3 perfekte vine til sommerens aperitif

Her i starten af sommeren blev jeg inviteret på indtil flere vin-relaterede arrangementer og det fik mig til at indlede jagten på vine som jeg synes er helt oplagt til en aperitif før maden. Velvidende at jeg på ingen måde er professionel på feltet, synes jeg efterhånden at kunne matche vine sådan nogenlunde med de retter jeg serverer. Ikke på den der helt vildt nørdede måde, men sådan mere smagen og følen mig frem til vinens noter, duft, tyngde, friskhed, dybde osv og parre det med ingredienserne i maden. Men så er der de der vine vi drikker på terassen, “for sjov”, uden mad til eller måske blot med lidt snacks til, og dem synes jeg skal kunne noget andet.

Når det kommer til aperitif, som kommer af fransk apéritif, afledning af latin aperire ‘åbne, begynde’, handler det jo om at sætte gang i appetitten, stimulere smagsløgene og duftesansen, og derfor er det andet, de vine skal kunne netop dette. Her kommer jeg med 3 ret forskellige bud og får man dem matchet med det rette tilbehør, så vil jeg mene at de alle er et bud på den perfekte aperitif til sommerens gæstebud eller de dage man blot har lyst til at starte med at nyde et glas før maden.

Hengst, Pinot Gris:

Producent: Domaine Stentz Buecher, Alsace, Frankrig

Drue: 100 % Pinot Gris, 13.5 % alc.

Forhandler: Kan købes i Super Brugsen, Kvickly, Coop.dk og Dagli Brugsen

Pris: 145,75 kr.

Igennem de seneste måneder har jeg smagt en del Pinot Gris, og jeg vil gerne være hudløs ærlig og sige at jeg ikke forstod dem til at begynde med … jeg hæftede mig udelukkende ved sødmen, og har jo nu i årevis bildt mig selv ind at jeg var til de tørre lyse vine. Men efterhånden som jeg har fået smagt mig igennem både Pinot Gris, men også Gewürtztraminer vine, må jeg sige at det altså virkelig kan noget.

Især en Pinot Gris som denne der har fuld smæk på smagen af frugter som pærer, søde æbler, abrikos, stenfrugter og er rundet af honning har en stor frugtsødme. Derfor passer den rigtig godt til f eks asiatisk mad, lette pastaretter der ikke er baseret på tomatsauce og skaldyr.

Ellers server vinen afkølet, men ikke alt for kold, til f eks hapsere af ristet brød m. skaldyr, skiver af fed melon m. lufttørret skinke eller f eks lagret fed havarti skåret i mundrette stykker. Men også “blot for sjov” en lun sommerdag i skyggen, kan man snildt nyde et glas eller to af denne smagskomplekse hvidvin, som samtidig er så let at drikke uden noget til.

Casual Rosado:

Producent: Tanden Navarra, Spanien

Drue: Garnache og graciano, 14 % alc.

Forhandler: Winetraveller.dk / sanne@winetraveller.dk

Pris: ca. 119/129 kr.

Ingen aperitif anbefalinger herfra uden en rosé, eller som spanierne siger: rosado. Casual´en her har en smuk nærmest bleg pink farve og en tydelig duft af roser og røde frugter. Denne rosado har fået sit navn efter det latinske Casualis, som betyder ved et uheld, fordi den kvindelige vinsmager faktisk skabte den, ja lidt ved et uheld. Men den smager ikke spor af et uheld, tværtimod er den virkelig lækker og meget let at drikke.

Hvis den parres med mad, vil jeg sige at skaldyr vil være det bedste match, men også en frisk salat uden for kraftigt smagende grønne sager i og endelig ikke noget bittert, vil være en ret god smagsmakker til denne rosado.

Som aperitif ville den også være lækker at servere sammen med nogle af de tørre spanske oste som manchego´en, med flydende honning over. Og faktisk, uden at det bliver alt for klichéfyldt, så vil mange tapas serveringer passe rigtig godt med denne vin – dog ikke de alt for smagstunge, hvor indmad bliver stegt i sherry, hvor tomat er for dominerende eller dem der bliver alt for salte. Faktisk fik jeg et glas af denne rosévin til modne jordbær, og dét match var også bare sommer lækkert.

OBS: På billedet har jeg skænket roséen i et champagneglas, normalvist ville jeg skænke den i et hvidvinsglas eller et mindre rødvinsglas.

Jolé, Raboso:

Producent: Sutto, Venezia, Italien

Drue: Raboso, 11 % alc.

Forhandler: Winetraveller.dk / sanne@winetraveller.dk

Pris: ca.129 kr.

Jolé´en her er en vino frizzante, en ung mousserende rødvin, med den smukkeste rubinrøde farve jeg længe har set skabt på druen raboso. Den serveres afkølet, og gerne i champagneglas. Den er afsindig lækker, og jeg der ellers ikke drikker meget vin længere kunne let have drukket et par flasker af denne vin. Den har både tydelig smag og duft af kirsebær og modne blommer, ligesom druen dufter igennem også. Den er blød at få på ganen, perlende og let syrlig af ribs.

Det gør Jolé velegnet til grillet kød, og den kan sagtens gå med noget krydret eller marineret, og ikke blot til lyst til kød. Faktisk vil den også være lidt blæret at servere efter maden til ost – oste med sødme, let tørre faste oste og hvidskimmeloste.

Som aperitif ville jeg servere et udbud af modne sommerbær til. Eller forskellige salamier, skinke og oliven. Antipasti m. artiskokcreme, grillede grøntsager og carpaccio vil også være gode match til denne vin.

 

Sponsoreret.

Dette indlæg er blevet til i samarbejde med Winetraveller Groupe Grand Chais de France og Sopexa

 

MadbloggerUdfordringen#13: Sommermenu

Denne gang er der lagt op til at samarbejdet er den reelle udfordring i MadbloggerUdfordringen, men for mig viste det sig at være det benspænd vi fik af Spis & Vis og Lykkes Lækkerier, nemlig mælkebøtte der gav mig de største kvaler …

Måske tænker du at den da ellers er let, især at finde men også at bruge i køkkenet. Og det er den måske også hvis man er haveejer eller bor på landet. Eller måske er den knap så udbredt alle vegne længere, for min makker Christina har også haft sine kvaler, og hun bor i hus og have. Jeg lagde ellers godt ud med at researche på mælkebøtten, og fik bla en idé til at jeg ville frittere selve blomsterne, ligesom man gør det med hyldeblomst skærme, blot ikke i en sød udgave, men som en krydret appetizer som skulle serveres til en aperitif. Det var i hvert fald sådan Noter fra køkkenet og haven og jeg havde planlagt det. Men den må du tænke dig til, for på min jagt efter mælkebøtter var de enten afblomstrede eller også stod de langs med gangstier hvor hundene besørger, og dem havde jeg ærlig talt ikke lyst til at komme i sanke-kurven. I det hele taget kan det være lidt af en udfordring sådan at fouragere i naturen, og jeg savnede da f eks også en stige da jeg bestemte mig for at samle hyldeblomster oppe ved Utterslevmose. Men mest af alt synes jeg det er en dejlig måde at komme ud i (by-) naturen på, og jeg finder enorm fred i krop og sind når jeg går der og spejder i trætoppe, krat og eng.

Med en uddannet kok, reklamefotograf, madstylist og opskriftsudvikler som makker, er der jo selvsagt forskel på vores billeder, men som makker kunne jeg ikke ønske mig bedre. Godt nok valgte vi ikke at mødes, Christina og jeg, da vi bor på hver vores ø og begge har været noget udfordrede på bla tid. Men vi har udvekslet mails i massevis, startende med brainstorms en masse som endte i noget ret konkret. En sjov proces for sådan nogle som os, der jo for det meste arbejder solo, i hvert fald når det kommer til indlæg på bloggen. Måske fordi vi ikke mødtes, og måske fordi vi som sådan har arbejdet hver især med elementer til den samlede menu, har vi overhovedet ikke været uenige eller haft svært ved at nærme os hinanden. Måske fordi vi har en ret ensartet tilgang til overskriften, og fordi vi hurtigt blev enige om at der skulle være et overflåd af spiselige blomster, urter og grønne sager i vores sommermenu da vi begge har adgang til en køkkenhave. Det havde selvfølgelig udfordret os det ekstra at mødes om selve madlavningen, men jeg synes vi har løst opgaven på bedste måde ud fra de vilkår og omstændigheder der har været. Personligt kunne jeg godt have valgt at udfordre mig selv i forhold til det tekniske, og det var egentlig også min oprindelige tanke. Men helbredet vil det ikke altid som jeg vil det, så jeg har trøstet mig selv undervejs med at en sommer menu vel heller ikke skal blive alt for avanceret i forhold til at de fleste skal kunne være med.

Vi har sammensat en menu som vi tænker vil være ideel (delvist) at tilberede under åben himmel og som vi ser for os indtaget på terassen eller i gårdhaven. Ligesom de af retterne der kræver forberedelse kan laves på en regnvejrsdag, eller når man får for meget af solen. Vi har valgt at arbejde med hovedingredienserne : makrel og stikkelsbær, og derudover mælkebøtte som vi som bekendt fik som benspænd. Mælkebøtten inspirerede os til at gå all in på spiselige blomster. Vi har leget med røg, nye spæde sager fra køkkenhaven, makrel som er i sæson, og som med dens fedme egner sig virkelig godt til at blive røget og det noget oversete bær: stikkelsbær, fordi vi synes det med dets syrlighed kan noget andet end de mere traditionelle bær.

En notesbog fra haven og køkkenet + La Cucina Nada´s SOMMERMENU lyder som følgende:

Aperitif:

Stikkelsbærsaft toppet med cremant m. hyldeblomst sukker på kanten af glasset

&

Hjemmelavet, mælkebøtterøget friskost med rugbrødssalt på vilde urter og spiselige blomster, samt kirsebærbalsamico

Hovedret:

Varmrøgede makreller og mormor-rødbedesalat med peberrods-dyner

Fougasse m. friske krydderurter og tørrede spiselige blomster

Kryddersalt m. tørrede spiselige blomster

Dessert:

Stikkelsbærgrød m. piskefløde

Aperitif: stikkelsbærsaft toppet med cremant m. hyldeblomst sukker på kanten af glasset & hjemmelavet, mælkebøtterøget friskost med rugbrødssalt på vilde urter og spiselige blomster, samt kirsebærbalsamico.

Stikkelsbærsaft toppet med cremant og med hyldeblomst sukker på kanten af glasset:

Hyldeblomst sukker:

Ca. 6 hyldeblomstskærme

Ca. 1 dl sukker

Se skærmene efter for insekter, og læg dem evt i en skål med vand. Lad skærmene dryppe tørre

Rib blomsterne af skærmene, undgå stilke da de hverken er kønne i sukkeret, men også gør det bittert. Bred dem ud på opsugende papir, eks vis avis og bland med sukkeret.

Du kan vælge at blende sukkeret fint, da smager hyldeblomsten kraftigere igennem, eller lade den være grov som på mine billeder. Jeg valgte mest den grove for syns skyld, sådan at man kan se blomsterne.

Sukkeret er med til at præservere blomsterne, så hvis den er tør når du kommer den på glas eller i skål med låg, så kan den i princippet holde evigt, men mister noget af smagen over tid.

Brug ellers hyldeblomst sukker på pandekager, over sommerens bær, på morgenmaden mv.

Umiddelbart inden servering breder du noget af sukkeret ud på en tallerken, på en anden tallerken fylder du en smule vand. Dyp nu glassene først i vandet, dernæst i sukkeret sådan at de får en fin lille sukkerkant.

Hæld dernæst 1/3, eller 1/4 stikkelsbærsaft i glassene og top med cremant.

Stil evt flaskerne på bordet, sådan at man kan lave sig en ekstra drink.

Har du stikkelsbærsaft tilovers, da kan du evt blande det op med vand og nyde som saftevand.

 

Hovedret: varmrøgede makreller og mormor-rødbedesalat med peberrods-dyner.

Fougasse m. friske krydderurter og tørrede spiselige blomster

Kryddersalt m. tørrede spiselige blomster

Fougasse m. friske krydderurter og tørrede spiselige blomster:

Lav kryddersaltet et par dage inden du bager brødet. Du laver det sådan her:

Pluk spiselige blomster, jeg valgte en blanding af røde roser, blå kornblomster, gule morgenfruer og mælkebøtter. Pluk blomsterbladene af og bred dem ud på en avis på f eks en bradepande eller lign. Stil den tørt et par dage til bladene er helt tørre. Alternativt kan du i velassorterede grønthandlere og hos Mill & Mortar (samt mange steder i syd europa)købe dig til tørrede spiselige blomster.

Bland nu de tørrede blomsterblade med flagesalt, og opbevar det i en bøtte med tætsluttende låg.

Vælg gerne flere forskellige slags krydderurter; timian, rosmarin, olivenurt eller nøjes med en slags. De plukkes blot enkeltvist af når de skal på brødet.

Fougasse er det provencalske svar på focaccia, og bages med forskellige toppings som friske eller tørrede tomater, fennikelfrø, oliven, friske krydderurter mv. Det er derudover kendt på sit udseende med huller, eller vinduer om du vil.

Fougasse:

– 1 stk.-

15 g gær

3 dl vand

500 g hvedemel type 00

1/2 spsk groft salt

3 spsk olivenolie + et par dryp på brødet inden bagning

Ca. en håndfuld kryddersalt m. tørrede blomster + en smule friske krydderurter

Opløs gæren i lunkent vand og hæld olien ved.

Tilsæt ca. halvdelen af melet, og rør dejen sammen. Kom salt ved, og ælt nu resten af melet ind i dejen. Ælt dejen til den er smidig, elastisk og blød.

Pensl en hæveskål med en smule olivenolie, rul dejen heri, sådan at den dækkes af olien, og lad den hæve heri i min. 1 time, gerne længere.

Når dejen skal bages tændes ovnen på 220 grader, og den stænkes med vand på alle siderne.

Dejen slås ned, og rulles eller strækkes ud til en elipseform. Dæk nu dejen med et fugtigt klæde, sådan at den mister sin elasticitet.

Læg den på en smurt bageplade, drysset let med mel, og klip huller – jeg klippede et par stykker på tværs og nogle lidt mindre der mødes på midten. Du kan også klippe på skrå sådan at det ligner et blad.

Kom nu kryddersalt og friske krydderurter på brødet, tryk blidt urterne ned i dejen.

Pensl evt brødet med en æggeblomme rørt op med en smule vand el.olivenolie.

Bag brødet i ca. 20-25 min. til det lyder hult, og er let gyldent. Stænk gerne med vand undervejs i bagningen.

Lad brødet køle en smule inden det serveres.

Måske den observante læser har bemærket at stikkelsbærsaften er rød, hvor grøden er grøn? Det skyldes såmænd blot at jeg kogte saften på røde stikkelsbær, desværre ikke af egen avl, men det var til gengæld de grønne stikkelsbær jeg kogte grøden på.

Dessert: stikkelsbærgrød m. piskefløde

Stikkelsbærgrød:

– En skål fuld, nok til ca. 4-6 pers.-

600 g stikkelsbær

2 dl vand

1/2 vaniljestang

3 dl sukker

Maizena

+ piskefløde v. servering

Nip bærrene og skær evt stilke og ender fra m en lille urtekniv. Kom dem i en gryde.

Skær vaniljestangen op på langs, og skrab kornene ud. Kom dem og stangen ved stikkelsbærrene sammen med sukker og vand. Giv det et opkog, skum af undervejs. Lad bærrene simre ved svag varme i 15 min.

Rør nu 2 spsk maizena op med 1/2 dl vand, og kom lidt af blandingen i grøden imens den småkoger til grøden tykner. Den tykner yderligere noget ved afkøling. Fisk vaniljestangen op, og hæld grøden i den skål du vil servere den i. Dæk med husholdningsfilm og lad den køle helt før servering.

Server med kold piskefløde, eller evt en kugle vaniljeis på.

Håber menuen må smage dig vel og at sommeren gør dig godt!

 

Fotos: La Cucina Nada og Noter fra køkkenet og haven.

Champagne cocktail med granatæble og ingefær

Cocktail/LaCucinaNada

I går delte jeg et forslag til en Nytårsmenu, hvor jeg foreslår at servere champagne som velkomst drink – sådan en ægte champagne af den tørre eller halvtørre slags. Men skal der være lidt mere farve og cocktail-stemning over det, så vil dette bud på en champagne cocktail være yderst festligt!

Cocktailen er inspireret af den klassiske champagne cocktail der består af sukkerknald, angostura, cognac og champagne, i øvrigt en sikker vinder hvis du spørger mig. Men her er det bitre skiftet ud med det syrlige og friske i form af ingefær og granatæble. Derudover får drinken en yderst smuk rødlig farve, og passer lige ind i det romantiske tema jeg har lagt for dagen med dette nytår.

Jeg har kogt en sirup af granatæbler og frisk ingefær, og brugt den som smagsgiver. Hvis du ikke orker det, så tror jeg det går fint med granatæblejuice og ginger beer i stedet – her må du så selv lege med forholdene.

Det smager godt med gode bobler, men det behøver altså ikke at være champagne du bruger til denne cocktail, vælg blot en halvtør én af enten cava, spumante, cremant eller champagne.

Granatæble-ingefær sirup/grenadine:

3 modne granatæbler

Ingefærsaft, af ca.2 cm frisk ingefær

4 spsk rørsukker

Halver granatæblerne, og pres dem på en citruspresse til al saften er ude af dem. Kom saften i en lille gryde. Skræl det lille stykke ingefær, og riv det fint over en skål, her drypper lidt saft ud i skålen. Pres det revne ingefær i hånden og lad saften dryppe ned i skålen. Kom nu ingefær saften ned i gryden. (Du kan evt presse mere saft hvis du synes, men smag til undervejs, det kan hurtigt blive en ret voldsom smag). Tilsæt sukker og giv den et opkog. Skru ned for varmen og lad siruppen koge ind i ca.20 min.

Lad siruppen køle. Eller lav den evt på forhånd.

Til cocktailen skal du yderligere bruge:

Champagneglas

Evt en rørepind

Sukker + en smule af siruppen til sukkerkant (hvis du ikke laver en sirup, kan du bruge frugtfarve eller en *grenadine)

2 cl cognac

2-3 tsk granatæble-ingefærsirup

Bobler til at toppe glassene med: champagne, spumante, cava, cremant

Hæld en smule af siruppen på en tallerken, og ligeledes sukker på en anden. Dyp nu glassene i siruppen først, og dryp det forsigtigt af inden du dypper glasset i sukker. Et voila, nu har du en smuk rød sukkerkant på glassene!

Ved servering hælder du cognac i glassene, og rør forsigtigt sirup i. Top med boblevand.

*Vidste du at grenadine, kommer af det franske ord Grenade, som betyder granatæble?