Anmeldelse + GIVE AWAY: Grønt i front – i klimakøkkenet/Ditte Ingemann

Mad, isærdeleshed produktionen af mad, udgør 20 % af vores klimaaftryk i Danmark og som danskere er vi hver især ansvarlige for en udledning, som svarer til 17 ton CO2 om året, hvoraf vores forbrug af mad og drikke alene udleder 3 ton CO2. Vilde tal. Og bekymrende fakta.

“Men det kan jeg jo ikke ændre, sådan ene-kvinde” sagde en bekendt til mig, da vi talte om emnet. Og nej, hver især kan vi jo ikke med vores ændringer vende bøtten fuldstændig, men hvis vi hver især læner os tilbage og lukker øjnene og håber det går over, så ændrer det sig jo i hvert fald slet ikke, tværtimod. Så er du en af dem der gerne vil sætte langt mindre klimaaftryk via din mad, så er den her kogebog en rigtig god hjælp.

Der er flere faktorer der gør sig gældende, f eks er al lokal produceret mad ikke medvirkende til at nedsætte klimaaftrykket. En tomat dyrket på friland når der er sæson for tomater er et langt bedre valg end en tomat dyrket på stordriftsmanér i drivhus. Transport af madvarer er også meget væsentlig at tage i betragtning, da lastbiler og færger f eks sætter et mindre klimaaftryk end flytransport. Og så er der jo selve madvarerne, hvor især det mørke kød er den største synder i regnskabet. Sådan kunne jeg blive ved med at remse op fra bogen Grønt i front – i klimakøkkenet, som på pædagogisk vis opridser faktuel viden. En viden som er nyttig at have med sig hvis man gerne vil ændre sine madvaner, og faktisk også hvis man allerede er i gang med processen.

Flækærtedeller med grønkålssalat

De her deller af flækærter er right down my Alley. Jeg bruger ofte flækærter til at lave enten grønne deller eller falafel af, fordi de bliver så dejligt saftige.

Du får udover de indledende forklarende afsnit, som jeg har refereret lidt af i ovenstående, de 7 vigtigste klimaråd når det kommer til mad, en sæsonguide samt gode tips til hver opskrift. Det kan være tips til at undgå madspild, det kan være forslag om at erstatte med et andet produkt og en masse andre nyttige tips, især til den knapt så køkkenkyndige. Og så er der jo selvfølgelig opskrifterne.

Samtlige opskrifter er uden kød, fordi som kogebogsforfatteren Ditte Ingemann skriver, er den allernemmeste måde at sænke klimaaftrykket på. Men som hun skriver, så kan man jo tilsætte kød eller servere en del af retterne til kød. Her får jeg lyst til at tilføje, at man også kan bruge kød som et krydderi – selv bruger jeg eksempelvis fond kogt på kyllingeskrog i risotto eller som smagsgiver i vegetariske retter for at få umami smag i retten, et par skiver ovnbagte lufttørret skinke som fnuller ovenpå en suppe, en æggekage mv. På den måde nedsættes indtaget af kød, men smagen reduceres ikke spor.

Opskrifterne er inddelt i årstiderne, hvilket giver særlig god mening i en kogebog som denne. Med den inddeling og sæsonguiden bagest i bogen kommer man rigtig langt.

Selv satte jeg allerede ved første gennemlæsning af kogebogen X ved flere opskrifter jeg vil prøve af: Kålpakker med aromatisk nødde – og svampefyld er en af dem, fordi det bare er en helt oplagt ret at skifte kødet ud med grønt. En anden opskrift, som jeg synes er decideret genial, er Grønne hotdogs med ærtepølser og syltede løg, faktisk irriterer det mig grænseløst at jeg ikke selv er kommet på det. Prøv lige at se nogle lækre hottere!

Grønne hotdogs med ærtepølser og syltede rødløg

GIVE AWAY:

I samarbejde med forlaget har jeg fået lov at uddele et eksemplar af Grønt i front – i klimakøkkenet.

Du kan smide et lod i puljen om at vinde kogebogen ovre på Instagram !

Grønt i front – i klimakøkkenet, Ditte Ingemann opskrifter, tekst og fotos,

192 s., 199,95 kr, Samvirke og Strandberg Publishing, bogen udkommer 6.november 2020.

Moderne Mormormad. 65 (fortolkede) retroretter/Samvirke

mormormad/Samvirke

Samvirke har for at markere Brugsens 150 års jubilæum valgt at udgive en kogebog med det de kalder moderne mormormad. Vel og mærke Ditte Ingemann og Hélène Wagns fortolkninger af retterne. Opskrifterne er delt ind i fire årtier, og tager sin begyndelse i 50´ernes køkken. Før hver dekade folder sig ud, får man en indledning til hvad der rørte sig i køkkenerne rundt om i landet, hvor inspirationen kom fra, hvilke varer der bød sig mv. Efter min mening, kunne disse afsnit snildt udbygges og blive til en hel beretning i sig selv! (Her en opfordring til Samvirke om endnu en udgivelse) For ganske interessant er det jo, at efterkrigstidsårene slæbte knappe ressourcer med sig et godt stykke tid og at kvindernes indtog på arbejdsmarkedet ændrede det der kom på middagsbordet hos familien Danmark. Ligesom supermarkedernes indtog igen ændrer vores forhold til de varer vi slæber hjem i kurven, og at vi med charterferierne får næse for rødvin, nye retter og anderledes smage. Velkendte beretninger, jovist, men stadig ret interessante. Disse afsnit i kogebogen står Hélène Wagn bag, og hun formår at kredse hvert årti ind på et par sider, hvilket nok er meget passende i en kogebog.

Ved hver opskrift er der en lille tekst om opskriften, et eksempel på ordlyden er fra opskriften på Fondue bourguignonne: Fonduegryden slog igennem i 70´erne, måske fordi konceptet passede perfekt til danskernes evige hang til “hygge”. Rigtig mange red med på forbrugsbølgen og købte deres egen fonduegryde, helt magen til naboens, genboens og overboems og … på en eller anden måde var de tekster det der fangede mig først, måske i en søgen efter hvad det er de damer har ændret i opskrifterne i forhold til de oprindelige? For ærligt, så er jeg ikke særlig bevandret i gamle danske opskrifter, og der er en del af dem, der er med i kogebogen jeg end aldrig har smagt, og derfor synes jeg det havde klædt kogebogen at have en fodnote med om det. Særligt fordi de skriver i indledningen at de gerne vil slå et slag for bevarelsen af disse retter med kommende generationer. Og her skulle man mene, at det kræver et vist kendskab til det oprindelige afsæt. Der er en del af opskrifterne hvor det tydeligt ses, og læses, hvad ny-fortolkningen består i. Som eksempelvis rødkålssalat til frikadeller, brugen af kokosmælk i karrysaucen til boller i karry og flere af desserterne som får tilføjet en nutidig ingrediens/tilberedning.

Bogens layout er ren nostalgi for en som har levet i to af de nævnte årtier, hvor samlehæfter med opskrifter var at finde i mit brune barndomskøkken, hvor indkøbsturen regelmæssigt gik til Brugsen på Nørreport st. og hvor min mor bestemt ikke var bleg for at ty til pulverløsninger og andre madlavningsfiduser. Derfor er mange af de gamle reklamer i kogebogen genkendelige, og de der ikke er, vækker alligevel minder fra en svunden tid.

Billederne er super fine, og befriende enkle. Ret modsatte af nutidens foodstylings-trends er de ikke suppleret med en masse andet, og alligevel virker de nutidige, bla fordi der er valgt en del retrostel og service som også bruges på mange madbilleder i dag. Billederne er stylet og taget af dygtige Ditte Ingemann.

Bogen koster 199,95 kr, og udkommer 17.marts. Og hvem skal man så købe sådan en kogebog til? Måske netop den helt unge der selv skal til at lave mad, eller måske blot til alle vi der virkelig sætter pris på gedigen mormormad? Jeg er ikke helt sikker på hvem målgruppen er, måske fordi den ikke er tydelig at ramme, men én ting er sikker, jeg får i hvert flad lyst til at gå i køkkenet og skabe noget nostalgi.

Til allersidst vil jeg takke de damer for, at vække et madminde der var helt forsvundet fra min hukommelse, nemlig desserten som min mor købte på frost, og som bestod af appelsinsorbet serveret i udhulede appelsiner! Dem tøede hun blot en smule, piskede flødeskum til og serverede der i 70´erne for gæsterne, der altid var lige imponerede. Mest af alt husker jeg de meget kolde fingre man fik, af at holde appelsinen fast på tallerknen … i bogen fyldes de med en sorbet af citron og blodappelsin. Dét må prøves ved lejlighed.