Tomatchutney

Sidste sommer købte jeg en lille bakke San Marzano tomater som smagte af virkelig meget, nok de bedste jeg har smagt på disse breddegrader. Dem tog jeg kerner fra og såede her i det meget tidlige forår. Til min store glæde havde jeg en 100 % succesrate og planterne blev virkelig fine. Og mange! Så mange at jeg solgte ud af dem på et frø, – og plantemarked også. Fire af dem satte jeg ud i min lille have da majs kulde var ovre, og de har bare givet og givet i måneder nu. Det gør de sådan set stadig også selvom modningen er noget mere langsommelig nu, men så plukker jeg dem bare halvrøde og lader dem eftermodne i en skål på køkkenbordet.

Prøv f eks at læg et æble sammen med tomaterne i en skål, så eftermodner de hurtigere. Hvis du blot vil bruge af dem løbende, så lad dem bare ligge for sig selv og vend lidt på dem indimellem. De skal nok modne lige så stille.

Da jeg forleden konstaterede at jeg nu havde halvandet kilo tomater, måtte jeg finde på en måde at konservere dem på, for så mange tomater kunne jeg ikke nå at spise. Især fordi jeg samtidig plukker en lille skål fuld dagligt. I mange år har jeg henkogt overskud tomater, som er en virkelig lækker måde at præservere dem på. Men nu havde jeg lyst til at gøre noget andet, nok inspireret af at jeg har lavet tomatsalsa en del gange over sommeren. Derfor kom jeg på at lave en chutney. En chutney der skulle være rig på tomatsmag, være let syrlig, have en dyb smag og gerne med en anelse bid – både i tekstur, men også i styrke. Denne opskrift opfylder det hele.

Brug tomatchutney som tilbehør til en retter som f eks en Curry eller et stykke kød, men også i en sandwich eller en burger er det godt. Og så er det lækkert til faste oste !

Tomatchutney:

1 kilo små smagsrige tomater, f eks San Marzano

2 rødløg

2 appelsiner, både skal og saft

1 dl hvidvinseddike

1 frisk chili, jeg brugte en Habanero

En smule groft salt

3-4 spsk brun farin

Lidt olivenolie

Skyl tomaterne og lad dem dryppe af. Skær dem i fire dele/tern.

Skræl løgene og skær dem i fine tern.

Skyl appelsinerne og tør dem, riv skallen. Halvér dem og pres saften.

Halvér chilien og skrab mindst halvdelen af kernerne fra (gem dem til evt at lave chiliplanter af eller til at tilføje chutneyen undervejs hvis du synes den skal være stærkere – husk blot at den tager til i styrke når den har trukket). Skær kødet fint.

Svits løg i olie, kom appelsinskal og chili ved. Brun dem kun let.

Kom tomaterne ved og rør godt i gryden. Skru ned for blusset og lad dem simre i ca.10 min.

Hæld nu appelsinsaft og hvidvinseddike ved og lad det simre i 5 min.

Krydr med salt og drys brun farin over, giv det et opkog og skru derefter ned og lad chutneyen simre i yderligere 25 min. for lav varme.

Smag til.

Blend evt med en stavblender, jeg blendede min semi-fint, da jeg gerne vil have bid i en chutney.

Hæld chutneyen på rengjorte, steriliserede sylte, – eller henkogningsglas med det samme og luk glassene. Der danner sig kondens i låget, så let på låget når den er afkølet ganske kort. Stil glassene mørkt og køligt.

Hvis du holder det hele hygiejnisk, også når du tager af chutneyen løbende, så kan den holde sig temmelig længe på køl. Ellers er det en god idé, at hælde den på små glas.

Blommemarmelade m.kanel

Blommemarmelade m.kanel på nybagte boller. Perfekt eftermiddagshygge.

På en sanketur for ikke så længe siden vadede jeg bogstavelig talt ind i et par blommetræer med store gule blommer. De hang så tungt at grenene hang helt ned mod jorden og de smagte helt forrygende. Jeg er ikke sikker på hvad det var for en sort, faktisk var der på det ene træ to slags blommer, men mit gæt er gul abrikosblomme, for især efter jeg har kogt denne marmelade på dem, træder smagen af abrikos meget frem.

Sanker du ikke eller har du ikke lige adgang til blommetræer, så køb dig til en gul eller lys blomme.

Marmeladen her er perfekt til sensommer eftermiddage på frisk bagte boller og med en god kop the til. Hvis du kan holde dig fra den, så vil det være oplagt at gemme et glas til julemåneden også.

Se lige en farve !

Blommemarmelade m.kanel:

650 g blommer

300 g sukker

3 kanelstænger

Atamon/alkohol (f eks vodka) til sylteglas

3 syltetøjsglas

Skyl blommerne og lad dem dryppe af.

Halvér dem og udsten dem.

Kom blommerne i en tykbundet gryde og hæld sukkeret over.

Lad det simre et par minutter ved middel varme.

Giv marmeladen et opkog et par minutter under omrøring, skum af.

Skru nu ned igen og kom kanelstængerne ved. Kog marmeladen yderligere 3-4 min.

Vask syltetøjsglassene med varmt vand og sæbe, skyl dem godt af for evt sæberester.

Skold dem med kogende vand – husk lågene!

Skyl glassene af, for en sikkerheds skyld med et skvæt atamon eller alkohol – det gør du ved at hælde væsken i glasset, skrue låget godt på og ryste glasset nogle gange.

Hav kogt vand klar til når marmeladen kommer på glas, sådan at du kan tørre af med en ren steril klud rundt i kanten og evt på glasset hvis du spilder.

Hæld nu den varme marmelade på glas og skru lågene på med det samme.

– Du kan fiske kanelstængere op af marmeladen inden du hælder den på glassene. Her har jeg ladet dem være i, dels for at afgive lidt mere smag, men også for syns skyld.

Opbevar marmeladen mørkt og køligt.

Mirabelle-rosmarin marmelade

Indimellem bliver jeg helt forpustet ved tanken om alt den vilde mad der er derude. På mine gå, – og cykelture holder jeg øje med sæsonernes skiften og dermed hvad der er at sanke på netop dét tidspunkt. Men også hvad der er på vej. Nogle gange er det jo ikke en decideret planlagt sanketur og så ærgrer jeg mig som oftest over at jeg ikke har mit grej med mig og planlægger derfor en tur tilbage inden længe. Ligesom jeg mindmapper de sager som er ved at være klar til at blive plukket og samlet for at vende retur til det sankespot. Men så sker livet, eller jeg bliver distraheret af noget andet og enten glemmer det eller kommer for sent. Og så er det jeg bliver dels ærgerlig og forpustet. For det er om at være der når de er derude; planterne, blomsterne, bærrene, frugterne og svampene.

Måske kan du genkende det, hvis du også sanker, måske synes du det lyder en anelse skørt. Jeg har i hvert fald fået enorm respekt for jæger-samler mennesket, der jo hele tiden var dybt afhængig af den omkringliggende natur for at overleve. Og for dem må det have været benhårdt arbejde. Det er jo ikke altid at der er nok af det man søger efter, vind og vejr er afgørende for udkommet og dengang må man have bevæget sig over afsindigt store arealer.

Nå, men jeg samler jo som sådan ikke for at overleve, jeg samler fordi jeg ikke kan lade være. Fordi der er så mange spændende smage derude, fordi det er gratis mad, fordi jeg får en god oplevelse i naturen og fordi min hjerne for en stund bliver sat på pause.

Alt det fik jeg fuld valuta for forleden, hvor cykelturen egentlig blot skulle gå til den lokale planteskole, men hvor jeg på vejen derud spottede en masse vild mad; brombær, æbler, hyldebær, kirsebær, cikorie, hybenrose, hyrdetaske, kløver, røn, nælder, kamille og sidst men ikke mindst, mirabeller. Sidstnævnte hang i klaser så tunge at grenene så ud til at ville knække, blandt den røde sort var mange helt mørke lilla og saftsprængte når man bed af dem. Men jeg havde jo hverken kurv eller condibøtter med, så hvor skulle jeg have dem? Heldigvis havde jeg et stofnet i tasken, så på tilbagevejen plukkede jeg til nettet næsten bristede og knap 4,5 kilo mirabeller kom med hjem. Jeg skal afgjort tilbage til netop dét sted, for der var så fint med kornmark på den ene side, havet ikke langt derfra og ikke et øje at syne.

En lille portion brugte jeg i små stenfrugttærter sammen med nektarin og abrikoser (opskriften på dem har jeg delt i mit Instagram feed )

Derudover forærede jeg en pose væk til en veninde og så lavede jeg denne ret så skønne marmelade med frisk hakket rosmarin i. Kombinationen gør den perfekt til mange oste, men er også lækker i sig selv.

Så tag kurven over armen når du går tur her en af dagene, hvis altså du ikke er så heldig ligefrem at have et mirabelletræ i haven. Jeg brugte røde mirabeller, en blanding af helt modne og knap så modne, de røde har mest sødme, men de gule kan også sagtens bruges. Der bliver til 4 glas af 300 ml i hvert glas af denne opskrift.

Mirabelle-rosmarin marmelade:

1 kg mirabeller, udstenede

600 g sukker

2 spsk citronsaft

2 spsk finthakket frisk rosmarin

Atamon

Skyl mirabellerne og se dem efter. Halvér dem og udfri dem for sten, sortér dem fra der evt har fået orm.

Kom mirabeller i en stor gryde, hæld sukker over og lad det trække imens du gør sylteglassene klar.

De skal vaskes i varmt vand og sæbe, dernæst skoldes – husk lågene og så kan du for en sikkerheds skyld skylle dem af i en anelse atamon: hæld atamon i bunden af det tørre glas, skru låget på og ryst godt, hæld atamon fra.

Hak rosmarinen fint, press citronen så du får ca.2 spsk og kom begge dele ved miraballerne.

Giv det nu et opkog, skru ned og lad det simre i 10-15 min. Skum af undervejs og hæld den varme marmelade direkte på glassene. Skru lågene på og lad dem stå ved stuetemperatur og køle af. Stil dem derefter mørkt og køligt.

Ramsløgsolie

Du får den kønneste grønne olie, der smager friskt og har et snert af hvidløgssmag over sig, ved at lave ramsløgsolie. Den er selvskrevet til at lave mayonnaise, eller aioli af, virkelig fin at bruge til anretning og så er den guddommelig at dyppe brød i – f eks et focacciabrød

Den er ikke spor svær at lave, det kræver blot at du har en fintmasket si den kan løbe igennem. Og så selvfølgelig en lille sanketur efter ramsløg. Så skynd dig imens de stadig er derude i parker, skov og hvor du ellers finde dine vilde nordiske hvidløg !

Her er olien brugt dels i focacciabrødet og serveres ved siden af til at dyppe brødstykkerne. Nærmest en guddommelig spise !

Ramsløgsolie:

Ca. 100 g ramsløgsblade uden stilke

2 dl olivenolie

Skyl bladende grundigt og slyng dem tørre.

Riv bladene og kom dem i en blender med olien, kør til en ensartet masse/bladene er så finthakkede som muligt.

Hæld olien igennem en sigte – eller et sylteklæde og lad dem dryppe af.

Hjælp evt processen lidt på vej, ved at mase forsigtigt på massen med en ske og bind evt snor om klædet lige over massen. Lad den dryppe af i min.et par timer, gerne natten over.

Gem evt pulpen og brug den i pesto, kom den i farsen til frikadellerne eller falaflerne eller bag den i et hvidløgsbrød.

Olien holder sig fint nogle uger, så længe den opbevares mørkt og køligt.

OBS: man kan også vælge at varme olien op for at dræbe evt bakterier. Dog ved max 50 grader. Det gør jeg hvis jeg laver en større portion som skal holde længe.

Figenmarmelade

Figenmarmelade – uden dikkedarer, sådan var jeg lige ved at skrive i overskriften, for dette er en marmelade på friske figner, uden smagstilsætning. Figner smager af så meget i sig selv, og jeg havde lyst til at den skulle kunne gå til lidt af hvert: især til ost, det er i mine øjne den perfekte kombination. Men også blot på brød, på et surmælksprodukt for at søde lidt, på vafler mv.  Det er lige nu du skal plukke, eller købe friske figner, fordi det er nu de super modne og smager af allermest.

Figenmarmelade:

900 g friske figner

600 g sukker 

1 smule citronsaft

2 dl vand

Atamon eller klar alkohol til glassene

Portionen her er stor, der bliver til 5 mindre syltetøjs, – /henkogningsglas. Du kan snildt halvere eller skalere opskriften så den passer til den mængde du vil lave. Men husk, at et glas hjemmelavet marmelade som oftest vækker glæde i gave.

Skyl fignerne, skær stilk og evt det hårde i bunden fra, skær fignerne i både.

Kom vand og sukker i en gryde og giv det et opkog til sukkeret er smeltet.

Kom fignerne ved og lad det simre i ca.15-20 min. Skum af.

Smag til med citronsaft.

Jeg gav denne marmelade et par drøn med stavblenderen sådan at den blev fin i konsistensen.

Vask sylteglas, tør dem grundigt af og skyl dem med en sjat atamon.

Hæld marmeladen på glassene, lad dem lige køle en anelse inden du lukker glassene til.

Opbevar mørkt og køligt.

Råsyltede blommer i krydret lage

Råsyltede blommer i krydret lage

Når jeg ser et blommetræ i haver eller vilde blommetræer som mirabelletræer, så ser jeg lige præcis sådan et glas her for mig. Råsyltet er den måde hvorpå de bevarer mest mulig smag og konsistens, af hvad jeg har prøvet af teknikker til præservering af blommer. Efterhånden er det blevet fast tradition i mit køkken at lave minimum sådan et glas hvert år, for jeg nyder VIRKELIG at kunne fiske sådan et par blommer op i løbet af efteråret og vinteren.

Men hvad spiser du dem til? tænker du måske. Til en god vaniljeis er de helt oplagte, især hvis man tilsætter vanilje som i opskriften her. Faktisk også blot som de er til dessert eller f eks på en skål græsk yoghurt. Prøv også at rør creme fraiche med flormelis og form en quenelle (et “æg”) og læg ved siden af blommerne. Men også til ost, især sådan nogle fuldfede faste – måske med krystaller – nogle eller endnu bedre; til blåskimmeloste. Og netop til oste kan syltelagen godt trække nogle flere varme krydderier, så dem har jeg tilsat opskriften denne gang.

Jeg har blandet sveskeblommer, som er fra min grøntmands egen gård med mirabeller som jeg fandt på en sanketur fornylig. Det giver dels lidt forskellige smage og så giver det et virkelig smukt farvespil. Hvis du tager med en ren ske hver gang og stiller glasset på køl efter åbning, så kan de holde sig i flere måneder.

Råsyltede blommer i krydret lage

Råsyltede blommer i krydret lage:

500 g blommer (uden sten)

1/2 L vand

2,5 dl sukker

2 stk kanelstænger

2-3 stjerneanis

2 hel kardemomme

Rengør et 1/2 liters sylte, – eller henkogningglas, skold det med kogende vand og steriliser med enten klar alkohol eller atamon.

Skyl blommerne og lad dem dryppe af, halvér dem og fjern stenene.
Kom blommerne i glasset.
Kog lagen ved at hælde vand og sukker i en kasserolle, giv et opkog, skru ned og lad den simre til sukkeret er opløst.
Kom nu krydderierne ved og lad dem trække smag et par minutter ved lav varme.
Hæld lagen over blommerne, luk glasset og lad blommerne trække mørkt og køligt i min. et par dage før du spiser af dem. Optimalt lader du dem trække et par uger. Opbevares glasset efter åbning på køl, og husker du at tage med en ren ske, kan det holde i flere måneder.

 

Råsyltede blommer i krydret lage

Brombærsyltetøj

Syltetøj og marmelade, hvori ligger forskellen egentlig? Kort sagt, så er syltetøj frugt eller bær der er kogt sammen med en sukkerlage. Marmelade er udkogt frugt, som koges til en tykkere konsistens end syltetøj. I min bog er syltetøj det perfekte følgeskab med pandekager, hvor marmelade egner sig bedre på brødet fordi det ikke løber. Marmelade kogning kræver et højt pektinindhold i den frugt eller de bær man sylter, eller at man tilsætter pektin for at det stivner. Det gør syltetøj i traditionel forstand ikke, men det beror jo selvfølgelig på hvor moden det man sylter er – en tommelfinger regel er, at jo mere moden, desto lavere pektinindhold.

Lige for tiden plukker jeg vilde brombær på mine gå, – og cykelture for de vokser jo nær sagt allevegne. Når jeg begiver mig ud på ture har jeg altid et lille sanke-kit med (condibøtte, saks, pose og håndsprit), også når jeg ikke decideret har planlagt at skulle foragere i naturen, for man ved jo aldrig hvad der er derude. Forleden var der nok til et par glas syltetøj, som jo er så dejligt at have i løbet af vinteren.

Brombærsyltetøj egner sig især godt på pandekager, hvor det godt må løbe lidt. Hvis du er mere til den fastere marmelade så se opskriften på mirabelle-brombærmarmelade – der hænger stadig lidt mirabeller derude, eller andre vilde blommer, og har du ikke mulighed for at plukke sådan nogle, så køb nogle modne blommer og brug dem i stedet. Blommerne er med til – foruden smagen, at give marmeladen en fast konsistens.

Brombærsyltetøj:

500 g brombær

250 g sukker

1,5 tsk geleringspulver

Skyl brombærrene forsigtigt, og kom dem i en tykbundet gryde.

Drys et lag sukker over dem og lad dem stå lidt.

Bland nu geleringspulver med et par spsk af sukkeret og kom resten af sukkeret ved.

Giv det et opkog, og skru derefter ned.

Lad syltetøjet simre i 7-10 min.

Hæld straks på rengjorte, skoldede syltetøjsglas og luk glassene til.

Opbevar syltetøjet mørkt og køligt.

Syltede bagte friske hvidløg

Friske hvidløg er bare lækre. Bagte hvidløg er bare godt – især de friske af slagsen. Men hvad så med at bage dem, og SÅ sylte dem?

Det er top lækkert, det siger jeg dig. Server dem som tilbehør til grillet kød eller grillede grøntsager. Ved en salat eller på et charcuteri bræt.

Jeg kom dem i en 0,5 liters sylteflaske for at bevare hele længden – det ser jo ret lækkert ud, ikke? Mængderne i opskriften passer nøjagtigt til sådan en flaske.

Bagte syltede friske hvidløg:

4 friske hvidløg

En smule olivenolie

2 dl æblecider eddike

1 dl husholdningseddike

8-10 hele peberkorn

5 hele fennikel frø

3 spsk sukker

Lidt frisk timian

Varm ovnen på 200 grader.

Skyl og tør hvidløgene. Halvér dem og læg dem i en bradepande med skærefladen opad. Hæld en smule olie over løgene, kom timian ved og bag dem i ca 15 min. eller til selve hvidløgsfeddene bliver bløde og løgene let gyldne.

Lav imens syltelagen, bland eddikerne og kom fennikel, – og peberkorn samt sukker ved. Giv lagen et opkog, og skru ned til sukkeret er smeltet.

Pak hvidløgene i flasken og hæld syltelagen over. Luk med det samme.

Lad hvidløgene stå i lagen et par dage, gerne lidt længere, før du spiser af dem.

Sødskærmssalt – Sweet Cicely Salt

 

RECIPE IN ENGLISH BELOW.

Sødskærm, eller spansk kørvel som den også kaldes har en sødlig smag af anis, lakrids og fennikel og så dufter den tydeligt af anis – et godt trick når du på din sanketur er på udkig efter sødskærm, for den kan forveksles med bla skarntyde som jo er giftig. Er du i tvivl, så pluk et blad og nulr det mellem fingrene, dufter det af anis, så har du fået jackpot.  Lige nu er de især gode fordi bladene er lysegrønne og friske, senere på sæsonen nøjes jeg med at plukke de små topskud. Både stængler og blade er spiselige, ligesom blomsterne er når de sætter i blomst og endelig kan frøene også bruges som krydderi. Du kan lave en smagsinfusion af bladene, og tilføre den i eksempelvis en sauce eller en cocktail, mest velkendt er sødskærm nok i brændevin. Men prøv dig frem.

Der er efterhånden en del hjælp at hente hvis du er i tvivl om du har fundet den rette vilde mad, eller du ikke ved hvad du skal gå efter. Et let format er apps da man jo har dem lige ved hånden, læs her mine tips til 3 brugbare apps.

I meget af det jeg har læst om brugen af sødskærm er det ofte i det søde køkken, eller som nævnt tidligere i brændevin. Selv er jeg ikke så begejstret for lakridssmag i desserter, chokolade mv, men synes derimod den går excellent sammen med svinekød og der hvor man bruger varme krydderier, eksempelvis i simreretter hvor anisen lige bryder med det fede og det dybe. Jeg har ikke brugt sødskærm særlig meget i min madlavning og mest i frisk tilstand – hvor du i øvrigt også får mest smag, men nu hvor jeg har meget let tilgang til den, tænkte jeg at man da måtte kunne lave en kryddersalt. Salten får, udover en mageløs lysegrønne farve, en tydelig smag af anis og vil kunne bruges til mange ting. Det er virkelig let at lave og er et lille hyggeligt projekt man sagtens kan have børnene med til også.

På billedet herover ser du saltet inden det er tørret, her vil det være vådt og det er vigtigt at det tørrer fuldstændig inden du kommer det i en lufttæt beholder, sådan at det ikke mugner. Opskriften er vejledende da det beror på hvor kraftig en smag bladene har og hvor meget du ønsker anissmagen træder igennem. Prøv dig evt frem med en mindre portion først. Jeg har brugt helt almindelig groft husholdningssalt som fungerer fint, men du kan også vælge at bruge flagesalt, det har jeg flere gange brugt til at lave kryddersalt med og det er særlig egnet til at drysse på maden.

SØDSKÆRMSSALT:

1 dl groft salt

Ca. 1 stor håndfuld sødskærm stængler

Skyl stængler og slyng dem tørre.

Kom salt og stængler i en blender eller en minihakker.

Blend/kværn til stænglerne er meget fintdelte og blander sig med saltet. Det er nu en våd masse da planten udskiller en del væske.

Bred massen ud på bagepapir på en bageplade – så tyndt som muligt et lag.

Tør nu saltet i ovnen på 50 grader.

Det skal være knasende tørt. Det tager nogle timer.

Lad saltet køle af og kom det i en lufttæt beholder.

Saltet holder jo på det nærmeste uendeligt, men mister med tid noget af smagen.

Hvis du synes saltet er for groft/har for mange større klumper efter tørring, så kør det i blenderen en gang mere.

SWEET CICELY SALT:

1 dl coarse salt

One large handful Sweet Cicely stems

Rinse the stems and swirl them dry. Blend the stems and salt in a blender or a mini mixer until well mixed. The salt should be a wet homogeneous mass.

The salt is now a wet homogeneous mass.

Place the mass on a baking tray covered with baking paper, spread the mass into a thin layer.

Dry the salt in the oven 50’C for 2-3 hours or until completely dry.

Keep the salt in bags or an airtight container.

The recipe is indicative as it depends on the intensity of the Sweet Cicely and how intens you want the flavor of anise.

Se også opskriften på ramsløgssalt !

Ramsløgssalt

 

Prøv lige at se, en nærmest jomfruelig klorofyl-grøn farve! 

Det skal slet ikke handle om Covid-19 lockdown dette indlæg. Og så alligevel lidt. For i skrivende stund hører jeg i radioen, at politiet ser sig nødsaget at finde bødehæftet frem for at få folk til at følge påbuddet om ikke at færdes mange samme sted. Det er vist nok mest i de større byer, hvor der er knap så mange grønne oaser til de mange byboere, for det er slet ikke et problem hernede i vandkants Danmark. Det er jeg meget taknemmelig for generelt, men især i disse tider – for jeg kan slet ikke fungere hvis ikke jeg kan komme ud og gå mine ture. Da slet ikke nu vejret er så gudsbenådet.

Det benyttede jeg mig af i går, hvor jeg nærmest var ene om at gå langs med volden her i Stege. Især var jeg ene om at have sankekurven over armen og stå med bagdelen opad. For jeg skulle nemlig plukke ramsløg.  Jeg håber uanset hvor i landet du bor, at du kan finde et sted at plukke ramsløg lige nu. De smager friskt, saftigt og er endnu ikke alt for harske. Så pluk, pluk, pluk !

Du kan bruge ramsløg til meget, noget hvor du vil tilføre en frisk hvidløgssmag. I mit køkken er den kommet for at blive og særligt ramsløgpestoramsløgsmør og ramsløgssalt er blevet ret så faste elementer i sæsonen. Da jeg forleden tænkte over hvad jeg skulle kreere med ramsløg i år, gik det op for mig at jeg ikke har delt min opskrift på kryddersalt med ramsløg her på bloggen. Så den får I selvfølgelig her.

RAMSLØGSSALT:

1 dl groft salt

Ca. 20 ramsløgsblade

Målene er vejledende, for det beror af lidt forskelligt: hvor kraftig en smag du ønsker, hvor store bladene er og hvor meget styrke der er i dem. Nu hvor de stadig er forholdsvis unge er de stærke/skarpe, senere på sæsonen bliver de let harske. Men prøv dig frem.

Skyl bladene og slyng dem tørre.

Kom salt og groft revne ramsløgsblade i en blender eller en minihakker.

Blend/kværn til bladene er meget fintdelte og blander sig med saltet. Det er nu en våd masse da ramsløgene udskiller en del væske.

Bred massen ud på bagepapir på en bageplade – så tyndt som muligt et lag.

Tør nu saltet i ovnen på 50 grader.

Det skal være knasende tørt, for ellers risikerer du at saltet mugner. Det tager nogle timer.

Lad saltet køle af og kom det i en lufttæt beholder.

Saltet holder jo på det nærmeste uendeligt, men mister med tid noget af smagen. Men det kan snildt holde sig godt til næste års ramsløgssæson – så mit bedste råd: lav rigeligt. Man kan jo altid forære en lille bøtte væk også.

 Herover ser du saltet inden det kom i ovnen. Rør rundt i det undervejs, sådan at det bliver fordelt og derved har nemmere ved at tørre.