2 x Galette: rødbede-porre og kartoffel-blåskimmel

Jeg er stor fan af madtærter, ligesom jeg er det med den mere rustikke udgave Galette. Det er en god måde at få brugt nogle grøntrester på, uden at den skal ende som en skraldespand, og ved at tilføje forskellige smagsnoter får man en guddommelig spise! Hvad enten det er som hverdagsmad eller gæstemad, og mørdejen, den kan man jo lave på forhånd – faktisk har den godt af at ligge på køl en times tid inden man ruller den ud, og den kan snildt ligge længere. Ofte laver jeg en dobbelt portion, og fryser den ene halvdel.

Her har jeg lavet dem i lidt grove udgaver – én med rødbede og porrer, én med kartoffel og blåskimmelost. Da disse to variationer er med groft fyld, synes jeg det virker godt at skære dem på mandolinjern/meget tyndt, og at servere noget friskt og sprødt sommergrønt til.

Af denne portion bliver der til én stor, eller to mindre. Mængden svarer til en tærte.

 

Mørdej:

100 g smør

175 g hvedemel

85 g svedjerugmel

1 tsk groft salt

Iskoldt vand til at samle dejen

 

Bland mel med salt. Skær smørret i mindre stykker, og smuldr melet heri. Saml dejen med en smule vand, en lille bitte smule ad gangen. Del dejen i to lige store, hvis du ønsker at lave én af hver galette, eller to mindre.

Pak dejen i husholdningsfilm, og stil den på køl en times tid.

Rødbedegalette/LaCucinaNada

Rødbede-porre fyld:

1 stor rødbeder

1 porre

1/2 løg

2 fed hvidløg

3 spsk figeneddike

Groft salt og frisk kværnet peber

2 tsk spidskommenfrø

Skræl rødbeden, og skær den meget tyndt – gerne på mandolinjern.

Skær porren i skiver, og skyl dem godt igennem, lad dem dryppe af i et dørslag.

Skær løget i tynde både. Skræl hvidløgene, mas dem og hak dem groft.

Svits nu løg, hvidløg og spidskommenfrø af i olie til løgene bliver let bløde.

Kom rødbeder og porrer på panden, og svits det hele i ca.10 min. Smag til med salt og peber undervejs.

Kartoffelgalette/LaCucinaNada

Kartoffel-blåskimmel fyld:

350-400 g kartofler

130 g blåskimmel (Blue Ocean fra Thise smelter godt, og er god salt til madlavning)

1/2 løg

2 spsk sennep

Frisk kværnet peber

Skræl kartoflerne, og skær dem i tynde skiver – gerne på mandolinjern, skyl skiverne i et dørslag for at få noget af stivelsen ud af dem. Lad dem dryppe af.

Skær løget i tynde både.

Varm panden op, og steg løg til de er let bløde.

Tilsæt kartoffelskiverne og sennep, og svits det hele i ca.10 min. Smag til med peber undervejs.

 

Når galetterne skal laves, udrulles dejen på et let meldrysset bord til en nogenlunde rund eller oval form. Bundene ligges på en bageplade med bagepapir. Fordel nu fyldet på de to bunde næsten ud til kanten, og bug kanten rundt om fyldet som på billedet. Pensl kanten med et sammenpisket æg for at få den gylden.

På galetten med kartoffelfyldet, lægges nu små stykker af blåskimmelosten fordelt.

De bages v. 200 grader i ca.30-40 min.

 

OBS: fyldet kan også laves i forvejen!

2 kommentarer til “2 x Galette: rødbede-porre og kartoffel-blåskimmel

  1. Hej Nada
    Det ser godt ud. Meget lækkert. Jeg ville nu også putte noget blå Castello eller lignede på rødbederne. Det kan jeg godt lide. Eller en blå ostesovs er og så godt. Og timian. Den rute har fået et revival hos mig… Hvordan bruger du timian Nada?
    Kh Charlotte

    1. Hej Charlotte.
      Min tanke var en mild ost, men kom faktisk fra det – nu serverede jeg dem samtidig for et par veninder i går aftes, og så var blåskimmel på dem begge lige lovlig meget. Men ja, et godt match. Ellers vil gedeost også være lækkert m rødbederne.

      Jeg bruger timian til mange ting, både frisk og i retter. Det er især godt til svin, synes jeg. Hakker det i dressinger, kommer det v ovnbagte rødder, topper tomatsalater m det.
      Elsker timian!

      Tak for din kommentar,
      La Cucina NADA

Tak for din kommentar, kig endelig forbi en anden gang! Mvh La Cucina Nada

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s