La Cucina Nada knækker cancer!

8f62b559f702a870e3773e08f5fd08d7

Eller dvs det gør jeg jo ikke, knækker cancer, men jeg har lavet min egen indsamling for at støtte den gode sag. Og hvorfor har jeg så det?

Det har jeg fordi sagen står mit hjerte meget nært. Og bevares, der er mange ting man kan støtte og mange sager der er yderst væsentlige. Men når et indlæg som dette rammer bloggen, et indlæg der ikke har med mad at gøre, så er det fordi jeg og Kræftens Bekæmpelse har brug for din støtte til  projekter inden for kræftforskning, forebyggelse af kræftsygdomme og støtte til kræftpatienter og deres pårørende.

Jeg samler ind fordi:

Kræft rammer i alle familier, en sætning jeg havde hørt mange gange, men som jeg skød væk for i min biologiske familie havde vi jo ikke haft kræft. Men så ramte det mig selv. For snart 5 år siden fik jeg konstateret modermærkekræft, en diagnose der overraskede lægerne da jeg ikke var blandt de der “typisk” får det. Heldigvis havde det ikke spredt sig, da jeg tidligt i forløbet gik til lægen. Og, syv-ni-tretten, så har der ikke været noget siden og det lader til at jeg kan blive erklæret rask cancer-mæssigt om 4 måneders tid. Men desværre har operationen sat sine spor … og jeg har nu kroniske neuropatiske smerter i det ene ben efter at have fået fjernet en lymfe. Der er ikke mange der tænker over de senfølger der følger med et cancer forløb, som er en nok så vigtig opgave for Kræftens Bekæmpelse at forske i og yde støtte omkring. DERFOR har jeg valgt at lave min egen indsamling som jeg håber du vil støtte. For husk: kræft rammer alle familier!

Du kan støtte med 50 kr ved at sende en SMS: KC 11006 til 1277, eller vælge at støtte med et højere beløb her.

På forhånd tak,

La Cucina NADA

Gæsteindlæg: Kvædemarmelade og kvædegelé

 Kvæder/LaCucinaNadaFoto: Mai-Britt Lydersen og La Cucina Nada

 

Som læser af bloggen ved du at jeg er ret så begejstret for mediet Instagram, og som jeg skrev fornylig er det i højere og højere grad en stor inspirationskilde. Således også for mine følgere, og en af dem, Mai-Britt, blev for en uge siden så nysgerrig på hvad hun kunne lave med kvæder, efter at have set et billede af de kvæder jeg havde fået foræret af en gammel skolekammerat, at hun selv fik fat i kvæder.

Mai-Britt der selv er en ivrig køkkenskriver, har fulgt med på bloggen her i årevis, låner her min blog. Du finder hende på Instagram med profilnavnet @mailyd1965, indtil hun måske selv kaster sig ud i blogverdenen. Herfra giver jeg ordet til Mai-Britt:

 

“Jeg har aldrig lavet noget af kvæder før, og det var nærmest bare en frugt der hørte gamle dage til! Men Nada havde på Facebook skrevet om foræringen af kvæder og delt et billede på Instagram. Det fik mig til tasterne og hurtigt viste det sig, at en af mine gamle venner havde et stort gammelt kvædetræ nede bag ved stalden. Glæden var stor da jeg i weekenden tog afsted efter rovet. I guder de har noget af en massefylde! Så udstyret med en bæreposefuld, var jeg glad for jeg var i bil. Vel hjemme igen skulle der researches – og vanen tro søgte jeg på nettet. Jeg fandt ikke rigtigt noget der havde den der wauw-effekt på mig, så igen blev det Tørsleffs husmoder service der blev redningen, ” Den grønne syltebog”. Der var opskrifter på kvædebrød, kvædemarmelade og kvædegele. Kvædebrød er jo meget lig det vi kender til jul som ”flæsk” og det er bestemt ikke en favorit heri huset… Men marmelade bliver spist dagligt så selvfølgelig måtte det være det.

Ifølge Den grønne syltebog er kvæden en gammel kulturplante fra oldtiden, den er dunet og citrongul når den er moden. Kvæden kendes i Danmark som Pærekvæde eller Æblekvæde, navnene refererer til formen. Frugten kan ikke spises i rå tilstand men skal koges i cirka en time.”

Kvædemarmelade:

Kvædepuré af 2 kg kvæder kogt i 1,5 l. vand

500 g sukker

1 tsk rød melatin rørt ud i 3 tsk sukker.

Jeg startede med at koge 1 kg kvæder i 1,5 liter vand iflg opskriften skulle de koges 1 time, tages op skrælles og kernehuset fjernes, Men allerede efter ½ time var kvæderne kogt ud som kartofler når de er værst.. Så jeg fjernede kvæderne og puttede dem i en sigte. På den igen så jeg hentede 1 kg kvæder mere og besluttede at skrælle dem og fjerne kernehuset. Frugten skar jeg i tern og kogte videre i vandet hvor første hold blev kogt. Jeg er ikke meget for at smide noget ud, så efter bedste evne fjernede jeg skræl og kerne fra de hele semikogte kvæder og puttede det i gryden også. Efter en time tog jeg frugten op og purerede det gennem en sigte. Efter en pludselig indskydelse fylste jeg en lille trådsigte jeg har med en god klat puré, det skulle blive til gele. Pureen kom tilbage i gryden hvor det kogte ind i 10 – 15 min. Så kom jeg 500 g sukker i og kogte det igennem i ca. 5 min. Dernæst kom jeg geleringsmiddel i, kogte det godt igennem og fyldte det på glas.

Pureen jeg satte til side fik lov at dryppe saft af til sen aften, jeg målte saften af og tilsatte den samme mængde sukker. Jeg havde 2 dl. saft, som havde den smukkeste lyserøde farve kom det i gryde og tilsatte 2 dl. sukker. Dette skal koge til saften bliver lidt tykkere og kan danne lidt tunge dråber, på glas og så bare vente.

Mine sterile glas fik et lille tår romvanilje i bunden og efter marmeladen kom i en ekstra tår ovenpå. Det er med til at det holder sig..

Jeg er total fan af marmeladen! Men som den eneste i hustanden der er af den mening, står jeg nu tilbage med en del kvæder. Jeg tog ellers det helt tunge skyts i brug overfor manden. Sand økologi idet transporttiden var ganske lille, træet bor helt ude på landet og bliver ikke sprøjtet. Det er et træ man kender tilbage fra oldtiden . Jeg gik endda så vidt at lave en tallerkenservering som man kender det fra halvtresserne, når manden i huset kom hjem træt efter job. Osten blev serveret til både brie og gammelost men ak og ve… Intet hjalp. Kvædemarmeladen er alene mit, altså en slags særeje, det sjældent man som ægtepar kan prale af det – så den får lige lov at stå.

Har du forsøgt dig med kvæder i køkkenet? Hvis ikke så synes jeg virkelig du skulle invitere den velduftende gæst indenfor, for jeg fuldstændig enig med Mai-Britt, jeg er også stor fan! Du finder min opskrift på kvædemarmelade her.

Og apropos Instagram, @geskefiha der var så sød at forære mig kvæder denne gang, har gjort det til en #kvædebattle og fik selv fremstillet et par glas marmelade i går. Måske du er frisk på at tage kampen op?

 

 

 

 

Æbletærte m. kanel

æbletærte/LaCucinaNada

Noget jeg vender tilbage til igen og igen er æbletærten. Den er overkommelig at tilberede, og så smager den jo guddommeligt godt. Til min gru opdagede jeg at der ikke var en opskrift på bloggen på æbletærte, og da det er lykkedes mig at ælte mig frem til den perfekte mørdej, så skulle I jo ikke snydes for opskriften.

Æbletærte m. kanel:

Mørdej:

125 g blødt smør

2 æggeblommer

250 g hvedemel, type 00

100 g sukker

1 knivspids groft salt

ca. 3 spsk koldt vand

Fyld:

6 mellemstore søde æbler

1 strøget spsk stødt kanel

 

Bland alle ingredienserne til mørdejen, på nær vandet som du samler dejen med. Måske skal du bruge en smule mere vand, dejen skal hænge sammen, men må ikke være for klistret. Sæt den på køl en times tid. Rul den ud på et meldrysset bord, og kom dejen i en slip-let tærteform, tryk den godt ind i kanterne og skær evt overskydende dej fra.

Skyl æblerne, og halvér dem. Befri dem for kernehuset, og skær i både. Bådene deles yderligere i 3-4 skiver. Læg nu bådene taglagte rundt i formen. Drys kanel udover og bag tærten i 30 min i n forvarmet ovn på 175 grader.

Server gerne med en fuldfed creme fraiche til, og nyd den allerhelst lun.

OBS: hvis du har overskydende mørdej, så frys det og brug det i en lille tærteform eller bland det med en anden rest mørdej til endnu en tærte!

La Cucina Nada´s guide til 5 knap så kendte caféer

duglemmerdetaldrig/LaCucinaNada

Fotoss: La Cucina Nada

 

Duglemmerdetaldrig.dk har et online magasin hvor du finder guides til restauranter, caféer mv. Firmaet der har til huse i Århus, havde et ønske om en guide til hyggelige og lidt ukendte caféer i hovedstaden og bad mig skrive en sådan. Guiden kan du læse her.

duglemmerdetaldrig/LaCucinaNada

Varme drikke/Fairtrade

Varmedrikke/Fairtrade/LineFalck

Fotograf: Line Falck

“Det er koldt og man må drikke sig varm”, er jeg tilbøjelig til at synge i dag. Jeg har nemlig et opskrifts-tema med varme drikke i Fairtrade Danmarks magasin FairNok som er på gaden i dag. Magasinet er med Politikken i dag, og kan findes i Brugsen, Kvickly og Irma.

Hvis du følger med på bloggen så ved du at jeg er VILD med sjælevarmere, og du finder indtil flere opskrifter,  søg på “drikke” og se om der ikke skulle være noget der frister dig på sådan en regnvåd dag som i dag.

Du kan også se magasinet her og to af opskrifterne, nemlig på en rød,- og hvid sjælevarmer her.

I magasinet giver jeg et tip til at  lave sin egen glöggekstrakt, opskriften på den finder du her.

Tak til Fairtrade og Line Falck for samarbejdet i denne omgang!

Grønkålssalat m. korn, bacon og æble

Grønkålssalat/LaCucinaNada

Jeg er absolut vild med kål. På nær rosenkål spiser jeg dem alle rå, og er faktisk mest vild med dem i rå tilstand. Men også stuvede, i asiatiske retter, i supper og sammenkogte retter mv. Kål er afsindig sundt, det er billig kost og så er det i sæson lige nu. En kål jeg virkelig har taget til mig indenfor de seneste år, er grønkålen. Stor, flot, majestætisk. sprød og mest vitaminrige af dem alle, er den blevet synonym med efterår og vinter i mit køkken.

Forleden købte jeg et par skiver af den gode kalvelever hos slagteren på Kultorvet, men havde ikke rigtig gennemtænkt hvad jeg skulle have til den. Hjemme så jeg at jeg jo havde grønkål og æbler, og kom så på denne salat – hvor jeg skar leveren i mindre stykker, vendte dem i mel og lynstegte dem, og anrettede dem på salaten. Kalvelever har en dyb, let sødlig smag som gik rigtig godt i spænd med grønkålen, æblet og den syrlige dressing. Desværre var belysningen så dårlig, hvilket den er ved aftentide herhjemme nu, så jeg fik ikke taget et billede af salaten. Det ærgrede mig, så derfor lavede jeg den her til frokost, og skiftede leveren ud med bacon. Den kombination er også vildt god, så lav den med hvad du synes.

Portionen svarer til en frokost portion til en person.


Grønkålssalat m. korn, bacon og æble

4-5 store blade grønkål

50 g femkornsblanding (kan erstattes med speltkerner el lign.)

50 g bacon

1/2 æble

1/2 økologisk citron

En smule frisk timian

Til senneps-vinaigrette:

Saften af den halve citron

2 spsk olivenolie

1 spsk æblecidereddike

1 spsk stærk sennep

1 tsk flydende honning

Frisk kværnet peber

Et nip flagesalt


 

Kog kornene efter anvisning, og lad dem dryppe og køle af.

Skyl grønkålen, og slyng dem i en slynge. Skær det midterste af bladene væk, og skær grønkålen meget fint.

Rør vinaigretten sammen.

Skær baconen i tern, og steg dem sprøde på en tør pande sammen med timian.

Skær det halve æble i tynde både, og derefter i tern.

Bland nu ingredienserne i en skål og hæld vinaigretten over, eller anret salaten på et fad/en tallerken. Riv citronskal over, enten med et rivejern eller et juliennejern.

OBS: hvis du laver salaten med kalvelever i stedet, husk da ikke et tørsteg den. Kalvelever skal ikke have særlig lang tid, da det hurtigt bliver knastørt. Det må gerne være lyserødt indeni.

Prøv eks vis med kyllingehjerter i stedet! Og skift citronen ud med appelsin.

 


 

Græskarboller

Græskarboller/LaCucinaNada

Det absolut bedste ved efteråret er farverne. Tonerne af rød, orange, gul og brun. Det triste er at de er et synligt tegn på at bladene snart falder af, og at en koldere tid går os i møde. Men lad os nu dvæle lidt ved den smukke del.

Græskarrets komme hos grønthandlerne er også kommet til at varsle efterår herhjemme, og det ikke kun pynte-græskarrene men så sandelig også spise udgaven. Desværre er indkøberne lidt uopfindsomme, og man ser oftest de samme to-tre typer på hylderne, hvilket er trist når der findes så mange forskellige variationer. Nuvel, så er især Hokkaido græskarret ét jeg forbinder med efterår pga dets smukke orange farve.

Da jeg rørte en bolledej sammen forleden aften til en langtidshævet dej, tænkte jeg at jeg da måtte kunne bage dem med græskar i. Græskarret blev skåret i tern, og kogt møre, for derpå at blive blendet til en mos. Når man kommer en sådan mos i dejen, kræver det noget mere mel end jeg plejer at bage med, og dejen skulle også bruge lidt længere tid på at hæve. Til gengæld kom der nogle ret så fine boller ud af det, svagt orange i farven og en smule sødlige, sådan at man sagtens kan smage at sødmen ikke er tilsat fra sukker.


Du bager dem sådan her:

1/2 Hokkaido græskar, lille

4 dl vand

5 g økologisk gær

8 g groft salt

Et par håndfulde hørfrø

2 dl rest havregrød, eller tilsvarende havregryn

500 g hvedemel, ca.

Græskarkerner til pynt

Olivenolie til pensling


 

- Denne dej bliver en smule klistret, så jeg valgte at bage bollerne i papir-muffinforme sat i en metal muffinform.

Opløs gær i vandet, og tilsæt havregrøden. Lad dette hvile i min. et par timer under et fugtigt klæde.

Skræl græskarret, skrab kernerne ud og skær det i tern. Kog dem møre, det tager ca. 20 min. Blend til mos, og afkøl denne en smule.

Tilsæt nu resten af ingredienserne i dejen, inklusiv græskarmosen, og rør godt rundt i dejen. Melet tilsættes lidt ad gangen, og dejen er færdig når den er sammenhængende, men stadig klistret.

Lad nu dejen hæve under et fugtigt klæde natten over, eller min. 6-8 timer.

 

Sæt papirforme i metalformen, og tag klatter af dejen op ved hjælp af en spiseske, og fyld formene næsten op til kanten. Lad bollerne hæve i formen i 1 time under klædet.

Varm ovnen på 200 grader.

Pensl bollerne med olie og drys græskarkerner på. Bag dem i ca. 20 min. til de er let gyldne, sprøde på toppen og dejen ikke hænger i.