Søg

Kategori

Urbangardening

Hjemmedyrket grønt drys på maden: ærteskud, karse og løg-toppe.

windowfarm

Der er ikke noget så lækkert som at kunne nippe eller klippe lidt frisk grønt drys og toppe sin mad med, hvis du spørger denne ByBonde og Foodie. Og det behøver ikke altid være de klassiske friske krydderurter. Ligesom det ikke kræver hverken en køkkenhave eller en altankasse for at dyrke disse bud på grøn topping.

Som de fleste ved, så har jeg en have lige nedenfor min bagtrappe, hvor plantekasser bygget op af paller og pallerammer samt krukker i massevis udgør det for en moderne køkkenhave og et socialt samlingspunkt i min gård. I den har vi selvfølgelig det mest almindelige pyntegrønt og en masse friske krydderurter sommeren over, men det hindrer mig ikke i at have noget indenfor rækkevidde når jeg står i køkkenet, dels fordi det er lettere, men også fordi jeg simpelthen ikke kan lade være.

Det pirrer mine sanser at have vindueskarmen i køkkenet fuldt af grønne spiselige vækster – duftene, farverne, formerne og alle smagene. Faktisk er der nærmest ikke en ret der forlader mit køkken uden, at jeg enten smager den til med noget af det grønne, eller topper med lidt kønt og smagfuldt grønt.

ærteskud

Ærteskud.

Lige nu har jeg pladsmangel da jeg har en del planter til forspiring, der alle skal ned og bo i plantekasserne i haven. En af dem er de ærter jeg har forspiret i år, for at være sikker på de skyder, da vi ikke var så heldige med ærterne sidste år. Og ærteskuddene er jo spiselige, og smager noget så skønt af, ja ærter. De er nemme at få til at spire indendørs og behøver ikke en masse fancy udstyr, blot en potte med dræn, noget god næringsrig pottemuld, et par så-ærter, en masse lys og regelmæssig vanding. Hvis du blot vil dyrke dem som ærteskud/ærtespirer, så nip hyppigt af dem for at holde væksten nede, og så evt et par ærter i en mellemstor potte, sådan at de slås lidt om jorden, det er også med til at holde væksten nede. Hvis du har en altan eller en have, eller måske kender en haveejer, så kan du jo plante dem ud sidenhen eller forære dem væk. Husk at en reel ærteplante skal have noget at kravle på, gerne hønsenet sådan at du let kan komme til at plukke ærterne. Læs på posen med ærter hvordan de skal sås, og så evt løbende igennem sommeren hvis du bliver helt pjattet med at have friske ærteskud. Ærter kan købes i de fleste velassorterede supermarkeder lige nu, i plantecentre, byggemarkeder og i Tiger. Køb et par poser hvis du vil have en decideret produktion af ærteskud, ellers er en pose langt rigeligt.

karse

Karse.

I den nyligt overståede påske hører der sig jo karse til, så det såede jeg en god uges tid før påske, og jeg har spist det på nær sagt alt siden de små spirer kiggede op. Karse kan man så hele året, og som det er de fleste kendt, så behøver karse slet ikke jord for at sætte spirer. Og man kan så karse i hvad som helst – har du børn, så få dem til at være med, det synes de er smadder skægt, især fordi der ikke går mange dage før de små spirer kommer. Men man kan sagtens dyrke karse i køkkenhaven også, de bliver større, lidt grovere i det og smager ret så stærkt. Vi har også sået et par rækker i Den Urbane Have igen i år, sådan at der er et godt drys på især de mange asiatiske retter som den passer så fortrinligt til.

Løgtop

Løg-top.

Det sidste grønne drys jeg vil anbefale at dyrke i køkken vindueskarmen denne gang, er løg-toppe. Faktisk er det i kategorien gendyrk, fordi løget som sådan er avlet frem, men nu er det toppene vi går efter. Det gøres så ekstrem simpelt som at sætte løget i et glas eller en vase hvor løget hviler på kanten, og hvor vandet ikke rammer selve løget (så rådner det), men blot rødderne. Man kan vælge et løg der allerede er begyndt at spire, eller sætter et løg til at spire. Og så klipper man blot af spirerne, lidt som med purløg, og bruger løbende af dem. Alt efter hvilket løg man vælger, vil smagen variere, men kort sagt så smager løg-toppe af, ja løg. Men mildere, og derfor er toppene gode på rigtig mange forskellige ting; smørrebrød, æggekage, sammenkogte retter, ja hvor du nu synes et lille frisk sprødt pift af løgsmag vil passe på. Du kan gøre præcis det samme med et helt hvidløg, og opnå skønne friske toppe i en noget mildere hvidløgssmag end selve hvidløget.

Hvis du sætter løget, eller løgene, i pyntelige glas eller vaser så prøv også at sæt dem på det dækkede bord, evt sammen med blomsterløg og andre blomster. Det ikke alene pynter for øjet, men gør også at man ved bordet selv kan pynte sin mad af. Husk i så fald at læg en lille saks ved.

Advertisements

Løgblomster

Naar luften er fugtig og lyset er graat

og drægtige skyer drær,

saa rejser jeg ud til mit ét-kammer slot

og hygger mig indendørs dær.

Jeg sidder og sér, hvor det driver af vaadt

paa græs og paa dryppende træer.

Er der mon egentligt noget saa godt

som det saakaldte daarlige vejr.

Kumbel beskriver med denne lille Gruk, hvordan jeg i skrivende stund tænker om det sjaskede snevejr udenfor. For jeg har været ude og ordne et par ærinder og indkøb, men nu har jeg brygget mig en tår kaffe, tændt lys og sat mig til tastaturet, og så kan sne, sjask, sjap og kulde være hvad det er.

Jeg har aldrig brudt mig om denne årstid, da jeg var yngre havde jeg det hver vinter som om jeg var født i det forkerte land, og kæmpede blandt andet med mørke mismod. Det gør jeg ikke længere, men jeg lærer aldrig at holde af sjap, som sne jo desværre lynhurtigt bliver til i en storby som København. Nuvel, man kan jo gøre ét og andet for at muntre humøret og noget af det der gør mig allermest glad, er blomster.
På denne årstid er der ikke noget stort udvalg af blomster produceret herhjemme eller sådan nogenlunde i nærheden af, og derfor har jeg tradition for at have løgblomster helt fra november og frem til og med påske. De fås i alskens former og farver, og dermed er der en forårs-løgblomst for en hver smag. Tilmed er de langtidsholdbare, de små der bebuder forår.

Og hvad endnu bedre er, så er de genanvendelige. Løgene kan holde sig år efter år, særligt hvis du graver dem ned i jorden udendørs, og på den måde kan man få glæde af dem igen og igen. Det er bedst at sætte løg i jorden i det tidlige efterår inden frosten kommer. I mellemtiden gemmer man dem blot ved at børste det meste af evt jord af dem, og lade dem tørre ind med stilke og blade og alting et køligt, men frostsikret sted. Gerne i en kurv eller andet hvor de får luft, ellers kan man risikere at de rådner. Når det er tid til at sætte dem ud, kan man blot tage det mest visne af og grave dem ned der hvor man ønsker dem, sådan at de står dækket af jord. Men man kan også drive dem frem indendørs, enten ved at stille løget i et glas el lign. hvor kun rødderne når jorden og løget hviler på kanten, sådan som et klassisk hyacintglas fungerer. Men man kan også vælge at plante dem i jord, hver for sig i små urtepotter eller lign. eller evt sammen i flok eller måske blandet.

Her har jeg sågar sat tulipanløg, som vil vokse sig for store til potterne, men kan pottes om eller skæres af og nydes.

Vi modtager løbende løgblomster fra naboer, og leverer selv en del i gårdudvalget her i ejendommen jeg bor i. I efteråret satte vi i massevis, både af dem, men også af en masse indkøbte til formålet da vi ønsker fuldt flor hvert forår i blomstertønder, staudebede, plantekasser mv. Af dem vi har samlet ind var der en del tilbage som vi ikke fik sat, og da jeg opdagede at de nu var begyndt at spire, på trods af at de lå og rodede i en spand, tog jeg dem op og har nu pustet nyt liv i dem. Det er en skønsom blanding af perlehyacinter, dufttazetter og blomsterløg jeg ikke kan genkende, så det bliver lidt af en overraskelse at se hvad der spirer frem af blomster.

Et godt tip er at toppe jorden med lidt frisk mos, da det er med til at holde på fugtigheden. Fint ser det jo også ud med mos.

Min opfordring er derfor, at du ikke smider løgene ud når dine hyacinter, påskeliljer eller hvad du nu har, eller får af løgblomster ud. Også selvom du som jeg, bor i lejlighed. Gem dem i dit kølige kælderrum f eks og tag dem frem til næste år. Har du altan, kan du sætte løgene lidt dybt i altankasserne (eller andre krukker), og sagtens plante henover dem. Når sensommerblomsterne er visnet hen, og foråret kommer, vil de skyde op over jorden og du har på den måde fine løgblomster og dermed liv på altanen. Giv dem til en husejer eller grav dem ned et sted du synes der mangler en forårsbebuder eller to.

Der er da ikke nogen der ikke bliver glad af at se på sådan et sæt her, vel?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg er nedkommet med en lille ny. Tag vel imod: Den Urbane Have!

DenUrbaneHave/LaCucinaNada

Nu har jeg en del gange skrevet om fænomenet Urbangardening her på bloggen, i den seneste tid om at jeg er i gang med at etablere en af slagsen i min egen gård. På en eller anden måde er det jo beslægtet, men så alligevel synes jeg at det blev for forvirrende at blande opskrifter, artikler om mad og madevents med alt det jeg har på hjerte omkring Tønderhus Urbane Have. DERFOR er det blevet til en blog for sig, en blog der så dagens lys i går.

Så hvis du er interesseret i at følge en blog der mest kommer til at handle om hvordan man etablerer en sådan have, en blog der vil dele gode råd, en masse lækre billeder af grøntsager, krydderurter og spiselige blomster samt en blog der vil skrive om de hastigt voksende  by haver rundt om i verden, så se det lille nye vidunder her.

– Jeg har grublet en del over hvad bloggen skulle hedde, og har valgt et dansk navn til den: Den Urbane Have, da jeg jo skriver på dansk. Godt nok har der allerede været en del forbi fra den store verden, men tags´ene er jo også globale.

Jeg vil blive rigtig glad hvis du vil dele linket til bloggen med de der måtte være interesseret i emnet, og jeg vil MEGET gerne have kommentarer, spørgsmål mv.

Ikke alene har jeg skilt stoffet af med en blog, bloggen har også allerede fået sin egen Facebook side. Det har den fordi det giver mulighed for hurtigt at dele links, samt for en anden interaktion. Hvis du vil følge den side, så klik på boksen på Den Urbane Have, eller søg på den på fb.

Her på La Cucina Nada vil der selvfølgelig være en rød tråd mellem de to blogs, og det vil der på den måde at jeg her vil dele opskrifter på noget af den mad jeg får lavet af de grønne sager fra haven i løbet af sommeren.

Håber I tager vel imod mit lille nye projekt derude?!

Urbangardening

Åhh hvis jeg dog bare havde lidt mere plads .. eller blot et par reelle vindueskarme. Eller en altan oven i købet. Eller endnu vildere: et lille bitte stykke jord.

Men det har jeg ikke, og derfor lever jeg henover foråret og sommeren med potter & krukker på stort set alle ledige pladser, da jeg VIL have plads til mine hjemmedyrkede krydderurter. Sidste år gik jeg helt bananas, hvis man sige det om at så frø. I år begænser jeg mig en smule.

Åhh men det er nu fristende at etablere sådan en hel væg her:

Urbangardening/CFF/LaCucinaNada

F eks ude på trappegangen? Men det vil Københavns Brandvæsen nok ikke bryde sig om. Men smukt er det, ikke sandt? Og lige til at blive inspireret af. Væggen er fotograferet på Copenhagen Food Fair for et par uger siden, hvor der i år var sneget sig et område ind med netop Urbangardening. Noget der sagtens kunne have været vildere, men et godt initiativ på en messe der mest af alt beskæftiger sig med fødevarer, maskiner til storkøkkener og deslige.

Det er vitterlig ikke særlig svært at så selv. Fordelene er åbenlyse – det er langt billigere, planterne bliver mere levedygtige og man kender frøenes oprindelse. Netop det sidste er den primære årsag til at jeg sår selv. Jeg køber udelukkende økologisk dyrkede frø, og ja, de er en smule dyrere end ikke-økologiske, men er det ikke dét værd? Nogle krydderurter sætter selv frø, og dem kan du samle, tørre og plante selv – eks vis chili. Køb dine favorit chilier, og dyrk dem selv når planten ikke vil mere.

Økologiske frø køber jeg forskellige steder, indimellem er man heldig at finde dem i dagligvare butikker, men ellers er nettet det bedste sted. Du får links til mine yndlingsbutikker her:

Forårssåning/LaCucinaNada

Her har jeg delt en chili der har overlevet vinteren i tre potter, sådan at de får mere plads hver især. Håber at de klarer om-plantningen, da de to af dem faktisk snart sætter blomst. Derudover har jeg sået rød basililum, som jeg sidste år havde meget stor glæde af. Tror Camilla Plum kalder den for salat-basilikum og det egner den sig også vældig godt til. Bredbladet persille og rosmarin er det også blevet til, sidst nævnte døde her i vintermørket …

Når man er i gang med at så, så kan man jo lige så godt lave en ekstra lille plante og give den/dem væk. Det oplever jeg vækker stor glæde.

Og nej, det behøver ikke være fancy så-bakker, små fine drivbænke osv man sår i. Man kan bruge så at sige alt, så længe det kun er de små kimplanter man driver frem. Husk blot at der skal være dræn af en slags, og en bakke neden under til at samle vand op. Du kan bruge:

  • avis, som du selv laver små mini-potter af, se eks vis her
  • æggebakker
  • plastbøtter, eks fra yoghurt mv, bor et lille hul i bunden
  • eller gamle plastkrukker fra planter, husk de ikke må være for store

OBS: alle brugte bøtter skal rengøres rigtig grundigt. Inden du sår i jorden, så vand potten igennem sådan at jorden er fugtig. Lad den dryppe af inden du sår, og vand så igen. I starten skal planten vandes regelmæssigt, men ikke overvandes.

Du kan fremstille et mini-drivhus selv, den letteste måde er at bruge en plastbakke som dem man får vindruer i -tippet har jeg tyvstjålet fra Signe Wenneberg – I Rema-1000 fås økologiske citroner i en mindre udgave, som jeg har sået rød basilikum i her:

Mini-drivhus/LaCucinaNada

Husk at potterne skal stå varmt, og have så meget dagslys som overhovedet muligt. Og når de er vokset sig til en anseelig størrelse, så pot dem om i en potte med mere jord. Nyd så blot at du sommeren over har friske krydderurter! En del af planterne klarer den også vinteren over, nogle gør ikke, og så er det jo bare om at så igen.

Nu vil jeg spændt følge mine …

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑