vi kan alle sammen hjælpe til. Sammen med Føtex har vi gjort det nemt for danskerne at gøre en forskel for bierne. Ved at så de gratis blomsterfrø i sin have eller altankasse, kan man hjælpe med at give bestøverne bedre vilkår, få nogle rigtigt flotte blomster at kigge på og lejlighed til at nærstudere insekterne, når de henter mad, siger Christina Udby Hansen, projektleder i Økologisk Landsforening.

//Den lidt dystre baggrund for projektet Mere mad til bierne er, at de vilde bier har det svært. Der findes 288 forskellige arter af bier i Danmark, og i de seneste årtier er antallet af dem og andre vilde bestøvere gået tilbage. De er blandt andet truet af mangel på føde, for få levesteder og af landbrugets sprøjtegifte.

 Nok er blomster og bier flotte at se på, men bestøverne har også en rolle, der spiller direkte ind i danskernes hverdag. Når vi drikker en kop kaffe eller sætter tænderne i et sprødt æble, kan vi takke bierne og deres bestøvning for, at det er muligt. 84 procent af alle plantearter og 76 procent af Europas samlede fødevareproduktion er afhængig af bier og andre bestøvere.

 Heldigvis mærker man hos Økologisk Landsforening en stor vilje til at give de betrængte bestøvere en hjælpende hånd. Ikke kun blandt de økologiske landmænd, men også hos forbrugerne, der med et stykke jord i haven eller altankassen kan være med til at gøre en forskel.

 Økologisk Landsforening uddeler i alt 70.000 frøposer til forbrugerne – de fleste af dem i Føtex. En mindre del af frøposerne uddeles på Naturmødet i Hirtshals i maj. Indholdet i poserne med økologiske frøblandinger kan holde flere bier, svirrefluer og sommerfugle på vingerne hele sommeren. Blomsterblandingen er sammensat af arter, som giver en lang blomstringsperiode. Lige fra halvanden måned efter såning frem til oktober, hvor man kan forvente, at morgenfruerne stadig blomstrer. Og så er blomsterne propfyldte med god nektar, som er biernes fødekilde//

 Hvis du ikke når forbi en Føtex på fredag, så findes der mange forskellige frøblandinger der særligt tiltrækker bier – både de vilde og honningbierne. I den urbane have jeg anlagde i København dedikerede jeg flere kasser til netop sådan nogle blandinger og én absolut favorit hos de små basser var honningurten. En blomst der selvsår sig og kommer år efter år. Det er den der er på billedet øverst. Men der er mange blomster der tiltrækker bier, hvis du vil læse mere om emnet så se denne kalender for at finde inspiration. 

Selvom du måske ikke har en have hvor du kan så på større arealer, så kan du sagtens gøre dit for at øge biodiversiteten: smide en frøbombe ude i naturen, plante dine altankasser og krukker til, måske stille en krukke eller to i din gård. Og så kan man jo altid opfordre landmænd, haveejere og folk med altan til at så mad til bierne, f eks ved at forære dem en pose frø.

Foto: Økologisk Landsforening

 

GIVE AWAY: Johan og Almas første køkkenhave

Theresa Maria Jessing, ja hende der er gift med Frank Erichsen, bedre kendt som Bonderøven, har skrevet og illustreret en børnebog i samarbejde med gemalen. Om bogen siger hun selv, at det er en bog med et fagligt indhold, der formidles via en historie, så det er en slags børne-faglitteratur med vægt på skønlitteratur. Uanset hvad den måtte betegnes som, er det en virkelig fin bog. Ikke mindst de skønne illustrationer som forfatteren også står for. I sig selv er jeg sikker på at de vil give mange børn lyst til at anlægge en køkkenhave i mindre eller større format.

Bogen starter med at Johan får idéen til, at han og hans lillesøster Alma skal indrette deres helt egen køkkenhave på familiens jord ved Kastanjegården som de bor på. Herefter blander søde historier sig med livets gang i køkkenhaven, suppleret med enkelte opskrifter og fakta sider om f eks hvordan en mistbænk fungerer, for endelig at slutte af med en fint illustreret såtabel.

Hvis du har have, kolonihave, adgang til et stykke jord eller en altan, og har børn i dit liv på den ene eller den anden måde, så er det her en rigtig fin og lærerig bog. Og den kan du lige nu vinde et eksemplar af – skriv blot hvilke børn du har i tankerne at give og måske læse bogen sammen med. Kommentaren skal lande her på bloggen senest onsdag d.9.maj, husk at angive din mailadresse så jeg kan få fat i vinderen.

Johan og Almas første køkkenhave, Theresa Maria Jessing, bogen er udkommet på forlaget Turbine og har en vejl. pris på 199,95 kr.

GIVE AWAY´en er blevet til i samarbejde med forlaget.

Guide til spiselige planter: Vulkansurkløver (rød skovsyre)

I guiden til spiselige blomster og planter er vi nu nået til en af de nok mest eksponerede, nemlig den der i folkemunde kaldes rød skovsyre. I grunden hedder den ikke sådan, men derimod vulkansurkløver, Oxalis vulcanicola på latin. Vulkansurkløver hører til surkløverfamilien, Oxalidaceae og navnet Oxalis hentyder til som navnet antyder, oxalsyre – ligesom i rabarber. Som du nok ved er oxalsyre er giftigt i store mængder, men den slags mængder indtager man jo slet ikke når man pynter af med henholdsvis bladene og blomsterne fra vulkansurkløveren eller bruger den i små mængder – i store mængder smager den slet ikke godt.

Vulkansurkløver er oprindelig en plante fra syd, – og mellem Amerika, og hører ikke til i vores flora som den vildtvoksende skovsyre Oxalis acetosella. Den har mørkerøde blade, nærmest lilla på bagsiden og får gule blomster. Blomsterne springer ud i solskin, og derfor trives planten bedst lyst. Der findes efterhånden et par varianter af spiselig Oxalis, f eks en sort hvor bladene er nærmest gyldne og blomsterne hvide. Spørg efter dem på planteskolen eller hos en gartner der dyrker krydderurter. Eller spørg om du må få et par stiklinger hos venner og bekendte.

Faktisk er Vulkansurkløver en flerårig plante, men så skal den stå frostfrit om vinteren. Af den årsag, samt fordi den formerer sig ved hjælp af underjordiske stængler, og kan blive afsindig stor kan det være en fordel at sætte den i krukker. I Den Urbane Have har vi nu haft den i plantekasserne ude i enderne, sådan at den kan falde ned over kanten og pynte med sin pragt og har blot gravet dem op i efteråret, hvorpå vi har sat nye i foråret. Mest af alt fordi vi ikke har plads til særlig mange overvintrende planter. Til gengæld har vi hver gang taget afstikkere og på den måde lavet nye planter, hvilket er helt vildt nemt – enten kan du klippe stiklinger af og sætte dem i vand, hvor den så forholdsvist hurtigt sætter rødder, eller du kan blot stikke stiklinger i jorden. Hvis du gør det sidste skal du være meget opmærksom på om planten er fugtig nok.

Senest har jeg brugt vulkansurkløver blade til at pynte af med på disse agurkeruller m.makrelsalat og samtidig med at det ser fint ud, så giver de lige det syrlige pift.

Selv pynter jeg ofte mad af med især bladene som har en dejlig let syrlighed, og det være sig i både det søde og det salte køkken, blot at syren passer til i smagen. I løbet af sommeren hvor vulkansurkløveren sætter en masse af de små fine blomster bruger jeg også løs af dem. De smager af knap så meget som bladende og passer derfor ind lidt flere steder.

Her et eksempel på hvor fint og enkelt de små gule vulkansurkløver blomster kan være med til at pynte en lille anretning med hvide asparges af.

Årsagen til at jeg deler dette indlæg på denne årstid, er at det er et helt perfekt tidspunkt at få trimmet sin vulkansurkløver lidt, nu den skyder helt nede fra med friske skud. Det man klipper af, kan man jo så oplagt bruge til at lave stiklinger af til nye planter. Sidste år havde vi ikke vulkansurkløver i vores by-køkkenhave, noget jeg ærgrede mig over og har bestemt mig for at vi skal have i år. Så nu er jeg ved at stiklinge-formere den noget forhutlede vulkansurkløver jeg har stående i min windowfarm.

På billedet ovenover ses Vulkansurkløveren i plantereolen vi har i Den Urbane Have. Vi havde blot taget et par afstikkere fra moderplanten og så sørgede de selv for at slå rødder i deres nye bolig. Har du ingen have, så fortvivl ej, vulkansurkløver trives rigtig fint indendøre, ligesom den vil gøre det på de aller fleste altaner.

Se Fødevarestyrelsens  oversigt over planter ifht spiselig brug.

Gen-dyrk bladselleri

Ved mit forsøg på at fotografere urtepotten, synes min ene kat at hun da skulle være med på billedet, så det fik hun lov til, den lille linselus.

Nu har jeg gennem nogle år gendyrket grøntsager af forskellig slags og har fundet nogle favoritter som jeg er særlig vild med at dyrke. En af dem er rødbede, som giver de skønne rødbedeblade til salater, en anden er bladselleri som især giver toppene, men faktisk også reelt gendyrker sig. Det er en flippet tanke at man kan plante en grøntsag igen, blot man har den del af den som sætter rødder tilbage, men samtidig er det jo sund fornuft. Fænomenet er sikkert opstået i krigstid eller anden periode med økonomisk nedgang og med mangel på ressourcer. I hvert fald kan man læse om det i forbindelse med Victory Gardens, som nok har været forgængeren for kolonihaven, hvor byboere fik mulighed for at dyrke jorden i, eller tæt på byerne.

Jeg får ret forskellige reaktioner når jeg enten deler billeder af gen-dyrk eller folk ser mine gendyrknings-projekter herhjemme. Mange er overraskede over at man overhovedet kan, og det siger jo nok noget om vores manglende basale viden om dyrkning af grøntsager, især yngre generationer og bymennesker har jo nærmest aldrig set hvordan en grøntsag dyrkes. Nuvel, det emne skal vi ikke ind på i dette indlæg.

Det skal derimod handle om gen-dyrk af bladselleri, en grøntsag de fleste af os nok ikke bruger vildt ofte og sjældent også et helt bundt af gangen. Selv gør jeg det, at jeg skærer stænglerne af et par cm over bunden, skyller dem alle, tager den mængde fra jeg skal bruge og så skærer jeg resten i skiver og fryser dem i mindre portioner. Bunden sætter jeg så over et glas med vand, sådan at den kun lige rører vandet. Jeg skifter vandet regelmæssigt indtil den har slået en del rødder, og så planter jeg den i en potte med jord. Her skyder den afsindig hurtigt friske skud, som jeg klipper af løbende og drysser på f eks bolognese og simreretter og ellers lader jeg blot planten vokse sig stor og frodig til den efterhånden har sæt nye stængler jeg kan spise af. I år vil jeg grave planten her ned i en af plantekasserne i vores by-køkkenhave i gården hvor bladselleri virkelig har mulighed for at vokse sig stor og frodig.

TIP: har du ikke et glas eller andet der passer helt i forhold til at bladsellerien kun må få tæerne i vand, sæt da tandstikkere ind i den og lad dem hvile på glassets kant.

På billedet ses også et par porrer sammen med bladsellerien, for man kan jo lige så godt udnytte pladsen, når man som jeg har meget lidt vindueskarmplads. Porrer sætter kun friske toppe og gendyrker ikke sig selv som en egentlig porre. Toppene bruger jeg til alt det man bruger purløg på, da smagen er ret ens, eller der hvor jeg synes der mangler et lille friskt pift løgsmag. F eks har jeg forsøgt mig med finthakkede porretoppe i en mayonnaise til en sandwich, hvilket blev ret så godt. I dette tilfælde skal porrerne også plantes ned i haven i gården, men med det formål at lade dem gå i stok og dermed blomstre med de smukkeste Allium blomster.

Jeg lover dig at det er virkelig let at gendyrke en bladselleri, og jeg vil varmt anbefale dig at prøve næste gang du har et! Har du en gnaver boende er de som oftest også meget begejstrede for de friske skud.

Har du husket at få sat hvidløg?

På billedet ser du mig med en tredjedel af de hvidløg vi høstede sidste år.

Sidste år glemte vi det. Simpelthen. Hvilket ærgrede min ByBonde-makker og jeg noget så gevaldigt, for sjældent har en afgrøde været så let at have med at gøre, og samtidig givet så meget på så lidt plads. Så i år satte vi i september, som er den anbefalelsesværdige tid at gøre det på, en masse hvidløgsfed i Den Urbane Have. Hvidløg skal sættes inden frosten slår til, og står i månedsvis inden man hen imod slutningen af sommeren høster dem. Planten når at vokse sig til i efteråret inden frosten rammer, og ved netop at få frost og tid danner den ud fra et enkelt fed hele hvidløg. Men fortvivl ikke, hvis du ikke nåede at sætte hvidløg i august-september, med det milde efterår vi har kan du nå det lidt endnu.

 

Her står hvidløg næsten klar til at blive høstet side om side med jordbær.

Man behøver altså ikke at have en decideret køkkenhave, ej heller storproduktion af afgrøder, for at dyrke hvidløg. De fylder det der svarer til et helt hvidløg under jorden, og kigger op over overfladen med høje stængler, og tager derfor ikke særlig meget plads. Sæt dem i en krukke sammen med et par jordbærplanter på altanen, terassen eller i den lille have. Eller som vi gør det, mellem afgrøderne i plantekasser.

Sorter:

Udover det store udbytte, er en af fordelene ved at dyrke hvidløg selv, at man kan få nogle sorter som ikke er sådan ligetil at købe sig til. Det første år vi dyrkede hvidløg, havde jeg købt mig til nogle lækre forskellige sorter hos Hvidløg & Vin som jeg mødte på Foodfestivalen i Århus, og det var lækkert med så stor en variation. Se på nettet efter særlige typer, eller besøg et velassorteret plantemarked for større udbud. Men ellers så kan man faktisk sagtens sætte fed fra et hvidløg man synes godt om, større hokus pokus behøver det ikke at være. Man kan dog risikere at få fat i et hvidløg fra grøntafdelingen der er præpareret mod spiring.

Hvidløg blomstrer med de mest finurlige yngleløg henover sommeren. De er også spiselige og ret så dekorative at pynte maden med. Yngleløgene kan også plantes og udvikle sig til nye hvidløg – det har vi til gode at forsøge os med. Ligesom de spæde grønne skud som kigger op af jorden allerede i det tidlige forår, er til at klippe af og nyde som en slags hvidløgs-purløg.

 

En fin lille duft-buket med bla hvidløgsblomster, duftsalvie, lavendel, lathyrus og løvmund som fyld.

Plantning:

Når de skal i jorden, deles de i fed og sættes i 5-7 cm dybde, sådan at der er ca.4 cm jord over feddet. Når man læser i havebøger skriver de at der skal være fra min.25 – 30 cm mellem rækkerne, og ca. 10 cm mellem feddene, men da vi ikke har plads til den slags i vores plantekasser, så sætter vi dem altså væsentlig tættere. Det er overhovedet ikke noget problem. Husk at sæt skilte der hvor du har sat feddene, sådan at du i foråret ikke kommer til at grave ned i dem når du skal plante og så bedene eller kasserne til.

Sædskifte og gødning:

En god makker til hvidløgene er jordbær, og vi har i år flyttet nogle af jordbærplanterne, sådan at hvidløgene har kunne sættes i nye plantekasser, da de skal sættes et sted der ikke har vokset planter af løgfamilien i 3-4 år.

Hvidløg bryder sig ikke om at blive sat i jord hvor gødningen ikke er omsat, så sørg for at gøde jorden inden de sættes. Eller man kan tilføre omsat muld i det tidlige forår. Dæk også gerne hvidløgene til med halm eller et ekstra jordlag inden vinteren tager for alvor fat.

Høst:

Alt efter hvor gavmild sommeren har været, høstes hvidløg i juli-august. De er klar til høst når toppene begynder at visne, og når man tydeligt kan mærke at hvidløgene løsner let når man trækker blidt i planten. Opbevar de høstede hvidløg mørkt og køligt.

Guide til spiselige blomster: Hjulkrone

I føljetonen om spiselige blomster er turen nu kommet til Hjulkrone, en plante mange ikke rigtig kender og en plante mange i første omgang ikke tror på er spiselig. Men det er den skam. Ligesom den med sit lidt særprægede ur-agtige udseende faktisk er ret så pyntelig i haven, som den står der med sine nikkende blomster. Og bierne elsker den – et argument i sig selv for at så en hjulkrone eller to i haven, køkkenhaven, på altanen eller i gårdhaven.

Vi har haft den højt plante med de nikkende blomster og de behårede blade i Den Urbane Have fra det første år uden, at have større kendskab til den, end at jeg har set den rundt omkring i gamle haver. I år har vi f eks ikke sået en eneste, men har da fået selskab af hele 5 planter som jo så har selvsået sig fra sidste år.

Det er ikke kun os ByBønder der er flittige i haven for tiden, bierne summer om ørerne på os og er især vilde med nektar fra hjulkronen.

Kært barn har mange navne.

Herhjemme går den under navnet hjulkrone men hedder på latin Borago officinalis og på engelsk Borage. Officinalis hentyder til at planten har været brugt som medicinsk plante.

Den står så fint, nærmest majestætisk med sine nikkende 5-bladede blomster.

Sæson.

Den sås i det tidlige forår på det sted den skal vokse i ca 2,5 cm´s dybde og skal have rimelig stor afstand til naboplanter da den breder sig en del på det nederste stykke, ca 90 cm´s afstand. Den er hurtig til at skyde, og den spæde plante står fra tidligt på sæsonen. Alt efter hvor meget sol der er blomstrer den allerede fra juni måned. Hjulkrone har to blomstringer henover sæsonen. Ca 8 uger efter såning kan man begynde at høste de spæde blade. Hjulkrone bliver ca 1/2 meter høj.

For et par sæsoner siden indførte vi den hvide hjulkrone i haven, og var så begejstrede da den ikke fik lus og utøj, modsat den blå. I år lader det til at være omvendt …

Sorter.

Primært findes hjulkrone med blå blomster, som faktisk skifter farve til rødlig efter befrugtningen og ved høj syrepåvirkning. Lige nu har den ene af vores hjulkrone-planter nærmest pink blomster, måske pga de store mængder regn. Den findes også med hvide blomster, og bærer da navnet Borago alba.

Jeg har aldrig set planten til salg, og derfor må man ty til at så den selv. Hjulkrone frø fås på de fleste planteskoler, online samt i flere byggemarkeder med en haveafdeling.

Her en lille asiet med hjulkrone i selskab med kornblomster og tallerkensmækker.

Vækstbetingelser.

Hjulkrone trives med tør veldrænet jord, men trives også godt på lidt tungere jord i halvskygge. Hjulkrone selvsår sig og frøene er noget vanskelige at samle. Hjulkrone er en god naboplante til bælgplanter, kål, spinat og jordbær og efter sigende skulle tomater få bedre smag og være mindre modtagelig ifht skadedyr hvis den har hjulkrone som naboplante.

Vi har hjulkrone flere steder i plantekasserne, i år er den nabo til ærter og salater. Den kan sagtens stå i krukker også, ligesom den vil være nyttig at have på en altan. Særlig smart er det at hjulkronen med sin brede bladpragt forneden dækker for ukrudt og derfor er den ret velegnet i en køkkenhave, hvad end det er i plantekasser eller på friland.

En omelet bliver da langt mere festlig med både hakket spinat i æggemassen, og pyntet af med hjulkrone og morgenfrue.

Brug hjulkrone i …

Faktisk er både blade, frø og blomster spiselige. Selv er jeg først i år begyndt at eksperimentere med brugen af bladene i mit køkken, men er endnu ikke nået til at teste dem opvarmede – det siges ellers at de skulle være rigtig gode i supper. De spæde blade er rarest at tygge i, hvis du spørger mig og bidrager f eks til en frisk salat med en smag af østers – ja du læste helt rigtigt, østers. Frøene kan syltes, ligesom man kan udvinde en olie som skulle være helbredende. Den medicinske del vil jeg (endnu) slet ikke gå ind i, men er ved research til dette indlæg stødt på en del interessante artikler om gammalinolensyren som planten indholder og dens helbredende virkning. Jeg har ej heller forsøgt mig med at sylte frøene, men det må da afgjort prøves på et tidspunkt.

Planten dufter af agurk, og det er også det blomsterne smager af. Ligesom hele planten har en kølende effekt, og derfor synes jeg at blomsten særligt passer i en gin & tonic, særligt den hvor man kommer agurkeskiver i. Ligesom den passer i en del andre drinks, også pga dens størrelse.

Brug ellers blomsten i isterninger som bruges i drinks, kølende sommerdrikke eller til at pifte et glas vand op med.

Den er fristende at bruge i det søde køkken, den lille yndige blomst, men udover cheesecake kan jeg ikke umiddelbart komme på mange match hvor agurk passer ind i det søde køkken. Måske du selv kan komme på noget, og ellers prøv dig frem.

Jeg pynter især friske salater af med hjulkrone, smørrebrød og madder, ligesom den jo kan bruges til at pynte enhver varm og kold ret af hvor et snert af agurkesmag går an.

HUSK altid at se blomsterne efter for insekter, og skyl dem evt let inden brug.

G&T´s i gården med et par naboer, piftet op med et par hjulkrone i hver.

OBS: jeg er stødt på et par artikler hvori der står at bla hjulkrone er kræftfremkaldende og leverskadende. Selv er jeg overbevist om at i de små mængder jeg spiser den, så sker der ikke noget. Men det er jo op til den enkelte at afgøre. Se Fødevarestyrelsens liste over spiselige blomster og planter for mere info.

 

Kilder: Den selvforsynende have, John Seymour, medicinurter.dk, Samvirke.dk, Arla.dk samt egen erfaring

Guide til spiselige blomster: Tallerkensmækker

Her er bønner kantet med tallerkensmækkere på den ene side og tagets på den anden. Begge spiselige blomster som stod så flot det første år i vores urbanehave.

Mange spørger mig om spiselige blomster – hvad kan de bruges til? hvilke er spiselige? hvordan dyrkes de? hvor køber jeg dem? osv. og det har fået mig til at lave en decideret guide til de skønne sager. En guide hvor jeg forsøger at komme hele vejen rundt om planten, uden at det bliver alt for gartner-agtigt. En guide der er brugbar for dig der bruger, eller gerne vil til at bruge spiselige blomster i din madlavning.

Selv var jeg ikke i tvivl da vi startede vores urbane have i gården op for nu fire år siden, den skulle have et overflåd af spiselige blomster, som dengang (også) var svære at købe sig til. Det er mange af dem stadig, og for sådan et by menneske som jeg, der ikke lige kender nogen med en have tæt på, så var der ikke andet for end at så dem selv. Og de er vitterlig lette at have med at gøre, de spiselige blomster. Som bonus tiltrækker de bier som enhver haveejer er afhængig af kommer forbi, og indtil flere af dem enten skræmmer skadedyr væk eller tiltrækker dem, sådan at de ikke går i andre spiselige planter. Og så er de jo bare smukke, velduftende og velsmagende!

Her ses hvor velvilligt tallerkensmækker kravler nedover plantekasserne i Den Urbane Have.

Kært barn har mange navne.

Egentlig hedder tallerkensmækkeren tropaeolum majus eller nasturtium på latin. Men kaldes pga de store flade blade, tallerkensmækker herhjemme. Den går også under navnet blomsterkarse, hvilket tilskrives dens karse-agtige pebrede smag især i bladene. Både blade og blomster er spiselige. De spæde blade er mindst kraftige i smagen.

Sæson.

Når den sås på friland skal frøene i jorden sidst i april måned når den værste nattefrost er ovre, alt afhængig af i hvilken jordhøjde den sås – desto mere beskyttet, jo tidligere kan den sås.

Den skyder kort tid efter, igen afhængig af varme, nedbør mv og man kan høste bladene allerede fra maj-juni måned. Tallerkensmækkeren sætter blomst i slut juni/start juli og blomstrer helt ind i oktober, eller til frosten sætter ind.

Planten er et-årig.

Den nye pige i klassen i år: den abrikos farvede tallerkensmækker.

Sorter.

Der findes en del forskellige sorter, og mange planteskoler samt webshops har efterhånden fået en del farver og sorter at vælge mellem når det kommer til frø.

Den Urbane Have har vi i år tre forskellige slags: en med abrikos farvet blomst som har lysegrønne blade, den mere klassiske med orange og gule blomster, som også har lysegrønne blade og så en med kirsebær farvede blomster som får et mere mørkt løv. Jeg har set den i hvid, lyserød, pink og flerfarvet også. ( Se f eks froebutikken.dk for forskellige sorter).

Gul tallerkensmækker m. orange mønster.

Vækstbetingelser.

Hvis du kender en der dyrker tallerkensmækkere, kan du måske få lov at høste frø fra den. Den begynder at smide frøene i august-september, og selvsår sig hvis ikke man fjerner frøene. Saml blot de frø planten selv har smidt op. Lad frøene tørre et tørt sted, og kom dem i frøpose el lign når de er helt tørre og lette.

Du kan være heldig at finde tallerkensmækkere som plante på planteskoler, hos velassorterede blomsterforretninger og supermarkeder. Men har du en altan, en have eller blot mulighed for at sætte et par krukker i en gård, så kan du med fordel så tallerkensmækker selv. Den passer stort set sig selv henover sommeren, men kan selvfølgelig godt lide at blive vandet i tørkeperioder. Bedst er det hvis den enten kan få lov at hænge – eks vis i en altankasse, eller hvis den har noget at vokse op ad, for den breder sig med lange stængler og tager rigtig fart henover højsommeren.

Tallerkensmækker kan godt tåle noget skygge, men for at blomstre skal den helst have sollys. Planten stikker ikke dybt og er nem at flytte eller fjerne. Den breder sig velvilligt. Desto mere gødet jord den vokser i, desto flere blade og færre blomster sætter den.

Du kan også så den i en krukke indendørs og f eks have den i et planteophæng eller stående højt sådan at den kan hænge nedad.

Generelt er der at sige om tallerkensmækkeren, at det er en virkelig let plante at have med at gøre og den er derfor en sikker begynder plante. Dog bliver en del af den angrebet af lus over sommeren, og kan man slet ikke holde dem ud, så nip det angrebne af eller sprøjt med en blanding af kærnemælk, citronsaft og vand på de angrebne steder, det får som oftest lusene til at forsvinde. Vi er ikke helt hysteriske i vores plantekasser, for når lusene går i nogle af tallerkensmækkerne, så går de tilsyneladende ikke i andre af vores spiselige afgrøder. Men se altid efter når du plukker både blomst og blade, og skyl inden brug – blomsterne tåler selvsagt ikke en hård vandstråle, så det bedste er at ligge dem i vandbad kortvarigt og lade dem lufttørre inden brug. Særlig gode nabo-planter er: ærter, bønner og bærfrugt, da tallerkensmækkeren er med til at holde skadedyrene fra disse planter væk.

En forkælet kartoffelmad med rygeost og tallerkensmækkere samt en røget laks pyntet af med tallerkensmækkerblade og en anden spiselig blomst: hjulkrone.

Brug tallerkensmækker i …

Umiddelbart er den mest oplagt at bruge i det salte køkken, da især bladene smager stærkt af karse, pebret og let sennepsagtig. Den klæder f eks røg-smag rigtig godt og spiller godt op af rygeost, røget fisk mv. Brug bladene i salater der trænger til et pift og pynt af med blomsterne. Pynt kartoffelmaden, æggekagen eller smørrebrødet af med de små spæde blade. Brug bladene rullet sammen om fyld, f eks en fiskesalat af en slags. Generelt matcher den noget med fedme.

Bladene kan også hakkes fint og tåler let opvarmning – dog mister de lidt af smagen når de varmes op. Desuden kan bladene hakkes og tørres og gemmes som et krydderi.

Både bladene og blomsterne har også et snert af sødme over sig, og kan derfor også bruges i det søde køkken i nogen udstrækning. Smag dig frem, sådan at smagen matcher.

På billedet herover er der brugt tallerkensmækkerblade i en frisk salat, som også er pyntet af med et par af de smukke blomster. Og på billedet herunder giver tallerkensmækker blade sammen med kørvelpesto de ferske hvide asparges et godt modspil.

TIP: lav en decideret krydderurte salat, f eks med persille, dild, purløg, basilikum, karse, mynte og blade af tallerkensmækkere. Rør en let vinaigrette og bland med alle urterne og pynt af med spiselige blomster.

De umodne frø kan også høstes før de falder af og syltes. De bruges som en slags kapers.

Blomsterne smager ikke nær så meget som bladene, men blomster fra samme plante kan variere i smagen.

Både blomst og stilke er også virkelig fine i en buket, her i en sensommer buket i farverne hvid, gul og orange.

Har du tips eller råd om tallerkensmækkere, så del endelig i kommentarsporet herunder.

 

Kilder: Den selvforsynende have, John Seymour, wikipedia, Arla samt egen erfaring.

Se Fødevarestyrelsens liste over spiselige planter.

Karse på friland

Her står karsen side om side med purløg, morgenfruer og blomsterkarse i en af plantekasserne i Den Urbane Have.

Okay nu er hun sgu da blevet helt skør, tænker du måske. Sådan at skrive et indlæg om at så karse … MEN jeg siger dig at du får en helt vild intens smagsoplevelse ved at så karse i jord og på friland!

Så har du en altankasse, en krukke, en plantekasse eller måske en køkkenhave, og er du vild med karsens pebrede kraftige smag, så kan jeg kun anbefale dig at så den ude. Du får en endnu stærkere smag, og en karse som især egner sig som frisk drys på asiatiske krydrede retter. Prøv den også på den røgede markel, den forkælede kartoffelmad eller i en frisk salat eller en dressing hvor du mangler lidt POW. Karsen udvikler efter få uger blomster som også er spiselige, og som har samme lette smag af både sennep og peber. Karse dyrket på friland er mere bitter, end den lille kimplante du kender fra den man dyrker på vat i vindueskarmen. Karse egner sig ikke til opvarmning, da den mister sin smag.

Det kræver ingen gartner-skills, du køber blot en pose karse frø og sår dem dækket af et fint lag jord i enten en række eller på et mindre areal. Faktisk er karse på friland en af de bedste begynder planter for dig som ikke har dyrket køkkenhave. Står de decideret på friland kræver de ikke meget ekstra vanding. Du kan så karse fra midt i april til langt ind i juli måned – den kan med fordel eftersås løbende som du plukker af den, sådan at du har karse til et stykke hen på sensommeren. Du har rigeligt i en pose karse til en sæson på friland. Pluk endelig af den på livet løs, desto højere den bliver og desto kraftigere bladene bliver, jo mere kraftig bliver smagen også. Og den udvikler sig snildt til, ja knæhøj karse. Du kan sagtens klippe karsen ned hvis du synes den har udviklet sig lige lovlig kraftigt, eller blot rive den op og så en ny omgang.

Hjemmedyrket grønt drys på maden: ærteskud, karse og løg-toppe.

windowfarm

Der er ikke noget så lækkert som at kunne nippe eller klippe lidt frisk grønt drys og toppe sin mad med, hvis du spørger denne ByBonde og Foodie. Og det behøver ikke altid være de klassiske friske krydderurter. Ligesom det ikke kræver hverken en køkkenhave eller en altankasse for at dyrke disse bud på grøn topping.

Som de fleste ved, så har jeg en have lige nedenfor min bagtrappe, hvor plantekasser bygget op af paller og pallerammer samt krukker i massevis udgør det for en moderne køkkenhave og et socialt samlingspunkt i min gård. I den har vi selvfølgelig det mest almindelige pyntegrønt og en masse friske krydderurter sommeren over, men det hindrer mig ikke i at have noget indenfor rækkevidde når jeg står i køkkenet, dels fordi det er lettere, men også fordi jeg simpelthen ikke kan lade være.

Det pirrer mine sanser at have vindueskarmen i køkkenet fuldt af grønne spiselige vækster – duftene, farverne, formerne og alle smagene. Faktisk er der nærmest ikke en ret der forlader mit køkken uden, at jeg enten smager den til med noget af det grønne, eller topper med lidt kønt og smagfuldt grønt.

ærteskud

Ærteskud.

Lige nu har jeg pladsmangel da jeg har en del planter til forspiring, der alle skal ned og bo i plantekasserne i haven. En af dem er de ærter jeg har forspiret i år, for at være sikker på de skyder, da vi ikke var så heldige med ærterne sidste år. Og ærteskuddene er jo spiselige, og smager noget så skønt af, ja ærter. De er nemme at få til at spire indendørs og behøver ikke en masse fancy udstyr, blot en potte med dræn, noget god næringsrig pottemuld, et par så-ærter, en masse lys og regelmæssig vanding. Hvis du blot vil dyrke dem som ærteskud/ærtespirer, så nip hyppigt af dem for at holde væksten nede, og så evt et par ærter i en mellemstor potte, sådan at de slås lidt om jorden, det er også med til at holde væksten nede. Hvis du har en altan eller en have, eller måske kender en haveejer, så kan du jo plante dem ud sidenhen eller forære dem væk. Husk at en reel ærteplante skal have noget at kravle på, gerne hønsenet sådan at du let kan komme til at plukke ærterne. Læs på posen med ærter hvordan de skal sås, og så evt løbende igennem sommeren hvis du bliver helt pjattet med at have friske ærteskud. Ærter kan købes i de fleste velassorterede supermarkeder lige nu, i plantecentre, byggemarkeder og i Tiger. Køb et par poser hvis du vil have en decideret produktion af ærteskud, ellers er en pose langt rigeligt.

karse

Karse.

I den nyligt overståede påske hører der sig jo karse til, så det såede jeg en god uges tid før påske, og jeg har spist det på nær sagt alt siden de små spirer kiggede op. Karse kan man så hele året, og som det er de fleste kendt, så behøver karse slet ikke jord for at sætte spirer. Og man kan så karse i hvad som helst – har du børn, så få dem til at være med, det synes de er smadder skægt, især fordi der ikke går mange dage før de små spirer kommer. Men man kan sagtens dyrke karse i køkkenhaven også, de bliver større, lidt grovere i det og smager ret så stærkt. Vi har også sået et par rækker i Den Urbane Have igen i år, sådan at der er et godt drys på især de mange asiatiske retter som den passer så fortrinligt til.

Løgtop

Løg-top.

Det sidste grønne drys jeg vil anbefale at dyrke i køkken vindueskarmen denne gang, er løg-toppe. Faktisk er det i kategorien gendyrk, fordi løget som sådan er avlet frem, men nu er det toppene vi går efter. Det gøres så ekstrem simpelt som at sætte løget i et glas eller en vase hvor løget hviler på kanten, og hvor vandet ikke rammer selve løget (så rådner det), men blot rødderne. Man kan vælge et løg der allerede er begyndt at spire, eller sætter et løg til at spire. Og så klipper man blot af spirerne, lidt som med purløg, og bruger løbende af dem. Alt efter hvilket løg man vælger, vil smagen variere, men kort sagt så smager løg-toppe af, ja løg. Men mildere, og derfor er toppene gode på rigtig mange forskellige ting; smørrebrød, æggekage, sammenkogte retter, ja hvor du nu synes et lille frisk sprødt pift af løgsmag vil passe på. Du kan gøre præcis det samme med et helt hvidløg, og opnå skønne friske toppe i en noget mildere hvidløgssmag end selve hvidløget.

Hvis du sætter løget, eller løgene, i pyntelige glas eller vaser så prøv også at sæt dem på det dækkede bord, evt sammen med blomsterløg og andre blomster. Det ikke alene pynter for øjet, men gør også at man ved bordet selv kan pynte sin mad af. Husk i så fald at læg en lille saks ved.

Løgblomster

Naar luften er fugtig og lyset er graat

og drægtige skyer drær,

saa rejser jeg ud til mit ét-kammer slot

og hygger mig indendørs dær.

Jeg sidder og sér, hvor det driver af vaadt

paa græs og paa dryppende træer.

Er der mon egentligt noget saa godt

som det saakaldte daarlige vejr.

Kumbel beskriver med denne lille Gruk, hvordan jeg i skrivende stund tænker om det sjaskede snevejr udenfor. For jeg har været ude og ordne et par ærinder og indkøb, men nu har jeg brygget mig en tår kaffe, tændt lys og sat mig til tastaturet, og så kan sne, sjask, sjap og kulde være hvad det er.

Jeg har aldrig brudt mig om denne årstid, da jeg var yngre havde jeg det hver vinter som om jeg var født i det forkerte land, og kæmpede blandt andet med mørke mismod. Det gør jeg ikke længere, men jeg lærer aldrig at holde af sjap, som sne jo desværre lynhurtigt bliver til i en storby som København. Nuvel, man kan jo gøre ét og andet for at muntre humøret og noget af det der gør mig allermest glad, er blomster.
På denne årstid er der ikke noget stort udvalg af blomster produceret herhjemme eller sådan nogenlunde i nærheden af, og derfor har jeg tradition for at have løgblomster helt fra november og frem til og med påske. De fås i alskens former og farver, og dermed er der en forårs-løgblomst for en hver smag. Tilmed er de langtidsholdbare, de små der bebuder forår.

Og hvad endnu bedre er, så er de genanvendelige. Løgene kan holde sig år efter år, særligt hvis du graver dem ned i jorden udendørs, og på den måde kan man få glæde af dem igen og igen. Det er bedst at sætte løg i jorden i det tidlige efterår inden frosten kommer. I mellemtiden gemmer man dem blot ved at børste det meste af evt jord af dem, og lade dem tørre ind med stilke og blade og alting et køligt, men frostsikret sted. Gerne i en kurv eller andet hvor de får luft, ellers kan man risikere at de rådner. Når det er tid til at sætte dem ud, kan man blot tage det mest visne af og grave dem ned der hvor man ønsker dem, sådan at de står dækket af jord. Men man kan også drive dem frem indendørs, enten ved at stille løget i et glas el lign. hvor kun rødderne når jorden og løget hviler på kanten, sådan som et klassisk hyacintglas fungerer. Men man kan også vælge at plante dem i jord, hver for sig i små urtepotter eller lign. eller evt sammen i flok eller måske blandet.

Her har jeg sågar sat tulipanløg, som vil vokse sig for store til potterne, men kan pottes om eller skæres af og nydes.

Vi modtager løbende løgblomster fra naboer, og leverer selv en del i gårdudvalget her i ejendommen jeg bor i. I efteråret satte vi i massevis, både af dem, men også af en masse indkøbte til formålet da vi ønsker fuldt flor hvert forår i blomstertønder, staudebede, plantekasser mv. Af dem vi har samlet ind var der en del tilbage som vi ikke fik sat, og da jeg opdagede at de nu var begyndt at spire, på trods af at de lå og rodede i en spand, tog jeg dem op og har nu pustet nyt liv i dem. Det er en skønsom blanding af perlehyacinter, dufttazetter og blomsterløg jeg ikke kan genkende, så det bliver lidt af en overraskelse at se hvad der spirer frem af blomster.

Et godt tip er at toppe jorden med lidt frisk mos, da det er med til at holde på fugtigheden. Fint ser det jo også ud med mos.

Min opfordring er derfor, at du ikke smider løgene ud når dine hyacinter, påskeliljer eller hvad du nu har, eller får af løgblomster ud. Også selvom du som jeg, bor i lejlighed. Gem dem i dit kølige kælderrum f eks og tag dem frem til næste år. Har du altan, kan du sætte løgene lidt dybt i altankasserne (eller andre krukker), og sagtens plante henover dem. Når sensommerblomsterne er visnet hen, og foråret kommer, vil de skyde op over jorden og du har på den måde fine løgblomster og dermed liv på altanen. Giv dem til en husejer eller grav dem ned et sted du synes der mangler en forårsbebuder eller to.

Der er da ikke nogen der ikke bliver glad af at se på sådan et sæt her, vel?