Rabarbertærte med Ruby ganache

I går fyldte jeg år og havde inviteret et lille sluttet selskab til mad og der skulle jo en slags fødselsdagskage til. Idéerne til den har været mange, for længe var jeg fast besluttet på at der skulle være noget med den smukke Ruby chokolade. Jeg er pjattet med at man har udviklet sådan en lyserød, eller rosa chokolade. Ikke kun pga farven, som er helt naturlig, men også pga dens frugtige og let syrlige smag. Netop syren ville jeg gerne fremhæve og derfor blev det til en tærte med rabarber. Tærtens lag giver den perfekte blanding af sprødt, blødt, noget sart parfumeret, syrligt og sødt.

Allerede med invitationen havde jeg slået farven lyserød an, og således blev den ført lidt ind i middagen også hvor gæsterne blev budt på en lyserød velkomstdrink. Den bestod af 1 dl rabarberlikør, saften af 1 lime, isterninger og blev toppet med danskvand. Jeg skal hilse og sige at den smagte drøn godt.  Jeg fik ikke taget billeder af velkomstdrinken sammen med de snacks jeg serverede, men traditionen tro, fik jeg taget en selfie med drinken i hånden som du kan se ovre på Instagram. Selve maden var der ikke meget lyserødt over, men det var der til gengæld ved efterretten som var en dessert-tærte. Eller gammelrosa, for det er den farve Ruby chokoladen får når den laves til en ganache. Således blev der slået en ende på både rabarber og farven rosa.

Tærten skal laves i god tid og den tager lidt tid at lave. Til gengæld er man jo så forberedt og skal ikke stå med andet end afpyntning lige inden servering. Det synes jeg selv rigtig godt om når jeg har gæster, sådan at jeg kan være nærværende.

Tærten er bagt i en aflang tærteform, på billedet har jeg blot skåret stykker af den.

Rabarbertærte med Ruby ganache

Mørdej:

125 g hvedemel

50 g finthakkede mandler

50 g flormelis

75 g smør

Knap 1 lille æg

1 knivspids salt

Smut mandlerne og hak dem fint.

Sigt melet og bland det med mandler, salt og flormelis i en skål.

Skær smør i mindre stykker og saml dejen med smørret og det meste af ægget, uden at bruge for meget håndvarme.

Sæt dejen på køl 10 min.

Rul den derefter ud mellem to stykker bagepapir.

Smør tærteformen med en smule smør, og kom dejen i formen. Pres den forsigtigt ned i hjørnerne og skær overskydende dej af langs kanten.

Lad dejen hvile på køl en times tid.

Prik med en gaffel huller 3-4 steder i dejen, og bag den ved 175 grader i 15 min.

 

Mandelknas:

50 g sukker

50 g mandler

75 g hvid chokolade

1 nip salt

Smut mandlerne og hak dem groft.

Smelt sukker til karamel.

Hæld karamellen over mandelstykkerne og hæld dem ud på et stykke bagepapir. Lad det køle.

Smelt chokoladen over vandbad.

Fløden, med et nip et salt bringes til kogepunktet og hældes over chokoladen.

Hak de karameliserede mandler og rør dem i ganachen.

Hæld ganachen udover den bagte mørdej og stil tærten på køl i min.et par timer, gerne natten over.

Rabarberkompot:

1 bdt rabarber, ca.250 g

100 g sukker

2-3 tsk rosenvand (fåes i velassorterede grønthandlere bla)

Skær rabarberne i ca. 1 cm stykker, kom dem i en tykbundet gryde med sukker.

Giv det et opkog, og skru derefter ned og lad det simre til det får konsistens af kompot, og stykkerne er smattede ud.

Kom rosenvand i, og smag til. Husk at det får noget mere smag når kompotten trækker.

Sæt på køl.

Hæld rabarberkompotten i en sigte og stil sigten over en skål. Lad væden dryppe af, mos evt lidt undervejs i kompotten.

(Gem evt saften og kog den til en sirup, eller brug den som den er.)

Når rabarberkompotten er dryppet af og er helt kold, bredes den ud ovenpå størknede mandelknas. Sæt tærten på køl igen.

 

Ruby ganache:

200 g Ruby chokoladeknapper (fåes i specialforretninger, web-shops med bageartikler mv)

1 dl piskefløde

20 g glukosesirup

Bring piskefløde og glukosesirup til kogepunktet og hæld den over chokoladen.

Rør ganachen lind og fin.

Hæld ganachen ovenpå rabarberkompotten og glat den evt ud med en dejskraber eller fladen af en kniv.

Stil tærten på køl til ganachen har sat sig helt og er størknet, ca.3-4 timer.

 

Pynt:

Friske hindbær

Friske vulkansurkløver (rød skovsyre) blade

 

4 kommentarer til “Rabarbertærte med Ruby ganache

Skriv et svar til christinadamgaard Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s