StopSpildAfMad: bag med havregrød

spelt-havrebrød/LaCucinaNada

Hvis du, som jeg, ofte koger havregrød om morgenen, så oplever du måske indimellem at have rester? I stedet for at smide resterne ud, så bag brød med dine havregrøds-rester.

Nu har jeg gjort lidt forskellige forsøg ud i at tilsætte mine havregrøds leftovers, og sværger stadig til no-knead metoden når det gælder lyse brød. Men jeg har også bagt mit rugbrød med en portion havregrød i. Faktisk er jeg blevet så pjattet med at tilsætte havregrød i mine brød af den grovere slags, at jeg ofte koger en lidt større portion morgengrød med vilje.

Rugbrød/LaCucinaNada

Jeg gør blot det at jeg rører grøden i vandet, og opløser gæren heri. Det lader jeg så trække for en stund, eller bruger det som en fordej, hvis jeg har god tid og lader den stå natten over. Dernæst tilsætter jeg de øvrige ingredienser.

Det tilsætter ikke brødet synderlig meget smag, men det giver brødet mere tyngde. På den måde får man dels brugt en rest, og så sparer man jo lidt på korn og kerner man ellers ville tilsætte sit grovbrød. Det er da smart.

6 kommentarer til “StopSpildAfMad: bag med havregrød

  1. Min søn havde taget et rugbrød fra Nordisk Brødhus med hjem til mig. Da det endelig ikke måtte komme i en plastikpose, blev de sidste 6-7 cm så hårde, at jeg ikke kunne skære i brødet. Det var fuld af rugkerner og blev hakket i stykker og blødgjort i vand og kom så i to brød sammen med kogte bygkerner, hvid hvede og almindelig hvedemel. Man kan også putte en rest kogte ris, bulgur, kogte kartofler, og andet godt i – f.eks. en kogt sødkartoffel eller en rødbede.

    1. Mange tak for alle de gode tips, Elsebeth!

      Kommer du også rødbede i rugbrød? I så fald, rå eller kogte?

      Jeg har tidligere bagt med kartoffel, bla også kogevandet – det skulle gøre det mere luftigt.

      Skønt med engagerede læsere, mange tak 🙂

Tak for din kommentar, kig endelig forbi en anden gang! Mvh La Cucina Nada